Så er det atter en solbeskinnet mandag og hvis solen ikke skinner lige præcist her omkring og hvor vi ellers lige står, så er det jo rart at vide, at det sikkert nok er forbi den skinner et helt andet sted eller osse stråler den jo blot som Dirch Passer så eviggyldigt fortolkede det “ovenover alting”.I det hele taget er fremtiden sollys og smuk som kvinden til ventre for denne tekst, den umiddelbart tilkommende fru Pia Dahl Mathiasen, som det er blevet til efter hårde forhandlinger. De nærmere detaljer omkring denne kosmiske personal-union vil naturligvis blive offentliggjort ved passende snarlig lejlighed.
Ellers skal vi for udenbys iagttagere af vores by og andre vankundige lige opdatere et par gamle sager, som vi har behandlet udførligt tidligere. Vores tavshed siden har ikke været begrundet i, at vi tog fejl men mest i, at der ikke var meget at skrive om. Lad os til en start tage Tivoli Frihedens ulyksalige Cobra-rutschebane. Ulyksalig må være lige det rigtige ord, for den uendeligt forudsigelige ulykke sidste år har jo siden været afløst af en salig tro på, at alt nok skulle gå alligevel. Som bekendt “pudsede” man jo et anerkendt tysk material-prøvningsinstitut på sagen sidste år uden at det dog har fået banen i gang endnu. Konklusionerne efter ulykken dengang m.h.t. den nødvendige metal-styrke i aksel-konstruktionen tydede heller ikke på, at det ville blive nogen let sag at få skidtet til at virke. Konklusionen fra den første undersøgelse kunne nærmest læses som om det vist ikke med hidtil kendt metallurgisk viden på simpelt jordbo-niveau udenfor Supermans fødeplanet Krypton overhovedet var muligt at lave banen, dertil var der simpelthen for mange designfejl i belastnings-mønstrene. Mere end en hel del tyder på, at man vist i det forløbne knapt et års tid har trådt vande fra Frihedens side. Ihvertfald har man sikkert af bitter nød fortsat samarbejdet med den inkompetente italienske producent helt indtil nu med et inderligt forudsigeligt resultat, nemlig at der absolut intet er sket. Nu i halv-trettende time har Friheden så meddelt, at man vil søge at få akslerne fra en anden leverandør. Hvorfor man ikke har gjort det tidligere er svært at forstå med mindre altså det ikke teoretisk-metallurgisk har kunnet lade sig gøre. I det sidste tilfælde kan det så selvfølgeligt stadigvæk ikke lade sig gøre og i det første tilfælde ville problemet antageligt forlængst have været løst. Så dyrt er vist ingen hærdede stållegeringer. Hvis det altså blot havde været løseligt, Hvilket absolut ingenting nogensinde har indikeret, at det er.
Andre problemer er langt mere løselige og så kan det forresten være ligemeget, hvor uløselige de principielt er. I Odder har man for eksempel i bedste klassiske Sovjet-stil fjernet al sodavand og diverse andre søde sager fra skolekantinerne. Det er som i alle totalitære regimer til alle tider selvfølgelig sket “For Folkets Bedste”, andre begrundelser gives der aldrig og andre er heller aldrig nødvendige. Om man så også agter at gøre at gøre det forbudt at være bager i umiddelbar nærhed af skolerne er vanskeligt at gætte, men det vil man nu nok. I det mindste ruller man det svære skyts ud mod vankundige forældre, som ikke har fattet, at “kommunen ved bedst” I en nylig sag fik en elev en nydelig kvinde-skråskift-skrevet bemærkning med hjem i kontaktbogen om, at det vist ikke var hensigtsmæssigt, at forældrene hver fredag fik ikke mindre end 2 chokoladekiks med i madpakken i en vist ellers Odder-politisk ganske korrekt madpakke. Den kvindelige lærer i sin alvidenhed mente vist nærmest, der var tale om et skråplan mod social deroute og stik-narkomani og anden kannibalisme, altså ikke det fede. Heldigvis reagerede forældrene mod denne magtens uendelige selvfedme uden at det dog blev helt klart, om læreren havde snaget i alle madpakkerne eller hvordan Fanden hun overhovedet havde hørt om det. Så vidt vides spiser lærere og elever vel ikke ligefrem frokost sammen men måske lige denne lærer havde etableret et passende “madpakke-tankepoliti” med stikkere blandt eleverne. Tjah, andre svar gives vel egentligt ikke. Orwells “Comrade Napoleon” lever og har det rigtigt godt og bor i Odder.
Direkte adspurgt svarede en forældrerepræsentant fra den korrektheds-ramte Parkvejens Skole i Odder forbilledligt (og derfor uhyre sjældent set) klart på et spørgsmål om det nu var lærerens opgave at kontrollere madpakkers indhold med de utvetydige ord: “Nej, det er det ikke!” Slut. Journalisten fortsatte med det naturlige spørgsmål om hvorfor så læreren åbenbart ikke havde fået dette at vide med det ligeså umisforståelige: “Det har hun også!” Slut. Om så læreren er lettere rødvinsomtåget (vin og spiritus og importerede fedende nydelsesmidler er nemlig en afgørende del af sortimentet i lærerenes egen indkøbsforening LIC så når de har fri derude i Odder så “feder” de sig i smug derhjemme som de sovjetiske kommissærer og alle andre pampere til alle tider altid har gjort)) eller blot simpelthen dum eller døv som en (døv) dør ved vi ikke. Til gengæld kunne noget tyde på, at borgmesteren i Odder skulle anskaffe sig en spindoktor eller måske han bare selv er lærer-uddannet og dermed åben for denne syge “politiske korrekthed”. Adspurgt i samme anledning om han fandt skolens holdning til de 2 ulyksalige chokoladekiks acceptabel svarede han med de mindeværdige ord, at “på det foreliggende grundlag kunne han ikke rigtigt udtale sig” Da dette grundlæg vel dårligt kan være mere begrænset og intellektuelt overskueligt er det noget svært at se nogen mening i det her pladder. En borgmesters loyalitet burde vel som et minimum delvist rettes mod borgerne og ikke kommunens ansatte. Journalisten spurgte underligt nok ikke om denne kommunale politik betød, at al øl og kage til kaffen i de kommunale kantiner også var forduftet og at borgmesteren fremover ikke ville hverken give eller modtage vingaver, da der jo også er en dokumenteret skadelig virkning af disse substanser. Nå, man skal jo altid starte et korstog “i det små”, blot underligt at alle politiske og andre korstog altid starter med alle andre end én selv. Som her, for borgmesteren så faktisk ikke selv ud som om han selv i sin skoletid havde forsaget alle chokoladekiksene, men det har måske drejet som om sundere økologiske (ligeledes fedende) alternativer..
Ellers er sundhed og sygdom sådan en kompleks ting. Tag for eksempel de forebyggende vaccinationer mod livmoderhalskræft hos unge piger, et særdeles hæderværdigt projekt. Om det hjælper har vi ingen ide om og det er sikkert ganske svært at drage entydige konklusioner. Mest fordi det jo åbenbart drejer sig om kræft forårsaget af en virus, som jo har det med at mutere ganske hyppigt. Hvordan man så kan regne med at opnå nogen sikker effekt efter måske 20 års hyppige kræftvirus-mutationer skal man vist bare ikke spørge alt for meget om. Det kunne der nu ellers nok være al mulig grund til i forbindelse med den nye truende pandemi fra Mexico med en aldeles ny-muteret form for svine-influenza, som er kommet temmeligt meget bag på verden. Som den tidligere truende SARS fra Sydøstasien har man naturligvis ikke noget akut behandlingsberedskab klart ligeså lidt som man har overfor andre årligt tilbagevendende virus-infektioner som almindelig influenza. Det lykkedes vel i virkeligheden slet ikke rigtigt i SARS-tiden eller for den sags skyld senere nogensinde at finde et middel, der virkede på SARS-virus og meget bedre er det vel ikke denne gang. Eller rettere, det kan det næppe teoretisk være. Alligevel fortsætter behandlingen med og produktionen af det allerede mod SARS aldeles virkningsløse “tamilflu” I går lød det endda noget lalle-optimistisk idiotisk, at “man vist havde konstateret, at det hjalp mod den nye svineinfluenza”. Se, DET ville være en sensation, da det nemlig vist ellers ikke er konstateret, at det virker mod nogen hidtidig form for human influenza. Sandsynligheden for at det hjælper mod den nye muterede svineinfluenza er vel nogenlunde den samme, som at den virker mod livmoderhalskræft i den muterede form, der findes om 50 år, altså i virkeligeden nærmest ikke alverden.
Ovenpå al denne virale virak i dag så blot en allersidste kættersk tanke. Da man vel næppe kan gå ud fra, at lige netop livmoderhalskræft er den eneste kræftform forårsaget af virus ihverfald som en medvirkende komponent, hvordan kan det så være, at der ikke findes andre vacciner mod alle de andre virale kræftformer. Mon ikke konklusionen muligvis er, at man ikke rigtigt tror på et statisk produkts (som en vaccine vel er) og dets virkning på et dynamisk og stadigt muterende virus. Nå, men man laver også som TV-Avisen i går betryggende viste jo stadigvæk temmeligt virkningsløs “tamilflu”. Man tror åbenbart en del på “Placebo-effekten” af disse veritable kalktabletter anden grund er der vel næppe. Nå desuden har Kræftens Bekæmpelse jo alligevel brændt alle deres enorme testamentariske midler af på at hyre verdens dyreste arkitekt, Frank Gehry, til at designe denne magt-selvfede organisations nye opulente hovedkvarter her i Århus.
Dette komme meget betegnende til at ligge på Kirkegaardsvej og den vej skal vi jo alle før eller siden. Med hjælp fra Kræftens Bekæmpelse bliver det nu næppe siden..