Man kommer næsten til at græde af rørelse (eller er det mon græmmelse), når man hører historien om den stakkels somaliske kvindelige assistent, der prompte brast i gråd i et DR-studie efter ellers behørigt at have været advaret efter at have hørt en iøvrigt ret ligegyldig vittighed om, hvordan man bedst klaskede fluer- på somaliere. Græmmelsen kommer ind, fordi det i denne ekstremt krænkelsesparate tid er forbundet med kolossal personlig gevinst i bedste Ronaldo-stil i straffesparksfeltet uden berøring ellers straks at falde skrigende og vrælende og krænket til jorden. Fordi man udover automatisk medfølelse fra alle de ellers ikke videre empatiske og temmeligt automatik-voldsparate medløbere på den fascistoide venstrefløj osse for tiden kan høste forståelse fra en masse tilsyneladende totalt uforstående mennesker. Og uforstående skal her forstås som folk, der intet ved om nogenting, historie allermindst.
Nå, den stakkels somaliske pige er forhåbentligt i god behold efter den uhyre traumatiske oplevelse, selv om hendes krænkelse vel på Poul M-“krænkometret” vist ikke kommer i synligt promille-udsving på den logaritmiske skala i forhold til de anderledes svinske udfald fra Carsten Jensen mod folketingets daværende formand. Se, der var der svin i luften og det var altså ikke Pia. Men det var så en “af vor egne” i den frelste fløj og dermed ikke blot rimeligt, men nærmest en slags frihedskamp. Pøbel er et noget bredt begreb i disse tider men fælles for alle pøbler til alle tider på alle forskellige politiske og nationale fløje er det, at ingen diskussion er mulig. Og så er det iøvrigt ligemeget, om man som den parisiske pøbel i 1789 jagtede jøder i ca samme omfang som nazisterne (hele tiden) og kommunisterne i Stalins sidste tid gjorde det. Mærkeligt som visse voldsfascistiske fænomener kan trives på tværs af tid og lande og tilsyneladende vidt forskellige politiske bevægelser. Men det er selvfølgelig ikke racisme, selv om det ser sådan ud.. Eller måske bare voldsfascisme bare er voldsfascisme uanset ydre gevandter…Intet i disse tider tyder på andet.
Nå, men som når et barn brister i nøje planlagt og velkoreograferet hysterisk gråd over ikke af få den is, som det ønsker sig (fordi man så hyppigt derefter får en alligevel), så kan man som selv blot rudimentært-tænkende person som denne skribent vel heller ikke ganske sige sig fri for den mistanke, at den daglige massemedie-kolporterede dosis af totalt ligegyldige historier om krænkelser på grund af race har noget med anglen efter mulig personlig gevinst og sympati at gøre. Og måske kan denne skribent forsøge med at bruge “fatshaming” (af mig selv, forstås) som undskyldning for de ordrer, som vi mistede? Uden helt at være klar over, om begrebet kan benyttes af gamle lyshudede mænd. Det kan de næppe, den slags hører vist et andet køn og en anden hudfarve til.
Ihvertfald har de hysteriske forsøg fra alskens lokale “kommissærer” på at udradere al historie jo på ingen måde bredt sig til Østeuropa eller Rusland eller Kina. Eller til Mellemøsten, der ellers traditionelt har haft og har slaveri som ingen andre steder i verden. Og næppe noget tyder på, at det nogensinde vil ske. Og hvis man var tilstrækkeligt kynisk kunne man jo ligefrem tro, at de østlige stormagter bestemt ikke vilde holde sig tilbage i eventuel støtte til de sanseløse kræfter, der for tiden destabiliserer de åbenbart åndeligt mindrebemidlede svage vestlige demokratier.-andet ville vel osse være dumt.
Hvor alt bliver reduceret til undskyldninger og meningsløs hensyntagen og hændervriden i en grad, som ret nøje vil svare til at give efter for det hysterisk-skrigende barn-det får aldrig nogensinde nogen ende. Arvesynden kan aldrig gøres god igen, og det er jo “gefundenes Fressen” for alle de kommissærer, som gør krænkelser til en karriere. Og mærkeligt, at der altid stod kohorter af den slags klar både for Robespierre og Stalin og Hitler og Pol Pot-som i dag! Henrik Marstal-er der altid nye uudtømmelige forsyninger af-alle de uretfærdigt forsmåede kunstnere..
Men så længe det kan betale sig, og det endda i en så fremragende grad, så fortsætter protesterne mod den angivelige “racisme”, der tydeligvis med lidt ændring af definitioner kan findes overalt. Og definitionerne er legio og kan ikke diskuteres, allermindst af hvide gamle tosser. Og med den bredeste fortolkning bliver hele racisme-problematikken dermed ganske meningsløs for andet end de allerede jesuitisk-troende kaos-profeter. Men hvorfor osse beskæftige sig med realiteterne bag slaveriet, der jo naturligvis har en årstusindlang historie over det allermeste af verden, Norden naturligvis ikke undtaget, selv om perioden for formelt slaveri i Danmark var ret kort. At det forsvandt betød så bare ikke, at forholdene for de fattigste blev bedre, langt snarere tværtimod. Som det iøvrigt osse ret så forudsigeligt gik med de frigivne negre efter den amerikanske borgerkrig, der mødte et arbejdsmarked i Chicagos slagterier efter borgerkrigen , der fik arbejdet i bomuldsmarkerne før krigen til at ligne en søndagsudflugt. Og for dem, der som de allerfleste bare blev og ikke vendte tilbage til det amerikansk-sponsorerede utopiske afrikanske frihedsprojekt Liberia i Vestafrika, blev forholdene blot værre, eftersom plantageejerne som tidligere med den hvide løse arbejdskraft ikke havde penge bundet i arbejderne. Afgjort en trist bagside ved afskaffelsen af slaveriet..
Slavelignende forhold kan sagtens være langt værre end formelt slaveri og er det typisk, fordi slaver koster penge-mange penge!-det gør løsarbejdere så ikke, og kan umiddelbart afsnøres som et firbens hale uden arbejdsgivers problemer eller ansvar. Anderledes med slaverne, der er ejerens egentlige egenkapital og dermed som malkekøer skal holdes ved huld. Om det af ovenstående skulle fremgå, at denne skribent på nogen måde er tilhænger af slaveri, så naturligvis nej, men jeg er om muligt endnu mindre tilhænger af slavelignende forhold. Og vi behøver ikke gå længere tilbage her i landet end til reguleringen af Tyende-loven i 1921 for at finde det sidste mere end almindeligt slavelignende arbejdsforhold. Hvor husbond direkte havde tugtelses-ret over tyende og i kraft af eksistensen af obligatoriske Skudsmålsbøger kunne gøre tjenestefolk permanent ude af stand til nogensinde senere at finde arbejde. I en tid uden noget sikkerhedsnet betød det uvægerligt en tidlig død i armod..
Man bliver så træt over det proportionsløse krænkelses-ræs. Og alle glemmer, at slaverne i Afrika til senere salg i Amerika udelukkende blev indfanget af andre negre og handlet udelukkende af effektive traditionelle arabiske købmænd. Men måske man bare fra bevægelsens koordinatorer har ment, at en krænkelses-kampagne i Cameroun eller Nigeria aller Arabien er indlysende udsigtsløs i forhold til de mere blødagtige vestlige historieløse demokratier? For hvordan kan man dog ellers fortolke forsøgene for at fjerne alle minder om Winston Churchill? Man kunne næsten unde demonstranterne det tankeeksperiment at opleve, at Hitler havde vundet…Så havde racismen jo forlængst været udryddet.
Og selvfølgelig må man osse huske, at dødeligheden på slavernes skibe af slaver altid var langt lavere end dødeligheden blandt besætningsmedlemmerne, fordi disse sidste trods alt desværre kun arbejdede under slavelignende forhold. Og dermed bare kunne byttes uden beregning og ingen værdi havde. Andre tider for de reelle forhold på arbejdsmarkedet med regelmæssig kølhaling og lemfældig omgang med den nihalede kat..
Tilbage til lidt mere optimisisk husflidsarbejde her i den fredelige midsommer. Inspireret af den visuelle snarere end auditive succes med at bytte Lab-forstærkerne med MC2 Audio-ditto, så har jeg nu kørt det tunge skyts i stilling. Det består i, at den diminutive 8-kanals LAB er blevet erstattet af 4 stk. ganske velvoksne ” og ditto effektive solskærme” af typen Crown Studio Reference 1. Om det lyder bedre er eller blot anderledes må vi vente med at meddele, da tiden er løbet og der iøvrigt ikke har været lyd på stakken endnu.
Men mon ikke det denne gang vil give et lille ekstra lift, de her Reference 1 er endda helt usædvanligt fremragende forstærkere. Og med 780 watt separat på samtlige enheder burde Vitavox-erne vel da kunne få havre nok skulle man tro.
Vi får se og ikke mindst-
HØRE!