Originalt er det godt nok ikke,..

men undertiden må selv små-kroniske provokatører som denne skribent kravle til patterne og istemme forfædrenes ønsker om en velsignet jul. Selv hårde og sædvanligvist barske mænd som denne skribent bliver jo dog en smule fugtige i øjenkrogene på denne årstid. Fordi minderne om en efterhånden noget fjern barnlig fortid for en tid får lov til at fylde erindringen. Julen er dog den tid, hvor ingen bebrejder en for at være uhæmmet rørstrømsk, og det er jo meget heldigt, da især denne skribent dermed får udløb for sin sædvanligvis tilbageholdte naturlige ramsaltede mandlige bisterhed. Den jule-bløde sentimentale mand er tilbage for en tid, dejligt, siger min kone!
Nå, mon ikke det, som det plejer, snart går over igen. Men lad os da alligevel fra vores lille virksomhed ønske alle, der færdes på disse sider, en helt usædvanligt god og glædelig jul!
Siden vi altså alligevel er lidt jule-opstemte..!§

Arbejde, arbejde!

Traditionelt er der travlt på denne årstid, hvor vores møjsommeligt opbyggede (og i beskedenhed ganske betydelige) kundebase skal have afsluttet sine års-budgetter. Det giver lige lidt ekstra travlhed i disse dage, og så har vist endda klædeligt underdrevet noget..
At det så også var i går, at fruen for første gang sad på ryggen af sin nye hest (som hun har døbt “Chica” uden at det dog helt endnu falder denne skribent helt så naturligt-mundret som “Krikkeline”), er jo heller ikke akkurat en bagatel i vores lille verden. Mere vil vel have mere, og derfor er fruen nok temmeligt fraværende i den umiddelbare fremtid, og det giver jo lige lidt mere travlhed her på sidstningen af finansåret. Nå, når man har oplevet det gennem mere end 30 år er det jo trods alt ved at blive en slags rutine. Så meget som det nu kan blive at rende forvirret og forvildet som en totalt åndssvag..Hvis man altså overhovedet politisk-korrekt kan sige den slags mere.

Uanset hvad, så er det sådan det er. Nogenlunde på samme måde, som vi i sidste uge beskrev den sjove omend noget “misfostrede” JBL 4430-højttaler, der for enkelte vankundige er designet omkring 2 højttalerenheder, som man lige havde liggende uden at vist nogen ellers havde forestillet sig, at de kunne eller skulle bruges SAMMEN. Basenheden kunne qua sit design som subwooferenhed ikke nå delefrekvensen på 1000 Hz, og selv om 1-tommes- diskantdriveren godt kunne, så kunne det påmonterede obligatoriske horn det faktisk HELLER IKKE. Også her var vi med passiv deling med dertil hørende filterstejlheds-begrænsninger fuldstændigt ude og køre. Ja, det var faktisk så grinagtigt, det her design, at det netop var sammenfaldende med fremkomsten af den nye 4425/4430/4435 monitorserie fra JBL, at man overtog sin største konkurrent på markedet for store studiomonitors, UREI. Det kunne have været et tilfælde, men det var det nu ikke helt.

Det var så dengang, der endnu var et marked for store studiomonitors til store studier. Og studierne VAR store dengang af den simple grund, at de obligatoriske mixere dengang var ganske kolossalt store. Vi er tilbage i den tid her, hvor det danske prestige-projekt “PUK-studiet” havde sin absolutte storhedstid. Studierne var ikke mindst store af en anden simpel grund: Der skulle nemlig være plads og mulighed for at afspille optagelserne i fuldt akustisk niveau for både solister og grupper. Vi er jo her tilbage i de tidligere 1980-ere, hvor digital var ensbetydende ikke mindst med HØJT. Det var jo osse altid nemmere at demonstrere det nye CD-medies frihed for støj ved at skrue godt op. Selv den døveste kunne jo ved sammenlignende analog afspilning registrere sus så.

Dengang som i dag anvendte studieteknikeren naturligvis osse noget, der efterhånden kom til at benævnes nærfeltmonitors. Det var de højttalere, som var små nok til at kunne ligge på mixerens bagkant (det vigtigste kriterium) OG tillige var små nok til at kunne fungere som relativt punktformige lydkilder. Naturligvis fordi man ikke kunne sidde en meter fra en højttaler med 30-40 cm. mellem de akustiske centre på enhederne. Så derfor og ALENE derfor er det absolut eneste krav til de såkaldte nærfeltmonitors, at de er SMÅ. Eller dual-concentriske, hvilket hjælper noget men ikke helt nok.

ALLE studiomonitors uanset fabrikat i fuldt format (det vil sige med højt maksimalt lydtryk og fornuftigt-udstrakt frekvensområde) har altid (og det dækker her de seneste 50 år, præcist sammenfaldende med begrebet studio-monitor, af indlysende akustiske grunde været tænkt indbygget i plan med bagvæggen. Dette har INTET med højttalerens øvrige egenskaber og design at gøre, det har udelukkende for at styre reflektionerne i studiet. Alle højttalere i ethvert lokale vil altid spille bedst (vi glemmer lige her små-syge designs som dipoler og bipoler og andet tosseri), hvis de indbygges og monteres i plan i bagvæggen. Det er så simpelt og indlysende, at det nok er derfor, at fleste forlængst har glemt det.

Tilbage til nutiden: Begrebet “nærfelts-monitors” I dag er store studiomonitors nærmest totalt afgået ved døden udenfor filmindustrien. Dette er naturligvis trist men uundgåeligt, for hvorfor dog bruge masser af plads og endnu flere penge på at installere noget, der blot fortæller én, hvor ringe ens eget slut-studieprodukt , beregnet for iPhone-generationen er? Det giver da god mening.
Og så tilbage til hvad det lige er, der gør noget til en “nærfeltsmonitor”, for det er der underligt nok stadigvæk noget, der hedder. Selv om man retteligt vel dårligt behøver tale om noget særligt “nært” når der nu ikke længere er noget “fjernt” men sådan er sproget jo sommetider så ulogisk Jamen svaret er det samme som dengang Yamaha NS10 med den hvide membran blev verdensstandard som datidens ultimative nærfeltsmonitor. Fordi den var hvid og billig og LILLE! De første 2 ting kan der sagtens renonceres på, men den sidste er ganske uomgængelig.

En helt nødvendig og tillige ganske tilstrækkelig forudsætning for at kalde noget for en “nærfeltsmonitor” er, at højttaleren er LILLE. Der er intetsomhelst specielt ved en nærfeltsmonitor udover diminutiv størrelse. Der er ingen specielle lyd-karakteristika, der karakteriserer en nærfeltsmonitor og dermed er der heller intet, der gør, at man ikke sagtens kan bruge disse højttalere hjemme i stuen. Hvis man altså kan lide lyden. Eller omvendt kan man naturligvis ligeså godt tage sine små stue-højttalere med i studiet og bruge dem som nærfeltshøjttalere. Der er absolut INGEN forskelle i karakteristik og udstråling på almindelige højttalere og dedikerede nærfeltshøjttalere. Absolut nul komma nul dut og dette demonstreres jo iøvrigt for de ikke alt for tungnemme af, at de fleste producenter, der færdes på både pro og hifi-markedet, tilbyder iøjnefaldende ens produkter begge steder. Forskelle er altid ren markedsføring.

Og hvorfor så al denne snak i dag? Jo, vi er nemlig atter engang blevet små-provokeret af altid forunderlige nerds.dk. Hvor det denne gang er en vis Henrik fra ligefrem et JBL hifi-outlet kaldet Dynamax, der “kloger” sig på vores område. Pas på. Henrik, du bevæger dig ind på et de muligvis få, områder, som denne skribent ved noget om. LYDSTUDIER,
For NEJ, en JBL 4430 er IKKE nogen nærfeltsmonitor, ALDRIG nogensinde og når den LYDER, som den gør; så er det fordi den er LAVET som den er. Uanset hvor man bruger den så lyder ad Helvede til-intet mindre, og intet mere. Kan vi da ikke bare blive frie for at høre på det her pladder om, at når noget ikke spiuller ordentligt, så er det fordi det ikke er “spillet til” eller altså her, fordi det er en “nærfeltsmonitor” Nej, det er ej, det er bare noget LORT, er det! Uanset om man sætter kogebogsaktuelle René Redzepi til at lave en gourmet-sandwich af frisk brød og ny-lavet hundelort, så SMAGER og (lyder 4430) det stadigvæk som lort. Slut prut finale.

Samtidigt med skal vi da lige huske at glæde os over, at en god gammel ven, selveste Kenneth Bremer, er tilbage her i Gyllands hovedstad. Ifølge en pressemeddelelse i monitor.dk. så har man (hvem man så lige er..) efter et par år tilsyneladende noget forsinket indset, at samme Kenneth bor I Jylland  og dermed som profil åbenbart passer dårligt til et hovedstadsbaseret firma. Det kunne vi nu have fortalt dem, han bor blot få hundrede meter herfra, men sådan er der vist bare så meget som vi ikke forstår. Lige netop i forbindelse med både ansættelsen og fratrædelsen af vor ven Bremer er der alligevel så meget vi ikke fatter.
Næsten ligeså lidt som vi fatter hvad en “nærfeltsmonitor” er. Nu kan vi så blot læne os tilbage og forundres over, hvordan Bremers tidligere kompagni, Matrix-Gruppen overhovedet vil kunne klare sig nu efter, efter at firmaets givetvis mest værdifulde medarbejder er væk.
Nå, heldigvis kan vi da endnu nå at sikre os et portræt af den lille mand. Han er nemlig med som “stiller/anbefaler”på omslaget af en nyudgivet bog af en anden små-anakronistisk pudsighed (den anden må vel med fornøden beskedenhed være denne skribent), Jens Walther om PA-lyd. Bogen er sikkert noget værre lort hvis man ellers skal gå ud fra Walthers offentlige skribentvirksomhed,, der mest har været spild af plads og tid, men billedet af Bremer er altså alle pengene værd!
Men nu er monitor. dk jo så også en gratis-udgivelse..

Mere glögg!

Nu er denne skribent sjældent blevet rost for nogen videre fantasifuldhed. Eller for den sags skyld særligt meget andet, hvis man tager det måske lidt søgte udgangspunkt  at se det i forhold til, hvad jeg mener at have FORTJENT. Diskrepansen er slående og tankevækkende på en uhyre deprimerende måde. Nå, men heldigvis har jeg haft ganske mange år efterhånden til at vænne mig til denne triste og prosaiske  tingenes tilstand, nemlig at jeg ikke er noget kreativt kraftværk. Til gengæld siges det ganske hyppigt, at jeg er rimeligt flink, og det får så række i denne omgang. Efter at have set George C. Scott i sin absolutte glansrolle som pansergeneralen Patton (se den, selv min kone siger den er god!), må man jo osse konstatere, at man alligevel selv UDEN at være spor flink kan komme ganske langt. Trods talrige fyresedler og almindelig presse-fordømmelse blev Patton som bekendt alligevel en af de største amerikanske helte. Og sikke dog en tvivlsom en, måske det netop var den egentlige grund.

Tilbage til et langt mere interessant emne, naturligvis mig selv. Ikke at jeg egentligt synes, at jeg selv er videre interessant, det lader jeg helst min kone om-afgjort med varierende grader af (manglende) succes.. Til gengæld kan vi da med nogen slet skjult fornøjelse konstatere, at når vi for sjov beretter om hifiens seneste tåbeligheder, som altid bedst (selv)udstillet på “landsbytossernes holdeplads”, Nerds.dk., så bemærkes det faktisk. Nogen bliver sure, andre var vist sådan nærmest bare sure i forvejen og få morer sig. At denne skribent i små-smug så glæder sig over noget så totalt bagatelagtigt er vel en slags pålidelig indikator for, at denne skribents horisont måske er lige rigeligt lille..

Nå, til gengæld er der masser at lave, ja faktisk så meget, at det nærmest er påfaldende. Til gengæld accelererer arbejdsbyrden hele tiden og det efterhånden i en grad, som vi aldrig i over 30 år har oplevet.
Nå, men det er så først om lidt, det altsammen går løs. I disse sidste få fri-minutter vil jeg så glæde mig over, at et af hifi-branchens mere kuriøst-farverige vildskud, Peter Steffensen, har læst mine nylige “ørevoks-betragtninger” Hvad han så laver på denne side er hinsides nogen rimelig forståelse eller logik. Til gengæld har han så absolut intet fattet af det, jeg skrev. Nej, Peter, jeg giver jer IKKE ret, ikke blot det allermindste. Det er folk som dig, der medvirker til at gøre hifi til en ædel syssel-for de sidste kronisk-uhelbredelige landsbytosser.

Nå, med de latterligt lave “brugt”- og “demo/tilbuds”-priser, dine sikkert glimrende EMM Labs.-produkter kolporteres til i tiden, er det selvfølgelig problematisk at drive en forretning. Når man først afgørende ved hjælp af tumultarisk styrtdykkende prissætning får “tiltet” enhver teoretisk ejerglæde derude (for hvad er der ved at kunne se, at ens CD-afspiller til godt 100.000,-nu kan fåes for 50) Naturligvis spiller den ikke dårligere, det LYDER blot ikke længere helt som det gjorde dengang man var gladere. Vist blot basis for enhver subjektiv lydoplevelse-hvis morgenkaffen ikke smager godt, så spiller ens hifi forudsigeligt ad Helvede til. Og nej, det hjælper IKKE at udskifte netledningen til kaffemaskinen med et high-end netkabel..Det smager stadigvæk ad Helvede til. Mon ikke vi kan imødese nogenlunde samme styrtdykkende ejerglæde for ejere af Pass Labs nu Modwright er det eneste, der duer. Ihvertfald i denne forunderlige pseudoverden af almindeligt tosseri.

Når man som vi citerede Harbeths Alan Shaw for i sidste uge ikke som forhandler længere kan leve af at sælge hardware, så må man naturligvis “ty” til tilbehør. Og der har samme Peter jo det bedste, hvis man altså skal tro hans sjove hjemmeside. Så det skal man så muligvis ikke.. Der er tale om en sælsom blanding af almindelig kontra-faktualitet og voodoo-snak, ikke mindst er det en øjeåbner af kontra-videnskabelighed, at den her på siden tidligere omtalte dåse med en blanding af (muligvis er blandingen patenteret eller også er tørrings-graden af sandet det måske) strandsand og jernfil-spåner koblet hjælpeløst/utermineret til et apparats jord skulle gøre noget, som videnskaben. Tro kan naturligvis teoretisk flytte bjerge uden at nogen dog vist har set det ske.. Så lad os mere prosaisk antage, at det næppe er dagligdags hændelse.. Bjergene bliver stående hvor de står lige meget hvor meget nogen tror. Mens pengene til gengæld flyder fra de mindre til de mere kloge sådan som de vist altid har gjort. Selv om den lydmæssige forbedring ved at købe de ting, der holder den syge sidste del af hifibranchen i gang, givetvis er på højde med effektiviteten af at blive optaget i en telefonbog. Der desværre kun uddeles manuelt  på Månen. Ikke alverden forstås.

Derfor er det da osse med nogen moro, at vi ser denne Peter Steffensen udfolde sig i en diskussion omkring JBL 15-tommers højttalenheder. Her er han så på ganske slap line, da hans lille virksomhed vist slet ikke sælger højttalere. Hvad han så laver der kan man måske undre sig over, måske han bare keder sig lidt i sin kundetomme butik ligesom vi selv gør..?
Det ganske uhyre paradoksale er så, at denne gang taler denne fast “voodoo-baserede” mand guddødemig om NATURLOVE. Altså dem, som osse vi andre normalt “subskriberer” på som englænderne siger. Han taler ligefrem om problemerne med “doppler forvrængning” og “beaming” ved at anvende en iøvrigt glimrende JBL 2235-enhed. Nu VOKSER træerne så ikke helt ind i Himlene, for det er ganske formelt korrekt at bemærke “beaming” for en 15-tommers enhed med en rigeligt høj delefrkvens, omend ikke hverken usædvanligt eller blot måske overhovedet bemærkelsesværdigt,  men lige netop “dopplerforvrængning” er jo ikke lige et skærskilt problem her. Kik lige lidt i “Den Lille Fysikbog” igen, Peter, men 1 delvist rigtigt af 2 spørgsmål er trods alt umådeligt meget bedre end tidligere. Uendeligt mange gange bedre. Dog forekommer det noget patetisk at påberåbe sig kendte naturlove i dette sædvanlige parallelle hifiunivers af “fundamentalalistiske naturlovsbenægtere”

Og SÅ endelig, endelig er vi tilbage ved udgangspunktet efter denne lange diskurs udi ingenting-filmens verden. For her gik vi jo og troede, at Peter Steffensen slet ikke kendte til naturlovene, men det gjorde han jo da delvist. Og så er vi tilbage ved den udødelige western “Tombstone”, hvor de berygtede revolver-svingere “Doc” Holliday og Johnny Ringo i en kostelig sekvens spytter lærde latinske citater i hovederne  på hinanden. Resultatet for “Doc” er jo som bekendt, at efter at have konstateret, hvor lærd Johnny Ringo trods al hans sanseløse ondskab  er, så hader han blot så meget MERE.. Måske fordi han måske burde have vidst så meget bedre nu han var så belæst.
Nå, helt så galt er det selvfølgelig ikke med min opfattelse af Peter, intet had her! Til gengæld er MORSKABEN ved at læse hans skriverier i fremover stærkt forøget, da han jo tydeligvis godt ved (lidt/50%) om konventionel videnskab. Og sikke dog svært det så må være at skrive det, som han gør. Uden altså at dø af grin..Nå, grine kan han vel vel altid på vej hen til banken.

Derudover er der nu ingen tvivl om, at den omtalte JBL 4430 er en lydmæssig joke. Næsten ligeså stor “en en”, som at den nærmest kronisk/ukritiske JBL -joke på nerds.dk Kim Olsen forsvarer dette tåbelige produkt (da man jo skal høre det først) Nej, man skal ej, man skal bare videre (jeg har både hørt og ejet både 4435 og 4425 og ER kommet en smule videre), og det er JBL heldigvis osse kommet efter denne teknologiske bundskraber. Det er ikke, fordi det principielt er umuligt at få en 15-tommer til at nå til 1 kHz, slet ikke, nej, det er blot denne 2235 15-tommer, som OVERHOVEDET ikke kan. Den kæmper slemt med de 800 Hz og befinder sig bedre under 500. Og når JBL i sine datablade anfører en absolut maximal delefrekvens for enheden på altså, ja 1000 Hz, så skal man tage det alvorligt og  nok lade være at bruge den her type..Faktisk har vi på denne side for adskillige år siden beskrevet den og dens storebror 4435. Og har iøvrigt bunker af 2235-enheder og JBL 2421/2425 drivere og 2344-horn til dem liggende, så jo, vi kender dem godt. Superfine, kan blot ikke bruges sammen i et 2-vejssystem.
Men sikke dog alligevel trist at skulle være delvist enig med Peter Steffensen!
Tilbage til den professionelle verden, frikvarteret er slut.
Og derudover er der stadigvæk masser af glögg og anden gemytlighed.

Glögg!

I forbindelse med den tilstundende glædelige juletid skal vi atter minde om, at fruens bedste hjemmelavede glögg serveres dagligt i denne måned til de særligt legitimerede besøgende. Tilstrækkelig legitimation er tidligere/nylig eller helst fremtidig overførsel til vores netbank. Hm., ved nærmere eftertanke er alle vist bare velkomne. Det ville dog glæde os usigeligt at møde alle jer derude og -inde, der har medvirket til at gøre den netop overståede gamle kirkeår til atter noget helt særligt. Som alle år altid er eller i det mindste burde være og vel aldrig mindre end nu, hvor der foran denne skribent jo efterhånden er ved at være få og stadigt færre tilbage. Sjovt som ellers ubønhørligt logiske og indlysende erkendelser kommer så sent i livet. Eller bare heldigt, så har man da ikke spildt tiden med overflødig omtanke og andet trist. Før til sidst og derefter er alting alligevel ligemeget.

Nå, men nu her i slagskyggen af første søndag i advent er alle de triste november-tanker forlængst forbi, og alt er atter glæde og forventning. Snart længes dagene, selv om både vinteren og forholdene for os fornuftige danske hifi-entusiaster nok yderligere strenges. Heldigvis er der frelse i udlandet på Lansing Heritage Forum, der faktisk er både hjælpsomt, mange-facetteret og uhyre vidtfavnende-informativt. Hvis man altså har JBL og Altec-Lansing og Mcintosh, og DET har vi jo. Ikke at man nogensinde helt kan få nok, og derfor skal vi da atter på det kraftigste anbefale alle ejere af klassiske JBL, McIntosh osv. at læse hele tråden på nerds.dk om “Kabel magi” Husk nu at læse det HELE og når så akut-panikkvalmen har lagt sig lidt, så sælg jeres rare sager til os.
Og sælg ENDELIG, endelig ikke jeres store McIntosh til dumme Thomas i Ålborg! Nej, til OS!

Vi får som læsere af denne tragiske tråd om alle de etablerede naturloves forfald et skræmmende indblik i en ny total  “Åndsformørkelsestid” Hvor ellers etablerede begreber som “dobbelte blindtests” og andre ellers normale måder at kontstatere eventuelle lydmæssige forskelle på fulstændigt umuliggøres. En af de sjoveste/mest tragiske konstateringer er vel, at blindtest umuliggøres ALENE derved, at når man trækker et stik UD, så skal det ny-INDsatte naturligvis “spilles til” i FLERE DAGE før lytningen kan genoptages. Når nu den menneskelige akustiske hukommelse skal tælles i få SEKUNDER er objektive tests jo for de rigtigt rettroende hifi-entusiaster som samtlige naturlove fra og med Ohms lov henvist til deres rettelige plads på naturvidenskabens  store losseplads.

i det lys er det jo underligt, at det overhovedet for nogen PRODUCENT er blot teoretisk MULIGT at lave et nyt produkt. Alting tager jo principielt uendeligt lang tid, og når man adderer dette allerede uendelige tidsforbrug og multiplicerer yderligere med alle permutationerne af alle de forskellige mulige audiofile komponenter, der kan tænkes anvendt i kredsløbene ( hvor i designfasen ingeniørerne forunderligt nok vel stadigvæk skæver en smule til Ohms og de andres love red.), ja så ophører al mulighed for forbedring. Man KAN alligevel aldrig nogensinde lave noget nyt og bedre  og selv om man kunne, så ville man jo alligevel aldrig kunne vide det, da umuligheden af formelle blindtests jo ville stå noget i vejen..

Nå, men som Alan Shaw, ejeren og designeren hos den engelske højttalerproducent Harbeth siger, så kan man jo ikke se bort fra som videnskabeligt baseret producent, at hvis al plat/voodoo i kabler og andet hifi tilbehør blev underkastet almindelige handelsregler for anden plat og svindel, så ville langt hovedparten af Harbeths forhandlere lukke og slukke.
På den anden side, så fortsætter uhyre fornuftige Shaw med at sige, at den dag, hvor man som videnskabeligt funderet producent giver efter for den afgørende “hifi-voodooøkonomi”, så kan alligevel ligeså godt SELV lukke og slukke. Et afgjort kedeligt dilemma for en producent, det er squ godt Harbeth har et stabilt marked i den langt mere fornuftige professionelle verden.
Hvor man som anbefalet af Shaw sagtens kan bruge et forlængerkabel fra sin hækkeklipper som højttalerkabel, idet det eneste uomgængelige kriterium for anvendelsen af et stykke kabel til højttalere simpelthen er, at det kan NÅ!
Ham kan vi altså godt lide, ham Shaw!