Lidt morgen-gymnastik

Så er det i dag, vi skal påbegynde et større projekt med at skifte højttalere i en idrætshal. Altid spændende at kravle rundt på et stillads og ikke mindst rart, at vi til alt held har uhyre kompetente folk til den slags. Det er er dog en ganske omfattende affære hos denne gamle og gode kunde, som vi har haft den udsøgte fornøjelse at have haft “i stald” i godt 30 år. Det er den slags, der varmer i denne vejrmæssige omslagstid.

Ellers fortsætter “de fås” felttog mod Mikkel Gige, ejeren af hifi4all. Sådan noget fortjener normalt ikke engang en henkastet bemærkning, dertil er de få for få (og iøvrigt mest bemærkelseværdige for fag-psykologisk analyse af uhentsigsmæssig alternativ adfærd) og Gige ikke blot den allermindste smule sympatisk. Ingen burde dog kunne anfægte, at hans private side altså er HANS og at hans noget alternative adfærd der er helt hans egen sag. Og om man som kunde i hans butik synes , at det er i orden, at Gige tosser rundt som en elefant i en porcelænsbutik, får vel være hver enkelts sag. At gøre det til et principielt spørgsmål om ytringsfrihed er endnu mere sygt end Giges fjollerier. Meget meget mere! Og så bliver de squ bare ved og ved med at tåbe rundt ovre på Nerds.dk, der velvilligt huser de “hifi4all-eksilerede”, da det tydeligvis giver sitets eneste reelle trafik.

Hvad der er sygest i denne sag kan være svært at afgøre her fra den provinsielle sidelinie. Et godt bud kunne vel være Nerds-moderator Villmans megalomane ytringer om Nerds` åbenbart formidable betydning som udstillingsvindue for hififbranchen. Hvis han skulle have ret, (det har han naturligvis ikke), så skulle i tusindvis af mennesker hver dag og dag efter dag klikke ind på en side, hvor der ABSOLUT ingenting sker eller er sket i umindelige tider. Og hvor “teknikeksperten” Henrik skriver så esoterisk om de (reelt ikke-eksisterende) forskelle på waveguides og horn, at selv denne skribent tillige med den lille thalidomid-håndfuld potentielle danske læsere ikke gider læse det til enden. KEDELIGT KEDELIGT og LIGEGYLDIGT, ja faktisk værre end denne side. Og så er forum-delen af samme side i lighed med den på hifi4all om muligt endnu værre. Rent tidsspilde, ikke mindst i kommerciel henseende.

For de folk, der ævler løs, køber naturligvis ingenting, dertil er de altid alt for meget i tvivl om de nu gør det rigtige. Det er måske derfor, at den lille solstråle, som vi skal nævne i dag, trods voldsom aktivitet på diverse fora, tydeligvis har gået noget stille med sine muligvis lidt hovedløse nylige udskiftninger af en hel bunke særdeles kostbare forstærkere. Udskiftninger, der mest forekommer som begyndende midtvejskrise (han ser nu ellers foruroligende ungdommelig ud, ham DJakob) uden hoved eller hale, ikke ganske uligt denne skribents adfærd på det allerseneste. Men altså bestemt ikke blot det allermindste “forum-drevet”, disse vildt “randomiserede” køb.

Og så er det så alligevel samme DJakob, der tager prisen som ugens fornuftigste (blandt en ikke særligt voldsomt-skræmmende bunke konkurrenter, det skal siges) I gårsdagens kulmination på atter en totalt løbsk-løbende “hade-tråd” mod hifi44all og Mikkel Gige, stod Dennis simpelthen for det eneste reelle lyspunkt blandt terminale tosser som Gasolin (SUK, dybt SUUUK!!) og de sædvanlige par andre. Dennis brugte ganske vist det måske lidt alternative udtryk “retorik” om sine tidligere så medsammensvorne “Gige-haderes” ytringer, men udtrykte så derefter simpelthen direkte FORSTÅELSE for, at Gige måske ligefrem var blevet til den nuværende uhyre usympatiske Gige GENNEM disse evindelig amok-løbende virtuelle angreb fra de eksilerede tosser.

Se, sådan en bemærkning er al ære og ikke mindst respekt værd. Og taler om en praktisk og fornuftig anvendelse på sig selv af den ofte ytrede forståelse for det totalt uforståelige, som manden ellers altid har stået for. Dennis, altså. Ingen praksis er vel mere respektabel end den personlige anvendelse af  de ejegode “godheds-maximer” og da især når de er refleksion over egne fejl. En sjælden smuk gestus i den den “virtuelle muddergrøft” på Nerds.

Nå, men inden vi begiver os op i stilladserne kan vi da berolige Dennis og eventuelle andre kommende bekendende”syndere” med, at I ikke har gjort videre skade på Mikkel Gige. Han har været totalt utilregnelig hele tiden og ikke mindst i en mailkorrespondence med denne ydmyge skribent har han da forskertset enhver teoretisk fremtidig personlig sympati. Mange års professionel korrespondence af varierende kvalitet havde trods alt ikke helt forberedt mig på på, hvor syg hifibranchens mest skurvede hoveder er.
På den anden side: Den slags findes i ENDNU mere outreret form i udlandet. Søg på “Hifi Subjectivist” eller den tidligere nævnte “løbske horn-mine” Ashley James på “hddaudio”
En noget sølle trøst, ganske vist. Er der virkeligt noget principielt i hifi-hobbyen, der direkte og måske endda kausalt AVLER den slags syg ekstremisme? Eller får vildmænd som Vilmann til at tro, at Nerds.dk er en stor-spiller. Måske samme Villmann bare selv skulle tage en osv….Den mere ekstreme hifidyrkelse har jo mere end perifer lighed med den slags “spilleri”
Svaret blæser i denne første efterårskuling.

Brugt-tilbud

Som når man som denne skribent er relativt velhavende efter et langt arbejdsliv uden nogensinde at have tillagt sig synderligt luksuriøse vaner undervejs, så sidder man sommetider og glor efter noget uden helt eller overhovedet at vide hvad. For måske der er et eller andet derude, som man ikke kunne leve uden. Altså sjovt nok først, når man har fundet det, afgjort et af livets større mysterier, for dette livets største tilfældighed er jo alt for tilfældigt til overhovedet at kunne være det..

Nå, men der sidder man så med hjernen på laveste vågeblus ørkesløst og glor efter JBL på Den Blå Avis. Ikke at vi jo ligefrem har brug for noget, langt snarere tværtimod, vi har allerede så meget på lager, at vi opbevarer et par 2392-horn ude på græsplænen og vores udhus prydes af et par andre lidt mindre horn. Dette skyldes ikke særlig beskedenhed, blot at 2392-modellen er så store og “vind-fangende”, at plankerne i udhuset ville ryge ad Helved til i den første efterårsstorm. Det ville ellers have set skidegodt ud, men sådan er naturens og vind- og hydro-dynamikkens  inappellable love.

Og så er det, at man opdager, at Den Blå Avis simpelthen over den senere tid er blevet totalt “over-spammet” af betalings-annoncer, der på de mere kendte brands simpelthen fylder ad Helvede til på den og de attraktive første sider. det er squ efterhånden blevet et virtuelt forhindringsløb overhovedet at kikke forbi de utallige annoncer fra Soundstore XL og Bilka og Hifi Klubben og andet pis på f. eks JBL-forsiden.
Sådan noget giver fin kommerciel mening for ejeren af sitet, eBay, og må vel osse gøre det for annoncørerne, siden de er der endnu. Og endda i støt og stejlt stigende antal.

Alligevel er de squ da for trælse og denne skribent bliver både forsinket og forstyrret i sin iøvrigt ret ligegyldige søgen efter noget, som slet ingen mening ville give alligevel, hvis man altså ellers ville have kunnet finde det mellem alle spam-annoncerne.. Det meningsløse i hele det her og denne søgen ændrer dog ikke på det principielle. Det svarer vel til at se ned i det algeforpestede lavvandsområde omkring sin fødeø Endelave på denne årstid, som jeg lige har gjort uden at have en holdning. Noget må der gøres, selv om barndommens hav og land jo aldrig vender tilbage, ihvertfald ikke til én selv!

Derfor har jeg gjort det til en vane hver dag lige at støtte eBay lidt ved at klikke på de første 20 branche-annoncer i den forhåbentligt berettigede tro, at det øger annoncørernes udgifter, da de vel antageligt helt eller delvist betaler efter antal “klik” . Altså sådan en slags “civil ulydighed” med musen i protest over alt det ligegyldige pis, der står i vejen for alt det ANDET og RIGTIGE gamle JBL, som man jo altid lige kan “bruge” Altså hvis man ellers lige kunne have fundet det i skoven af branche-annoncer.Nå, vi kan da så håbe, at vi kan medvirke til at udtynde lidt i den viltre vækst af ligegyldigheder  uden at skade eBay.

Ellers er det så i dag, at denne skribent ihukommer et smerteligt løfte, som er givet en kær ven i København i et anfald af hjerteliglighed. Det er heldigvis ikke noget, der sker særligt tit. jeg har nemlig lovet at gå med ham på hifiudstilling i København og så er det så tilfældigvis i dag, jeg spotter messens logo, skønsomt flankeret af en stak sælsomt designede lettere cappucino-maskineinspirerede apparater, der hedder Gato. jaja, hver mand sine lyster og som sand liberal, som denne skribent helst vil fremstå, skal der jo også være plads som her til de mere outrerede, selv om det her altid personligt har stået som en monumental øjebæ. For en mand som denne skribent , der mener, at form følger funktion, så er det her ret slemt og totalt musikalsk-afledende at sidde og tænke på cappucino hele tiden. Og ikke mindst fordi jeg ikke kan udstå dette fluidum.

Nå, det her er antageligt blot ét designmæssigt  vildskud blandt mange andre, og mon ikke osse der findes en del flere “producenter” end tidligere, der blot anvender færdigtindkøbte og superbillige komplette klasse D/H X-forstærkermoduler, som der vist sidder i både (nogle) Audio Research, Mark Levinson; Rowland og osse Gato. Blot mærkeligt, at Gato ikke tjener flere penge, hvis altså ellers deres iøvrigt offentlige regnskaber er retvisende og det er de vel.. Negativ egenkapital er dog altid en kedelig ting, og mon ikke det bliver svært at presse prisen meget på “indmaden”..? Nå ja, man må håbe, der er kunder til alting, det gælder jo rent faktisk de allerflest tænkelige seksuelle perversiteter/variationer, så hvorfor ikke det her?

Derudover kommer man nu altid lidt i smug til at tænke på, om man mon i regnskaberne for en del mindre danske hifi-virksomheder HELT ser alle “bevægelserne” For når man som denne skribent OSSE lige skimmer annoncerne på hifi4all (Hold da kæft, hvor har jeg bare alt for meget tid!!), så er der altså påfaldende mange brugte apparater i “nærområderne” omkring visse distributører og producenter, der annonceres med samme “mangel”
Der er nemlig ALTID både original manual OG emballage med og man ved præcist i hvilken måned og hvilket år, produktet blev købt. Men KVITTERINGEN, se den er på forundelig vis så forfærdeligt tit blevet forlagt, men den er jo osse ligegyldig, når man har alle de andre oplysninger.
For eksempel er der tilfældigvis lige i dag sådan en annonce (blandt mange andre hvis nogen gider kikke) på et sæt Gato-højttalere med præcist denne karakteristiske mangel.
Og det vil vi naturligvis vælge at GLÆDE os såre over, for så går det måske slet ikke så dårligt endda for min gamle kollega og hans lille virksomhed?
Det er altså en mærkelig verden, den her noget rigeligt entreprenante og vovemodige ende af hifi-branchen!

PS Iøvrigt vil der fremover blive håndhævet en ny justits på denne kommentarside: Indlæg uden navn vil blive slettet, så snart jeg ser dem. Det skyldes IKKE nogen ændring af linien, folk opfører sig generelt særdeles pænt og det er ikke et mål for denne skribent udelukkende at samle på “klakører”, blot en tilbagevenden til mere normale former for kommunikation mellem RIGTIGE mennesker uden mulighed for det, som selv de gamle nordboere foragtede. Det, der hed at “dølge sig som en skælm”.

Forskrækkeligt godt

Vores lille kompagni er i disse uger velsignet med en helt usædvanlig ordretilgang, både i mængde (altid dejligt) og hvad er mere bemærkelsesværdigt og noget bedre på den længere bane: Ordrer af en helt usædvanligt forskelligartet karakter fra helt vidtforskellige kundegrupper. Man har jo desværre alt for sjældent den til enhver tid største kunde som størst til evig tid. Risikoen er jo desværre altid, at kunden enten vokser “forbi” vores virksomhed (heldigvis ikke særligt ofte) eller mere typisk: Flytter fysisk, ofte til Fjernøsten. Eller mere typisk: Er færdige med byggerierne for denne gang eller blot mere prosaisk løber tør for penge eller behov.

Netop derfor er det helt vitalt for fortsat eksistens at sikre konstant tilgang af nye emner samtidigt med en så vidt mulig splid fastholden af de gode gamle kunder. Det er der selvfølgelig ikke noget nyt i uden at ret mange af vores større konkurrenter synes at være synderligt bevidste herom. Alligevel er det altid rart, når gamle venner og kunder efter års fravær vender tilbage med ordrer i den helt tunge afdeling.

Ja, der har faktisk været så meget monteringsarbejde i den forløbne weekend, at denne skribent har været beskæftiget i ganske mange timer, og  godt (eller galt!) plejer det jo trods alt ikke at være. For eksempel kan selv en effektiviseret serieproduktion, udført af denne ganske vist lidt sølle branches hurtigste lodder (som denne skribent i mangel af værdig konkurrence hidentil godt tør kåre sig selv til!) af flere hundrede for kunden vitale specielle adaptorkabler godt tage et par timer. Og så rackmontering, kabling og markering osv. osv, af et større tocifret antal trådløse systemer. Jamen er livet dog ikke herligt omend lige i går noget rutinepræget. Nemlig den rutine, som er lige til at sidde og smile bredt og godt af, mens man lodder løs.  Og mens man hører høj musik, jeg gentager:: HØJ!!!!

Ja, der er unægteligt visse fordele ved vores uhyre højfølsomme højttalersystemer her i kælderen. For det første er følsomme højttalere tilsyneladende helt enormt meget bedre til at spille uhyre LAVT end systemer med mere almindelig effektivitet. Hvorfor det er sådan er en smule vanskeligt at sige siden jeg jo åbenbart ikke selv kan, men sådan ER det efter alt at dømme. At der så også for vores uhyrligt effektive systemer her med en kæmpehøj belastbarhed er muligt at spille afsindigt skræmmende HØJT siger vel sig selv. Sådan er naturlovene jo ligesom uden at de dog nødvendigvis har vundet nogen synderlig “fremme” blandt hifientusiaster iøvrigt. Ved nærmere kort eftertanke: Overhovedet ikke!

For eksempel mener mange helt ubegribeligt stadigvæk, at en Rogers LS3/5A mikroskopisk højttaler med verdens mest uldne og håbløst equaliserede 4 (selv om nogen nok vil sige 5) tommers-basenhed kan spille enestående musik. Altså på trods af de anvendte superøkonomiske (for producenten, ikke for slutbrugeren naturligvis)  lavkvalitetsenheder. Hele den her idioti omkring kvaliteten af den lille Rogers-højttaler svarer bedst til, at nogen ville hævde, at kødet i en Big Mac til 8 kr. vildledende udsalg er fuldt på højde med certificeret Kobe-oksekød.

Det sidste er der så vist hidtil ingen, der mener, men det første (nemlig at BBC LS3/5A er noget helt særligt i hifi-historien) er der til gengæld masser, der hævder. Og det på trods af, at den lille højttaler blot er en ganske gængs 3-vejs KEF anno dazumal uden den obligate ovale B139-bas, hvor man altså i stedet lader mellemtonen med tung plasticmembran og uden synderlig magnetkraft i et presset blikchassis fra allerbilligste skuffe. Simpelthen en model KEF Concerto uden basenhed med en umulig passiv basqualiser. Og med tilsvarende diskant som nødvendigt resultat af grundliggende håbløs, lettere  senmiddelalderlig,  produktionsteknik  hos KEF. Ingen andre har hverken før eller siden designet enheder som T27 og T52

Jaja, folk kan vel få lov at leve i deres vankundighed og alternative lykke og mærkelige tilfredshed med sådanne pudsige ting som vel både små latterlige  og store fede højttalere er.  Nu vil jeg så ufortøvet begive mig ud på landevejen for at aflevere alt det skrammel, som vi har samlet i weekendens løb, for nu har kunderne jo netop åbnet.
Adjø!

Den årlige status

Så er vi atter lige på den anden side af den årlige prøvelse af nærmest bibelske proportioner. Nemlig det, der kaldes status og årsafslutning, og som traditionelt er en både prøvelsens og slidets stund . Dér, hvor alt og alle, for nu lige at fortsætte i det bibelsproglige, skal tælles op og skrives i mandtal. Nå, den slags er heldigvis efter godt 33 år i branchen en ganske overkommelig opgave. Og alting lettes osse betydeligt af, at vores resultat både ser ganske overordentligt godt ud og iøvrigt osse er det.. Mærkeligt, så meget som slidsomt manuel optælling kan lettes af, at man undervejs kan se tallene få den helt rigtige sorte farve. og tillige vokse numerisk.Sådan noget er naturligvis ikke selve livets mening, men det er bestemt til både at leve med og ikke mindst AF..

Ellers må vi med nogen skam berette, at vi i den seneste tid er gået noget over i letvægts-afdelingen indenfor hifi-en. For tiden fortsætter eksperimenterne med at bringe nogle af vores bedste aktive PA-systemer til at spille optimalt. OG samtidigt være ultrakompakt. Helt kompakte bliver højttalere med hver 2 stk. 14-tommere naturligvis aldrig og da slet ikke, når hver helst skal suppleres med hver 2 stk. 14-tommers subwoofere. Men i vores univers er sådan noget altså temmeligt mikroskopisk og da især, fordi den benyttede Lab Gruppen 8-kanals-effektforstærker blot er på 2 professionelle højdeenheder og såmænd kun  vejer 8.5 kg. Og det skal så ses i modsætning til 5-vejs-højttalersystemerne bagved, hvor forstærkerne ialt vejer lige under 300 kg.

Nå, selv er denne skribent som altid ganske tilfreds med egne resultater og anden personlig fortræffelighed med hensyn til resultatet på disse JBL 4894 med lidt ekstra “pift” opefter fra Mundorf AMT-diskanter, suppleret med JBL 4893 subber, som systemerne hedder. At så andre observatører, der indtil fornyligt har været udsat for de ganske imposante rigtigt store 567X-serie biografhøjttalere ikke er ganske så begejstrede, er den helt anden og mere prosaisk sag. teorien er indtil videre, at alle spæde kritiske røster om de nye systemers ikke fuldstændigt perfekte lydgengivelse er påvirket af sure koner derhjemme eller festuge-tømmermænd eller anden sensommer-depression.

Nå, der ligger en ordentligt mega-bunke kable- og rackmonteringsarbejde lige foran snuden af mig i dag til en stor kultur-institution. Måske det så osse giver lidt tanketom kvalitetstid til at forberede den kommende store “DAC-shootout” mellem fruens absolutte favorit Bricasti M1 og den “lille nye” Weiss DAC 1 Mk.3. Indtil videre har denne ellers ikke voldsomt konfliktsky skribent ikke rigtigt turdet give sig i kast med forehavendet, da det jo ikke rigtigt kan ende godt. For enten har jeg jo dummet mig ved at investere i den første DAC  eller osse ved at gøre det i den sidste.

Nå, heldigvis er der visse niveautilpasninger, der ikke er helt ligetil at udføre, så derfor kan jeg heldigvis godt trække tiden lidt inden det endelige “showdown” Altid rart at kunne udsætte en eventuel og desværre sandsynlig/uundgåelig ydmygelse i de tekniske vanskeligheders navn.
Desværre venter vinteren ubønhørligt lige om hjørnet, hvor en af vores investeringer sagtens kan vise sig at være lettere åndssvag.
Ak ja, og nu gik det endda lige så godt. Altså lige indtil konen krævede en sammenlignende DAC-test og vores medarbejder Kaare mente, at vores nyeste kompaktopstilling spillede “nasalt”
Der er tydeligvis ikke noget, der er så godt for noget,at det alligevel ikke er skidt for noget andet..