Live on Texas Music, Austin, TX, 4th. October 1981

I dag vil vi starte med at gøre mest mulig reklame for en musikalsk mesterværk. Der så til alt held samtidigt er en hifimæssig referenceoplevelse, da man ved afspilningen ganske sikkert kan afgøre den ultimative kvalitet af isenkrammet. For hvis det lyder godt, så er der noget helt rivravruskende galt, for vi skal vist tilbage til Michelle Shockeds  udødelige “Campfire Tapes” for at opleve noget ringere. Iøvrigt var “Campfire Tapes” engang OSSE på forunderligste vis en ægte hifi-reference, selv om det ikke ligefrem var den voldsomt “wow-ende” frekvensbegrænsede optagelse af musikken , der var glansnummeret. Nej, det var alle cikadernes og fårekyllingernes natte-sang, som var den egentlige stjerne, og jo flere af disse musicerende småkræ, som man mente at kunne høre, jo bedre var ens anlæg vist. Her i huset er det mest bare insekt-filen med lidt klimpren og lavmælt sang i det fjerne, så det må vel være godt?

Helt anderledes med radiooptagelsen i dagens overskrift af Lucinda Williams, for hende er det (igen), dette forunderlige OG ligeledes bare UNDERLIGE stykke “americana” Der er ingen cikader, men til gengæld masser af det ellers sjældne fænomen i disse digitale tider, nemlig såkaldt “flutter”, det vil sige hurtige variationer i båndhastighed. Derudover lyder det vanvittigt autentisk og ikke mindst en lyd lige ud i fjæset, skarp og kantet og alting,  og man får samtidigt en ganske klar fornemmelse af, at Williams bestemt ikke slog igennem på grund af særligt fremragende sceneshow. For mage til umulige og stillestående præsentationer af numrene skal man da godt nok lede længe efter..

Men ellers skal vi da indbyde alle vores læsere til enten at indkøbe pladen (der iøvrigt er ganske billig) eller alternativt låne vores stue for en propagandistisk afspilning på de store Vitavox Black Night-højttalere, der i forhåbentligt fornødent omfang formår at viderebringe en fornuftig og autentisk gengivelse. Ja, faktisk så autentisk, at en iøvrigt både kompetent og begavet besøgende lydtekniker mente, at der da vist var noget galt med højttalerne. Denne uhyrlige vildfarelse (for enhver ægte entusiast har jo nødvendigvis verdens bedste lydgengivelse, denne skribent naturligvis ikke undtaget) varede indtil der blev sat en anden plade på. Se, DET er hifi-fordi det overhovedet ikke er det, forstås. Derudover kan denne pudsige tidslomme af en plade ikke anbefales nok-en stor kunstner i sin afgjorde vorden og så alligevel fuldt udfoldet..

Så kom endeligt den danske finanspresses omtale af det i sidste uge omtalte katastrofale 4Sound-regnskab. Ikke at der var meget at vente på, det er bare ligegyldige omskrivninger og selvfølgeligheder uden blot den ringeste indsigt eller blot kursorisk kik i de grumme realiteter-der elles er fuldt offentlige og uhyre lettilgængelige.

Og når man fra ledelsen af 4Sound i BT Finans kan slippe afsted med at sige, at en stor del af de 15 mill. i underskud skyldes “en ekstraordinær nedskrivning af varelageret”, så kan enhver se, at det en lodret løgn. Nedskrivningen  har i stedet været meget MINDRE end de tidligere år, problemet er helt simpelt et fald i bruttomsætningen på måske 60%. Og da firmaet har den i særklasse langsomste og lagermæssigt mest sparsomt forsynede og tillige mest kunde-umulige webshop, så er og har en fremtidig ekspansiv eksistens på nettet i mange år været udelukket. Den plads er optaget af andre og usigeligt meget mere effektive og dygtigere firmaer, der usvigeligt sikkert betaler deres regninger til leverandørerne-(altid en klog ting, hvis man ønsker at ekspandere, anderledes, dengang man VAR stor og monopolistisk og kunne presse leverandørerne)

 Og se, det at “betale til tiden”  giver måske ikke overraskende både det største udvalg OG de fornødne manøvre-muligheder-desværre kun for de dygtige og de visionære, hvortil vores terminalt syge patient i dag så afgjort ikke hører.. 4Sounds eneste fremtid er som cafeer og fremtiden er her allerede nu  Led efter nogle lejere!

Ellers vil vi snart trille afsted på en længere varetur, mens vi spændt senere i dag vil afvente den forudsigelige invasion af spændte lyttere til “dagens plade” Men vi vil naturligvis ikke snyde vores fjern-læsere, som der jo er ganske mange hundrede af, så derfor har vi udvalgt atter en Ausin-optagelse med Lucinda Williams-ganske vist meget senere:
https://www.youtube.com/watch?v=mDq80rYhO_w
Læg især mærke til den uhyre smagfulde guitarsolo!

P.S. Så skete der efter ovenstående tekst blev skrevet nyt i den ulyksalige fortsatte 4Sound-saga.  For sandeligt om ikke ledelsen besluttede at lukke alle butikker på nær den i København. Ser vi en gentagelse af Fona-affæren her, der jo osse startede således og umiddelbart efter blev afløst af en reel lukning? Det ligner mere end godt er..

Under alle omstændigheder er det da på tide, skulle man mene, at den administrerende direktør for 4Sound udtaler disse vise ord (og især ville det have været visere at forfølge dette mål dengang man havde mulighederne for det-ledelse fra bagsmækken, kan man vel kalde det)
Han udtaler: “Det er en tydelig trend, at kunderne stiller højere krav, og vi konstaterer at sortiment og service er stærke faktorer.”
Man siger, at sent er bedre end aldrig, men en SÅ sen erkendelse af en SÅ indlysende selvfølgelighed (og iøvrigt et mål, som man i adskillige år så afgjort ikke har forfulgt, jfr. umuligheden af at kontakte medarbejderne i de enkelte butikker. er da næsten naturnødvendigt synonymt med aldrig..
I detailhandels-teorien står der noget om nødvendigheden af et “unique selling point”.og når man så målbevidst som 4Sound i så mange år så systematisk  har forsømt at kultivere blot et eneste af disse “USP”-er, så er de bedste pladser altså desværre forlængst kompetent og permanent optagede.

Handel og vandel. version 2

Så ankom i al forventelig ubemærkethed endeligt de i visse særligt fagligt legitimerede kredse længe ventede regnskaber fra 4Sound. Og “visse” omfatter denne gang nok mest de særskilt optimistiske blandt leverandørerne, der uforknyt har fortsat med at give uforsikret  kredit til denne usvigeligt sikre snarlige finansielle dødssejler. Og de manglende forsikringer skyldes garanteret ikke viljen fra leverandørerne til at tegne dem, blot mangeårige manglende muligheder for det. Og helt forventeligt kom regnskaberne ifølge lovgivningen håbløst meget for sent, altid tegn på livstruende finansiel tærings-syndrom. Regnskabet kan i al sin skinbarlige gru  ses her:
https://www.proff.dk/regnskab/4sound-k%C3%B8benhavn/k%C3%B8benhavn-k/musikinstrumenter/GL7P1QI0154/

Og selv om sidste års meddelelse om et forventeligt overskud i det forløbne år på denne plads for et års tid siden på denne plads blev vurderet ca. ligeså realistisk som uden videre flyvetræning, blot med et drys stjernestøv, at flyve med Peter Pan og Wendy og de andre til Ønskeøen, så er det altså gået langt værre end selv uhyre beskedne optimister som denne skribent havde kunnet forudse. For med en katastrofal tilbagegang i omsætningen på antageligt omkring 60% er vi derude, hvor ingen traditionel fysisk baseret butikskæde nogensinde fortsat  vil kunne overleve.

Nu er 4Sound på grund af sit kapitalkæde-ejerskab ikke lukket endnu, da der for nu foreløbigt 6. år atter er tilført en bunke millioner, MEN: Denne gang er sidste års lalleglade og kontrafaktuelle udmelding om pludselig rentabilitet i forretningen ledsaget af en ildevarslende proviso.
Og inden nogen af vores sprænglærde læsere falder over os over den alternative brug af “kontrafaktuel”, der jo dårligt kan anvendes “pre factum”, så er det vel forsvarligt, når nu en virksomhed fortsætter ganske visionsløst ad en forlængst udsigtsløs vej.
Det er den, der hedder “Vurdering af going concern…”
https://lasso.dk/firmaer/47806518/vurdering-af-going-concern-i-music-retail-denmark-as-regnskab-for-2018/Q1ZSLTEtNDc4MDY1MTh8MS4zNHw3LzEwLzIwMTkgNjo1Mzo1MSBBTXxodHRwOi8vcmVnbnNrYWJlci52aXJrLmRrLzgxNTYwODc0L1pHOX

Jeg er da godt nok glad for, at det ikke er mig, der inden den 1/1 2020 skal implementere alle disse radikale tiltag for at øge indtjeningen. Eller mindske styrtblødningen. For man må jo i denne uhyre klare tilkendegivelse blandt  ellers normalt vanskeligt forståelige økonomiske udredninger baseret på lige dele ønskedrømme og tom varm luft se skæbnen vente lige derude.

For hvordan i alverden skulle det nogensinde kunne lykkes at få leverandørerne til at SÆNKE priserne til dette dødsdømte foretagende med styrtdykkende omsætning. For penge altså, som leverandørerne selv fortsat skal give kredit på, fordi der ingen klejner er i kassen hos 4Sound til at betale før engang måske. Og hvordan i alverden skal man dog som 4Sound direktion kunne genforhandle nogen lejekontrakter for opnåelse af for butikkerne bedre vilkår  med nogen vægt, når nu enhver udlejer kan se, at det altsammen er indlysende udsigtsløst at fortsætte nogen udlejning til dem overhovedet? Og det ganske uanset lejepris.

Derudeover skal ledelsen i gang med at lukke butikker, sikkert i Ålborg og Esbjerg og måske Odense, men der er øvelsen vist osse mest at betale så lidt som muligt for at slippe ud af engagementerne hos udlejerne fremfor at opnå nogen fraflytnings-godtgørelse. For hvis alternativet er at vente et par måneder og ikke betale en bøjet fem-øre for overdragelsen fremfor at hoste op med millionerne nu, så kan alle interessenter givetvis sagtens vente.

Det er squ godt, det ikke er mig, der er direktør  her, men alle de her indlysende tiltag skulle selvfølgelig have været foretaget for adskillige år siden og ikke nu, hvor den norske kapitalkæde åbenlyst har mistet lysten til at videreføre dette musikalske vrag. Det er en trist affære, men når noget er tilstrækkeligt dårligt drevet tilstrækkeligt længe uden visioner af nogen art, så må det nødvendigvis give plads for noget andet. Og det osse selv om dette “andet” for tiden er umuligt at forudse. Tiden efter 4Sound har alligevel været der i årevis og alt har en tid.

Ellers er der sommer i den lille familie, og den mest dramatiske begivenhed har indtil videre været en mindre karambolage og skærmydsel mellem Fine Hund og vores stribede skovhøne, der kostede sidstnævnte en del af sine halefjer. For mens hunden næppe ænsede de fjedrede skabninger, da de nonchelant spadserede lige forbi, så var det tydeligvis uimodsåeligt provokerende  for den lille hund at se hønen fare vildt gokkende forbi i fuldt flyv-spring….

Provokationer er i det hele taget noget underligt og særdeles individuelt noget. Se nu blot på denne ellers ret rummelige blog, der i den forløbne uge har slettet et par indlæg-iøvrigt første og eneste gang i de foreløbigt 14 år. Således kan man vel dårligt tale om nogen særskilt prcedens, mere sådan en sanitær foranstaltning..
Alligevel har det da afstedkommet eventyrlige betragtninger, der er så komiske, at det næsten gør ondt. Og morsomme i en grad, så jeg næsten ville ønske, jeg selv havde fundet på det.Jeg citerer lige fra Thomas`forum hifi2you

“Poul´s blog er faktisk ikke kun en blog. Hvis det er muligt for andre at bidrage med indlæg og holdninger, så bliver det til et forum. Og når man når dertil, så har man som indehaver i mine øjneogså et ansvar for den måde man håndterer andres indlæg”-vi skal beklage stavefejl og sproglige fejl iøvrigt.
og osse lige denne perle:
“Det bedste ville være hvis Poul fjerner muligheden for udefrakommende indlæg, så er der ikke behov for moderation og fnidder undgås”
Ovenstående viser ganske tydeligt, at man skal til dannede folk for rigtigt at finde de helt absurde synspunkter-om ANDRES adfærd andetsteds, forstås. Og osse, at selv-fedme og ditto -højtidelighed ikke altid ledsages af synderlig sproglig akkuratesse. Hm., jeg skal vist osse huske af og til at læse korrektur på denne blog.

Udover det, så har jeg ingen synderlig opskrift på eller mening og ønsker om,  hvordan andre mennesker skal eller blot bør leve deres eget liv på andre blogs eller hvor de nu måtte opholde sig. For enkelte af de mest skurvede hoveder er det tydeligvis der,  det meste af tiden tilbringes.
I sølle anonymitet og selvforskyldt ensomhed og isolation.
Hvad Fanden laver jeg egentligt selv her…?

PS
Nu øsregnede det i dag, og under disse for cykeloplevelses-økonomien så trange tider faldt denne skribent tilbage til kendte ørkesløse sysler. Og når man sidder og kikker datablade ved man jo selv, at det må være slemt. Dog skete dagens personlige fordummelse til hyggelig musikledsagelse og anden te-drikning.

Nu har vi på denne plads tidligere berørt de lidt pudsige produkter fra Zu Audio, der jo i selv i forhold til  nutidens ellers ofte oppustede specifikationer er helt i særklasse. Optimistiske, forstås, og det med overdrivelser i både følsomhed og frekvensomfang med 10-20 dB. Sådan er verden jo, og nogen skal jo være trendsættere, og lige der brillierer yderst kreative Zu.

Til gengæld må jeg osse sige, at jeg i dag fandt en helt utrolig, nærmest selv-skadende ærlig, beskrivelse af et af deres produkter, nemlig den her ikke fuldstændigt gratis subwoofer:
https://bluecataudio.dk/produkt/zu-audio-undertone-mk-2/
For hvis man scroller ned, så ser man for en gangs skyld den hele og fulde varebetegnelse for indholdet af denne smådyre sub med den sikkert for mærket ikke videre pessimistiske specifikation. Både forstærker og højttalerenhed er således nemme at google og finde både specifikationer og priser på. Og sådan noget er altid prisværdigt men viser samtidigt, hvorfor denne bemærkelsesværdige praksis næppe vinder videre udbredelse.

Tag for eksempel enheden, der koster godt 1700, i europæisk udsalg
https://www.eminence.com/pdf/LAB_12.pdf. Det er en ganske standard-industrienhedenhed i den billige ende med ret  lille svingspole og beskeden slaglængde og mon ikke Zus 14 Hz som nedre grænsefrekvens er i den sædvanlige små-optimistiske ende? For nu at udtrykke tvivl og skepsis lidt diplomatisk.. Og selv med en smule impedanskorrektion fra toppen på knapt 100 ohm er der snævre grænser selv med en voldsomt kraftig forstærker.

Nå, det er så heller ikke akkurat et mastodontisk kraftværk af en forstærker, som Zu har valgt, nemlig en yderst beskeden og uhyre mikroskopisk lille og prisbillig  Hypex UCD 400W (4 ohm) Byggeklodserne passer måske noget tvivlsomt sammen således: For at enheden skal spille bare noget der LIGNER dybbas, så skal der equalises ganske voldsomt. Og det er jo ikke ganske let i praksis (læs: Fuldstændigt umuligt), da enheden ikke har hverken belastbarhed/spolestørrelse/xmax til den krævede kompensation OG at forstærkeren derudover er alt for lille til at drive enheden i korrigeret form.

Det her er altså på trods af sin uhyre prisværdige åbenhed ikke en subwoofer af en ydeevne, der på nogen måde kræver ekstra forsikringer mod revner i hjemmets fundament, som de opgivne 14 Hz kunne indikere. Sådan et produkt får mest én til at ryste opgivende på hovedet. snarere end at ryste murværket.
Men stort cadeau for at lægge alle facts på bordet. Det burde man nok have ladet være med, men mon ikke det bare afspejler det generelle niveau i branchen både blandt sælgere og købere?




Vinteren kommer tidligt i år.

Nu er det en social sædvane ikke at snakke ondt om de døde. Det er ganske vist ikke en regel fuldstændigt uden undtagelser, for næppe nogen kneb vel mange tårer, da Herr und Frau Hitler plus familien Goebbels og så vidt jeg ved ellers ingen fra toppen af nazi-aristokratiet frivilligt tog billetten til Hades´rige-forhåbentligt alle (de voksne, ihvertfald)  uden den obligatoriske mønt til færgemanden Karon..

Heller ikke mange begræd nok den nylige henfaren af den muligvis mest afskyvækkende person, som denne skribent nogensinde har oplevet indenfor hifibranchen. Og på trods af, at han altså er død for få uger siden, så minder hans gamle enevældige “imperium” allerede om Nazityskland umiddelbart efter Hitlers død, hvor alle hans førende håndgangne mænd forsøgte at eliminere og arrestere hinanden uden nogen videregående mål eller med. Det var som et sensommer-hvepsebo, hvor dronningen med sine alt-dikterende feromoner havde ladt de menige hvepse tilbage i rendyrket kaos og bare var forduftet..

Manden hed Richard Dunn, og kan vel både rimeligt forsigtigt og ligefrem konservativt beskrives som en totalt paranoid psykopat med mere lighed  med ovennævnte Herr Hiedler i både både  demokratisk sindelag og rå-racistisk adfærd på sit forum end godt er. Og han holdt sig aldrig for god til at true direkte med vold overfor anderledes tænkende. Og dem var der mange af, fordi Dunn selv overfor sine nærmeste og naturligvis i  ubehagelig lighed med Hitler, kunne vende på en fem-øre.

Det med volden var et potentielt uhyre reelt problem, fordi Dunn i mange år havde dyrket Tai Chi, vist ellers oprindeligt den absolut allermest fredsommelige blandt kampsportsgrene. Der var dog tydeligvis ikke noget, der  ændrede Dunns sind til andet end det, han var: En helt usandsynlig led person, der truede med retssager og bål og vold mod enhver i en grad, så man skal indenfor de sygeste indavlede importerede machokulturer her i landet for at opleve lignende.

Ikke noget stort tab, faktisk er sommeren allerede blevet meget bedre,  altså, men dette er naturligvis indtil videre blot en påstand uden nogen substans. Dog kan enhver endnu for forhåbentligt en kortere tid opleve manden og hans nærmeste apologeter på skrift ved at skimme lidt på
https://www.hifisubjectivist.org/
Mage til skraldespand for afskyelige ytringer skal man altså lede ganske længe efter og vi skal advare svage sjæle mod at læse for meget på siden. For i lighed med Hitlers personlige karisma, så formåede osse afdøde Dunn at samle og opildne sine disciple i en verbal blodrus, som hifibranchen aldrig har oplevet og forhåbentligt aldrig får at se igen. Men hvis enkelte skulle have lyst til at skimme, så vælg blot emnerne med de vildeste titler, men man kan nu ikke gå fejl: ALLE TRÅDE er vanvittige og oprørende  uanset ens egen individuelle målestok for anstændighed.Og vi henviser også kun til dette syge forum af kliniske grunde og fordi det naturligvis og heldigvis snart forsvinder.

Nå, men nu er han så heldigvis væk, men lighederne med Hitler stopper ikke ved Dunns levende afskyelige adfærd. For straks efter hans død har hans evindeligt trussels-baserede topstyrede forum hifisubjectivist (jamen den slags KAN man vist man blot er psykopatisk nok og ens konsorter er hjælpeløse nok, altså “voldsstyre” et forum!) været et efterårs-hvepsebo. Hvor alle de efterladte stikker løs på de andre og alt andet i deres forladte  hjælpeløshed. Og alle vil gerne videreføre hvepseboet uden dronningen men problemet for Dunns arv er den samme som for Hitlers imperium uden Hitler: Ingen af dem tolererede nogensinde blot et sekund deres egen arvtager og derfor var der naturligvis ingen parat og der kunne ingen være. De havde begge så meget ret, at ingen andre overhovedet kunne have det mindste ret.

Så derfor er Richard Dunns “firma”  NVA (der var en ren køkkenbords-operation uanset alle de forblommede ord på forum med allerhøjst par hundrede tusind i bruttoomsætning) naturligvis og heldigvis ganske sten-dødt. Og ingen vil med garanti overtage hverken det måske mest gennem-betændte navn i hifi-branchen eller den papkasse skrammel, der sikkert rummer det samlede inventar. Heldigvis har alt ondt OSSE en ende- som her!

Så mens den permanente  fimbul-vinter for de fundamentalistiske “Dunn-ister” er kommet tidligt i år, så kan vi andre glæde os over, at hifi-verdenen er blevet et lidt bedre sted at være.
Og i den sammenhæng skal det nævnes, at denne plads vil blive lidt uregelmæssig de følgende par uger, hvor denne skribent agter at drive lidt med sin skønne kone og resten af menageriet.

Helt anderledes ÆGTE trist er det altså for denne ihærdige og uhyre vedholdende sælger af noget, som tydeligvis INGEN i Verden ønsker. Vi har tidligere omtalt ham beundrende på denne plads i det indtil foreløbigt 4 1/2 års forgæves forsøg på at komme af med disse højttalere, der muligvis er SÅ sjældne, at der SLET INGEN potentielle købere er.
https://www.hifishark.com/search?q=avi+adm+40
Og alle forsøgene og utallige gen-indrykninger af annoncen er ubarmhjertigt listede under “sold/expired”  Og så om ikke efter at have haft et ganske vist totalt ikke-eksisterende marked helt for sig selv igennem alle årene så kommer der squ en konkurrent, der vil sælge at samme produkt for godt 1/3 af prisen.
Det er altså sort uheld i en grad, så man må mindes sin ungdoms Don Martin-bøger med Hisper Rispervispers filosofiske smule: “Sort uheld, Krydolf.-Når det regner med flygler, så har den fattige ingen noder”