Vinterferie

I disse dage hober papkasserne sig lidt ekstra op i vores lille virksomhed. Efter et hårdt-presset sidste kvartal holder elektriker Kevin lidt ferie-fri og det giver jo lidt ekstra arbejde til os andre “baggrundsfigurer” Det er dog altsammen fint nok, selv om de seneste dage har budt på betydelige udfordringer. Ikke mindst har dimensioneringen af et solcelle-anlæg for Århus Universitet da givet mindre logistiske vanskeligheder, som dog nu burde være endegyldigt løst. Derudover er det da osse en kilde til tilfredshed, at den sending ATC, der lander i dag, allerede forlængst er væk. Eller også er det ikke, vi beklager at en efterskole stadigvæk kommer til at vente lidt. Og så alle de andre…

Det har da bestemt heller ikke været uden visse udfordringer at fixe et par professionelle kameraer og så har vi da vist udtrykt det lidt mildt. Avancen på disse dyre produkter er ganske vist absurd ( vanvittigt lav), men det mere end matches numerisk af besværlighederne ved at SKAFFE SKIDTET (kæmpe-stort!) Når beløbene er store nok går det jo, men når man næsten er på vej til at være til grin i spillet omkring alle de alt for optimistiske kleveringstider på ting, der aldrig kommer, tjah så ville vi gerne have tjent lidt mere. Til egne nervepiller naturligvis!

Ellers følger vi med nogen interesse en pudsig sag i hifi-branchen, som siden vi omtalte den har udviklet sig yderligere. Eller “indviklet” eller måske bare “viklet”.. Et sjællandsk deltids-baggårdsfirma med en selv for hifibranchen usædvanligt usædvanlig sjælden (heldigvis da!) sammenblanding af salg af private og firmaejede produkter har virkelig fået omtale. Sagen er så uheldig for branchens almindelige troværdighed, at vi vist skal tilbage til Roskilde Banks sidste dage for at finde mage til mage til denne krage. Det er lidt vildt og så har vi da vist ikke sagt for meget. At tage folks penge og ingenting levere for dem er ikke ligefrem kontroversielt, men ligefrem ærlig business er det vel også lige knapt.

Mindre kan så helt tydeligt også sagtens gøre det, for der findes jo ikke længere nogen fri dansk hifi-presse. Ja, der findes desværre ikke længere NOGEN HIFI-PRESSE overhovedet og derfor er det fuldstændigt ligegyldigt, om dette firma MJSA bliver hængt ud eller ej. De eneste indtægter, det største danske forum hifi4all har, er suk!, fra FORHANDLERNE. Nu er der altid et betydeligt sundt element af “bjergsomhed” i al business, men alligevel er det altså forstemmende læsning at læse de skriftlige ytringer fra de såkaldte “moderatorer” på hifi4all. Selv i denne uhyre skarptskårne og ganske soleklare sag.

De tager nemlig med sædvanlig skråsikkerhed parti for dem, der betaler selv de usle småskillinger, som også en tidligere forræder ved navn Judas vist gjorde. Nu fortrød Judas vistnok og hængte sig da vist, men selv om der kommende kommissærer Brok, Mastervol og de andre paphoveder i denne sag har haft masser af tid til omtanke, tjah så er der intet at spore. Ligegyldigt hvor lidt penge der er i spil er der åbenbart ludere der er villige til at tage dem og det gælder helt tydeligt begge køn.

Der behøves kun ganske få af den her slags sager uden den nødvendige selvjustits i branchen til at torpedere den sidste troværdighed og der behøves også kun et par enkelte Brok/Mastervol-er til at få alle sunde elementer i en interessegruppe til at forsvinde helt og aldeles. Godt for frugtsommeligheden i det forestående forår, at Brok og Mastervol ikke er aktive i diverse biavler-foreninger. Bierne kan vi dårligt undvære, de andre fjolser her noget lettere, men sådanne typer er altid forfærdeligt sej-livede. Som den kommende plage skvalder-kål..

Nu agter vi naturligvis ikke at blive personlige, det ville også ligne os dårligt. Dog kan vi da ikke fuldstændigt se bort fra de ialt 2 personer, der har meldt sig “på banen” som ubetingede forsvarer for selvforskyld-skandaleramte MJSA. Det drejer sig om en forhandler med ligeledes et ikke helt “uplettet ry”, 2H Audio og en ven, der hedder Henrik. Sikke mange vi er og sikke vi kan gungre! Især denne ellers forståeligt nok anonyme “Henrik” er en rigtigt sjov fyr. Det var jo ham, som vi for ikke ret længe siden nævnte ville sælge et kabel, som:
1: Kom fra MJSA, da det er dennes eget “house-brand” antageligt af et ganske sædvanligt Kina-OEM produkt.
2: Som skulle opgraderes til et bedre kabel fra, ja MJSA, samme “house-brand”)
3: Som derfor blev forsøgt solgt på det fri marked for sølle 20.000,- (nypris angiveligt 30.000,-) hvorfor ikke bare lave en byttehandel hos ja, MJSA?
Og hvorfor så al denne omsvøbssnak? Fordi den sandsynligste grund til, at denne Henrik IKKE blot byttede ind hos MJSA nok har været, at han desværre som nævnt i annoncen ikke lige havde en kvittering på sit nylige køb af en bagatel til 30.000,- og så kan man jo ikke som forhandler tilbageføre momsen. Så meget ved vi da, men nu er det vist heller ikke top-hemmeligheder vi afslører her. Ja, det må vel være derfor.

Det er muligvis hverken den eneste eller blot den mest sandsynlige forklaring, men dejligt at vor ven Henrik alligevel var så tilfreds med sit gode køb hos MJSA, at han på trods af skulle “æde” et værditab på over 10.000,- alligevel er forblevet den trofaste støtte og tilfredse kunde, som vi ser i disse dage.
Andre ville nok være blevet anderledes sure, men vor ven Henrik er tydeligvis en rigtig sportsmand. Sådan nogle venner ville vi altså også selv gerne have. Eller ville vi?

2 meninger om “Vinterferie”

  1. Selvom jeg af og til synes du er for hård ved branchen, så er det ikke tilfældet idag. Det hører simpelthen ingen steder hjemme at MJSA opfører sig som han jo gør men næsten endnu mindre at de som burde være vagthunde sover og kun bjæffer lidt i søvne.
    Der er sagt nok om sagen, især på HFA, men der virker det alligevel som om en del forumdeltagere synes det er rart at have noget at skrive om. Især Spencer som jo sjældent selv finder på noget. Nu er han oppe på usunde 6450 indlæg og bemærk om næsten ingenting. Det er altid en slags sidedommerkommentarer og det er også tilfældet for en del andre. Så vi er vidne til en generel nedsmeltning, både for moderatorer og deltagere. Der er jo skrevet om alt 20 gange, så hvis der kommer et nyt fjols om 2 dage og vil starte en kabeldiskussion får han at vide at nu gider de andre ikke mere. Læs de gamle tråde, siger de. Så HFA er blevet Old Mens Labrary.
    Hvor Hifibrancehen svinder oplever du stigning i omsætning – hvis vi da ellers kan stole på dine ord:-)

  2. Hej Jakob
    Ja, man kan vel sige at hvis en branche er tilstrækkeligt besluttet på at lade al anstændighed gå fløjten for latterlige små-mønter og branchens "sidegade-vekselerere" blomstre, så går det som vi ser. Og ja, den gode Spencer er vel det bedste bevis for, at de folk, der har allermindst på hjerte, er dem, der har allerbedst tid til det-at plage alle de andre. År efter år efter år og længe efter at alle hans samtidige forlængst er væk! Ingen sagde noget her om mig, vel?
    Nu skal man aldrig stole på folk, det burde du vide som gammel business-mand men regnskaber er jo offentlige. Ikke at det nødvendigvis gør dem bedre, det er de vist bare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *