Jo, jo, vi er skam åbne i de kommende dage..

selv om vi da benytter den forøgede fritid til at drive lidt og måske hygge lidt ekstra med de kunder, der måtte forvilde sig forbi. I dag til eksempel kommer vores absolut blot anden kunde kunde fra Oceanien forbi, nemlig Henning fra New Zealand efter sine ATC SCM100A-er. Eller ihvertfald for at klappe dem lidt, de er nok lige det største som baggage. Og så vil tilfældet så osse, at op til flere overlæger i dag afhenter andre (lidt mindre) ATC-højttalere, man drømmer sig næsten tilbage til de tider, hvor hifi var en sober interesse for fornuftige folk. Sådan er det jo så ikke ligefrem længere, dertil er tilbehørs-tosserierne og almindelig idioti kommet alt for forfærdeligt langt væk fra den originale hifiinteresse, der da i det mindste rummede et vist element af musikinteresse.

Den slags distraktioner som fordybelse i musikken og almindelig omtanke  er der naturligvis på grund af nettet ikke tid til længere. Hvor galt det er gået derude er gået op for mig i forbindelse med julen, hvor jeg kortvarigt lod mig lokke til at lade mig invitere ind i en dansk lukket Facebook-hifigruppe. Kortvarigt betyder her en times tid, så meldte jeg mig ud igen med den proviso, at jeg ikke efterfølgende ville kunne meldes ind igen.

Årsagen til indmeldelsen var ellers legitim nok (tak for tanken, John!), for så vidt der i gruppen fandt en til tider noget heftig debat sted om denne ydmyge personages gøren og laden og viden om snart sagt nogetsomhelst. Med mulig undtagelse af baggrunden for hele snakken derovre, nemlig et gammelt uge-emne fra denne skribent om rørforstærkeres lyd, der syntes der mærkeligt nok ingen særlig uenighed at være og det ganske på trods af, at denne skribent ikke ligefrem er nogen elsker af konfektioneret rørlyd.

Nå, det får altsammen være og nu er det jo  tabt for mine øjne alligevel derude i Facebook-gruppernes syge og lukkede ekstremisme. For SYGT, det var det og ikke mindst at opleve administratoren i gruppen indskærpe, at man som troende og ikke mindst fortsat medlem simpelthen som i en bedre IS-klon skulle afsværge al tvivl omkring kabler. Og nej det var fordi det i gruppen ikke længere var legitimt at TVIVLE på, at hifi-kabler kunne gøre og gør en kolossal lydmæssig forskel. Det var tydelig eksklusions-grund spagfærdigt at sige, at nye hugorms-tykke netkabler, der kun måtte have sporadisk fat i bøsningerne i begge ender vist ikke var nogen forbedring, men snarere en intellektuel udfordring. Altså at tage alvorligt!

At det så ganske sammenfaldende over denne jul skete noget ganske tilsvarende i et ellers hidtil relativt hæderkronet engelsk netforum er måske blot et tilfælde, men sikke dog en syg tendens. Dette site, pinkfishmedia, har ganske vist været på samme åbenbart universelle måde været på et intellektuelt skråplan og det her i den betydning, at man konstant har bevæget sig VÆK fra al fornuft og omtanke i den støtte kurs nedad mod nye ventyr indenfor sladder og underlødig godtkøbssnak og gengivelser af “rapporter” om indbildte forbedringer fra ukendte hysteriske tossehoveder. Måske ikke mærkeligt, at der er lidt langt mellem fornuftige hifientusiaster og da bare godt, at vi kan fordrive tiden i dag med nogen af dem..!

Mens vi venter skal vi lige citere den nye “trosbekendelse” fra ejeren og administratoren på pinkfishmedia, Tony L. Vi skal advare om akut fare for kvababbelse og kvalme for almindeligt fornuftige mennesker, der jo nok tænker lidt over, at alle de apparater, som alle kablerne (i det aktuelle tilfælde NET-kabler) forbinder, er lavet af faguddannede naturvidenskabsfolk, mens det tydeligvis er fagligt uhørt at de samme folk skal vide noget om STRØMKABLER til samme apparater. Ja det er direkte DISKVALIFICERENDE for forum-ejer Tony at et par skarpe senior-ingeniører i debatten fremfører indvendinger mod massen af syge hønsehjerners vås.
Tony siger:

“To my mind as someone who has to moderate this stuff the “science” extreme is just as bad and at least as arrogant as the sighted test believer (!!! red.)  People who are clearly not scientists, (et problem, for det ER kritikerne nemlig) have zero scientific training and often lack even the most basic understanding of scientific methodology attempt to shut down all debate in true internet warrior style with a couple of endlessly chanted slogans, usually used with no grasp of empirical testing process or test methodology in general This is religion IMHO; any minor deviation from abarely grasped misinterpretation of their Good Pamphlet of Science invokes the Internet Troll of Thread Death behaviour I am sorry, but it is really that moronic.
PS As a rule of thumb if you find yourself on the polar extreme (Red. er der andre muligheder end at tro eller ikke tro?) of any argument on the internet it is safe to conclude you are wrong or havent reaally understood the question!”


Det her er altså hård kost for denne lettere desillusionerede halvgamle mand. Er det virkeligt kommet så langt ud, at ethvert nok så sygt synspunkt nu er blevet legitimt?
Svaret blæser i vinden.. Det eneste gode er vist, at jeg ikke længere kan blive medlem af den dér danske Facebook-gruppe, der er mindst ligeså ekskluderende-latterlig! Ét blik ned i denne de “fortabte hifi-sjæles skidne cisterne” var mere end rigeligt..
En krig af selv-supplerende og -suggererende  zombier mod de sobre og almindelig rimelighed dernede i det lukkede, vi ved godt, hvem VI holder med!

Vi er lidt visne .

efter hjemkomsten fra Polen i går, hvor den heltemodige frue i vores godt brugte tyske racer-automobil dækkede de for hjemkomst påkrævede 800 km. Det var ganske langt at køre, men nu var der så osse ganske meget at køre efter, for som enkelte måske allerede vel vide, så bragte vi endnu et McIntosh MC2600-skrummel hjem til vores permanente biograf-testopstilling, så der nu er 5 stk. Altså lige akkurat nok til et 5-vejs stereosystem af allerhøjeste klasse og da især fordi næppe nogen højttalere ER højere end vores 289 cm. Men nu er der så mulighed for den længe attråede subwoofer-installation..

Derudover var det en herlig tur til et ikke så fjernt land befolket af barske overlevere. Som enhver nation vel må være, når den altid har ligget uden nogen naturlige grænser mellem Rusland og Tyskland og har været erobret så mange gange under ufattelige grusomheder, at det er ganske svært at tælle selv for denne formelt historieuddannede skribent.  Selv om den seneste krig uden nogen diskussion var den værste i Polens smertelige historie, hvor næsten alle Polens jøder blev udryddet (godt et par millioner) sammen med ca. ligeså mange ikke-jødiske polske ofre. Det ændrede så ikke rigtigt noget på den dybe århundredgamle polske anti-semitisme, at jøderne i forhold til befolkningsstørrelsen havde lidt langt mest, måske nærmere tværtimod. At man havde lidt side om side betød intet for forståelsen. Mennesket er et mærkeligt dyr.

Nå, men Polen består alligevel i dag efter en relativt fløjlsblød afsked med det kommunistiske militærdiktatur under opløsningen af Sovjetunionen, men det er så osse umiddelbart det eneste særskilt bløde ved Polen og polakkerne. Det er nogle hårde nysere,, de polakker, hvor det politiske systems demokratiske følsomme fernis ganske let kan males over af  nationalistiske paroler, som det atter engang er ved at ske nu. Det er som om, malingen af mærket “Nationalisme” dækker uendeligt meget bedre end dén der mere tyndt-løbende snak om “plads til alt og alle for enhver pris” og alle de andre vanskeligheder, der uvægerligt vil sprænge EU. Og det selvfølgelig fordi EU ikke engang i teorien kan sprede sine sparsomme ressourcer på flere fronter på en gang, for man KAN jo ikke for tiden blot nævne den fortsatte eskalerende græske gældskrise. Eller EU-fumleriet i Ukraine og forholdet til Rusland.

Den slags KAN der naturligvis ikke være midler til i EU, når nu alle dignitarers og ansattes lønninger og pensioner i EU skal afregnes først med samme regularitet som at en beskikket konkurs-advokats honorar sædvanligvis tømmer boet inden kreditorerne får blot en eneste jule-klejne.
Om man heraf kunne få indtryk af, at denne skribent er en ganske overordentligt beskeden tilhænger af det nuværende kronisk-knopskydende EU-kleptokrati er det ganske berettiget. Det er vanskeligt i disse tider ikke at se historien om Byzans gentage sigi EU, hvor ufattelige rigdomme uden mål eller magt eller nogen beslutsomhed eller nødvendighed måtte gå ad Helvede til. For Byzans varede det flere hundrede år, for EU næppe et årti.

Og så tilbage til Polen for en kortere bemærkning. For det er da vist godt, at alle selvbestaltede danske godhedsapostle, der på disse som andre årstider slår korsets tegn (men vist ganske særligt lige i disse dage) over den danske åbenbare mere end halv-fascistoide regering, der får så forfærdeligt mange  gode danskere til at fare helt op i det selvfedt-skingre, at de ikke lige kikker på Polen.
Der var simpelthen ikke blot én eneste mellemøstlig eller mørk  mand m/k at se nogensteder dér i Stargard, og det er vel vanskeligt helt at undgå nogen anden konklusion, at det nok næppe er tilfældigt. Det er den slags på trods af de danske snakkende klassers benægtelser naturligvis aldrig.  Byen Stargard  er ellers ganske tæt på hidtil ganske gæstfrie Tyskland og der var absolut ingen tegn på grænsekontrol-nul

Det er så tydeligvis ikke nødvendigt, for selv den mest tungnemme migrant har da tydeligvis fået at vide, at landene i det gamle Østeuropa er absolut “no go” for andet end beslutsomme og energiske danske landmænd og andre tosser, der ønsker at skabe deres egen fremtid og for hvem respekt er noget, man får, fordi man har fortjent det.Ikke noget, man blot kan forvente, fordi man drømmer om sharia for sig selv og alle andre, der nu ulykkeligvis boede i det hidtidige velfærdsparadis i forvejen..

Nå, men det er der så tydeligvis slet heller ingen, der gør iblandt hårdtarbejdende polakker uden nogen synderlig sympati for andet end slid og følgende løn, altså drømmer om sharia altså. Tolerance derovre er tydeligvis noget, man skal arbejde for, der er bestemt ingen automatik der. Alligevel burde man måske tvangsindlægge alle de ejegode Facebook-danskere fra de snakkende klasser om Danmarks moralske fallit og regeringens ødelæggelse af “deres Danmark” (det er squ da vores ALLESAMMENS, fjolser!) til en tur f. eks. til Polen og Ungarn.
For DER er der squ en national og nationalistisk samling om et fælles projekt som vi Danmark har mistet for knapt 50 år siden. Om det så er skidt eller godt kan enhver så vurdere, selv om tidens danske snakkeklasse-automatfordømmelse af anderledes danske synspunkter synes noget i modstrid med den urimeligt altfavnende forståelse af alle de mest syge fremmede skikke. Der er vist det dér med, at de danske snakkende klassers moralske fernis let dækkes af total intern intolerance. Der så ganske øjensynligt ikke omfatter Polen.

At der så ikke hersker nogen overvældende tolerance for det anderledes derovre/dernede er så en anden sag, men på den anden side: Det gør der jo da så heller ikke blandt de danske “snakkende klasser” overfor deres egne tvivlende landsmænd på de snakkende klassers eget “godheds-trip”
Den eneste forskel er vist, at i Polen kan man ved egen indsats opnå almindelig samfundsrespekt. Det kan du så bare aldrig i Danmark, hvis du indrømmer at have stemt på DF hvis de snakkende klasser får magt som agt.
Så meget for de gode Facebook-danskere..Nu må næste beskedne bidrag til den nordisk-nationale  frihedskamp så vist bare være at finde en and. Altså naturligvis en IKKE-halalslagtet en. Iøvrigt en latterlig hensyntagen til overhovedet ingenting, da der vist nærmest slet ikke finder ande-eksport sted til muslimske lande, så mon ikke osse man ret trygt kan regne med, at de heller ikke spiser det i Danmark.Vi spiser deres, de spiser så ikke vores, sådan er mennesker så forskellige og måske meget mere, end de forstående danskere fatter det..

Glögg og tips!

Overskriften i dag efter atter en uhyre fortravlet uge er ikke nødvendigvis en fejl. Ikke fuldstændigt, ihvertfald, da det ganske vist kun drejer sig om ET tip, men det lød så forfærdeligt forkølet.
Først “tippet”, der er et af den slags, hvor denne skribent behørigt ærgrer sig over, at det ikke kom for 10, 20 eller 30 år siden, for så ville jeg have pantsat både hund og eventuel kone for ufortøvet at finansiere denne bunke, se blot her:
http://www.dba.dk/hoejttaler-das-800-w/id-1020542399/
Det er da noget af det vildere til en absolut “hug-pris”, som jeg nogensinde har set. Og komparativen “vildere” er her vist brugt i den oprindelige mere differentierede betydning, for “vildere” bliver vist intet. Og ville dermed i dagens fattige sprogbrug selvklart kvalificere til superlativ, der så blot er så uendeligt sprogligt udvandet.

Der er den lille krølle på historien om den her bilfuld kvalitets-biografudstyr, at jeg faktisk i Dansk Audio Tekniks spædeste første etableringsfase i Klostergade i de tidligste 1990-ere hjalp med at smide rundt med alle disse selvsamme megastore skrummel-kasser inden de blev installeret i det da spritnye biografkompleks. Dengang bar jeg rundt på disse KCS drømmehøjttalere og det var og forblev så meget drømme, at jeg aldrig drømte om nogensinde at få plads. Det varede så indtil nu, hvor man bare kan hente sagerne og ligefrem næsten har pladsen. De højttalere, der med stor sandsynlighed ville have sat et punktum for enhver fortsat seriøs hifiinteresse. For tænk dog blot at få et system med ikke ubetydelige 4 stk. 18-tommere. Altså pr side OG en totalvægt pr. højttaler på næsten 200 kg. Æv, hele 10 kg. mere end vores egne JBL 5674, total ydmygelse!

Og nu er det så blot for denne skribent alt for uhjælpeligt meget for sent, fordi pladsen her i huset allerede forlængst er optaget af en masse JBL, ja faktisk næsten ligeså meget som der er på til salg der på dba. Måske lige knapt, men vi kan vel mønstre en del sæt assorterede JBL 5671/5672/5674-højttalersystemer med den lille glade tilføjelse, at disse JBL har kostet og koster ca. det dobbelte af deres “Kelonik Cinema Systems”/ KCS-ækvivalenter. Om de så er dobbelt så gode er ikke til at vide, og det finder vi næppe nogensinde ud af, og det er måske i virkeligheden meget godt.

Vi kunne nu rigtigt godt “unde” et godt hjem hos en skikkelig fyr til alle disse fine sager, og i samme ombæring vil vi da gerne tilbyde lidt ja altså, “bærings”-hjælp. For der er altså lidt kærligt deja vu over at se denne bunke igen efter så mange år, og så man osse passende bruge lejligheden til at se, om man stadigvæk kunne løfte skramlet. Jeg vil da sent glemme, da jeg sammen med bomstærke tidligere jægersoldat Per bar en JBL 5674-bundkasse ned af trappen her til akkompagnement af små knald fra springende sener i min højre arm. Per gik nederst og selv denne menneskelige kran var dengang for for et øjeblik næsten helt menneskelig og både pustede og svedte.

Nå, det var vel bare en kasse med 4 stk. 15-tommere i, så værre var det vel heller ikke. Jo, det var det. Da vi skulle bære den ned af trappen til kælderen er det jo indenfor den almindelige newtonske mekaniske teori, at man ikke kan løfte lige op som den, der som jeg jeg gik øverst. Det vil sige, det kan man jo godt, altså løfte lige op hvis man ellers ganske akut planlægger at stå på hovedet ned af trappen. Og det gjorde jeg gamle trænede Horsens-havnearbejder så naturligvis ikke.
Nej, jeg valgte klogt nok at støtte den ene arm mod muren og så løfte med armen i ca. en 30 graders vinkel for at få lidt sikker justering af tyngdepunktet, når trappetrinene skiftede og højttaleren vippede lidt.

Og det var så der, fyrværkeriet med knald og alting af senerne i min arm startede. Uden dog naturligvis at stoppe nedtagningen, men er vel en hård nyser. Og måske tillige en smule stædig-dum osse. Højttaleren kom således ned uden at jeg helt havde mistet førligheden i min arm, selv om en nødvendig operation nok kun havde været et enkelt trappetrin væk. For det viste sig, at den skide højttaler altså vejede 136 kg. og således med en enkelt løftearm i en 30 graders vinkel nedefter var vi tydeligvis oppe på på en decideret faretruende belastning. Iøvrigt et ganske komplekst regnestykke præcist hvor meget, fordi belastningen naturligvis ikke har været konstant under skift af trappetrin.
Nå, det havde ellers ikke væren noget særligt at gå forrest og bære højttalere hen til trappen i én arm, men det blev det så.

Vi vil så håbe på, at den nye ejer vil tage vores tilbud om flyttehjælp. Det vil i så fald være en kærkommen mulighed for forhåbentligt at bevise, at denne skribent ikke er fuldstændigt affældig endnu og i det mindste ikke så affældig, som han har planer om at blive.
Derudover er der STADIGVÆK glögg som det sig hør og bør på denne tid.

PS Vi blev inviteret til at kikke ind i en lukket hifi-gruppe på Facebook, hvor denne skribent fik nogle stryg. Det blev et kort og ret klamt syn ind i en nutid, hvor administratoren på siden betragter det som åbenlyst “trolleri”, hvis nogen tør sætte spørgsmålstegn ved berettigelsen af alskens hifi-kabler og andet sygt svindel-tweakeri blandt de nutidige heldigvis marginaliserede entusiaster.
Det er squ godt, der er tale om en lukket gruppe for tænk dog, hvis nogen normale mennesker kunne kikke med der.
Jeg forsvandt straks og kan nu ikke længere inviteres til gruppen. Og så blev det vel alligevel en slags jul..

Vi har altså ikke spildt tiden fuldstændigt i den forløbne uge (NU MED UPDATE !)

selv om vi er smerteligt opmærksomme på vores oplysningsmæssige “pligt-svigt” Nå, vi vil da tillade os at tro en smule på vores læseres kritiske sans i den statsbetalte mediebedømmelse af den nylige folkeafstemning, hvor valgsresultatet for denne skribent noget overraskende fortolkes som den uoplyste indesneetheds sejr over den sande humanistiske verden, der som bekendt befolket af Deadline og de snakkende klasser. Tjah, måske, denne skribent er muligvis ikke det fremmeste eksempel på nogen synderlig kritisk intelligens, men jeg er da ikke utilfreds med resultatet og da slet ikke efter interviewet her til morgen i netop Deadline med et godt bud på alle tiders tiders frådende fjende af den mest elementære  danskhed, Georg Metz. Det er en kilde til stadig undren, at den mand stadigvæk benyttes i medierne som neutralt sandhedsvidne, meget værre og mere “automat-reaktionære”  bliver folk altså ikke. Med mulig undtagelse af Bjørn Elmquist.Og Uffe Ellemann og alle de andre  Sikke dog store ånder, DR har kunnet fostre, uha da!

Nå, vi mere eller mindre almindelige danskere har tydeligvis gjort noget helt forkert ved afstemningen, synes de “helt rigtige” at mene, så for denne skribent er det da så ubetinget den største anerkendelse af af, at man selv har det HELT HELT RIGTIGE. Og når så en særdeles tydeligt uoplagt og særdeles morgen-tvær Morten Østergård samtidigt i dag som en selvfølge og et naturligt svar fra de “snakkende klasser” varsler en OM-afstemning snarest, så kommer man da til yderligere at glæde sig over sit kryds. Faktisk anede jeg ikke helt op til dagen, hvad jeg skulle stemme, men jeg har da tydeligvis valgt fuldstændigt rigtigt. Selv om jeg så til engæld bliver mindre og mindre stolt af, at jeg delvist “faciliterede” samme Mortens Østergaards valgkamp i gamle dage med udlejning af lydanlæg til Cafe Englen ganske mange gange. Jeg håber, at cafe-segmentet er stoltere over at have støttet Morten, noget kunne vel tyde på det, siden han blev valgt..

Nå, vi får se, om den almindelige provinsielt-indesneede dansker lader sig tryne af medie- og menings-eliten i dennes næste altså allerede tydeligt bebudede forsøg. Mit beskedne gæt vil nu være, at det nu nok bliver noget svært. Og med mere “Metz” på Deadline med garanti helt umuligt. Og så er altsammen måske alligevel meget godt, når selveste Metz altså kan være godt for NOGET..

Ellers er alting såre godt i vores lille virksomhed og da ikke mindst efter sidste uges installation af en ordentlig bunke højst nødvendige  nye tagsten, installeret prompte og aldeles ufortøvet af “store” Erik. Erik er en rigtig mand med nogensunde samme imposante fremtræden som hærdebrede B.A Baracus fra TV-serien “The A-Team”, bare med en anden farve. Åh jo, og så osse uden alle guldkæderne, der jo var “Leitmotif” for den store “tamp” i serien. Det er dog en oplevelse af de desværre alt for sjældne at se denne smidige menneskelige kran Erik  kaste rundt med tagstenene, og selv om denne skribent ikke endnu er at regne for en blot nogenlunde alders-svarende svækling, så er store Erik nu stadigvæk et uopnåeligt forbillede for helt rigtige form for mandighed.

Nå, jeg kan da glæde mig over, at alle de yngre og til tider meget yngre folk, der har fat i den anden ende af de tunge højttalere, som vi sommetider (og ikke mindst i den seneste uge) kaster rundt med, allesammen fra en kant puster og vakler helt vildt meget mere end denne skribent. Helt galt er det således ikke blevet endnu og det er jo ganske hensigtsmæssigt, når man nu roder med store truthornshøjttalere.

Og apropos netop det der med båthorn, så faldt handlen om en McIntosh MC2600 mere til vores lydlaboratorium netop i hak, så nu venter en tur til Polen efter kalorius, der med sine 60 kilo metal-dødvægt er både svær og ikke mindst umådeligt dyr at sende. Det bliver sjovt at trille gennem et landskab, som jeg ikke har været i siden det Herrens år 1978. Ak ja, det var tider dengang i 1978, hvor  éns akademiske karriere nærmede sig det foreløbige højdepunkt, der snart senere endnu skulle vise sig at være det ABSOLUTTE højdepunkt.. Det er nu herligt, når man kan forene den anakrofile hifi-interessse med en veritabel (gen)-dannelsesrejse.

Til allersidst i dag skal vi med stor glæde henvise til noget, som i højeste grad betager ialtfald denne skribent. Vi er nemlig faldet over en af de mest iøjnefaldende “højttaler-øjebæer”, som vi har set. En kær gammel ven i det kronisk forblæste Lemvig, Amfora Musik, sælger (eller nok mest FORSØGER at sælge-selv med betydelige regionale smagsforskelle er det her design altså noget hinsides selv den  bredeste inklusion af begrebet “smag”) en højttaler, der kaldes Alto Hurricane. Vi skal opfordre alle med akut behov for et især på denne årstid livsforlængende billigt grin at kikke på dette tydelige genbrugsprodukt fra en nylig højttaler-konkurs i det østjydske, hvor man blot klasker en ubegribeligt grim adapter-forplade på en ellers nydelig kasse. Især farvevalget er umådeligt kontroversielt hvis man altså kan skrive det, mens man hulker af grin..
Resultatet er efter denne skribents fattige mening så ubegribeligt rædselsfuldt (især detaljen med at enheden ikke engang passer helt på den buede front, men stikker lidt ud i den tomme luft er vist aldrig set tidligere)
Man kan naturligvis ikke klandre producenten for det smukke i genbrugstanken ved denne genanvendelse  af billige/nærmest værdiløse kabinetter, men det er så vist osse det eneste positive, der er at sige her om den visuelle udførelse.
Vi spår nu, at eventuelle kunder nok lige først skal “grine ordentligt af”, inden demoen påbegyndes..Men måske det kan være en kommerciel fordel at starte med allerede grinende og glade kunder, hvem ved!

Stop press! Derudover er der den sædvanlige uforlignelige julegløgg her i huset i rigelige mængder frem til jul!