Svanse-hifi?

Så er det lige før, at der er dømt sommerferie-smådriveri i nogle uger for denne skribent med familie. Det forekommer dog stadigvæk næsten fornuftsstridigt travlt med vedvarende og endnu ikke spor aftagende daglige omsætninger på flere gange sæsonmæssig normal. Så måske verden efter corona kommercielt er endnu mere uforudsigelig end selv forudset af denne altid observante skribent?

Måske, men det er da en herlig business-ballast at tage på ferie på. Og ferie, det skal der nok blive og da ikke mindst nu, hvor der fra et dødsbo er tilflydt os en mega-stak sager. Og på det mere personlige plan er der så mellemlandet 4 stk Lab Gruppen og et par Powersoft M50Q multikanalsforstærkere som indledning til hifi-sommerforlystelserne. Nu håber jeg så bare på koldt og  fult og regnfuldt vejr og så kan jeg måske osse undgå det truende arbejde som ufaglært nedrivningsassistent i forbindelse med fruens pågående staldbyggeri. Selv om dette sidste ønskescenarie nu nok næppe bliver en realitet uanset om vejrmagistrene måtte melde slud og snestorme i den kommende måned tid.

Nu har der endnu ikke været tid til den ellers længe med spænding imødesete sammenlignende test af de 2 forstærker-mærker, men til gengæld har der været god til at til at lave visuelle sammenlignende tests-de har nemlig allesammen stået lige foran dette tastatur.i en stor stak.
Og i den sammenhæng er det uhyre påfaldende, i hvilken grad disse Lab gruppen-sager står for et stabilt og kontinuerligt “ikke-design” indenfor professionelle forstærkere. For selv om der har været mange tidligere producenter af professionelle forstærkere (primært engelske, iøvrigt), der har dyrket en lettere landlig/”agricultural” design-stil, så er Lab gruppen alligevel toppen. Eller bunden, hvis man ser det fra den anden side-hvis man altså længere overhovedet kan tale om nogen andre sider i vores multifacetterede totalt ensrettede regnbue-samfund.

Lab Gruppens konsekvente “non-design” signalerer simpelthen total professionel business med entydig fokus på ydelse og funktionalitet, mens Powersoft mere afslører sin italienske herkomst med ekstremt fokus på ydre falbelader og øjeblikkelig visuel brand-genkendelse med den buede blå front. Og som det ses på billedet, så er selv siden af Powersoft forstærkeren pyntet med metallurgiske fimsede filigran-arbejder. Og at sige, at jeg foretrækker Lab Gruppens approach her er en mild underdrivelse.

Nå, men heldigvis larmer begge producenters blæsere så tilpas meget (uden dog overhovedet at opnå Crowns HD-forstærkernes hysterisk hvinende blæserstøj). at der skal foretages visse fysiske placeringshensyn. Så begge modeller skal under alle omstændigheder placeres omme bag højttalerne et sted, så det går nok. Med Crownerne ville det nærmere kræve placering i et andet amt.

Og så blev det alligevel en slags sommer…Og rigtigt god samme til alle derude!

“Den gule fare”

Vi må starte med en såkaldt “disclaimer” Overskriften i dag relaterer på INGEN MÅDE til den kontinerligt fremskridende kinesiske dominans både økonomisk, verdenspolitisk og strategisk. Den slags taler man vist kun om i Vesten, hvis man er medie-skabt idiot som Trump, der jo ser syner overalt om man skulle tro samme medie-enhedsfront, alle andre er fornuftige nok til at klappe kaje. For hvorfor dog ikke i stedet støtte op om vilkårlige “me too”-bevægelser for seksuelle mindretal som f. eks de zoofile (ohoj, de er da vist stadigvæk ikke “listet” som anerkendte seksuelle mindretal, mystiskere og mystiskere-de fandtes ellers rigeligt i min kvindkøns-fattige barndom på landet) Eller hylde proto-terrorister som Malcolm X. Der jo noget alternativt i dag er en helt på niveau med Martin Luther King, selv om denne sidste jo udtrykkeligt advarede mod den kolossale fare, som han så i Malcolm X´organisation “Nation of Islam” Og som givetvis ingen længere husker, var det et par andre mørke hædersmænd fra samme organisation, som “gokkede” Malcolm. At de var mærke er næppe et kontroversielt gæt, da organisationen var noget race-eksklusiv-lidt i retning af Bwalya Sørensens demonstrations- og presse-praksis.

Nu kommer denne skribent fra Horsens-kanten, hvor det lokale fodboldhold hed HfS og faktisk var blandt landets bedste i en længere periode i 1960-erne tilfældigvis denne skribents formative barndomsår. Deres spilledragt var måske ikke fuldstændigt overraskende med skriggul trøje og skabte lokal furore med bl. a den hårdtskydende centerforward Hardy Jensen, der dog muligvis mytisk havde knækket en opstander på målet med et af sine berygtede kanonskud. Fra midterlinien, altså. Men gule, det var de, og de er de iøvrigt stadigvæk og sågar med det samme øgenavn.. Sålænge det så kommer til at vare, altså indtil sprog-kommissærerne osse får ædt denne sidste spagfærdige del. Og måske det endda kommer til at tage nogen tid, der forekommer at være absolut nul særlig hensynstagen til vores mere ellers talrige mere mandel-øjede medborgere fra Asien..Måske de bare er dygtigere, både på den korte og den klange bane-de er da tydeligvis rigeligt dygtige til ikke at nære en stadigt ekspanderende selvdestruktiv “snakkende klasse”,og dermed er de morgendagens sikre vindere.

For ingen af nutidens bedrevidende demonstranter skal vist længere have noget klinket med at demonstrere for ellers ydmyge Dalai Lama, den slags tilhører Verden af i går, der historisk ikke kommer til at eksistere ret meget længere alligevel. Og under alle omstændigheder mens dette skrives, omhyggeligt gennemtrawles af nutidige jesuitiske “gauleitere”, i færd med at fjerne historiske monumenter og artefakter, der kan minde om noget, der var engang. Et personligt gæt vil være, at Malcolm X` mordere snart vil blive anonymiserede til muligvis noget “hvidt afskum”, lad det være en slags lakmustest for den pågående revision af historien. Og altså ikke den revision, som alle tider har foretaget med at anskue kilderne med nutidens øjne, nej såmænd den revision, som fjerner samtlige ubekvemme kilder for al fremtidig historisk disput. Det er allerede vidt fremskredent i British Museums samlinger..Som osse indsigten i den danske regerings handlinger forekommer at være for den forudsigelige evighed..

Nå, “Den gule Fare” får nok lov at leve lidt endnu i denne ahistoriske tid, hvor  næppe mange længere husker, at udtrykket ellers blev skabt som “die gelbe Gefahr” og først blev kendt gennem den tyske kejser  Wilhelm den 2-ellers ikke akkurat en pille af intellektualisme. Mærkeligt nok bruges begrebet ikke længere på trods af, at faren fra de nuværende  fjernøstlige potentater ellers er højst reel. Og med garanti ikke går over og da især ikke, når de angelsaksiske vestmagter er på vej i identitetsmæssig selvdestruktion. Hvis man er i tvivl om, hvad der kommer, så se blot på Australien, som i forbindelse med  spag australsk støtte til et initiativ fra USA i området,  ikke alene er udsat for en ekstrem øjeblikkelig total potentielt statsbankerot-fremkaldende boykot fra sin største samhandelspartner Kina. Nej, der er osse tale om et totalt totalt koordineret massivt IT-angreb på samtlige statslige og kommunale institutioner i Australien. I mere krigeriske tider ville det tilsammen have været en krigserklæring og Japan gik til krig mod USA på mindre.

Nå, mens vi venter på denne nye verdensorden, så har vi i den angelsaksiske Vesten (da man jo i andre dele af Europa jo ikke ligefrem river oldtidsmonumenterne ned, så meget selvhad findes der heldigvis ikke i hele Europa) travlt med at opfinde nye krænkelser.
Se for eksempel i går, hvor en fodboldfan (heja, HfS-den gule fare!)  i den nordengelske by Burnley, fløj over stadion med et banner, hvorpå der stod “White lives matter” Og i de snakkende klassers nutidige dødedans med den vestlige civilisation, så medførte dette naturligvis prompte livslang karantæne for manden fra fodbold i al inappellabel fremtid. Sådan er pøbelvældet: Ingen appelmulighed Og antageligt får manden det bredest tænkelige andre af lovens mere drakoniske straffe, blandt dem, der ellers ikke har været anvendt i årtier. For noget, der for en måned siden ikke ville have medført et eneste løftet øjenbryn..

Det ville helt givet have været så langt klogere for manden at flyve rundt med et banner som “Yellow lives matter” eller “Mexican lives matter” i forholdet til sin fodboldfremtid på hjemmebanen “Turf Moor”, men det ville til gengæld have givet Kina en mulighed for at protestere for mandens muligt implicitte kritik af landets uhyrlige behandling af Hong Kong og landets muslimske mindretal. Det ville så bare ikke have haft nogen personlige konsekvenser for manden.
I stedet baner de vestlige undergangs-samfund så blot vejen endnu lettere for anderledes livs- og handlekraftige civilisationer. Den rigtige gule fare forstås.

Oswald Spengler og “Der Untergang des Abendlandes” længe leve og rigtigt god Sankt Hans aften. Hvor talen sikkert af den sandsynlige kvindelige hovedtaler vil fokusere på den stakkels undertrykte heks.  Vi skyr nemlig ikke noget middel eller nogen lejlighed til at piske os selv med skorpioner i denne tiltagende selv-hadende tid.Selv og måske særligt ikke, hvis  disse er særskilt festlige, og hvad burde dog være mere fredsommeligt end Midsommer..?

Slavelignende forhold

Man kommer næsten til at græde af rørelse (eller er det mon græmmelse), når man hører historien om den stakkels somaliske kvindelige assistent, der prompte brast i gråd i et DR-studie efter ellers behørigt at have været advaret efter at have hørt en iøvrigt ret ligegyldig vittighed om, hvordan man bedst klaskede fluer- på somaliere. Græmmelsen kommer ind, fordi det i denne ekstremt krænkelsesparate tid er forbundet med kolossal personlig gevinst i bedste Ronaldo-stil i straffesparksfeltet uden berøring ellers straks at falde skrigende og vrælende og krænket  til jorden. Fordi man udover automatisk medfølelse fra alle de ellers ikke videre empatiske og temmeligt automatik-voldsparate medløbere på den fascistoide venstrefløj osse for tiden kan høste forståelse fra en masse tilsyneladende totalt uforstående mennesker. Og uforstående skal her forstås som folk, der intet ved om nogenting, historie allermindst.

Nå, den stakkels somaliske pige er forhåbentligt i god behold efter den uhyre traumatiske oplevelse, selv om hendes krænkelse vel på  Poul M-“krænkometret” vist ikke kommer i synligt promille-udsving på den logaritmiske skala i forhold til de anderledes svinske udfald fra Carsten Jensen mod folketingets daværende formand. Se, der var der svin i luften og det var altså ikke Pia. Men det var så en “af vor egne” i den frelste fløj og dermed ikke blot rimeligt, men nærmest en slags frihedskamp. Pøbel er et noget bredt begreb i disse tider men fælles for alle pøbler til alle tider på alle forskellige politiske og nationale fløje er det, at ingen diskussion er mulig. Og så er det iøvrigt ligemeget, om man som den parisiske pøbel i 1789 jagtede jøder i ca samme omfang som nazisterne (hele tiden) og kommunisterne i Stalins sidste tid gjorde det. Mærkeligt som visse voldsfascistiske fænomener kan trives på tværs af tid og lande og tilsyneladende vidt forskellige politiske bevægelser. Men det er selvfølgelig ikke racisme, selv om det ser sådan ud.. Eller måske bare voldsfascisme bare er voldsfascisme uanset ydre gevandter…Intet i disse tider tyder på andet.

Nå, men som når et barn brister i nøje planlagt og velkoreograferet  hysterisk gråd over ikke af få den is, som det ønsker sig (fordi man så hyppigt derefter får en alligevel), så kan man  som selv blot rudimentært-tænkende person som denne skribent vel heller ikke ganske sige sig fri for den mistanke, at den daglige massemedie-kolporterede dosis af totalt ligegyldige historier om krænkelser på grund af race har noget med anglen efter mulig personlig gevinst og sympati at gøre. Og måske kan denne skribent forsøge med at bruge “fatshaming” (af mig selv, forstås) som undskyldning for de ordrer, som vi mistede?  Uden helt at være klar over, om begrebet kan benyttes af gamle lyshudede mænd. Det kan de næppe, den slags hører vist et andet køn og en anden hudfarve til.

Ihvertfald har de hysteriske forsøg fra alskens lokale “kommissærer” på at udradere al historie jo på ingen måde bredt sig til Østeuropa eller Rusland eller Kina. Eller til Mellemøsten, der ellers traditionelt har haft og har slaveri som ingen andre steder i verden. Og næppe noget tyder på, at det nogensinde vil ske. Og hvis man var tilstrækkeligt kynisk kunne man jo ligefrem tro, at de østlige stormagter bestemt ikke vilde holde sig tilbage i eventuel støtte til de sanseløse kræfter, der for tiden destabiliserer de åbenbart åndeligt mindrebemidlede svage vestlige demokratier.-andet ville vel osse være dumt.
Hvor alt bliver reduceret til undskyldninger og meningsløs hensyntagen og hændervriden i en grad, som ret nøje vil svare til at give efter for det hysterisk-skrigende barn-det får aldrig nogensinde nogen ende. Arvesynden kan aldrig gøres god igen, og det er jo “gefundenes Fressen” for alle de kommissærer, som gør krænkelser til en karriere. Og mærkeligt, at der altid stod kohorter af den slags klar både for Robespierre og Stalin og Hitler og Pol Pot-som i dag! Henrik Marstal-er der altid nye uudtømmelige forsyninger af-alle de uretfærdigt forsmåede kunstnere..

Men så længe det kan betale sig, og det endda i en så fremragende grad, så fortsætter protesterne mod den angivelige “racisme”, der tydeligvis med lidt ændring af definitioner kan findes overalt. Og definitionerne er legio og kan ikke diskuteres, allermindst af hvide gamle tosser. Og med den bredeste fortolkning bliver hele racisme-problematikken dermed ganske meningsløs for andet end de allerede jesuitisk-troende kaos-profeter. Men hvorfor osse beskæftige sig med realiteterne bag slaveriet, der jo naturligvis har en årstusindlang historie over det allermeste af verden, Norden naturligvis ikke undtaget, selv om perioden for formelt slaveri i Danmark var ret kort. At det forsvandt betød så bare ikke, at forholdene for de fattigste blev bedre, langt snarere tværtimod. Som det iøvrigt osse ret så forudsigeligt gik med de frigivne negre efter den amerikanske borgerkrig, der mødte et arbejdsmarked i Chicagos slagterier efter borgerkrigen , der fik arbejdet i bomuldsmarkerne før krigen  til at ligne en søndagsudflugt. Og for dem, der som de allerfleste bare blev og ikke vendte tilbage til det amerikansk-sponsorerede utopiske afrikanske frihedsprojekt Liberia i Vestafrika, blev forholdene blot værre, eftersom plantageejerne som tidligere med den hvide løse arbejdskraft ikke havde penge bundet i arbejderne. Afgjort en trist bagside ved afskaffelsen af slaveriet..

Slavelignende forhold kan sagtens være langt værre end formelt slaveri og er det typisk, fordi slaver koster penge-mange penge!-det gør løsarbejdere så ikke, og kan umiddelbart afsnøres som et firbens hale uden arbejdsgivers  problemer eller ansvar. Anderledes med slaverne, der er ejerens egentlige egenkapital og dermed som malkekøer skal holdes ved huld. Om det af ovenstående skulle fremgå, at denne skribent på nogen måde er tilhænger af slaveri, så naturligvis nej, men jeg er om muligt endnu  mindre tilhænger af slavelignende forhold. Og vi behøver ikke gå længere tilbage her i landet end til reguleringen af Tyende-loven i 1921 for at finde det sidste mere end almindeligt slavelignende arbejdsforhold. Hvor husbond direkte havde tugtelses-ret over tyende og i kraft af eksistensen af obligatoriske Skudsmålsbøger kunne gøre tjenestefolk permanent ude af stand til nogensinde senere at finde arbejde. I en tid uden noget sikkerhedsnet betød det uvægerligt  en tidlig død i armod..

Man bliver så træt over det proportionsløse krænkelses-ræs. Og alle glemmer, at slaverne i Afrika til senere salg i Amerika udelukkende blev indfanget af andre negre og handlet udelukkende af effektive traditionelle arabiske købmænd. Men måske man bare fra bevægelsens koordinatorer har ment, at en krænkelses-kampagne i Cameroun eller Nigeria aller Arabien er indlysende udsigtsløs i forhold til de mere blødagtige vestlige historieløse demokratier? For hvordan kan man dog ellers fortolke forsøgene for at fjerne alle minder om Winston Churchill? Man kunne næsten unde demonstranterne det tankeeksperiment at opleve, at Hitler havde vundet…Så havde racismen jo forlængst været udryddet.

Og selvfølgelig må man osse huske, at dødeligheden på slavernes skibe af slaver altid var langt lavere end dødeligheden blandt besætningsmedlemmerne, fordi disse sidste trods alt desværre kun arbejdede under slavelignende forhold. Og dermed bare kunne byttes uden beregning og ingen værdi havde. Andre tider for de reelle forhold på arbejdsmarkedet med regelmæssig kølhaling og lemfældig omgang med den nihalede kat..

Tilbage til lidt mere optimisisk  husflidsarbejde her i den fredelige midsommer. Inspireret af den  visuelle snarere end auditive succes med at bytte Lab-forstærkerne med MC2 Audio-ditto, så har jeg nu kørt det tunge skyts i stilling. Det består i, at den diminutive 8-kanals LAB er blevet erstattet af 4 stk. ganske velvoksne ” og ditto effektive solskærme” af typen Crown Studio Reference 1. Om det lyder bedre er eller blot anderledes må vi vente med at meddele, da tiden er løbet og der iøvrigt ikke har været lyd på stakken endnu.
Men mon ikke det denne gang vil give et lille ekstra lift, de her Reference 1 er endda helt usædvanligt fremragende forstærkere. Og med 780 watt separat på samtlige enheder burde Vitavox-erne vel da kunne få havre nok skulle man tro.
Vi får se og ikke mindst-

HØRE!

Horst Georg Ludwig Erich Wessel

I dag vil vi starte i det historiske hjørne med at mindes en mand og et navn og især en sang, som ellers kun få siden midten af sidste århundrede har villet være ved, at de i deres ungdom skrålede med på. Og de få, der sang videre after krigen dernede i det landlige Bayern eller i Argentina eller hos dikator Stroessner i Paraguay, de kom så vidt denne skribent ved aldrig nogensinde i pressen. Der var ellers flere træk fælles med de omhyggeligt koreograferede verdensomspændende optøjer i forbindelse med en nutidig pendant til Wessel, en mørk mand ved navn Floyd, end der måske lige møder øjet.

Da jeg for bevarelsen af  almindelig elementær  livsglæde og sjælefreds skyld  ikke følger med i danske billedmedier længere (ALDRIG!), så ved jeg ikke, om der endnu er produceret et helte-kvad om den nyligt under så triste omstændigheder afdøde Floyd, men det er der nok. For hans ligeledes groft-forbryderiske navnebrors-forgænger “Pretty Boy” Floyd, der jo ellers huserede på volds-psykopatiens alleryderste hjørne af den amerikanske prærie, fik jo faktisk en decideret hyldestsang af den ganske vist lettere forstyrrede betonkommunistiske såkaldte “humanist” Pete Seeger. En forbløffende og ubegribeligt alment-accepteret totalt kritikløs lovsang over et morderisk liv, der heldigvis for menneskeheden endte i en byge af kugler for “Pretty Boy”.

Sådan gik det faktisk osse for dagens overskrift-hovedperson, der mødte sin bane som offer for et omhyggeligt planlagt kommunistisk attentat. Og fordi mordet i modsætning til den senere noget mere tvivlsomme brand i Rigsdagen foregik i 1930, så fandt der faktisk en effektiv politiefterforskning sted, og morderne blev fangede. De RIGTIGE, altså, i Rigsdagsbranden var der til gengæld endegyldigt “dømt” urent nazistisk trav.

Dengang i 1930 var ganske anderledes uskyldige tider, for selv om de voldelige horder af rød-/sort-/ og brun-fascistiske osse dengang trivedes fint, så var det trods alt en sjælden undtagelse, at nogen blev dræbt. Og det hverken af demonstranter eller politi, faktisk helt vildt meget sjældnere med mord på politiske modstandere eller politimænd selv i tiden umiddelbart inden Hitlers magtovertagelse end dagligdagen i USA -I DAG, forstås. Det var i begyndelsen en anderledes uskyldig tid, hvor alle kunne huske de få ofre-det skulle så snart ændres. Det hjalp selvfølgelig ikke den italienske socialistiske politiker Giacomo Matteotti, at han indtil krigen blev og forblev den italienske fascismes eneste mord-offer, men det fortæller tros alt om en helt, helt anden tid. En særegen form for  humanisme.

Nu vides det ikke, om Horst Wessel var nogen særligt flink mand-ikke meget tyder på det. Ja, vel i virkeligheden nogenlunde ligeså lidt som med den nyligt afdøde Floyd, hvis kriminelle karriere heller ikke akkurat tyder på nogen videre over-udviklet form for empati. For selv om minderne om den nutidige Floyds liv, (der ellers i disse dages kolporteres som den gode og milde søn, der skal begraves ved siden af sin mor) primært består af hans straffe-register, så forblev Wessel ustraffet. Måske mærkeligt, da han var blandt tidens mest aktive bøller. Men altså åbenbart i denne uskyldigere tid kun til kanten..Denne kant har nutiden så siden både glemt og vold-overtrådt. I samme gode sags tjeneste som den, Wessel tjente, bare med en anden farve.

Nå, Wessel blev straks udråbt som martyr og helt og fik sin helt egen sang, der en tid overgik alt andet i popularitet i den snarligt ekspanderende nord/centraleuropæiske Reich. Og selv om den senere propagandaminister Goebbels, der stod bag denne effektive nazistiske politiske markedsføring af sangen om Horst Wessel, endnu var langt fra magten, så var hans talent uomtvisteligt. For der var trods alt tale om et decideret planlagt mord på Wessel-vel trods alt kun knapt det indlysende motiv for de ny fyrede Floyd-betjente.

Og hvad er der så til fælles mellem disse begivenheder? Desværre mere, and helt godt er. For det første viser det, at historieløse unge over det meste af verden er i stand til næsten i ordnet dansk “corona-takt” at gå synkront efter et totalt vilkårligt politisk projekt. Og selv i årene efter mordet på Wessel var det trods alt udelukkende overbeviste nazister, der gik og skrålede Host Wessel-sangen. De normalt tænkende mennesker holdt sig for gode til den slags hysteri.

Anderledes i dag, hvor desperat identitetssøgende kulturløse danske unge går i tankeløs takt efter en rigeligt trivelig velfærdsturist, som får selv denne ellers runde skribent til at fremstå som decideret undervægtig. Man må da sige, at hun tager de amerikanske kropsidealer rigeligt meget til sig! Og mon ikke en lys dansker med samme velnærede fænotypiske fremtræden i karnevalskostume ville have ca. ligeså svært ved at finde et normalt job? Det ville være et godt gæt-nok godt, jeg ikke selv skal søge job! Mine ben i shorts er vist osse mest velegnede for et mindre kritisk publikum af den mest tvær-seksuelle slags..
.
Nå, men både hendes hysterisk høje blodtryk og ditto væsen går hende jo kun til et yderligere offer i nutidens tagselv-bord af permutationer af offer-roller. Så hvis man både er sort OG kvinde OG bistandsklient OG amerikanstagtigt-overvægtig i direkte livstruende/invaliderende grad, så kan man jo med tidens målestok multiplicere alle disse dårligdomme for at opnå det højest tænkelige “offer-index”
Verden er pudsig.uden måske derved at være direkte sjov..

Tilbage til dagligdagen: Der er sket en epokegørende udskiftning i vores Vitavox-hovedsystem. Den udmærkede digitale  LAB Gruppen C20.8 er byttet med en stak analoge MC2 T2000-forstærkere. Om det lyder bedre er svært at sige og en sammenligning er jo svær, da en ombytning tager både halve og hele timer. Meget anderledes er det ihvertfald ikke, men FEDERE; det er det.
Måske oversprings-handlinger i en verden i en proces af stigende almindelig fragmentering. Der med garanti vil sende Trump tilbage på præsidentposten på samme måde som optøjerne i USA med afsæt i Vietnam-protesterne i fra 1970   sendte Nixon i det Hvide Hus med det største flertal, som USA nogensinde har set før eller siden.
Det er muligt og sikkert sandsynligt, at man føler sig opløftet af at gå i takt i godt vejr, både nu og i 1930-erne, men direkte befordrende for selvstændig tankevirksomhed er det vist ikke..

“My country, right or wrong..”

Bloggen i dag bliver muligvis ret kort, fordi kunderne allerede fra om ganske kort tid begynder at vælte ind. Til gengæld bliver den så suppleret op til forhåbentlig sædvanlig længde og fortættede indholds-mætning som vanlig i morgen, hvor der er knapt så mange akutte bekæftigelsesprojekter for denne skribent..

Ellers er det stadig en kilde til usigelig forundring for denne skribent, hvor skarpt fronterne stadigvæk er trukket op i det danske folks vurdering af regeringens håndtering af corona-krisen. Hvis man skal bedømme situationen ud fra diverse læsere-reaktioner i forskellige medier  indeholdende ytringer af både den ene og den anden observans, så tegnes der sig en for denne skribent en overraskende, næsten uhørt polarisering.

En del mener, at indgrebene hverken har hoved eller hale og er ganske katastrofal for den danske økonomi i mindst et årti frem  og blot er et PR-stunt for regeringen. Overfor dem står der en stor flok, antageligt primært komponeret af halv-og heloffentligt ansatte og -forsørgede, der ubetinget roser regeringen for suveræn top-empatisk indsats. Mon ikke den sidste gruppe primært indeholder individer, for hvem der ingen økonomisk forskel har været på før og nu eller i den forventelige fremtid udover den glædelige omstændighed , at benzinpriserne er faldet. For alle de private i lockdown får jo kun dækket en brøkdel af deres normale løn af den ellers tilsyneladende selektivt rundhåndede statslige benefactor og alle ved dér, at terminen snart er ovre,. Meget snart! Lige om straks.

Det allermest mærkelige for selv mindre begavede analytikere som denne skribent er det til gengæld, at nærmest ingen i den offentlige debat træder frem med synspunkter, der ligger I MIDTEN af karakterskalaen til regeringen. Der hersker tilsyneladende en total polarisering, hvor man enten er helt for eller helt imod den førte politik, både før og nu.

Hvordan man helt kan være FOR denne hidtil aldeles usete finansielle prioritering til fordel for de uhyre få terminalt svækkede gamle til skade i mindst det næste årti for talløse kohorter af yngre mennesker med endnu ikke akut livstruende sygdomme, der nødvendigvis må spares halvt eller især helt ihjel kan være en udfordring at forstå.

.”Empati” er et rigeligt hyppigt brugt ord i debatten og naturligvis udelukkende MANGLEN på samme ved måske at indse, at en 81-årig på et dansk plejehjem (tilfældigvis lig med den nuværende danske gennemsnitsalder OG iøvrigt tillige den omtrentlige gennemsnitsalder for døde med corona) ikke akkurat har årevis tilbage.For det er noget forplumrende for almindelig forståelse at fremhæve, at man som 81-årig har en sandsynlighed for et par år mere. Det er jo desværre udelukkende korrekt, hvis man ikke er endt på et plejehjem som de allersvageste..

For med den nuværende levetid på et normalt dansk plejehjem befolket af terminale, nærmest afskrevne danske ældre medborgere , så taler vi altså om MÅNEDER i restlevetid uanset corona. Ja, faktisk så få, at hvis man ellers turde vove det regeringsfjendlige projekt at måle den snarlige sandsynlige overdødelighed af gamle på plejehjem på grund af de i månedsvis både tilbage og frem forbudte besøg på plejehjemmene af pårørende, så ville mange falde fra før deres allerede sparsomt afmålte tid. Som med corona…Hvis man VIRKELIGT ville gøre en livsforlængende forskel, så skulle man give dem gamle noget ordentligt mad, som de ville spise og som kunne styrke deres immunsystem. I stedet spiser man dem af med hundeæde og aftægtsmad, men med empati-masser af empati! Gad vide hvor mange leveår, der ryger på den konto?

Nå, men få har vist bemærket specialkørslen af statistik fra Sundhedsstyrelsen om, at der vist var 24 døde med corona, der ikke havde andre registrerede multiple sygdomme. men den flinke mand fra Sundshedssyrelsen oplyste beredvilligt og aldeles frivilligt, at hans bedste vurdering var, at man måtte antage, at der havde været andre årsager som usædvanligt højt blodtryk eller hjerte/karsygdomme oveni eller lignende. For de fleste eller måske alle de 24 uheldige…

Det er så hvad det er, selv om den danske udstilling af rimeligt rigeligt doser empati er mindre overbevisende  og især i lyset af det tydeligt uhyre velvillige tilløb til et stikker-samfund, som vi så allerede fra starten. Empati er vel ikke nødvendigvis en ægte delmængde af stikkeri..

Tilbage til en nylig glædelig opdagelse-en trommeslager af den anden verden. Denne skribent har længe beundret den fremragende guitarist Kenny Vaughan, der da osse i nedenstående link leverer en formidabel indsats. Det gør bassisten iøvrigt osse.
Alligvel er det dog trommeslageren, der efter min mening i sit spil transcenderer alle de andre og spiller i en helt anden verden. Altså ikke helt overjordisk godt, sådan mere som om han mest spiller med på et helt andet nummer. Men døm selv her, forrygende er det:
https://www.youtube.com/watch?v=zpv_3IDDqRY

Og så tilbage til overskriften i dag: Det var så vidt vides den engelske forfatter G. K. Chesterton, der lancerede dette udtryk, som altså tilsyneladende størstedelen af den danske befolkning har omfavnet uden videre selvstændig tankevirksomhed i forbindelse med corona-tiltagene.
Underligt nok har vores broderfolk svenskerne gjort det selvsamme, nemlig nærmest totalt støttet op om et ganske anderledes eksekveret samfundseksperiment med langt større åbenhed.. Og osse der får kritikerne af den førte regeringspolitik på hattepulden.
Mennesket er altså et lettere fåre-agtigt dyr af lemminge-familien..