Den planlagte delvise udflytning..

..af  heste (permanent-iøvrigt ganske let, da de aldrig har boet her) og kone (deltids og i nogen grad suppleret af denne skribent på matriklen i perioder) foregår rimeligt planmæssigt. Der går dog lige lidt ekstra tid med at være kærlig (når hun er her altså) og osse med at planlægge og fantasere (altså når hun ikke er her) Sådan kan man få det bedste af begge verdener.

Det ville nu være synt at sige, at fanstasierne her er hverken af kødelig karakter eller særligt højtflyvende, dertil er fruens fravær for kortvarigt for ældre mænd. Til gengæld kan jeg så bruge umådeligt megen tid på at sidde og fantasere om den ikke ret fjerne fremtid, hvor der bliver plads til endnu et mega-højttalersystem i stuen. Det var nemlig den oprindelige ægteskabelige aftale, at der kun skulle være et system, men at størrelsen  af det kunne være vilkårlig. Og det har det så hidtil osse været, altså noget stort uden dog ligefrem at overfylde den bekvemt store stue.

Nå, men nu er der så endeligt forhandlet en ny aftale på plads om, at jeg godt må udvide bestanden af kæmpestore højtspillende højttalere deroppe mod den ret beskedne pris, det jo er, at man skal kunne komme igennem fra den ene stue til den anden. Til alt held er der i aftalen ingen betingelse om , hvor let det skal være at retablere denne nyttige passage eller hvor visuelt skæmmende/skræmmende skrrumlerne må være.

Derfor er der så anskaffet et sortiment af kvalitets-rulleplader med bremsehjul til de forskellige JBL- og Vitavox-systemer, så de let og bekvemt kan trilles i passende position for kritisk (eller måske snarere u-kritisk) lytning. For trods alt er vel ingen hifientusiast så overtydet om egen fortræffelighed, som når samme mener at have opnået en helt ny erkendelse og nu går, hvor ingen andre har gået tidligere (tak, Gene Roddenberry, må dit støv oplyse Himlene). Og det er ganske ubetinget tilfældet denne gang, for der er ganske enkelt ingen af de her sager på nettet i samme anvendelse og tænk bare, alt det her har denne skribent helt selv fundet på og frem til. Er det så noget under, at resultatet vil bliver ubetinget forunderligt-GODT?..Nej, vel?

Nå, men det er så ikke gjort med det, der er andre betydelige tungtvejende logistiske forhindringer involveret, ikke mindst flytningen af de skarp-kantede Mcintosh MC 2500/2600-forstærkere derop til stueplanet. For selv om vi til tider hernede i værkstedskælderen bruger de bekvemt lette og kompakte Lab Gruppen C10:8 8-kanals forstærkere til multikanal-systemerne , så er der jo ikke megen hifi-credibility i det. Så der skal altså slæbes, skal der.
Og det er så tilfældigvis nu!

Der er gået lidt “hø”..

i regulariteten på denne side, men vi kan forsikre om, at det kun er for en kortere periode, mens der står heste- og (periodisk kone-) flytning på programmet til Vendsyssel. Og lige netop “hø” er der gået i den i denne weekend, hvor tiden er fløjet med fragtning af tonsvis af ovntørret hø. For uha nej da, vores spanske racehest kan naturligvis ikke tåle wrap-hø og da den rigtige høleverandør, populært kaldet “Høtyven”, befinder sig syd for Randers, går der lidt tid med transport.

Nå, men der blev da alligevel i ensomheden for denne skribent her i huset tid til at lege lidt hifi med vores store Vitavox Black Night, et stort 3-vejs hornsystem, der næsten når mig til skuldrene. Tal igen om hifi for rigtige mænd. Den eneste større skuffelse er vel, at vi uden fruens hjælp stadigvæk ikke kan få de forbandede billeder til at lave en kopi på vores blog-side. Til gengæld er der ingen problemer for fruen i det fjerne, så måske vi bare skal uploade et par billeder af glade og afslappede heste.Det ender det nok med.

Ellers har vi endeligt i forløbne weekend fået tilføjet en længe savnet decideret diskant til vores Vitavox Thunderbolts. Selv for lettere affældige mænd som denne skribent er det så absolut hørbart, når diskanten begynder at falde af umiddelbart efter 10 khz. Ligeså hørbart som det så er, når man helt selv får tilføjet en lille Vitavox Music Motor som super-diskant. At vi så godt nok må benytte samme DH330 horn som til mellemtonen til den nye lille fyr gør jo blot imponatoreffekten og højttalerens samlede højde så meget mere imponerende.

Men høres, det kan det, den lille Vitavox,  og endda ganske let, selv om det kun pipper lidt med over 11 khz. Og så ville det tilfælde endda, at der lige viste sig en forsyningskilde til en new old stock stak originale Vitavox 1 khz horn, der tilfældigvis passer perfekt og så er deres trompetform jo osse et bedre periode- “blend” til vores monsterhøjttalere. Lidt forfængelig er man vel altid.

Nå, men i mangel af bedre her lige et par billeder fra i dag fra hø-idyllen i det vendsysselske. De ser godt nok lidt dumme ud, sådan lidt ligesom tidens typiske hifientusiaster.
Nå men derudover mener vi at have fundet en omvej til billeduploadning herfra, vi får se.

Oracle Delphi

I dag vil vi berige internettet med et billede, der hidtil ikke har eksisteret. Og det siger jo dog noget, forsåvidt det fungerer som en virtuel skraldespand for al verdens bras og ligegyldigheder og Facebook-råbekor om, hvor meget man hader nogen eller noget, blot fordi de ikke synes at mene det selvsamme som én selv. Og jo særligt i kustneriske kredse og andre i egen selvforståelse snakkende/”kreative” kredse hades der altså en del. Sig bare “Liberal Alliance” eller DF, så ryger den nødtørftigt påførte  demokratiske fernis fra disse i egen opfattelse åndens ypperste øjeblikkeligt af og de frådende vilddyr inde bagved  får skingert mæle. Og den eneste forskel på de mange normalt medie-anvendelige  danske debattører og de fascister, der i weekenden marcherede i Polen, er da vist, nå ja jo, ikke rigtigt noget.. Man hader vist bare mere, når man har mere ret og indenfor denne hypotese har ingen tydeligvis mere ret end den danske snakkende klasse..Der er gået lidt mere end rigeligt “Carsten Jensen-syndrom” i alle de allermest helt rigtige..

Ja, ja,, men når man denne frostklare morgen går hundeluftertur i den frostklare luft i årets mulikgvis sidste shorts, så strømmer vitaliteten alligevel igennem kroppen. Så meget som den slags altså kan i et 61-årigt skrog, der jo trods alt ret let kan drømme sig tilbage til gamle dage. Som der jo dagligt bliver flere og flere af, så det er vel naturligt nok.
Tag for eksempel billedet i dag af en netop indkommen Oracle Delphi-pladespiller. Det var en af de tidlige 1980-seres fremmeste kandidater til toppen af datidens pladespillerpop. Den var ihvertfald aldeles urimeligt dyr omend selv med omregning ingenting i forhold til nutidens analoge prissætnings-idioti. Det så dengang.

Dér står den så, den pladespiller, som denne skribent på trods af branche-involvering allerede fra 1983 efter en lidt kursorisk-eksekveret akademisk karriere overhovedet ikke havde råd til. og det er simpelthen første gang i mit liv, jeg har rørt ved en af slagsen. Og hvis man derude skulle få indtryk af, at den ser fin ud, så er det ganske sammenfaldende med denne skribents indtryk. Og i modsætning til andre visuelt ikoniske pladespillere som Transcriptors og Gyrodec, så den faktisk baseret på fine materialer og gedigen tankevirksomhed i designfasen. Sådan lidt “Beogram 8000”, bare uden uden alt pickup-bøvlet-Bestemt et fint apparat, bare ærgerligt, at vi kun har 3 stk ATC SCA2-preamps med MC-RIAA, der allerede er optagede af ligeledes 3 stk SME Serie 30-spillere.

Det andet billede i dag er så som lovet en absolut sensationel verdensnyhed, nemlig et debut-farvebillede af en Vitavox 200 watts forstærker, som vi på denne plads naturligvis præsenterer med den dobbelte stothed, som grunder i, at den er i perfekt stand OG osse vores ganske egen-ene. Det bliver spændende at få lyd igennem dette andet fine gamle firser-apparat.

Nå, men derudover skal denne skribent videre i dagens travle dagsorden, der rummer de sidste detaljer af vores nordenfjordske hus-projekt. Der dog som muligvis/skiftevis håbet/frygtet ingenting betyder for vores virksomheds drift eller virke.
Denne skribent skal nok stålsat forblive på denne plads (ikke mindst fysisk), i den fortsatte og desværre nok uendelige kamp mod alskens åndsforstyrrelser derude i denne den værste af alle verdener, hvor Facebook-råberum for mange er den virkeligste virkelighed.