Så er det sædvanlige festfyrværkeri af personligt velbefindende og dertil afledte livs-energi tilbage. Og det var osse på tide, da den forløbne uges absolutte højdepunkt var fruens anskaffelse af en mindre hønseflok i det vendsysselske, for i min stærkt fremskredne alder kan det være et mindre prøvelse at huske alle de omhyggeligt udvalgte navne på de hyggelige race-kræ. For i lighed med denne indrømmet også noget mærkevare-drevne skribent er der naturligvis heller ingen tilfældigheder i indkøbene og tilhørende farvevalg. Og den slags kan jo være hård kost for en som mig, hvis barndoms hønseracer var anderledes lette at huske: Hvide italienere og dværghøns, og det var så det.
Derudover bliver det nu skidehyggeligt at se disse kræ trisse rundt udenfor vores gigantiske panorama-vindue mod hestehold og fuglebræt, for lad os da forsøge at være ærlige. Hvem har dog ikke sine lønligste drømme dybt nede under dynen drømt om høns?-jeg ved, jeg har uden dog endnu helt at have afsløret hverken race eller andre præferencer desangående for min ekstatisk opstemte frue. Der er tydeligvis en mindre diskrepans i vores hønse-drømme, der vist ikke bør forsøges koordineret..
Nu er vores lille virksomhed ikke sat i verden for at maximere salg og indtjening (måske netop på grund af denne afslappede attitute, at det altid har gået ganske fint, hvem ved..), men alligevel vil denne skribent helt undtagelsesvis dele sin betydelige begejstring over et netop fuldendt i ordets mest bogstavelige betydning stort salg af et ganske voldsomt højttalersystem til en ellers både flink og socialt vældigt velfungerende hifitosse. Og DEN SLAGS er der godt nok ikke mange af, racen har vel været truet i årtier, desværre primært af interne trusler fra særligt udvalgte fjolser.
For som overskriften siger, så er det (og det endda efter en demo for årevis siden) lykkedes at få en ordre på et sæt full size monster-skrumler af modellen JBL 5674. Som altså er en højttaler med en højde på 2.90 m. og en vægt på 172 kg. Med sin lydtryksmæssige kapacitet på langt over 140 dB og beregnet anvendelse i biografsale med op til 1200 pladser forudser vi ingen større problemer med at fylde mandens garage på Amager med lyd. For selv om lufthavnen er ganske nær, så kan den til enhver tid overdøves af disse monstre, hvis maximale lydtryk svarer nogenlunde til det lige bag en startende jetmotor. WROOOOOM!!!
I det hele taget har forstadslivet visse ubetingede velsignelser med hensyn til at fyre den af lydtryksmæssigt. For når man som denne skribent fra 1975 og helt frem til 2009 har boet i lejlighed, så er fristelsen til at give den lidt ekstra gas så afgjort til stede. Der er jo akkumuleret et vist underskud af lyst til at give den lidt gas selv om mine naboer nu altid har været uhyre tålmodige med os. De har ellers måttet udholde utallige gennemspilninger af de samme og de samme og de samme velkendte numre hver gang der er kommet nyt i samlingen. Men nu slipper de så, selv om næste uge kommer til at byde på endnu et forudsigeligt kæmpespring kvalitetsmæssigt.
Der lander nemlig en stak Vitavox S5-membraner, der behørigt installerede i vores eksisterende Vitavox S3-drivere vil give en betydelig udvidelse af frekvensområdet opefter. Og den slags kan jeg naturligvis som alle andre entusiaster sagtens høre, ja, jeg kan faktisk allerede høre den betydelige forbedring nu selv om membranerne faktisk kun ligger i posten i England. Sådan er indbildningen og almindeligt selvbedrag indenfor denne hobby så kolossal. OG voksende for hver uge..
Og selv om der i mange år har været mange ting, der er svære at fatte, så bliver ufatteligheden større og større. Vi kan blot nævne en flittig skribent, der i fuldt alvor påstår, at han med særligt udvalgt elektronik (naturligvis udvalgt af ham selv) kan føre praktisk talt enhver selv uhyre beskeden højttaler langt op i high end-sfærerne. Den lader vi nu bare ligge, så må folk selv bedømme det, den slags var heldigvis totalt uhørt indtil for et par uger siden…
I det hele taget er det der med “tro” noget kedeligt noget og da ikke mindst, når absurditeterne prædikes særligt ihærdigt. Tag nu for eksempel den forlængst afdøde Steen Duelund, som denne skribent så afgjort ikke er nogen personlig ynder af. Det skyldes nu ikke hans professionelle virke, som jeg intet aner om, og som jeg aldrig ønsker at stifte den allermindste smule bekendtskab med. For alle mennesker har flere sider, nogen så udpræget flere end andre. Og ikke altid akkurat behagelige.
Nu behøver man jo ikke være dum for at sige dumme ting, denne skribent er vel i den henseende et særligt strålende eksempel, for en enkelt finke er der vel fløjet af fadet i årenes løb. Alligevel ville jeg da selv nødigt som Duelund huskes for citatet omkring “rosen på lossepladsen” som alle vistnok straks formodedes at fokusere på fremfor alt det andet skrammel Som vist skulle være noget skummelt metafysisk sludder omkring, at enhver ville kunne høre enhver udskiftning af enhver såkaldt “bedre” komponent på ethvert sted i konstruktionen.på et vilkårligt anlæg. Og jo flere vilkårlige også dobbeltkonfekt-agtige serielle komponent-tilføjelser jo bedre
Den slags kan man tro på eller måske hellere. lade være-faren for kronisk hifi-hypokondri,er for stor.. Men selve betragtningen med at en rose på en losseplads særskilt skulle tiltrække øjet på velgørende vis svarer vel nogenlunde til at antage, at et fjernsyn med lutter pixelfejl havde en enkelt LED i det ene hjørne, der virkede ville afstedkomme sjælefred. En noget kontrafaktuel betragtning.
For blot en enkelt sort plet i en kolossal hollandsk tulipanmark i disse dage er nemlig DET, som vil fange alles blikke. Eller den ene lille ridse i et ellers perfekt parketgulv. Og Duelunds anden til kvalmegrænsen citerede bemærkning om altid at være “..på vej” er jo lige gældende for en vilkårlig virksomhed og enhver anden menneskelig aktivitet, Kims Chips ikke undtaget. Dybsindigt….Vel ikke akkurat når nu allerede Herakleitos udtalte “panta rhei”/alt flyder.
Og flød, DET gjorde det så sandelig osse på Århus Universitet i forløbne uge. Der blev nemlig afholdt den traditionelle sejlads i parken, som altid har svinet som store forsamlinger jo altid har gjort. Det paradoksale er så, at efterhånden som økologien og vegatarismen og veganismen og den klimatiske ansvarlighed og den politiske korrekthedvokser blandt de universitetsstuderende i en grad så næppe nogen af deltagerne deroppe nogensinde har skrevet ordet “neger”, så er den “civiisatoriske fernis” blevet noget tynd.
For den virkelige virkelighed er noget anderledes end de unge menneskers ellers uhyre ansvarlige og korrekte fremtræden på de sociale og offentlige medier. Det er nemlig altsammen blevet mindst 20 gange værre end samme begivenhed med samme antal deltagere for 20 år siden, hvor denne skribent benyttede lokaliteterne til ansvarlig hundeluftning med hundeposer og alting., se blot linket. nedenfor.
Adfærd ændres tydeligvis ikke af politisk korrekthed og ord ligesom Duelunds banaliteter og absurditeter heller ikke bliver bedre af at blive gentaget..