Humor i bank-verdenen

Oh hvor er det dog herligt at mærke den barske modvind i sit ellers uhyre sparsomme hår i disse dage, hvor turen over bakkerne starter om ganske lidt. I mellemtiden vil vi lige citere en lun jyde, selv om menneskeligt lune og varme normalt ikke stortrives i bank-verdenen. Vi er nu heller ikke ganske sikre på, at dagens vittighed er egentligt tilsigtet, men det gør den bestemt ikke dårligere.

Ophavsmanden er direktøren for Vestjysk Bank i Lemvig, Frank Kristensen. Denne ellers ganske lille bank har blandet sig i den absolutte numeriske topstrid i den kedelige disciplin “afskrivninger” Kedeligt selvføgligt mest set fra bankens synspunkt, fra almindelige anstændighedsbetragtninger er det jo noget vanskeligere at forstå, at vildt-og vanvittigt-valutaspekulerende landmænd i disse dage står foran en sandsynlig gældssanering for denne særskilt landbrugs-eksponerede bank. Måske lidt svært at have ret meget mere ondt af mange af disse voldsomt gældsramte landmænd end af gennemkorrupte Grækenlands ikke meget mindre fortvivlede og ca. ligeså selvskabte situation.

Nå, Vestjysk Bank havde sidste år et positivt resultat på 10 mill. før skat. Det var efter en ikke helt for en så lille bank ubetydelig nedskrivning af lån på 400 mill. kroner, ikke det helt fede. Meget bedre blev det så ikke af, at Finanstilsynet efter et besøg i banken pålagde dem at nedskrive yderligere 550 mill. kroner. Dette har ført til et resultat i banken i år på 479 mill. og nej, rigtigt set, der er IKKE tale om noget overskud.

På den anden side, så vil det blot kræve 55 år i samme “kadence” som sidste år at rette op på “skuden” og det kunne jo være værre, selv om det måske er svært at se. Direktøren tager det dog med godt humør: “Set i bakspejlet mener bankdirektør Frank Kristensen da også, at banken har været lidt for rundhåndet med udstedelse af enkelte lån i årene, da prisen på landbrugsjord og ejendomme skød i vejret” “Enkelte lån” med et samlet negativt provenu på 950 MILLIONER KRONER? For en lille bank i en lille provinsby, Lemvig? Det er squ da en slags ramsaltet bankmands-humor, det her. Eller måske en knapt så realistisk vurdering af verden af i går, som næppe er meget værd for en korrekt håndtering af verden af i dag endsige da i morgen, dertil forekommer mangelen på økonomisk realitetssans hos denne fungerende bankdirektøraltså alt for skræmmende.

og så fortsætter han endda: “Det påpeges dog, at det ikke er sikkert, at hele det nedskrevne beløb er tabt” Selv om den gængse bank-praksis i disse tider jo ellers ikke peger på, at man ligefrem afskriver selv åbenlyst håbløse engagementer så vores gæt herfra er, at der nogensinde tidligere har været ringere mulighed for at få blot én eneste kr. af det nedskrevne hjem igen. Lige i disse tider er nedskrivning givetvis synonymt med afskrivning. Fordi alle banker som også Finanstilsynets besøg i Vestjyske Bank viste har indlysende interesser i IKKE at tage for mange afskrivninger her og nu. Og da slet ikke de allerstørste og antageligt mest uundgåelige. Af den tvingende nødvendige grund, at man ikke økonomisk KAN absorbere kolossale “straks-tab” og bedre grunde findes som bekendt ikke.
Alligevel bliver man helt forårskåd af at læse artiklen i JP om Vestjysk Bank fra Lemvig, byen, der var forlæg for Henning Gantriis` mangeårige super-tegneserie-stribe “Livet i Lidenlund” Overskriften i det ellers knastørre lyserøde finans-tillæg i JP lyder “Optimisme i Lidenlund”
Og som den norske digter Nordahl Grieg skrev: “Ung må Verden endnu være” Ikke mindst for som denne direktør at forstå så lidt af så forfærdeligt meget. Smukt på sin egen naive og uskyldigt vis, som alle forårsforhåbninger heldigvis altid er!

Udover det, så så jeg på ihærdige opfordringer et som altid skræmmende ligegyldigt program i TV, der som det er sædvane også omhandlede TV. Denne gang var det en iøvrigt glimrende interviewer (og så var hun så heller bedre, herom senere), der interviewede engang tilsyneladende finurlige men nu noget pluskæbede programchef Palle Strøm. En engang en tilsyneladende morsom mand nu med noget, der godt nok osse starter med “m-” men mest lignede massivt”-isbrugsproblem” som de næste bogstaver Det var simpelthen skideuhyggeligt at se denne uendeligt trætte mand sidde helt åbenlyst at sige, at et programs fortsatte eksistens UDELUKKENDE afhang af seertal. Her og LIGE nu! Det allermest indlysende spærgsmål, der så naturligvis IKKE blev stillet ville naturligvis have været, hvordan i Helvede dog Palle Strøms egen indgang til TV-verdenen, det uhyre marginale lettere forvoksede børneprogram “Gotha” dog nogensinde ville have kunnet eksistere under et så stupidt regime. Som Palle Strøms eget nuværende. Måske det alligevel er godt nok blot det kan bremse for nye “spild-chefer” som Strøm selv. Så mangler vi blot et, der kan FJERNE ham, der er der nu! Som engang vistnok finurlige Berthelsen, der desværre også blot viste sig at være den kedelige uendeligt selvoptagne nar, man så i årets julekalender om ham på Caminoen.
Som i bankverdenen ligger morskaben i ens egen fantasi, ikke i virkeligheden..

Arrer en vendignet dag..

der indledes med en stadigvæk lettere tvangsmæssig cykeltur ud over de vestårhusisnake morænelandskaber og tunneldale, men mon ikke alt vil vendes til fryd og gammen, når omslaget i vejeret til det skinbarlige forår forventes om et par dage? Det tror og håber vi da, lidt sjovere er det nu da i morgensolens stråler end i dagens sludbyger, men man er vel lidt en stål-sat karakter, så afsted det går. I dag som i går!
Og i fjor og i for-fjor såvel som næste år og alle de næstfølgende.
Og så griner man af hamstere, der bevidstløst fræser rundt på deres hjul inde i det lillebitte bur helt uden mål og med. Det skulle man(d) muligvis holde op med..

“The Sky is the Limit!”

 

Lige inden den vederkvægende morgencykeltur en enkelt sober tanke omkring de begrænsede udfoldelsesmuligheder i det moderne menneskelivs-vilkår. Nemlig det paradoksale i modsætningen mellem alle de højtflyvende og fantastiske tanker, der fostres af alle de frigjorte vellyst-hormoner ved hård fysisk udfoldelse og så de særdeles prosaiske problemer, som man efterfølgende møder ved hjemkomsten. Som lave lofter for eksempel.
For nej, på trods af tankernes flugt helt op i den øverste statosfære, hvor ellers kun flyvningens vistnok første historisk-regisrerede pionér Ikaros tidligere har fløjet, så er det ved at være problematisk at udbygge vores forstærker-maskinpark ret meget mere. De senest ankomne spøg-og-skømtlignende apparater fra XTA (speaker management processorer) og et par unikke helt passive Drawmer equalisere mindsker spændet til loftet i faretruende grad.
Nå, det gode er så, at hyldens bæreevne endnu er intakt. Med tøt ved 500 kg. på stålstativet er der ellers dømt betydelig belastning, men vores lille firma skyer altså absolut ingen midler for at etablere en test-opstilling som den her.
Hvor altså ellers beton-loftet efterhånden er ved at være den yderste grænse..

Posted by Picasa

Den onde tandlæge Steen..

..har desværre taget teksten i dag. Udover et mindre beløb plus lidt tandsten var det så osse til alt held det eneste, som han tog.
Ikke desto mindre er samme Steen altså alligevel en meget ond mand som han står dér i sin Doktor Mengele-lignende uniformering og griner ildevarslende.
Eller måske smiler han bare, det afhænger sikkert noget af, om man er badet i kliniklampens buelys..

55 farvede Mogami-kabler..

..ligger der foran denne skribent her til formiddag. I en naturligvis forventningsfuld kakafonisk symfoni af farver og længder ligger de dér og venter på at få stik på, og da det er til firmaets absolut største kunde, så er det vist blot med at komme igang. Især fordi da det efter det glatte føre har meldt forfald atter er blevet uomgængeligt nødvendigt med en morgencykeltur på den store klinge. Trods mange forsøg på at finde en undskydning fra at fortsætte vinteres “anti-flommeflæsk kampagne”, så har det vist sig plat umuligt at finde på tilstrækkelige undskyldninger. Derudover er det nu osse rart at opdage, at der faktisk findes muskler under det hastigt skrumpende skind.
Det mest forbandede er så blot, at alt det klarsyn, der fremkommer af den monumentale monotoni i disse fysiske kraftpræstationer, så ikke kan videregives. Fordi der ikke er tid for al cykleriet og lodde-arbejdet.

Afsted igen!

Så er det atter tid til at genoptage de kontemplative morgencykelture efter en glatføre-pause. I mellemtiden er familiens slankekur nu skredet planmæssigt frem (dvs måske nærmere numerisk TILBAGE) men derfor glæder vi os nu noget til lidt fysiske kraftudfoldelser.
Det værste ved al den dybe omtanke og næsten krystallinske klarhed i erkendelsen, som disse ture fører til, så desværre ikke kan nå at komme på skrift. Fordi netop hele tiden går med de nødvendige fysiske udfoldelser.
Nå, jeg må vist bare skrive en bog i stedet for. Faktisk indgår allerede i firmaets langsigtede planer at inkludere egentlig skribentvirksomhed så nu gælder det så¨blot om at opleve mest muligt, så der bliver noget at skrive (hjem) om! Hm, måske vi helt tilfældigt har ramt menneskelivets måske mest fundamentale vilkår her?

“Komiske Ali” som generalsekretær?

Nu ved vi ikke helt, hvilke mærkelige mørkhudet/-hårede genomer, der er blandet op i den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, men noget mærkelig ser manden nu ud. Sagde med nogen vægt denne skribent af heller ikke særskilt almindelig fænotypisk fremtoning. Alligevel er Fogh med sine kroniske skægstubbe, der skubber selv den tidligere ubestridte mester i denne skumle disciplin (nemlig allerede inden barberingen er helt færdig allerede at få de nybarberede områder til at se ubarberede ud), præsident Richard Milhous Nixon, ud i mørket.

Nu har vi ikke forsket nøjere i Foghs stamtræ og ved derfor ikke, om han hedder “Ali” til mellemnavn, men komisk, det er han. Ikke frivilligt, naturligvis, manden er kemisk renset for ægte lune og humor. Ikke at det nødvendigvis diskvalificerer manden som politiker, indtil for nyligt var det vel ikke et særskilt positivt politisk udvælgelseskriterium at have særlige stand up-komiske evner. Ikke at komik og politik er helt adskilte sfærer, det fungerer blot bedst, når det ikke er en åben hensigtserklæring. Som når altså Fogh udtaler sig om NATO´s succes i Afghanistan, som han gjorde i går. Og lige der gav “Ali” Fogh altså den fra krigen i Irak så kendte (mis)-informationsminitser “Komiske Ali” afgørende baghjul.

Manden udtalte gudddødemig om denne forbandede krig, at Taleban ligeså godt kunne gå til forhandlingsbordet lige nu og her, da NATO jo havde en våbenteknologisk overtag. Jamen det sagde han squ, selveste dignitaren blandt alle NATO´s permanent skattefritagne medarbejdere, bestemt osse et privilegium der i mangel af sejrrige krige for alliancen så bestemt er værd at kæmpe indædt for. Og det gjorde han så på bedste “kontra-faktuelle” maner. Fordi alliancen jo forlængst åbent har annonceret sine tilbagetrækningsplaner fra Afghanistan så det eneste Taleban behøver gøre er overhovedet ingenting. Hvis de fortsat aktivt bekæmper NATO-styrkerne er det helt givet IKKE for at vinde, det har de jo forlængst gjort, nok mest for at holde styrkerne “skarpe” til den kommende uundgåelige altødelæggende borgerkrig. Indtil den kommende mindst ligeså uundgåelige middelalderlige åndsformørkelse permanent og dødlignende lægger sig over Afghanistan. Udover det simple historiske faktum, at det altid er nyttigt for lederne at holde horder af dedikerede selvmordere i aktivitet. De er ellers alt for forfærdeligt farlige at have gående frit omkring. Helt på samme måde som at man på tidligere tiders orlogsskibe holdt gasterne beskæftiget med unyttige ting som at skure dækket konstant og hele tiden. Ellers ville der have været flere mytterier a la “Bounty” ja vel næppe meget andet.

Nå, men prøv lige at finde “Ali” Foghs udtalelse og se derefter den hidtige mester i almindeligt politisk selvbedrag, den nu totalt detroniserede mester,engelske premierminister Neville Chamberlain. Der netop hjemvendt fra topmøde med Hitler i Berchtesgaden i lufthavnenviftede med det ikke mindre tomme aftale-papirslap-dén med “..peace for our time” Som betød krig. Det skal så siges, at samme terminalt kræftsyge Chamberlain året efter som bekendt have både politisk mod og retfærdighedssans til at erklære Nazityskland krig. Jo, det VAR englænderne der erklærede krigen.

Og hvordan kommer det så til at gå, når Taleban (ikke hvis, NÅR naturligvis!) overtager magten i Afghanistan. Ja, næppe værre end det gik i Libyen, det kan det ligesom ikke. Som denne skribent korrekt (og uden særlige evner som “seer” i betydningen spåmand) ved felttogets start forudsagde, så måtte det ende helt ad Helvede til. Fordi hjernelam bevæbning af gennem årtusinder stridende klaner naturligvis aldrig nogensinde kan være det, som kemikerne kalder en “reversibel proces” Ingen tør naturligvis aflevere egne våben fordi man jo med et par årtusinders dyrt blod-købte erfaringer ved, hvad der venter en fra de andre klaner, hvis man ingen skydere har.

Hvor svært det lige var at forudse er vanskeligt at fatte. Næsten ligeså lidt som når det tidligere “vendsysselske båthorn” af en dansk udenrigsminister, Lene Espersen, i dagens avis på årsdagen for starten af det ulykkelige Libyen-eventyr udtaler sig. I typisk tomme flommede fraser om, at Libyen i dag er nærmere et ægte fredeligt demokrati end dengang under tyrannen Gaddafi. Tjah, måske argumentet burde “vendes” på samme måde som skyderne er blevet det i post-Gaddafi Libyen. Klankrige ender ALDRIG godt med mindre en af klanerne er den eneste overlevende og det er vist slet ikke spor godt! Og med hensyn til demokratiet er udviklingen til at forudse som tidligere tiders sovjetiske høst: Hvor høsten osse altid var gennemsnitlig.

På samme måde kan man betragte den fortsatte demokratiske udvikling i Libyen-som gennemsnitlig. Fordi vejen til demokrati i går var lidt kortere og i morgen er lidt længere end den er i dag. Og derved bliver alle dage i en nødvendigvis eskalerende klankrig altid ganske gennemsnitlige uden nogensinde at blive andet end værre. At denne situation med udelukkende skurke blandt de stridende parter og overhovedet ingen helte så gør enhver udefra kommende intervention fuldstændigt udsigts- og håbløs er så måske den ulykkelige libyske civilbefolknings største problem. Og voksende ak ja.
Naturligvis er det politisk selvmord at indrømme disse simple kendsgerninger for koalitionens parter-at det hele blot var et franskinspireret hanekyllinge PR-stunt, men det var det!
Ligesom de danske tab i Afghanistan naturligvis var og er helt forgæves, fordi den, der som Teleban behersker et civilområde om NATTEN ikke kan besejres om DAGEN. Fordi alle civile, som måtte ønske at samarbejde med NATO om dagen (hvis der altså var eller havde været nogen) alligevel endte deres dage om natten.
Derfor tabte NATO i Afghanistan og nej, tempus er ikke forkert uanset hvad fjoget Fogh siger!

Studie-standard?

 
Posted by Picasa

I dag som længe lovet (som så meget andet-ja, sekunderer fru Mathiasen!) et par billeder af vores nye strøminstallation. Som det muligvis fremgår er vi ikke helt færdige med installationen og den særligt opmærksomme eller eventuelt blot nødtørftigt-fagligt legitimerede seer vil kunne bemærke et lidt tilfældigt præg i føringen af de ellers fine orange netkabler..

Nu er den iboende støjende natur af netkabler noget begrænset derved, at de fleste af kablerne forsynes fra en Furman (eller altså rettere 2 stk.) P-2300 plus/minus 115 volts balancerede forsyninger, hvis potentiale for udstråling af støj er overordentligt begrænset. Derfor ser det nu ikke alt for kønt ud, men som sagt, der mangler osse noget. Nemlig en ligefrem aldeles lovlig 32 amperes 230 volts installation helt dedikeret til husets centrale strømregulator med det dertil hørende obligatoriske blå CEE-stik, en Furman P6900.
Kan verden overhovedet teoretisk nogensinde tænkes at blive bedre. Måske lidt med en lidt pænere kabelføring..

Livets barske realiteter…

..kan sommetider være, ja, altså nærmest ubærligt barske. I disse dage, der normalt er ganske fredelige og nærmest en smule “søvngængeragtige” på grund af skoleferien, plejer denne skribent at “lege lidt hifi”, en herlig syssel for helt rigtige mænd af den “retteste støbning” Og hvem ønsker dog mere end denne skribent sig at være netop DET? Og så er det alligevel altsammen blevet anderledes.

Vi har ellers fået monteret vores new old stock JBL 2450J-drivere i stedet for de nærmest antikke 2445J og sikke de dog kan spille. Om de spiller bedre end forgængerne er svært at sige, da jeg endnu ikke har lyttet på højttalernes såkaldte “akse” På dansk betyder det noget mere sørgeligt-prosaiske, at jeg sidder i en ret vinkel på systemerne og derudover på den anden side af en halv-mur. Helt godt lyder det således ikke her, og det er der gode og ikke mindst nødvendige grunde til. De sidste er tit de bedste og så rigeligt de eneste både nødvendige og rigeligt tilstrækkelige forudsætninger-for ringe lyd forstås.

Nå, det bliver måske bedre i løbet af dagen når ellers jeg lige har fået skovlen under under et par noget forskelligartede ordrer i den tungere ende fra i går. I går fik vi et par endda særdeles fine ordrer til såvel en lokal frikirke som til et par klubber i den lokale Gellerup-plan. Således er vores dagligdag så både varieret og farverig.
Og altså osse uhyre barsk, fordi den så afgørende står i vejen for friheden. Ja man kunne måske svinge sig helt op i de panegyriske højder og endda tale om selveste det FRIE VALG! Mellem altså JBL 2450 og JBL 2445..
Hvis nogen måtte mene, at dette måske er at flyve lige lovligt, så har de naturligvis formelt ret. Sådan er vi simple mænd desværre blot, derfor kan man nu godt glæde sig til det store “show down” alligevel. Heromme rundt om hjærnet lyder det allerede helt fint og det gjorde det iøvrigt osse i forvejen.
Sikke dog problemer i et mere og mere modent mande-liv…!

Orv, hvor..

..er det pinligt ikke at være i stand til at være mere aktiv her. Desværre hober travlheden her lige inden vinterferien sig faretruende op som moræne-bakker foran en fremadrullende is-bræ. Vi giver den lige en ekstra skalle i dag, og mon så ikke der indfinder sig en smule fred. Til gemgæld skal vi så forhåbentligt grænsende til det egentligt stensikre i dag more os med lidt NOS JBL: 2450, 2235 og 2405 m.m. Så turbo på!