Hifi og status part 2

Forrige uges videnskabelige undersøgelse resulterede som bekendt i det opsigtsvækkende resultat, at diverse netfora og deres dragen af svage sjæle faktisk var baseret på århundredegammel sociologisk forskning. Nu skulle man jo ikke umiddelbart tro, at mange bidragydere i debatten med deres noget begrænsede brug af sprogets hele spektrum af udtryksmuligheder med så solid videnskabelig ballast søgte den ultimative status, men sådan var det alligevel som bekendt.
I denne uge vil vi i vores utrættelige jagt på sandheden forsøge at godtgøre, at traditionel provinsiel enfoldighed også er en væsentlig del af den sande hifiinteresse. Ligesom brugen af traditionelle folkedragter i Danmark er noget hyppigere i udkantsområderne end f.eks i Abegrotten i Århus er det også uomtvisteligt, at bidragyderne til vores hjemlige yndlingsforskningsområde hifi4all er voldsomt overrepræsenteret i udkantsområderne udenfor hovedstadsområdet og Århus.Det er vel en mulig teori, at de enkelte eksempler på det modsatte er tilflyttere, der ikke endnu har akklimatiseret sig i metropolerne.
Sproglige analyser, som denne klummes forfatter tilfældigvis er uddannet i, afslører tillige en signifikant overhyppighed af tekniske uddannelser inklusive håndværkeruddannede blandt de aktive bidragydere på dette forum. Alene dette, at sand interesse for musik kan henføres til særlige samfundslag,  burde vel kunne afkaste bare en enkelt nobelpris. Nu er der måske nogen,der vil anse disse konklusioner som noget letkøbte, men i denne pseudoverden af grænseløst godgørende sælgere med deres hjord af dikkefår, hvor en kontroversiel vinkel til emnerne kan være, hvilken af de tyske Vienna Acoustics modeller der nu er verdens bedste højttaler indenfor de respektive kategorier, er det vel ikke så letkøbt endda. Atter engang: Dette er helt explicit ikke nogen kritik af nogen  virksomhedsejer, blot en kommentar til den verden, der eksisterer i kundernes indbildning.
Det har været forsøgt at kategorisere de aktive hififolk efter alder. Dette kan selvfølgelig have en vis begrænset interesse, men det er denne forfatters tese, er der er en større sammenhæng mellem antallet af Puch Maxier med påmonteret mælkekasse i nabolaget af hifientusiastens bopæl, end hvor mange højesteretsdommere eller skibsredere, der bor i nærheden. Her er der snarere tale om omvendt proportionalitet.
I disse udkantsområder  eksisterer der et vistnok positivt ladet udtryk, der hedder bondesnuhed. Det ville dog være mere passende at kalde den adfærd, disse mennesker lægger for dagen, for det næsten ækvivalente enfoldighed. Alene det, at man i frie debatfora efterlyser forhandleres deltagelse for at belyse indviklede problemstillinger, medvirker til at styrke denne mistanke. Nu er skolekundskaber og omtale af sådanne jo i disse kredse næsten ligeså farligt som at være jødisk bøssekulturpersonlighed foran Goebbels, men forhandlere som undertegnede er ikke, kan ikke og vil aldrig blive andet end det, de er, nemlig fucking købmænd. Det samme er også anmeldere, moderatorer og site-ejere. Det er vel ikke for meget at antage, at de samme mekanismer om hvem der klør hvem på ryggen er gældende i hifibranchen som i vores egen branche. Det kreperlige er bare, at jo mindre branchen bliver, jo færre personer er der til at lede denne trafik. Det er vanskeligt for disse provinsielle hifientusiaster at forstå, at hifiverdenen er præcis ligesom deres egne brancher, hvor meget drejer sig om at komme af med affaldet på den hurtigst mulige måde, nemlig ved at smide det ind under de nybyggede køkkenskabe eller lignende. Når de så står der med deres hurtigt tjente penge er det da forståeligt, at de gerne vil investere det i en mere ædel sag. Både Carnegie og Getty blev jo senere store humanister. Hifibranchen med dens sammenspisthed af økonomiske interesser er bare ikke en værdig sag. Lige meget hvor meget man tror på Gud, arbejder han altså ikke i hifibranchen.
PS Så er der lige denne Toftdahl. Han er jo noget udenfor kategori, sikkert en af disse tilflyttere. Hans repressive tolerance er værre end undertegnedes,  og hans både udøvende og dømmende attitude peger på et tidligere eller nuværende nyreligiøst  tilhørsforhold, antageligt suppleret med en dosis NLP. Hans enorme viden overgås kun af hans erfaring, og man oplever ligesom med Kilroy, at ligemeget hvor man tager hen, har han altid været der før. Han har endda oftest allerede udgivet en rejseguide for det nye sted.  Han fik det sidste ord i en tråd om et tidligere emne, og det har han fortjent. Mod sådan en reservejesus, for husk, der findes jo kun en Gud, står denne artikels simple wannabe-Gud magtesløs.

Idioter og andre hifientusiaster.

Atter en gang vil vi begive os ud på øretævernes holdeplads. Det er jo aldrig rart at få at vide, at vores velmente salgstaler for egne produkter, som gennemsyrer disse spalter, af en sand kender på området er blevet tildelt absolut dumpekarakter. Nu kender jeg ikke denne Toftdahl, men han lyder da ellers som en hyggelig prototype på onklen fra sidste uges emne.
I denne uge vil vi behandle forholdet mellem den sande entusiasme blandt udvalgte hifisælgere og den lidt mindre glamorøse del af samme branche, den, der kaldes købmandsskab. Nu er det ikke vores tese, at der nødvendigvis hersker en krigslignende tilstand mellem sælger og køber i denne branche, men vi tror dog som udgangspunkt, at sælger tilstræber at få lidt ekstra kroner i kasse, hvis det er muligt. Endeløs godgørenhed findes vel stadigvæk, Enlige Gamle Kattes Værn modtager antagelig stadig donationer, men som udgangspunkt er en sund forretning vel baseret på købmandsskab. Jamen kan man da slet ikke forestille sig, at købmanden samtidigt kan være grænseløs entusiast? Muligvis, men der er flere forhindringer på vejen til helgenkåring. For det første viser en forespørgsel i vores foretrukne hififorum, at en vældig stor del er villige til at handle hifi i Timbuktu Radio og Kameltilbehør, hvis varen er billigst der. Det burde da ihvertfald give de entusiastiske købmænd, der måtte være en tanke eller 2. Dækningsbidraget er således i det mindste ikke for opadgående.
Det andet og måske mere uløselige problem er vel, som vi tidligere har behandlet, at man som sælger i højere og højere grad skal forholde sig til den stadig voksende sum af mundlort, som kloge fætre, der fungerer som rådgivere for de få nytilkomne i denne branche, udgyder over aldeles sagesløse. Disse eksperter yngler på usete steder på nettet, hvor de erhverver en indsigt, der aftvinger total opgivelse hos sagesløse radiohandlere. Al ære til Otto fra TC, der befriende ærligt beskriver, hvor svært det kan være. Hans eget anlæg og holdningen til at lytte efter en hård dag blandt entusiasterne er givetvis typisk for senior-branchemedlemmer, og her har senior ikke noget med alder at gøre.
Jeg mener ikke, der nogensinde har været formodninger blandt almindelige mennesker om, at tømrere er de mest ihærdige gør-det selv folk. De vil vist helst lave noget helt andet i fritiden. Der er næppe tvivl om, at en masse i hifibranchen er startet af entusiasme, men der er næppe heller tvivl om, at kampen for at bevare gejsten simpelthen er for ulige. Man må, som Storm P. sagde, stå fast, hvis det er muligt. Med mulige enkelte undtagelser, ingen nævnt, ingen glemt, tiltror vi hififorhandlere visse menneskelige træk. Sande helgener i branchen kan ingen alligevel røre. De er jo dine venner og ikoner, og kan du se hvor dumt det ser ud? Nej vel? Så er du en rettroende hifientusiast.
PS
Ugens højdespringer i disciplinen masser af ævl for ingenting er atter at finde på det kendte netforum, som er vældigt underholdende, ganske vist oftest utilsigtet. I erkendelse af, at siliconeolie til SME-arme koster over 100 kr. pr. flaske og jo skal skiftes i hvert fald hver 20. år er den store jagt på et billigere produkt gået ind.Efter omfattende studier af viskositet og store hjerners regnefærdigheder  og baksen med dataopgivelser af samme i forskellige enheder er det vist endt lidt uafgjort, men husk, det er altsammen i musikkens tjeneste. Det er da altid noget. Ellers kunne man jo tro, at folk var en smule svagtbegavede på sådan en lidt halvautistisk måde.

Hifi og status

Denne uge vil vi forsøge at forske lidt i, om der er en mulig personlig statusforøgelse i at interessere sig for hifi på den måde, som de sande troende gør, det vil sige praktisk talt døgnet rundt. Det er denne forfatters antagelse, at den popularitet, den sande hifientusiast har som samtalepartner ved en familiesammenkomst, er at sammenligne med ham den mærkelige halvbøssoide onkel med hang til avl af mangefarvede angorakaniner.
Nu er status jo en vanskelig størrelse at måle, men det forekommer vel underligt, at visse menneskelige individer aktivt skulle forsøge at nedsætte sig selv i almindelig anseelse igennem deres hobby. Sandsynligvis beror det også på en misforståelse, fordi de tolker forskningen forkert.
Der var engang, som denne forfatter erindrer, hvor det var fuldkommen legalt for en overlæge at have store BW eller JBL-kasser, i tidligere tider store Ortofon-boxe. Der var tale om absolut status, fordi ingen bumsedrenge havde råd til tingene, så simpelt var det. Senere hen fik denne status en noget mere blakket karakter, og det er så i nyeste tid blevet erstattet med den misere, vi ser i dag. Allerede den amerikanske sociolog Thorstein Veblen beskrev omkring år 1900 den betydelige status, der lå i overhovedet ikke at foretage sig noget som helst nyttigt i en verden af folk, der rent faktisk arbejdede for føden. Nu laver den almindelige overlæge vel næppe meget mindre end han gjorde tidligere og er dermed at sammenligne med den tids proletar. Til gengæld antager den sande hifientusiast så muligvis, at hans status tilsyneladende forøges ved, at han efter endeløse og ligeså substansløse diskussioner på nettet får købt den fede opgradering af sin Rega-spånpladegrammofons strømforsyning til den allerede opgraderede motor. Der er ialtfald ikke andre sociologiske forklaringer på det helt utrolige ildhu, der lægges for dagen for at demonstrere i diverse fora, at man absolut intetsomhelst fornuftigt har at foretage sig. Bare det, at denne verdens Toftdahl-er og andre kan kloge sig på utallige områder samtidigt med, at de i andre dybdeborende sammenhænge bedriver sammenlignende original forskning på diverse obskure audiokomponenter i stor hemmelighed fortæller vel, at det ultimative statusgivende tidsspilde er nået. Den opnåede status i Veblens optik er opnået. Det er bare godt, det ikke er mig, der skal sidde ved siden af sådanne folk ved et langvarigt middagsbord. Status er nu ikke hvad det var engang. Videnskaben er blevet overhalet af den indbildte virkelighed.
PS
Der kolporteres til stadighed misforståelser på nettet om, at der skulle være økonomiske bagtanker bag vores skriverier på egen hjemmeside. Det er tilsyneladende uhyre vanskeligt at forstå, at vi kun står for den almene folkeoplysning og kun sælger hifi i simpel nødværge. Rønnebærrene er ikke sure, de smager faktisk bare af helvede til og det har de vistnok altid gjort. Ræven havde faktisk ret.

Guder eller bare pushere

Nu kom jeg godt nok til at love, at jeg ville tage afsked med hifi-verdenen og dens dårskab for denne gang, men som mange andre i denne branche kom jeg til at love for meget. Det har faktisk vist sig, at vældig mange af vores kunder faktisk synes, at mine begavede kommentarer til hifiens mere kuriøse vildskud har et vist underholdningsniveau. Det er nu også et taknemmeligt område at beskæftige sig med, det skal siges.
I denne uge vil vi beskæftige os med den ophøjede gudestatus, som nogen forhandlere formår at opnå. Nu fortæller det jo nok en del om hififolkets generelle sociale færdigheder, at de i de par årtier kritikløst har formået at tilbede så forskellige guder, som det har været tilfældet. I det årti, hvor hifien for alvor begyndte sin dødsspiral, var der jo blandt andet mulighed for ikke mindre end 4 steder i Danmark at møde sælgere, der i en stil inspireret af England i deres salgstaktik ikke lod deres kunder glemme, at al rigtig erkendelse kun kan opnås gennem sadomasochistiske relationer. Aldrig før eller siden er så mange fornuftige mennesker blevet skræmt og kujoneret af så få meningsdannere til endegyldigt at kvitte hifiinteressen. Sammenkobligen af hifiinteresse og  (manglende) sex er vel ikke ikke nogen original opdagelse, men havde dog her et lokalt toppunkt. Som alle andre religiøse bevægelser uddør disse aldrig helt, men er dog i dag marginaliseret til hovedstadsområdet .
Nutidens hifiguder lever snarere i det enkelte menneskes fantasi og længsel efter en meningsfuld tilværelse. Måske kan man ligefrem tale om, at skilsmissegenerationen ligefrem leder efter den forsvundne faderskikkelse hos den næsten fornuftsstridigt godgørende hifihandler, der kun har til formål at skabe lykke omkring sig. Det ville være fremragende underholdning at læse diverse forventningsfulde anbefalinger af det nye tempel for den sande hifidyrkelse, hvis det ikke havde været så kvalmende sygt. Dette er helt explicit ikke nogen kritik af nogen erhvervsdrivende. Enhver ville vel samle en hjemløs tusindlap op på gaden, og penge lugter jo som bekendt ikke.
Nu er det jo ret almindeligt at tale om pladepushere, men i det respektfulde hifiunivers er disse udtryk bandlyst. Her er der nemlig ikke tale om forretningsmænd, der kunne tænkes at mele deres egen kage, næh-næh, der er tale om kvalitativt andre personligheder, der utrætteligt efter fyraften gennemlytter utallige kombinationer af utallige apparater blandt de netop hjemkomne allerede udvalgte mærker i evig søgen efter den ultimative synergieffekt. At de så ligefrem kan nænne at sælge det, når de nu har brugt massevis af år hver dag i deres søgen, bidrager vel kun yderligere til deres storhed. Jeg går naturligvis ud fra, at de mindre heldige kombinationer, som der vel osse må være et par af, i de sande troendes ubehjælpsomme logik afbrændes rituelt. Det ville jo være helligbrøde for Gud at forsøge at sælge det næstbedste, ellers ville han jo ikke være Gud, vel?
Vi i Pouls Audiobutik er simple håndværkere, der kan vores kram, selv om vi da overvejer en ” Poul er også Gud “-T-shirt.Gudedyrkelse er vældig fin for guderne og endnu bedre for Firma Gud.
PS: Følg for grinets skyld tråden på Hifi4all om erstatning for BW 802. Der ønskes en engelsk lyd og hvad kan være mere logisk end at få anbefalet en tysk højttaler med en alt andet end engelsk lyd, der så ikke overraskende i dette univers accepteres som det sande ord. Og hvorfor skulle han så ikke udskifte sin Jaguar E-type til en Kia, for sådan en har jeg osv. Kloge Åge har talt.