Stalddørssalg

Denne husstand indkøber æg i rigelige mængder, da denne skribents absolutte “hof-ret” er spejlæg med rigeligt ketchup, givetvis et levn fra en længerevarende ungkarle-periode.  Sådan noget vender altid tilbage på samme måde som små-atavistiske træk som lysterne efter at prøve alt det eksotiske hifi, som man aldrig havde råd til som yngre. og selv om yngre bliver et mere og mere omfattende begreb, efterhånden som selv minderne om samme bliver fjerne, , så er det alligevel uomtvisteligt, at man typisk efterstræber tingene fra teen-årene til og med tyverne. Derefter er alt noget nymodens godtkøbskram uanset mulig kvalitet.

Tilbage til æggene. Disse er hos vores foretrukne krejler påfaldende billige, 30 stk. for 30 kr.  og ikke videre forurenede af diverse DAN-æg mærker. Vi vil naturligvis ikke på dette offentlige site afsløre, hvor disse uhyre gunstigt prissatte sager forefindes, ingen ønsker vel at afsløre sine gode kanaler til slige afgiftsfritagede sager, der tillige altså her i husstanden trods deres lave pris sluger en betydelig del af vores beskedne rådighedsbeløb. Nå, æg er godt og billige friske æg fra “stalddørssalg” er blot endnu bedre. Og så tilbage til dagens egentlige emne, som omhandler afgifter. Moms og skat og alt det andet, som vi alle er underlagt. men ikke nødvendigvis i samme omfang. Og eksemplet med æggene skulle blot tjene til at fjerne den eventuelle glorie, som man måtte få indtryk af, at denne skribent besidder. Mere om det om ganske lidt. Vi er ikke helt frelste her i huset, blot er der sommetider noget derude, der er lige “lidt for meget” Dumt.

Vi har tidligere berørt den entydige nøje geografiske sammenhæng mellem sælgeren  af nyere brugt high end hifi uden kvittering med den oprindelige importørs domicil. Nå, nu er det ikke usædvanligt at have mange venner i denne verden, selv om denne skribent nu har påfaldende få. Trist men nok uundgåeligt siden vi nu ikke sælger hifi. Nå, men når man så ser annoncerne igennem og der kan få at vide af sælger , at apparatet er f. eks præcist  1 år og 3 måneder gammelt, men at altså kvitteringen ikke lige er for hånden, kan man jo så altid tænke sit. Og det gør vi så. Altså tænker VORES. Og så er vi slet ikke kommet til herlige eBay endnu, et herlig totalt anonym og dermed fuldstændig skattefri  “off load”-plads for ikke-registrerede varer. tager i bytte. I gamle dage havde Skat bedre muligheder ved at “scanne” de lidt for professionaliserede “private” tilbud i datidens papirudgave af “Den Blå Avis”, men det er altså tæt ved umuligt nu. Selv om der nu osse er ganske få track-bare telefonnumre i nutidens dba blandt high end hifisælgere, men måske de med deres dyre hobby har råd til et fast abonnement, men må nøjes med taletidskort..

Om dette er trist er vel mest en vurderingssag. En ting er helt sikkert: Som de selvbestaltet-momsfrie grønthandlere i vores eget område beviser, så fjerner eventuelle “hifi-stalddørssalg”  enhver blot rimeligt lovlydig konkurrent med forfærdelig fart. Nå, men der er altid kunder når blot varen er billig nok som med vores egne æg. Det er dog normalt god praksis kun at sælge ENTEN i lokalområdet ELLER helt vildt langt væk. Selv om man sommetider som i disse dage den danske hifi-importør Artsound kan komme galt af sted med at sælge et dyrt apparat til en fyr i Kina. Det gode er så, at den slags kan trækkes fra i skat som tab hvis det altså er et tab for firmaet, og det må det vel være siden man går offentligt med det på Nerds.dk. Ellers er det jo blot så meget mere trist for det hele. Det hjælper dog en hel del.. Nok om den lokale små-forurenede andedam med lidt rigeligt andemad.

Dog  så vi for ganske nyligt noget, som faktisk var ganske interessant. Og som faktisk alt andet lige er et totalt grundskud mod både ret og rimelighed og anden sommetider urimelig skatteopkrævning. Nå, men vi vil lade enhver dømme selv om et et citat, som vi har lånt fra det engelske net-forum pinkfishmedia, der ellers huser ganske mange kompetente personer. Så meget mærkeligere er det selvfølgelig, at ingen har bemærket denne totale “lapsus” fra en israelsk hifi-producent, Teddy Pardo. Nu har jøder jo traditionelt siden den tidligere Middelalder haft andre opfattelser af penge end den vestlige borgerlighed (medfødt eller påtvungent), det var jo som bekendt ukristeligt at opkræve renter ved pengeudlån, så det måtte jøderne klare. Og det gjorde de jo så.

Alligevel er der ting, som enkelte  moderne jøder selv efter næsten tusind år i finansverdenen ikke helt har fattet. Nemlig det begreb, der hedder “moms” Israel har åbenbart en slags associeringsaftale med EU, og DET udnytter Teddy Pardo så. Det er endda vist mildt udtrykt Det skal naturligvis lige med, at ethvert europæisk firma med et VAT/CVR-nummer frit og afgiftsfrit kan indkøbe varer og ydelser indenfor EU. Det eneste det kræver er så, at det naturligvis er køberen, der BETALER for varerne. For på den måde er der STADIGVÆK afgifter på, denne gang blot lokale. Anderledes med Teddy Pardo, læs lige følgende fra firmaet:
“Good news
We have reached an agreement with the Israeli Post services which allows us to ship to most European countries without VAT. The post will deliver door-to-door in 3-4 days as if it was shipped within Europe. (actually it will be shipped from Europe) The only caveat is that we have to ship it to a company address and we need you to provide us with a company address  and VAT number. It can be the company that you work for, a friends company etc..”
Reel markedsføring, tjah det er måske så meget sagt, måske snarere end umisforståelig lodret opfordring til lovbrud. Det stinker squ sommetider noget, det her hifi! Gad vide, hvor mange Teddy Pardo-produkter Novo Nordisk har investeret i. De bliver næppe glade når de engang skal betale moms af indkøbene..

Nå, men heldigvis har den gode tømrer/snedker Savklinge nede i Sydjylland fået et nyt Cardas-netkabel til sin McIntosh-forstærker, som gør, at han ifølge eget udsagn kan spille ca. dobbelt så højt som tidligere. Det kan så tro på eller osse kan man lade være, vi hælder nok mest til den sidste valgmulighed her.Pudsige mennesker i denne ganske godtroende og forholdsvis let-beskattede hifiverden..! De onde griner hele vejen på vej til banken (hvor de nu nok næppe opbevarer større private pengebeløb, det kan jo være såre risikabelt i disase register-samkøringstider) og de tossegode som stakkels Leif Savklinge her griner vi bare af, ak ak.
Og derudover mangler vi æg! Af den momsfritagne slags helst..



Så kører toget påny!

Ferie-friheden er ovre nu, og arbejdet kalder atter med den fra Askepot-filmen så velkendte skingre stemme. POUL!,POUL!!!. Nå, bliver nu hyggeligt nok at trille ned til Den Gamle By med nogle sager og videre ud til Moesgaard Museum med en helt enorm bunke foruden den daglige til til forskellige afdelinger af Århus Universitet. Vi har for eksempel en aflevering af noget akustikregulering, som faktisk er en af de relativt få ting, som denne skribent rigtigt ved noget om. Eller måske snarere ved noget RIGTIGT om, dansk er et mærkeligt sprog.. Åh, jo, og så er der osse lige en tur til Egmonthøjskolen med lidt lysskabende effekter. Man skulle jo ellers ikke tro sådant noget nødvendigt på denne strålende dag, men sådan er livets forskeligartede udfordringer så såre mangfoldige.

Midt i al denne voksende mangfoldighed af udfordringer er det til gengæld med betydelig sorg, at vi ser den volsomt accelerende  af/udvikling indenfor den almindelige faktuelle viden om hifi. Dette er særligt trist for os gamle tosser, der har oplevet de lidt bedre “gamle dage”, hvor de fleste vidste noget og enkelte endda meget. I dag er det desværre anderledes: De uhyre få ved ganske lidt og langt de fleste ved OVERHOVEDET INGENTING og de få, der har noget reel viden holder vist mest bøtte, sikkert i erkendelse af, at oddsene er for ulige.

For når folk og andre hifientusiaster efterhånden har så ringe samlet viden (og som bekendt kan man ikke samle andet end et ubrugeligt kludetæppe ud af selv den samlede “hifi-intelligens”, når denne blot er sammensat af tilfældig “hear-say” fra ligesindede klap-torske om, hvordan tingene er lavet og skruet sammen. Folk kan snakke den formidable (naturligvis passende dyrekøbte erfaring, ellers virker det placebo-mæssigt aldrug ved man jo)forbedring ved at udskifte “links” på højttalere uden nogensinde at opdage eller blot forestille sig, at de bare kunne kikke ind bag bagpladen. Og spare alle pengene ved blot at skrue det crimpede kabel med ringen  fra diskantterminalen ned på basterminalen og så skrue det sammen igen ganske uden brug af loddeværktøj,  det er nemlig sådan, alle laver højttalere af nødvendige produtionshensyn. Når man altså ikke bare skruer terminalerne direkte på delefiltret med en skæreskive med garanti for efterfølgende “minus-kontakt” Altså ikke blot dårlig forbindelse, SLET INGEN!

Og det så lyder bedre eller blot anderledes er uhyre tvivlsomt. Alle entusiaster betvivler naturligvis et såkaldt “tweak”, der intet koster, da der naturligvis ikke er meget placebo i det. Ligeledes kunne man jo osse omkring de forkætrede såkaldte “bøjler” mellem for og effektforstærker i en integreret model blot internet lodder terminalerne sammen, hvis det altså var den bedste og sikreste forbindelse, som man efterstræbte. Nå, det er det så naturligvis ikke og hvordan skulle man dog osse derude efterstræbe en simpel og ganske gratis løsning på et uhyre simpelt problem, når der nu findes en bredt accepteret og dyr løsning? Som alle derude altid kan høre når der altså ikke er tale om en af de dér lumske “blindtests”, som absolut intet kan bruges til. Det er man vel efterhånden osse i det samlede “hifi-broderskab” enige om, dejligt at være frigjort fra enhver kontrolmulighed fra den sunde fornufts side. Troen kan muligvis ikke flytte bjerge, men bjerge af PENGE, DET kan den flytte! Fra de meget klogere til de meget dummere, den almindelige midtergruppe har jo alligevel forlængst fundet på en mere fornuftig beskæftigelse.Gad vide hvad producenterne gør.

Der er simpelthen gået ren “hekse-forfølgelse” i det på de danske hififora. Og denne gang er det altså ikke de RIGTIGE sølle særlinge og andre landsbytosser, der dengang røg på bålet. Nej, i dag er det helt, helt anderledes: I dag er heksene dem, der endnu med spag røst hævder, at VIDENSKABELIG metodologi STADIGVÆK kan anvendes på hifi. At det så altid og ikke ganske tilfældigt har været sådan, at APPARATERNE har været lavet, ved disse fjolser slet ingenting om. For hvis de havde kikket ned i kasserne eller ind i højttalerne , så ville de jo osse vide, hvor let det var internt at lave de ting, som de har brugt tusindvis af kroner på at forsøge EKSTERNT med kabler og bøjler og pis og papir. Ikke bare ligeså godt, langt, langt bedre!

Selveste forumejer OG certificeret over-tåbe Mikkel Gige har for eksempel i denne weekend ekskluderet den måske allersidste kritiske “hekse-stemme” på hifi4all. Godt gået, Henrik Stevn i denne ulige kamp mod mørkets magter. Ingen svageligere  begavet og teknisk totalt ufunderet person som altså Gige her ønsker jo at høre nogen “dissens” om deres tro. Tvivl er for de troende uforståelig alle kan jo altid høre forskelle og aldrig mere end hvor der ingen er eller kan være. For eksempel fordi test-emnerne jo i særligt luskede tilfælde kan være identiske. Eller i yderste konsekvens den samme. Derfor og dertil erstatter vreden altid alt andet og ikke mindst der (eller rettere altså HER), hvor man intet argument besidder selv. HÆNG, BRÆND, EKSKLUDÈR!!!
Indtil den evige ildevarslende ro atter falder over resterne af hekse-bålet og ingen længere undrer sig over, hvordan selveste Gige totalt UDSTILLER de produkter fra Isotek, som han lige har testet. Utroligt, billederne af det her mageløse produkt er ellers tydelige nok, se gerne selv efter!

Ingen griner længere hysterisk af, at tåben Gige kan mene, at et produkt med løsdele for en femmer kan sælges for ganske (hifi) rimelige 12.000,–se selv billeder af disse vanvittige produkter. Og hvis du måtte kede dig, så kik gerne ind i net-brønden på dit nyere bedre hifiapparat, det kræver kun en skruetrækker.
Helt bagest derinde, integreret i netbrønden af CEE-årsager  kan der nemlig med stor sandsynligvis sidde et schweizisk Schaffer-filter af langt, langt bedre kvalitet end det her Isotek-hjemmesløjd. Som burde have fået folk til at falde ned af stolene af grin i stedet for at aftvinge respekt. Eller blot en smule forståëlse for kapitalismens mere outrerede udtryksformer.

Men igen, hvordan finde reel viden i et hylende af uvidende og morderiske “hifihekse-jægere”
Og hvorfor egentlig spilde tiden så?  Måske fordi denne skribent har så svært ved at se på det her skred mod afgrunden uden et pip. Men godt gået, Henrik Stevn, du nutidens Giordano Bruno! Det hjalp ca. det samme, men berømmelsen ligger jo i kampen, ikke i sejren..! OG SEJRE, det gjorde du godt nok ikke.

Og så til dagens svære tekniske spørgsmål: Når du nu skal forbinde pre out/main in på din integererede forstærker til main input, hvordan er det så lige kablet skal være konfigureret? Skal det være et almindeligt forbundet phonokabel bare meget kort (eller måske lidt længere for at lyde bedre..?), eller hvordan er det lige det er med skærm-forbindelsen? Hvis du IKKE umiddelbart kan svare på det her ELLER bare svarer forkert, så er du en typisk nutidig hifientusiast. Det er nemlig et vanvittigt svært spørgsmål for de sande “hifi heksejægere”…

Lokale og globale maxima

Så er der en forhåbentligt lidt roligere uge undervejs i vores lille virksomhed. Der skal nu lige i den henseende heller ikke alverden til, ugen op til vinterferien var noget af det travleste hidtil i vores allerede ganske midaldrende virksomhed. Omsætningen var blot proportional med aktiviteten, og DET har vi aldrig helt oplevet før. Om vi så ligefrem kan komme til at betegne den forløbne uge som det, der i matematikken hed et “globalt maximum”, altså noget, der ikke senere i en sekvens bliver overgået, er jo ligesom ikke rigtigt til at vide. Eller rettere, det er det jo, men til den tid, hvor man ved det med sikkerhed, er det allerede ligemeget, idet firmaet til den tid for at opnå den fornødne viden om omsætningsudviklings-historien  nødvendigvis må være afviklet. Vi lever nu fint videre i fortsat uvished om, om nu dette sidste uges foreløbige maksimum i arbejdsopgaver osse VAR globalt eller blot lokalt. Mindre kan nemlig sagtens gøre det, og denne skribent er endnu ikke affældig nok til ikke osse fremover at kunne tackle lignende spidsbelastninger.

Nå, vi får så, om der engang igen kommer en gennemsnitlig månedlig omsætning på blot en lille uge som vi lige har oplevet. Vi er nu generelt tilhængere af blot gennemsnitlige uge-omsætninger hver uge i vores lille ydmyge virksomhed. Alt andet er blot kærkommen bonus, som vi takker for og glæder os over. MEGET!

Til gengæld er der så ikke tvivl om, at man i den danske hifi-debat har opnået et absolut globalt maximum, der gør al efterfølgende diskussion totalt meningsløs. Ikke at den nyere diskussions-praksis på de forskellige net-fora  måske ligefrem har aftvunget synderlig interesse andet end som mulige psykologiske  studier udi sære socialt marginaliserede mandligt-provinsielle små-sølle eksistenser, der lever for hifi-navlepilleriet. Eller hvor det nu er  man(d) piller…

Alle disse banaliteter vil vi lade ligge i dag, ikke mindst fordi denne skribent brugte det meste af søndag eftermiddag på at lege med hifi. Men jeg har dog nyvaskede hænder, mens jeg skriver det her. Og det var sandeligt osse tiltrængt, vores nyeste inkarnation af et kælder-referenceanlæg spillede så usigeligt vidunderligt, at det næsten næsten krævede fornyede forsyninger af køkkenrulle . Og så stopper vi af indlysende diskretionshensyn og manglende vilje til alt for pinlig selv-udlevering.
Og SÅ kommer vi endelig til det store øjeblik, hvor vi vil afsløre vores store opdagelse af sidste uges absolutte toppunkt i hifi-dårskab. I en epokegørende tråd på nerds.dk om noget så brandvarmt som lyden af en ægte Stradivarius (man kunne vel her spørge, hvad hifi-tosser nu lige ved om DET tillige med lyden af alle ANDRE instrumenter, men det ville være et sidespring-mere!)

I den forbindelse beretter en fyr, som hedder Bjarne/Ramma om en episode i en østjydsk hifiklub, hvor klubbens medlemmer blev præsenteret for en sammenlignende lydtest mellem 2 identiske sæt højttalere. Og ikke ganske overraskende for denne skribent viste svarene på bedømmelsesskemaerne fra deltagerne, at der var kæmpeforskel på de 2 identiske sæt. Konklusionen turde være ubønhørligt klar  og entydig: Hififjolser hører klart dårligere end B&;O`s bredt sammensatte testpanel af trænede lægpersoner. For når man høre klare forskelle på ganske ens ting, hvad er det så lige, man efterfølgende IKKE kan høre forskel på? Alt, naturligvis, når nu INTET allerede er alt rigeligt.

Deltagernes egen konklusion var desværre for den fortsatte hifi-interesse i Danmark ganske ganske anderledes. Fra en kant affærdigede de deltagende megalomane paphoveder her nemlig selve TESTMETODEN, den sammenlignende blindtest. Når de altså kunne høre forskelle på totalt ENS ting, så var det naturligvis i denne særegne hifitosseri-optik fordi man ikke kunne bruge sammenlignende blindtests til NOGET OVERHOVEDET. For at vores læsere ikke tror, det her idioti er noget vi har fundet på, bliver vi af ind-og oplysende grunde nødt til at citere stakkels gamle Bjarne/Ramma:
Derfor er det et faktum at blindtest og ABX test ikke er en skid værd til bedømmelse af lyd og lydkvalitet, fordi der simpelthen er for mange faktorer som der ikke er fuld kontrol over i en testsituation og derfor heller ingen 100% logiske og kontrollerbare fakta til at kunne sige at testen giver et sandt billede af det der testes” 
Læs lige det her monumentale pladder igen fra folk, som intet kan udover at snakke, høre kan de da ialtfald ikke og FATTE, uha! Når man er taget med bukserne nede om knæene kan man vel ligeså indrømme det.

Dermed ophører alting og al efterfølgende søgen efter perfektion, som alligevel ikke vil kunne høres,, det globale maximum i hifi-dumhed er nået, alt efterfølgende kan blot være små-dønninger efter dette endelige fornuts-forlis. Og læs gerne det her (altså ikke disse fornuftige ord, CITATET, naturligvis!), inden du som lægsperson måtte forvilde dig ind på et hifi-forum for at stille at spørgsmål til disse selvbestaltede supereksperter. Som allesammen kan høre alt hvis de altså bare ved, hvad det er, de lytter på. Ellers kan de INGENTING høre. Eller rettere, de kan høre og klart beskrive  ALLE forskellene der, hvor der OVERHOVEDET ingen er. Eller teoretisk kan være.
Jeg tror jeg stopper her inden jeg kaster op. 
Og hvis noget kan blive dummere, så vil jeg da gerne vide det..En ting er IKKE at kunne høre nogen forskelle på noget, noget andet og langt langt værre er dog  at høre forskelle, hvor der ingen er. Og derefter drage Rammas syge konklusioner, mon ikke permanent ætertavshed ville gøre ham større ære..?
Er jeg for hård i dag?

PS Og så lige en kommentar til ligeledes stakkels Nils Valla på hifi4all: Kunne en eller behjertet sjæl fortælle ham midt i en af hans kroniske vrøvle-tirader, at der altså ikke er noget, der hedder “lodrette og vandrette rilleinformationer” BEGGE sterokanaler er SYMMETRISKE omkring en 90 graders akse opefter-det, der normalt benævnes “lodret”. Dvs skråt op til højre henholdsvis skråt til venstre. Og skråt op med Nils, vrøvlehovede par excellence. Tænk hvis man skulle søge vinyl-information på nettet og forvildede sig forbi sådan et fjols.
Er jeg osse for hård her?  

Sorte tal i regnskabet

Så har vores kære gamle revisor atter afsluttet vores årsregnskab, og det ser jo faktisk meget godt ud. Og så har vi da vist udtrykt det på “jydsk” Og selv om det ikke i vores lille virksomhed er noget særskilt succeskriterium at have gigantisk overskud, så er det da altid rart, at det går godt alligevel. Og der er vel heller ingen simplere måde at få succes på i fremtiden end at have samme succes NU. Og i den anledning må vi da endelig huske at takke alle jer derude, der igennem efterhånden forfærdeligt mange år har gjort dette muligt ved at støtte vores ydmyge virksomhed.

Så let er forretning langtfra altid. Denne skribent fik i julegave en bog om det hæderkronede amerikanske audiofirma McIntosh, der er ganske underholdende læsning. Ikke mindst er det spændende at læse om, hvordan det gik fra 1990 og et godt og vel årti frem, mens McIntosh var ejet af den japanske bilstereo-producent Clarion. Det var et pudsigt projekt, der kostede Clarion en megabunke millioner dollars. Det var måske heller et et oplagt ægteskab indstiftet i den finansielle intelligens` allerhøjeste Himmel. For så vidt det kan forekomme temmeligt åndssvagt at sprøjte multimillioner i stærkt tiltrængte moderniserings-investeringer  i et dyrt indkøbt firma uden nogensinde at få pengene retur igen. Og det gælder både årlige overskud i ejerskabsperioden som den ultimative salgspris til den senere ejer , D(enon) &M(arantz) Holding, der trygt numerisk kan formodes at være en del under den oprindelige købspris. Prisen er aldrig offentliggjort, næppe et godt tegn. Det har helt givet været peanuts, Clarion fik, en pudsig parentes i finanshistorien.

Nu er det som éns egen bedrifter udi gamle forlængst forglemte kærester (nok bedst glemt eller måske snarere fortrængt af selvsamme kærester, egne minder er jo typisk lidt mere gloriøse) lidt ligemeget, hvad der skete dengang. Og så alligevel ikke helt. Vi havde nemlig her i huset forsværget, at nogle af produkterne fra McIntosh dengang ville finde vej til vores testbænk her. Alligevel lander der dog snart det allersidste skud på stammen af den oprindelige McIntosh-forforstærker-stamme, alle designede af McIntosh relativt nyligt chefdesigner (at han var tidligere er jo ikke voldsomt relevant i denne sag, NU er han det da i det mindste endegyldigt !), Larry Fish.

Det drejer sig om en C40, der således kan testes sideløbende med sine forgængere C32 og C33. Der for denne skribent repræsenterer det absolutte højdepunkt af datidens hifi-teknologi. Og dermed forhåbentligt osse nutidens, vores egne ATC SCA2 i vores private referenceanlæg i vores musikstue er faktisk fra samme periode som C40, nemlig fra 1995. Mens C32 og C33 er “state of the art” fra henholdsvis 1970-erne og 1980-erne. Det bliver en interessant og naturligvis helt objektiv test, dette sidste bedst muliggjort af, at vi har købt alle kombattanterne.
Som enkelte måske vil have bemærket, så har vi fravalgt de nyere rør-produkter fra McIntosh. Det skyldes i al sin enkelthed, at samtlige designere hos McIntosh fra 1970 og frem (og det vil sige dem, der er der den dag i dag!) altid har foretrukket transistorer. Både i for- og effekt-forstærkere. Rør har ifølge den af McIntosh-kanoniserede bog af Ken Kessler udelukkende været en overlevelses-strategisk nødvendighed for McIntosh. Ellers ville der ingen rør-revival have været for McIntosh, designerne synes det er lidt teknologisk tåbeligt. Og det synspunkt er jeg ikke ganske uenig i.

Det var den mangeårige chefdesigner hos McIntosh, forlængst afgåede Sidney Corderman, tydeligvis osse. I forbindelse med firmaets 50-års jubilæum blev han ellers genindkaldt for at designe et nyt “statement rørprodukt”, en McIntosh MC2000. I den anledning fik han foræret selveste serienummer 001 af dette forrygende produkt. Tillykke, Sidney! Selv om lykønsningen er forsinket knapt 15 år.
Det er så iøvrigt lige netop dette personligt.-dedikerede eksemplar, som er til salg hos Audioclassics i disse dage. Og det kunne altsammen have været fint at eje dette unikke Sidney Corderman-eksemplar..
Hvis det altså ikke havde været fordi den stadigvæk står uåbnet i sin oprindelige  originale emballage. Sidney selv gad nemlig HELLER IKKE rør..
Og det var ikke fordi han ikke havde prøvet. Det har vi altså osse her i huset, det dér rørpis kan McIntosh altså godt beholde for vores skyld. For hvem gider dog have noget, som designerne ikke selv gad have selv om det var gratis..?
Selv om det er nødvendigt for at få sorte tal i DERES regnskab(og DET er det!)er det altså alligevel noget mode-fims, det der rør-værk!
Egne dyrt indkøbte erfaringer siger, at man ikke kan opnå noget med rør, som man ikke også kan opnå med transistorer. Det skulle da lige være sorte regnskabstal altså..!