Med fruen og vennerne på messe!

ja, hvem skulle nu have troet, at denne trætte gamle mand atter engang skulle begive sig til hifimesse, ak ja… Nå, til mit forhåbentlige forsvar skal det med, at vi havde foræret en tur til København inklusive eget ikke mindre forhåbentligt behageligt selskab som nylig 50-års fødelsdagsgave til en kær gammel ven. Og at vi så osse fik min gamle chef fra de mere gloriøse  Radiohuset Expert-dage med var kun uventet ekstra bonus. Og altsammen kun muliggjort af, at fruen gerne under realistiske forhold ville prøve vores ganske nyligt og ikke fuldstændigt frivilligt  indkøbte “be-stjernede” tyske racerautomobil. Hun havde så tydeligvis ikke fuldstændig tænkt den skræmmende tanke atter engang at skulle til hifi-udstilling. Hun svor ellers sidste gang at det var den sidste, men det var så altså kun den seneste. Og måske denne tiltagende affældige mand blot har hørt forkert..

Nå, vi kom dog derover, og det var da spændende nok. Når man nu selv er i en nærliggende del af den elektroniske branche er det altid sjovt at forsøge at aflure et par nye salgs-tricks her og der. Ikke mindst fordi min egen ungdom sammen med mine gamle medbragte venner bød på adskillige udstillinger af principielt samme slags. Det var så tydeligvis dengang, det var “før” og folk i branchen må tydeligvis have været dygtigere dengang. Ikke nødvendigvis til at opstille det optimale anlæg (jo det var vi squ!), nok mere til at pille det ned igen, hvis det overhovedet ikke duede. Eller i det mindste nådigt lade være med at spille hvis man ikke havde andet med.

Nå, meget aktivt salgsarbejde så vi nu ikke og det vi så, var komisk grænsende til det tåkrummende. En stand havde en tæller-dims, der kunne afsløre fejl på strømnettet, hvad det så iøvrigt var. Videnskaben voterer vist stadigvæk i denne vanskelige sag. Når man så tilsluttede et dyrt netkabel, så faldt tallet med va 90%, og det var jo fantastisk at overvære videnskabens allerseneste landvindinger på første parket. Om det så var forbi manden bare skiftede værdien på sit magiske måleapperat eller der blot var et lille HF-filter i netkablet er umuligt at vide. Hvis det første var det forståeligt, hvis det sidste så var det straks mere uforståeligt at man ikke osse bare bortfiltrerede de sidste 10% Selv om det nok kan have medført reelle råvarestigninger på produktet på op mod et par øre..Som jo allerede udgør en ikke ubetydelig procendel af den samlede produktionspris på kablet, og i det blakkede lys kan man måske nok forstå det..

Salgsteknikkerne er tydelig noget anderledes og tydeligvis langt mindre teknisk krævende end dengang hifi var en respektabel hobby for fornuftige mennesker. Selv vores gamle ven og mentor, Claus Bülow, som var vores ungdoms uopnåelige forbillede, præsenterede en enkel oplysning, som fik selv os 3, hans gamle elever, til at stå måbende tilbage. Havde videnskaben virkeligt udviklet sig så kolossalt meget siden vores egen læretid, eller var det bare et eksempel på moderne kontra-faktisk hifisalgsteknik. Tydeligvis det sidste.

Udover det var udstillingen ganske bemærkelsesværdig ikke mindst musikalsk. Eller måske snarere manglen på samme. Sjældent har denne skribent hørt så meget ligegyldigt plingeling-muzak  med en enkelt iørefaldende undtagelse. For lige der, i et stort og akustisk velegnet rum, spillede nogen minsandten et fantastisk velegnet reference-nummer for enhver højttaler. Det er naturligvis den pudsigt-producerede semi-live duet-koncert med Willi Nelson og den allerede da noget affældige Johnny Cash. En sjov optagelse med hvæs og kant og skarphed og silkeblød guitar fuldstændigt uden noget perspektiv. Alede det sidste er jo en kritisk test af højttalerens fase-linearitet, for de fleste højttalere spiller såmænd et fornuftigt men desværre altså ikke-eksisterende perspektiv på denne optagelse.

Nu var det nu ganske heldigt, at vi havde hørt nummeret mange gange, for det var næsten fuldstændigt ugenkendeligt. Dér stod Johnny simpelthen med en stemme så tynd og spinkel som i de glade Sun-dage i midten af 1950-erne, fuldstændigt grinagtigt, det her! Ingen krop, ingen mellemtoneprojektion OVERHOVEDET, ren tyvetusind-kroners transistorradiolyd. Om det så var det ringeste på messen er så tvivlsomt, da konkurrencen som altid på denne parameter var usædvanligt hård, men de gjorde squ da godt nok en seriøs indsats.

Bedst lød udover måske Marten (ikke nemt at afgøre ud fra demonstrationen, der var noget dynamisk begrænset, (selv et par af de legendariske SEAS 25 TV-EW 10-tommers basser med dueægs-store magneter kunne have gengivet impulserne i demo-musikken) men ellers var det desværre et par af de små prut-højttalere, der præsenterede så langt den bedste lyd. Og det siger vel lidt om den generelle kompetence i branchen, for hvis man ikke kan imponere folk med kæmpestore systemer langt hinsides millionen, hvorfor fanden skulle folk så overhovedet begynde at drømme om at få råd til dem..? Det var så den om fascinationen, der ganske udeblev!

Selv traskede denne skribent blot efter “fører-hunnen” i vores lille flok, Pia Mathiasen uden at jeg dog fandt nogen grund til at betvivle hendes sikre dømmekraft. Den elementære del af den menneskelige såkaldte “krybdyr-hjerne”, der instinktivt vælger den fornuftigste handling som her typisk var omgående at gå UD af lokalet igen. Når hun så blev hængende lidt, så var det usvigeligt sikkert fordi der var noget at komme efter. Ikke meget, blot mere end der, hvor der slet INTET var.
Osse min gamle trænede kollega Henrik Thomsen var hurtig på aftrækkeren med at stikke hurtigt af og langt væk fra de vildeste lydmæssige fiaskoer på messen. rart at være sammen med folk af den rette støbning! Og så var det ikke engang fordi, der blev spillet særligt højt de fleste steder, faktisk nærmere alt, alt for lavt, men det har der nu nok været vægtige grunde til.

Vi takker igen vores gamle medrejsende venner for en såre hyggelig tur. Og så må det altså være sidste gang, at vi gider det her. At så ingen kunne høre Jesper Bevensee Jensens uhyre fornuftige ord (vi kender ham som en uhyre fornuftig og uhyre kompetent mand) (det kunne vi heller ikke, men nu kom vi osse for sent) på grund af enestående logistisk PA-uduelighed er en anden og tristere sag. At publikummerne  så heller ikke kunne høre det selvbestaltede pladespiller-orakel Jan Nielsen vrøvle løs er så et andet og heldigere og lykkeligere tilfælde.
Den ene af dem spildte sin tid, den anden er bare SELV spild af tid! Bestemt ikke fordi Jan er særskilt dum, hans evige analoge falbelader er blot så inderligt kedsommelige, at han nok har skræmt mange gange flere mulige entusiaster væk end nogen anden  i DK. Han er næsten det, som Sound Defined`s Peter Steffensen er det for de digitale freaks: Sådan en, som man så forfærdeligt meget håber på bare ville være i den anden lejr så man da bare kunne hævde det modsatte synspunkt. Af HAM altså!.
OK, Peter er værst!

Vi takker arrangørerne for, at vores værste forventninger atter engang blev indfriet til fulde. Og hvad skulle vi osse have skrevet på denne på denne plads, hvis alt bare havde været godt. Det var det så ikke og betegnende nok er begejstringen på andre fora vel faktisk størst for nogle af de mere beskedne setups. Selv havde vi nu lidt svært at falde fuldstændigt i svime over små indonesiske prutkasser samlet i Indonesien med indonesiske enheder. Kun Gud vel så hvorfor de så skal være så DYRE de her ret beskedne små æsker som de er når nu historien om disse produkter  er så promoveret…Direkte til slutbrugeren fra Indonesien..
Måske bare den unge ejer bag salgsvirksomheden mangler et nyt slips, han er sådan en nydelig meget meget ung mand. Så ung, at man næsten som gammelt fjols har svært ved at tro på, at han kan lære en noget. Efter et kort lyt er jeg ikke ganske overbevist, vores fører-hun forsvandt rekordhurtigt ud af begge rummene for denne midtjyske virksomhed. Nå, det  var da bestemt så langt fra den værste lyd og vel dermed relativt godt, og betegnende for udstillingens uforløste potentiale.  men ligefrem RIGTIGT godt…?

Leveringer i Horsens, Herning,Viborg..

Femmøller, Haldum og alt det lokale, er det underligt at vi føler ugen true her efter efterårsferien? Ovenstående dækker udelukkende (man)DAGENS dont, så jo, der er god gang i gesjæften.
God gang er der så osse i kommentarerne rundt omkring til den i de seneste uge i Jyllands-Posten elektronisk syndikerede artikel om vores hifitosserier. Ikke ganske uforudsigeligt går de fra nærmest små-hadefuld afstandsstagen (vist kun en enkelt) og derefter heldigvis hurtigt over i hyggelige kommentarer om tålsomme koner osv. Og det er jo unægteligt en vital pointe  Og derudover har vi den forløbne uge haft besøg af adskillige overordentlige hyggelige folk til snak om lidt af hvert og en smule hifi-sludder har der vel osse sneget sig ind. Det siger min kone ihvertfald, og så må det jo passe, tiden kan flyve forfærdeligt hurtigt i hyggeligt selskab med fornuftige folk. Og som sagt, dem har der været en hel del af og tak for det da! Og der blev da spillet lidt..!

Nå, nu er det ikke anerkendelse af egen hifi-fortræffelighed denne ydmyge skribent  ligefrem fisker efter, hifi er jo et valg af nødvendige kedelige kompromisser. De mest tankevækkende kommentarer, som jeg har set, var et par stykker, der på forhånd mente at kunne afgøre, “at det her ikke havde noget med hifi at gøre” og “alene størrelsen umuliggjorde hifi-gengivelse”

Se, DET fatter jeg til overhovedet ingenting af, for hele basis for vores forskellige komisk store aktive lydanlæg med kontrolleret udstråling er jo netop at forsøge at opnå en ideelt homogen og ikke mindst fuldstændigt fasekorrekt bølgefront, og selv ville vi jo sige, at hvis man IKKE tilstræbte det, så kunne det da umuligt være hifi? Og det fortæller måske i virkeligheden mest om, hvor langt væk fra virkelighedens verden hifien har bevæget sig i de senere årtier. Mod et vedtaget “idiom” for hifi bestående af små prutkasser med billige pruthøjttalerenheder solgt dyrt i fine små kasser med endnu langt dyrere tilbehør.

Det er jo fint nok, hvis det er det, som folk vil ha, men at kalde det et blot nogenlunde ambitiøst forsøg på at tilnærme sig virkeligheden turde være lidt små-forkølet. Måske det er denne iboende tvivl, der får folk på den evige “tweakings-krigssti”, hvor alle ens nye erobringer af nye “lyd-territorier” skal forsvares langt hinsides det totalt uforsvarlige. I den retning er der et skægt indlæg fra atter en af verdens utallige anonyme mef-skabere af den nye ikke-reelle hifivirkelighed (The Real Wizard, hvor dumme kan pseudonymer næsten blive?) der skriver i en afstemning (!!!) om man kan høre forskel på kabler:

“Med alt det røg må der være ild et sted (Red: omkring 80 svarer nemlig ja til at de kan høre forskel)
Det burde få kabel skeptikerne til i det mindste at revurdere deres Skepticisme bare en lille smule”
Her stemmer vi om naturlovene så kom ikke her og sig, vi ikke kan lige hvad vi har betalt for!
Lige i dette øjeblik er afstemningsresultatet, at 83 % hævder, at de kan høre forskel, mens 17 mener mener, der ingen forskel er. Tak, “The Real Wiz”, for dette sikkert ganske utilsigtede glimt ned i hifiens uendeligt dybe hul af den allerpureste afgrund af  uvidenhed..!

Naturlovene er således blevet afskaffet (den del af videnskaben altså, der har med at gøre at man i en dobbelt blindtest skal kunne bevise sin superhørelse og positivt identificere det, som man hævder at kunne,  og det har jo aldrig nogen entusiaster meldt sig til)
Nå, får så være. Det der til gengæld er enestående for denne ganske vist for længe siden engang videnskabeligt uddannede person er, at der ikke er nogen, DER ER I TVIVL.
Der er nemlig i testen en mulig 3 katogori, der hedder “ved ikke” og den er der squ ikke nogen, der har stemt på.
Se, det er da spændende. Og måske det allersygeste i hifibrachen, manglen på eller ganske begrundet tvivl..
Som altså osse dem  nævnt ovenfor, der a priori mente at vores anlæg ikke har noget med hifi at gøre..
Jo, det HAR DET i høj grad. Det kniber til gengæld lidt mere med at illudere VIRKELIGHEDEN, men vi er da kommet et stykke vej.

(Knapt så) vigtig serviceinformation

Så er besøgsartiklen fra Lyd og Billede i vores lille ydmyge virksomhed sandelig osse tilgængelig på nettet på dansk.
ttp://www.lydogbillede.dk/nyheter/hjemmebiograf/prof-grej-i-hjemmeanlaegget/Og det er næsten utroligt, at noget så relativt ubetydeligt kan forekomme så vigtigt, når det nu tilfældigvis er én selv, der får besøget. Derudover giver det et ganske loyalt portræt af et ikke helt tilfældigt hifi-tossehoved, for nok er denne skribent ydmyg, men ikke SÅ ydmyg..
At der faktisk er nogen, der læser den slags på Lyd opg Billede, illustreres bedst af, at der for tiden på nerds.dk kører en tråd om rimeligheden og fornuften  af denne skribents udtalelser i besøgsartiklen. Fra vores kælder-position her skal vi nu gerne opfordre til, at folk kikker forbi og ikke mindst da for at høre ved selvsyn/-hør, hvor lidt der skal investeres i den professionelle verdens overflod for langt at overgå kvaliteten i den hysterisk pris-opskruede hifi-verden…

I denne uge venter der forhåbentligt en smule mere fred i vores virksomhed og (hvad der er imødeset med ca. samme forventning) en top-shinet nyere Mercedes E320 stationcar i fængende skinnende “bille-metallisk” grøn, der efter planen ankommer i morgen tirsdag. Der er jo ikke meget, der er så skidt, at det ikke er godt for et eller andet, inklusive påkørsler uden personskader, men ligefrem billig bliver oplevelsen selvfølgeligt ikke. Langt fra!

Ellers er denne skribent blevet lokket med på hifi-messe i København i den nærmere fremtid af en kær gammel ven. Hu hej, det er jo faktisk i den allernærmeste fremtid..! Det bliver skidesjovt at møde vores fælles gamle chef og gode gamle ven største læremester, Claus Bülow. Der ialtfald har lært denne skribent mere end nogen anden har omkring denne branche på især godt da.. De mørkere bagsider har jeg lært mig selv som det åbenbare triste “kældermenneske”, som jeg er.
Blandt de tristeste og morbide og nærmest branche-selvmorderiske  manifestationer af galskab i nutidens hifibranche er naturligvis alt kabel-hysteriet og det almindelige tweakeri, der kan opfylde alle ledige vågne timer hos alt for forfærdeligt mange. Tid, der kunne være blevet brugt uendelkigt meget bedre ved at høre bare en enktl plade. Ikke LYTTE, nej HØRE!

I den retning skal vi inden vi selv går i gang med at tweake (ingen er vel helt fejlfris) vores nye JBL 4894-system her i kælderen (læs: skifte stikforbindelserne i det 8-polede speakonchassisstik til vores normale standard, så de overhovedet kan SIGE NOGET!), så skal vi lige citere fra pinkfishmedia. I modsætning til de dabnske siges der ganske ofte fornuftige ting derovre uden at det dog ligefrem sker dagligt.

Ikke desto mindre kikker denne skribent ofte derover i det desværre for tit forgæves håb om at se et typisk bidrag for “hifi-konformismens” absolutte modpol OG om muligt mere absolutte (!?) aforismiske mester, “canadiske “Louballoo” Indlæg fra ham er sjældent mere end en linie men indholdsmættede som andre side-op og side-ned ævl aldrig når. Det er simpelthen toppen:

I dag er han der heldigvis igen med et passende svar på et iøvrigt glimrende spørgsmål som denne skribent (der jo kender de faktiske og praktiske forhold i kabelproduktionsindustrien) så ofte både har tænkt og formuleret. Spørgsmålet lyder:
“Where does speaker cable come from?”
Lou giver efter forskellige forvrøvlede og tilstræbt sygeligt umorsomme kommentarer det triste svar:
“Speaker cables come from the place where our hobby has gone to die”
Amen, Lou, du min helt!

En totalskadet Mercedes E270

Det generelle stressniveau i vores lille virksomhed er steget en hel del i den allerseneste tid, ret præcist i løbet af en uge. Sidste mandag var nemlig både en glædelig og forbandet ærgerlig dag. Og osse en vanvittigt glædelig dag, for så vidt påkørslen af vores trofaste Mercedes bagfra  ingen personskade medførte. At den så efterfølgende blev erklæret totalskadet er en mindre bagatel i livets store fortsatte spil, men vi kan da vist roligt sige, at det har medført visse logistiske problemer. Det var så det ærgerlige.

Det glædelige er, at firmaet selvsamme mandag osse fik  atter en ordre i adskillige-hundrede-tusindkroners klassen, og det giver da godt nok en del travlhed. Foruden alle dagenes almindelige løbende forretninger, der jo ikke blot det allermindste holder pause, selv om man til tider kunne ønske sig det.
Nej, naturligvis kan man da ikke det, vi skal jo til at spare sammen til en ny bil…!
Og det HURTIGT, hjælp!