Kommende status MED VIGTIG UPDATE!

så er vi atter ved at nærme os afslutningen på vores regnskabsår, og umiddelbart foran denne skribent ligger der bunker af ting, som der skal ordnes. Det er jo den særdeles glædelige bivirkning ved at arbejde i en travl virksomhed, hvor der konstant mangler et eller andet i, at man kan blive helt færdig med en levering. Ikke nødvendigvis fordi vi er langsomme (selv om det vel kan hænde uden at det dog vist er reglen), men fordi der er så mange projekter undervejs i systemet hele tiden.
Tilmed er vi ikke engang helt færdige med tilbudsgivningen/ordrebekræftelsen for firmaets for tiden største projekt i hundredetusindvis af kroners-klassen, så jeg tror det vil være klogt ufortøvet at gå videre med det.
Over and out, tastaturet kalder!

Og så har vi den store glæde og udsøgte fornøjelse at meddele, at vores projektforslag nævnt ovenfor, straks blev accepteret. Vi slutter således finansåret med firmaets største enkeltstående ordre i ganske mange år, og det er jo da ganske fornøjeligt. Jeg tror jeg ganske stilfærdigt vil forsøge min egen version af den fra “Deadliest Catch” så kendte “Crab Dance”, der for særligt legitimerede kendere jo er den obligate glædesdans udført af forskellige kaptajner, når kvoten af krabber er opfyldt.
Heja, kaptajn Johnatan Hillstrand, giv den gas, din tro følgesvend er med dig! Hop-hop, spjætte-spjætte!

Det er squ synd for Leif “Savklinge”

Dagens tekst er centreret omkring begrebet “synd”  Ikke den slags, der kommer ud det eksploderende kødelige internet-marked for ægteskabelige sidespring, nej nej. Den slags diskuterer godt gifte mænd som denne skribent naturligvis ikke hverken offentligt eller med konen. Vores ærinde i dag er mere at snakke “synd” i sammenhængen “synd FOR” Altså den mere triste form for “synd”, da den jo ligesom ikke rigtigt gavner ham/dem, som det er synd for. Om så andre kan have gavn af fremkalde samme fornemmelse hos andre er en helt anden sag, og gælder naturligvis kun i visse sammenhænge.

Efter al denne snak om overhovedet ingenting videre til dagens tekst. Som det måske har været enkelte bekendt (seriøse hifientusiaster her naturligvis undtaget, da de evindeligt sidder med snuden i computeren for at “tweake” og forøger den samlede mængde af mis-information og almindelig surhed og tristesse i hifiens cyberspace), så regnede det i går. Det regnede faktisk så meget, at denne skribent tog sig en fri-eftermiddag med forskellige hifi-fiflerier for med en lettere omskrivning fra udødelige “Star Trek” at nå hinsides de lydkvalitetsmæssige grænser, hvor ingen (eller ihvertfald denne skribent) nogensinde har været før. At det lykkedes er naturligvis en selvfølge, det gør sådan noget underligt nok altid, da grænserne jo altid forrykkes i takt med troen på egne umådelige evner erstatter al sund fornuft.

Nå, men her i huset er intet nok så umådeligt perfekt selvgjort dog så godt, at det alligevel ikke som endegyldig slut-test underkastes fruens kritiske ører. Når man selv har siddet og fedtet med sagerne rigeligt længe nok til, at éns ører forlængst er “tilspillet” en ny akustisk (mangel på) “virkelighed”, så er uhildede ører en absolut uomgængelig nødvendighed. Egen fortræffelighed  kan desværre hyppigt dække over kolossale banale tekniske problemer og så hjælper det ikke, at man fremturer med forsvar for det uforsvarlige. Nemlig at sagerne lyder langt VÆRRE, end de gjorde før. Lad os dog allerede nu afsløre, at det gjorde og gør de IKKE! Siger min kone altså.

At så manden, (tusind mange tak, Kaare, min ven!) der i massevis af timer frivilligt har siddet og mokket med den nye Lake-højttalerprocessor med den ikke aldeles intuitive brugerflade synes, at det lyder godt, er måske ikke overraskende. Eller rettere, det er det måske alligevel, da han trods alt spiller på et aktive “næsten” ATC SCM 300 derhjemme. Ingen højttaler er perfekt, endda meget langtfra, men en SCM 300 kommer dog idealet noget nærmere end det meste. Lad os forsigtigt og måske rigeligt konservativt gætte på 99.9% Det levner jo ikke plads til megen forbedring, skulle man synes, og det så naturligvis heller ikke ubetinget det, man får. Man får til gengæld noget HELT HELT andet. Og hvad værre eller måske bedre er: Osse noget ganske andet end før. Hvor det jo var den slet ikke spor uefne BSS 366T, der var hjertet i processering/deling/nødvendig eq./delay osv.

Det gode er ganske ubetinget blevet bedre med denne Lake-fætter på næsten alle punkter. Og vi stoler naturligvis trygt på, at den eneste udestående mulige kritiske bemærkning fra konen skyldes enten nostalgi eller manglende “tilspilning” af hendes ører. Som den tidlige JBL-designer Doug Button sagde, så blev nyere generationer af højttalerenheder (ikke mindst diskantdrivere) blødere og mere korrekte, men sommetider kunne han godt savne det gamle “bid” fra tidligere JBL-generationer som 375 og 2445. Det kan vi også i så fornemt selskab tillade os at gøre, men det er så vist osse det eneste kritikpunkt.

Resultatet er i al ubeskedenhed blevet ganske sensationelt godt i visse og for os ganske afgørende discipliner af elektroakustisk gengivelse. Aldrig har der endnu været den vanvittigt klustrofobiske fornemmelse at risikere at få Louis Armstrongs drøbel og spytklatter lige ud i skallen, når han “duetterer” med Ella Fitzgerald i “Springtime in Paris” Temmeligt distraherende på helt helt fede måde. Om det nogensinde har lydt sådan her nogen steder før er tvivlsomt og det er måske det allebedste ved det hele. For så har jo da noget, som andre IKKE har. Som englænderne siger det så rammende: “warts and all”

Og det så der, vi kommer tilbage til det med “synd” For det ER altså synd for den afdøde skaber af de store JBL-biografsystemer, den evige ukunstlede hædersmand John M. Eargle, at han aldrig nogensinde hørte, hvad hans kreationer kunne. Da de først  blev undfanget, blev disse højttaler-systemer uvægerligt processeret af en JBL DSC 260-højttalerprocessor, der selv med den tids mere moderate digitale målestok var et ret latterligt produkt. Højttalerens grundlæggende kvaliteter var dog rigelige til at “gennemskinne” den den noget rudimentært-ringe digitale processors tydelige mangler. Og her taler vi ikke om, at noget bare er anderledes, nej med en JBL DSC 260  spændt “foran” er det bare meget, meget dårligere end med en ny Lake.
Nå, men nu skinner John M. Eargles sidste mesterværker så endelig med den styrke, som de givetvis har gjort i skaberens ånd. Som programmøren Kaare med de hjemlige ATC SCM 300 sagde, så er der vist ingen , der længere med bind for øjnene kan forestille sig eksistensen af horn. Overhovedet!
At så osse vores combo JBL 4892/4893 har fået nyt liv med den nu ledige BSS 366T  er så blot en yderligere bonus. Blot trist at skulle måle sig med det andet, der er klasser bedre omend det store system faktisk ikke går helt så dybt i frekvensområdet. Hm., intet er åbenbart helt perfekt, ikke engang ens eget..

En anden mand, som det måske i virkeligheden er noget mere synd for, er stakkels Leif “Savklinge” nede i Sydjylland. Denne skikkelige mand har flere gange haft besøg af sine “kloge” hifi-venner, i sig selv usædvanligt i en generelt ganske asocial hifi-verden. Hvor selv stakkels Nils Valla trods gentagne invitationer om hygsom hifi fik præcist overhovedet ingen besøg.
Anderledes med Leif “Savklinge”, der efter adskillige offentlige “bønfaldelser” på hifi4all så endelig fik besøg af sine “venner” Eller hvad man nu skal sige, for hvad er det dog lige, skikkelige Leif skal bruge sådan et “råd” fra en af besøgsvennerne til ” . En vis “Mads 57”, ja hurra for hemmelighedkræmmeriet, mener nemlig, at hverken RIIA eller liniedel i Savklinges tydelige “taber-forforstærker, McIntosh C 22 rigtigt er tilfredsstillende (cit verbatim iøvrigt). Sandeligt et hyggeligt venne-råd af den mere alternative slags. Hvad kan man lige bruge sådan en ligegyldig mening til?-Absolut intet, gå dog hjem, Mads! Til dit perfekte hifi-anlæg. Hm, hvis det lyder bekendt i lyset af weekendens hjemlige åbenbaring ovenfor, så er vores anlæg ihvertfald større end dit, æv bæv!  MEGET, MEGET STØRRE

Tjah, så ringe er den altså bare, denne 50.000 kroners forforstærker. Eller osse er den ikke, det aner jeg ikke. Jo naturligvis gør jeg da det, den er superfed, denne forforstærker, intet mindre og heller ikke mere.!. Til gengæld er det squ synd for stakkelt Savklinge , der let kan komme til at tro på sådan noget forvrøvlet pis-snak som han troet på så meget andet tidligere, denne venlige men rigeligt godtroende mand. Fordi man selv er flink behøver andre omkring én tydeligvis ikke være det. De er det ialtfald ikke. Ligesom han allerede er ved at tro, at hans McIntosh MC 402 ikke kan trække hans megamonsterhøje højttalere.
Jo, den kan, Leif; spil du blot glad videre men se at finde dig nogle nye venner! NU!

Lake LM26

I disse dage pågår der et spændende eksperiment, idet vi er ved at afprøve et ambitiøst speakermanagement-system, der hedder Lake. Det har desværre så osse i processen vist sig visse fundamentale vanskeligheder ved overhovedet at finde ud af, hvordan man programmerer visse kritiske parametre (f. eks hvordan i alverden man finder shelving eq-funktionen, ret nødvendig for constant directivity horn som bekendt), så indtil videre står det mest og ser dumt ud. Det er ellers ikke, fordi vi ikke har vores bedste mand på opgaven, det er blot ganske usædvanligt svært at få denne pudsige hybrid mellem en computer og en stand-alone dims til at makke ret.

Nu er der naturligvis ikke noget usædvanligt i, at software og hardware integreres, integrationen er blot i dette produkt valgt noget arbitrært lyder den foreløbige dom herfra. Noget anderledes end vores egne betjeningsmæssigt noget anderledes antikverede BSS 366T. Således er der adgang til en del af programmeringen på forpladen men så vidt det vides (for så vidt intet altså rigtigt vides, og da ihvertfald ikke af os, ellers ville det vel virke..) langtfra det hele. Som altså er blevet det foreløbige resultat efter adskillige timers intensivt tasteri. Der kommer mere hvis vi altså nogensinde finder ud af mere, produktet ser ellers ret “cutting edge”-spændende ud og burde lyde godt. Når der altså måske engang kommer lyd..

Ellers skal vi huske at glæde os over starten på skoleåret, der allerede har medført de første fine ordrer i dag, og det skal vi huske at glæde os over, selv om arbejdet jo nemt kan komme noget i vejen for de videre studier udi Lake-mysterierne. Bare det snart var aften..
NAT er det så tilsyneladende allerede blevet blandt de få og små og stadigt færre danske hififorhandlere. Tydeligvis ikke alle, mest hos de mere naivt-godtroende som stakkels Amfora-Troels i Lemvig og nu osse en vis Thomas fra firma Holm i København. Der nok er en slags ingeniør og dermed vant til, at der er en smule logik i tingene. Som for eksempel at når en person siger, han vil købe noget, så mener han det. Sådan er det så bare ikke altid og i den anledning har Thomas måske lidt ukonventionelt lagt en kundes fornavn ud på nettet som psykisk syg.

Det kan man så mene om, hvad man vil, der er dog ingen grund til at betvivle Thomas`beskrivelse af den ny af overøvrigheden/værgen annullerede handel. Ligeledes er ingen afsløret, da det er aldeles umuligt at finde omtalte “Sonic” nogen steder selv om man skulle kende  kende både efternavn og adresse. Og det gør vi tilfældigvis, da han for efterhånden en del år siden kontaktede denne skribent og ville betale nogen penge forud. For et eller andet, ellers altid godt, blot ikke lige i dette tilfælde  Samtalen stoppede dog straks, da det allerede dengang var indlysende for denne skribent  selv pr skrattende mobiltelefon, at fyren var mere end middel-behandlingskrævende. Ikke en skurk, ikke blot det allermindste blot en totalt lallende psykisk ustabil fantast. Med eller uden sikkert indbildt kræftsygdom, helt rask er staklen tydeligvis ikke.

Til gengæld har vi så osse kun ganske beskeden respekt for den almindelige sunde dømmekraft for dem, der har HANDLET med ham for ganske langt over 100.000,- Altså ikke ialt, HVER af dem og i en stadig strøm, så selv denne skribent har kunnet sidde og more sig over forløbet med Amfora-troels og hans Klipsch Cornwall og BFA Tulip, Hartvig m.m. Altsammen “solgt” til staklen “Sonic” med absolut garanti for næsten “straks-retur” af uendeligt specielt-hjemtagne varer, hurra!. Måske ikke din stolteste stund, Troels i almindelig forretning-fornuft eller måske i virkeligheden heller ikke i almindelig menneskelig MORAL. Eller bare himmelråbende smådesperat-naivt, og da vi kender lidt til dig, vil vi vælge det sidste som “default”

Nå, men nu burde dette ellers både tydelige og gennemskuelige og uendeligt forudsigelige fortsatte “amok-køberi” fra staklen “Sonic” så vel kunne være forbi. Vi har svært ved ikke at give dele eller måske det meste af skylden for Sonics årelange  sygelige totalt ufinansierede  hifi-fantasikøb i hundredetusind vis af kroners-klassen   til dem, der har handlet med denne tydeligvis rablende person. Der i al den tid, jeg har kikket fora, vel snart i et årti,  har haft så indlysende medicineringsproblemer, at det burde kunne spottes af enhver forhandler. De gange, manden kar skrevet total-volapyk i lange baner burde vel have advaret selv den mest salgsivrige forhandler.
Nå, nu er han jo så måske i denne syge hobby ikke engang den sygeste uden at det dog ligefrem gør ham mere rask…  .

Når PA bliver ultra-hifi (for det håber og tror vi da, at det gør..)

Så er der atter fuld damp på kedlerne her i butikken efter en rolig sommerferietid blandt vores kunder. . Genopbygningen efter en brand i en folkeskole griber for os forretningsmæssigt nærmest foruroligende meget  om sig, og derudover er der et lokalt beboerhus, der kalder. Plus alt det løse og heldigvis osse faste i den betydning, at det kommer i en fast og stabil strøm. Alt i alt en spændende og interessant tid som vel al tid har været til alle tider..Når man altså har en forudanelse om, at hovedparten af det forestående ukendte er noget GODT..
Nå, men ellers sad denne travle skribent i går i regnbygerne og fiflede med klargøringen af et spændende nyt ultra-kompakt højtydende højttalerprojekt. Ordet “højtydende” kunne godt være substitueret med “højt-LYDENDE”, da det drejer sig om en combo af JBL 4892 kompakthøjttaler og 4893 subwoofer. Dette fine lille “lydtårn” er en bagatel af 1.70 m.  i højden (gange 40×40), men det syner nu ikke noget som helst ved siden af vores sædvanlige demo-system. Man kan dog ikke fuldstændigt udelukke, at der alligevel vil være visse “WAF-problemer” derude i kakkelbords-stuerne ved en kommende installation. Og inden vi nu bliver anklagede for “smags-fascisme”, så ER det jo en kendsgerning, at hifi er en provinstosse-hobby, der trives bedst derude, hvor der ALTID er trækkroge på bilerne og altså ja, hvor kakkelborde endnu sælges. Som NYE altså.

Det bliver så spændende, om vi kan registrere nogen “dynamisk kompression” i forhold til de store JBL 5674. Med en i forhold til de store relativt beskeden følsomhed på 98 db og en lidt patetisk-lille peak-belastbarhed på 300 watt/2400 watt for henholdsvist  driver/bas, så ER der trods alt et stykke vej til det vanlige 140 db-plus mulige lydtryk. Men mon ikke det endda rækker til lidt nærfeltmonitor-brug, det vil jeg da næsten tro. Eller måske snarere håbe, og hvis nu blot håber nok på noget godt, så sker det jo. Sådan er hifi jo-evig forventning om noget andet og altid bedre.

Nu har fruen her i huset jo hest, så måske derfor har vi skimmet en ganske underholdende tråd på hifi4all om støj fra klikkende hestehegn i hifianlægget. Vi håber da ikke nogen af dem, der feberagtigt (og iøvrigt fuldstændigt fejlagtigt) forsøger at afhjælpe problemet nogensinde har fået penge for at lave fejlsøgning på denne måde. Hej Hasse/Boydk, hvem er du dog, giv dig gerne til kende, du hævder jo altid din overlegne professionalisme! Præmisserne i problematikken er ellers klare nok i trådstarters forbilledligt tydelige symptom-beskrivelse, men alligevel kører al snakken ud i , altså i mangel af bedre udtryk, “i (heste)-hegnet”. Det burde vel næppe være undsluppet samtlige bidragyderes opmærksomhed, at CE-regulativerne trods alt har været gældende i godt et årti,
Lad det være en opfordring til alle til til lige at læse tråden fra starten af igen og så lige se bort fra, hvilke apparater der måske eller måske ikke har indbyggede netstøjsfiltre. For det har de med garanti allesammen. Og lad det være en ledetråd til den inderligt indlysende diagnose på problemerne med det klikkende heste-hegn..
Og nej, den slags er ikke svært overhovedet for gamle tosser som denne skribent , der trods alt i mere end 3 årtier har levet af at løse folks helt reelle problemer fremfor alle de indbildte hifi-og kabel/tweaktosserier.
Mens alle de flittige hifieksperter bare SNAKKER, mens “røven går” Hej igen Hasse boydk!