Og så blev det endda værre endnu!

Året i vores lille virksomhed er startet med lyn og torden og alene på en ellers sædvanligvis lettere søvndyssende og stilfærdig fredag først på finansåret  fredags opnåede vi en god uges forventelig omsætning. Det havde jo været (og ER i allerhøjeste grad) fint, hvis det altså ikke havde efterfulgt dagevis med nogenlunde samme hysteriske aktivitetsniveau. Det er fint dagligt at få ordrer ind, der hver kræver halve eller hele ugers montering og installation, men det er altid nemmest, når de kommer drypvist.. Nå, men det gør de så ikke lige nu, så nu bliver der masser af mulighed for musikalsk hygge her på værkstedet, mens der skal monteres løs af racks og kabler og andet godt!

Til alt held har denne skribent lige fundet en ny musikalsk kærlighed, som vi gerne vil afsløre her. Udover det spændende og ikke mindst meget anderledes musikalske budskab er musikken også meget velegnet til testformål forsåvidt vi vil mene, at hvis den kvindelige vokal på nogen måde tenderer det venlige eller blot det kun “moderat-skærebrænderagtige”, så er der noget grueligt galt et sted i systemet. I det mindste er der en skarphed i den kvindelige vokal, der får selv den hidtidige mester udi voldsomt-vokale  kvindelige udtryksfulde udbrud Pia Mathiasen til at lyde helt skikkelig..
Derudover synes jeg nu, at der her sælsomme verdensmusikalske syntese fungerer fantastisk godt og vi har derfor anskaffet hele 7 CD-er med Titi Robin, som strengemesteren her hedder:
https://www.youtube.com/watch?v=GHPvTO-HRDM
Det her er en sælsom nydelse, sådan ligesom at knibe sig selv så hårdt i armen, som man kan, og derefter glæde sig over, at smerten aftager, når man holder op med det..
Men prøv at se videoen helt til enden, måske du bliver “hooked” som jeg selv blev. Eller bare glad over, at det er ovre, og så har vi vel alligevel skabt glæde for i dag..

Nu er glæde og forøget indsigt  altid noget, som denne plads på denne side efterstræber, selv om det til tider kan være svært at indse for dem, der ikke helt har opnået denne skribents forrygende indsigt. Se nu for eksempel det kroniske  sludrechatol (i den henseende er han min ubetingede overmand, “no contest” her!) Nils Valla, hvis “hjem” vi linkede til i sidste uge. Det gjorde vi naturligvis som altid i den bedste mening og i oplysningenshellige navn i det lønlige håb om, at en behjertet sjæl kunne oplyse ham om, at en placering af højttalerne, så de spiller på tværs og dermed ind i hinanden måske ikke er den allermest optimale.. Eller blot nogenlunde anvendelig. Vi gentager lige linket her for afdøde arveprins Knud om nogen måtte have hjerte til at italesætte problemet for stakkels Nils her:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=103129&PN=1&TPN=10

Desværre for stakkels Nils blev hans harmfulde kommentarer til den ellers fra denne skribent omhyggeligt polerede og såre velmente kommentar til indretningen af Nils` rum censureret væk på hifi4all. I sandhedens og alsidighedens og ikke mindst ytringsfrihedens navn er det derfor magtpåliggende for os at meddele, at Nils brugte udtryk som “bonderøven” om denne idealistiske korsfarer for sandhed og oplysning. Nå, måske ikke aldeles uberettiget, da jeg jo da kommer fra landet. Men alligevel unfair for den lille fyr, at tråden på hifi4all øjeblikkeligt blev redigeret væk

Alligevel er det jo svært at tage betragtninger om dybde og højde og stereoperspektiv og “betoning af transient-forkanter”  og stereoperspektiv og alt det andet “pis”, som hifitosser snakker om særligt alvorligt, når det er Nils, der udtrykker det. Hvis det altså som venteligt er baseret på den opstilling, der eksisterer på billedet i linket ovenfor, og det GØR det!
Heldigvis er der ganske anderledes check på sagerne her i vores kælder Tag for eksempel i går, hvor denne skribent havde moslet rundt med en bunke biografhøjttalere for at lave en demo for en flok, der på hyggeligste vis  havde inviteret sig selv.

Det kunne have været rigtigt godt og især da, hvis denne skribent havde husket at tilslutte de sidste par kabler til højttalerne efter omrokeringen . Derfor foregik demoen med de ikke ganske ubetydelige begrænsninger, , at højre side spillede, som den skulle, mens venstre side hverken spillede diskant eller superdiskant. Det vil sige, at der var “nada” over 2.3 kHz i venstre kanal. En af deltagerne bemærkede ganske vist, at superdiskanten ikke spillede, mens denne skribent fra sin fjerne kontorstol intet bemærkede. Det skal så som et ihvertfald delvist forsvar med, at jeg ikke på noget tidspunkt kom indenfor en 90 graders vinkel af aksen på højttalerne. Og så at jeg derudover til al overflod i disse dage  lider af den sædvanlige (heldigvis kortvarige) stress-relaterede  højre øre-irritation, der medfører en delvist stoppet øregang.   Nå men der sad jeg så, altså der, hvor Nils Valla tilbringer al sin tid, vinkelret på mine/sine højttalere og altså dermed osse 90 grader på den af højttalerdesigneren vel oprindeligt tiltænkte lytteretning.

Derfor kan vi ganske ufrivilligt konstatere, at denne højttaleropstilling er fuldstændigt ubrugelig! Selv de mest elementære fejl registreres tydeligvis ikke og selv Titi Robins til tider små-skingre musikalske univers kunne måske have lydt helt rart. Selv om der findes højttalere, hvor dette med garanti ALDRIG bliver tilfældet. Tag for eksempel dette grinagtige misfoster af en højttaler, som vi vist engang har omtalt på denne side, der testes i linket nedenfor:
http://noaudiophile.com/Zu/

Det er for denne skribent en herlig øjenåbner og en tilbagevenden til en forlængst svunden tid, hvor man endnu sommetider kunne stole på, at anmelderne skrev det, som de mente. Det kunne osse dengang sagtens være noget sludder, som de skrev, blot ikke det betalte luder-arbejde, som vi ser overalt i dag.
Vi skal osse lige huske at opfordre til at læse de i tråden anførte links til RIGTIGE anmeldelser af denne mageløse Zu-skodhøjttaler  i bl. a Stereophile. Og når du så har pløjet det her igennem, så burde du være permanent vaccineret mod at tro på nogetsomhelst efterfølgende i denne verden af jubelidiotiske hifi-tests..For hvordan kan NOGEN dog tage sådan et lorteprodukt alvorligt…?
Som de jo altså gør i Stereophile-testen
Det var så det “hifi-flagellanteri”, som vi havde valgt at bringe i denne travle uge. Nu vil jeg give mig i kast med en god gammel Garrard 301, der skal gøres klar til videre fart.

Lidt hifi eller hvad man nu skal kalde det..

Selv dette ydmyge lille firma berøres i det allermindste perifert af den meget omtalte “vinyl-renæssance”, der ganske vist mest er en “medie-and” snarere end en ægte folkebevægelse. Herfra har vi altid anskuet fænomenet med vinyl-plader som de fysiske butikkers forsøg på i det mindste at have et anskueligt produkt i deres sortiment. Sådan nærmest bare et statement over noget, der var godt engang. Nemlig dengang for efterhånden en hel del år siden, hvor FONA og Expert og alle de andre regerede uantastet over den danske elektronikbranche.

Derfor behøver vinylplader naturligvis ligeså lidt som anden reklame for  disse vaklende giganter indenfor den danske underholdnings-elektronik at  give noget direkte eller overhovedet målbart afkast. De fine LP-covers skal givetvis dér i den engang så fine FONA-butik med alskens køkkenmaskiner og andet husholdningsværk blot fortælle, at man udover tele-abonnementer og inderligt overflødige forsikringer med kæmpe-provenu til sælgeren og diverse iTunes-gavekort sandelig osse står for den ungdommelige gode smag. Fuldstændigt smagløst set fra denne ydmyge skribents ganske vist uhyre priviligerede situation. Vi får se, om vinylen kan redde den synkende FONA-skude, mon ikke man kan tillade sig at tvivle noget…?

Èn  ting er så, at nyt vinyl produceres på gamle semi-kassable maskiner betjent af totalt uuddannet personale. Det er så ligemeget og da især for denne skribent med 10.000 uspillelige LP-plader vores dedikerede hifirum. (Uspillelige skal her forstås i betydningen af, at med mine snart 60 år vil det med garanti ALDRIG nogensinde lykkes at (genhøre) dem alle) Ikke at det forhindrer køb af nye, der er i denne weekend anskaffet 7 stk Thierry “Titi” Robin-plader med en ganske særegen blanding af zigøjner-musik og indiske brægende kvinder og larmende fløjteinstrumenter. Alle, der måtte vove sig forbi i de kommende uger skal vide, at de gør det helt på eget ansvar…

Og lige tilbage til vinylen igen, som jeg kom til at tænke på, da jeg i dette øjeblik er ved at skrue pickupper på et par gevaldige skodpladespillere. Ordet “gevaldig” her skal refereres til ordet “skod”, da der bestemt ikke er noget positivt at sige om det her stykke totalt ligegyldige stykke nødtørftigt vinyl-laminerede spånplade med en vanskelig justerbar arm, der så til al overflod ikke tilbyder selv den mest elementært nødvendige justering af azimuth. Vi vil naturligvis ikke ret gerne afsløre proveniens eller navn på dette produkt, for sidste gang vi kom til at fortælle om et usigeligt skod-drev i et ligeledes usigeligt ringe skod-produkt fra en esbjergensisk importvirksomhed, lukkede han for al handel med os. Måske ikke fuldstændigt hverken urimeligt eller spor uforståeligt, kampen for sandhed har bare visse ofre.

Nå, tilbage til forsøgene på at udbalancere de nye pickupper på denne ellers ganske velrenommerede pickup-arm på denne osse ganske urimeligt og ganske uforståeligt  velrenommerede pladespiller. Det er nemlig ganske urimeligt let, idet selv betydelige forskelle i nåletryk giver fuldstændigt det samme resultat. Nemlig ingen forskel overhovedet, Armen står stadigvæk mere eller især mindre bomstille i det, der vist bedst betegnes som en “labil ligevægt” Det vil sige, at den både kan være i midten, helt oppe og helt nede ved selvsamme nåletryk.

Nu kunne man måske godt få det indtryk, at armen nok er defekt i lejerne, men det er ikke tilfældet, ihvertfald ikke særskilt defekt, idet alle andre af de her vidtforskellige produkter med denne her selvsamme OEM-arm har ganske de samme tvivlsomme egenskaber. Måske sådan en slags tilstræbt “dynamisk dæmpning”, samme firma er gode til at forsvare selv ganske uforsvarlige løsninger. Og så er vi ikke engang kommet til leje og valg af pladetallerken endnu, nogen burde skamme sig her (producent og/eller sælger) og det gør de såmænd nok osse. hele vejen hen til banken, mens de skrupgriner over den totalt ukritiske ungdoms tilgang til “vinyl-renæssancen” For disse plaespillere i dag tilhører faktisk ganske unge forledte mennesker.

Sådan noget er simpelthen trist at se på, simpelthen business under lavmålet. Og så flere  såkaldte pladespillere af samme sure aftapning inde SAMTIDIGT.
Nå, alt er ikke den rene jammer. Denne skribent fandt dette sjove link omkring hørbarheden af forskellige kabler, efterhånden tilsyneladende det eneste, de få tilbageværende hifi-tosser beskæftiger sig med. Nå, men ingen ægte entusiaster tillægger naturligvis blindtest nogen værdi, dertil er deres overbevisning om egne lytte-evner tydeligvis ikke alt for vel-forankrede. Alle ønsker altid at lytte i hjemlige omgivelser, fordi de ellers mener (måske ikke fuldstændigt forståeligt) at de ellers bliver “stressede” Hvem skulle nu have troet, at simpel hifi-interesse ligefrem er en slags højspændt kunstnerisk manifestation med nerverne udenpå tøjet nærmest…Overfølsomme små fyre, de dér mærkelige mennesker.

Derudover kræver det ifølge disse syge tosser osse lang TIDS eksponering for det “nye” inden man kan afgøre noget. Heldigvis er der nu en test, som man helt uset kan tage, og hurra, det er en kabeltest, nemlig denne her med risiko for grineflip for eventuelt almindeligt fornuftigt tænkende folk:
http://www.audio-forums.com/articles/interconnect-cable-blind-listening-test.15/

Når man så har fordøjet det, (og ovenstående test er konciperet af en professionel og kommerciel hifi-designer)  kan man jo se et godt eksempel på et smukt og stilsikkert indrettet hifi-hjem hos en uhyre flittig netdebattør. Man fornemmer næsten den indretningsmæssige akkuratesse ned i det mindste detalje og ikke mindst LUGTEN..
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=103129&PN=1&TPN=10

Og hvis man så STADIGVÆK synes, at denne skribent sommetider er unødvendigt hård overfor hifi-fjolserne, så prøv lige at læse HELE tråden om højttalerkabler, hvori det smukke billede indgår.
Og hvis man STADIGVÆK ikke har fået “nok” så er der denne her:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=103368&PN=1
Ak ja, hifi var engang noget, som man var stolt af at sige, at man interesserede sig for…

Net-udfald!

Denne morgen præges endnu af senfølgerne af et længere udfald af vores netforbindelse, der først er blevet retableret for kort tid siden. Til gengæld er forbindelsen så blevet helt usædvanligt lynhurtig, ja, hvem ved, måske i virkeligheden så hurtig som det, vi hele tiden har betalt for. Noget “fodgængeragtig” (som englænderne så farverigt beskriver det) har forbindelsen da været længe, men nu, NU er den bare pingeling. Og desværre så langt hurtigere end denne skribents mere ja, altså, nærmest “pedestrian” tankesæt og almindelige udtryksevne.

Nå, men inden vi ufortøvet vil gå i gang med at skrive regninger, så vil vi lige glæde os over vores nylige supersalg til Auckland, New Zealand af et sæt ATC SCM 100ASL. “Supersalg” skal her ikke forstås blot i betydningen “et stort salg” (selv om det osse er DET!), men langt mere som et super-HYGGELIGT salg. For det var  altså ganske specielt at have besøg af denne eksilerede dansker og en af hans gode venner her mellem jul og nytår og opleve den ægte og smittende forventningens glæde over snart at skulle modtage de sidste højttalere i mandens forhåbentligt endnu meget lange liv. Så er der squ noget ved det1 Kom snart igen, Henning og ven!

Men sådan er vi vist bare så forskellige. Her vil vi altid glæde os over salg af sande “varige forbrugsgoder”, som folk bliver glade for på langt sigt. til gengæld gør det så ingenting, at disse tilfredse kunder ikke selv efterfølgende køber noget som helst blot de husker at fortælle andre om deres egen glæde og tilfredshed. Den slags kunder er værd ikke blot at samle på, men osse og nok endda ikke mindst: At være sammen med!

Man kan tydeligvis osse gribe det helt anderledes an som sælger og forsøge sig med kunder, som mere end 100 andre forhandlere har kikset med at tilfredsstille. Tag for eksempel et eksempel med en vis “Casper Hasselgaard”, der anvendes som vitterlighedsvidne (kaldes et “review”, men det må vist være det samme) Han findes på hjemmesiden for det lille og sympatiske firma Buchardt Audio, som tidligere har været omtalt på denne plads. (Og Mads, der kunne STADIGVÆK med stor fordel “pudses op” på på den “dangelske” oversættelse, der da er bedre end tidligere uden på nogen måde at nå egentligt sproglige og grammatiske højder udover folkeskole-pidginengelsk,!)

Tilbage til denne Casper, der må være en helt ubegribeligt kritisk kunde. For på trods af sin tydeligvis ganske unge alder (bedømt ud fra billedet på Buchardt Audios side), så har han allerede angiveligt “haft over 100 sæt højttalere” Se, DET er squ meget, det kunne ligne noget i retning af 1 sæt nye højttalere pr. MÅNED over nærmest et helt årti. Og rigtigt må det vel være, ellers skrev han det vel ikke her på denne ellers ganske pæne side? På DANSK, heldigvis, omend noget syntetisk-floromvundet,  for hvor vanvittigt overstrømmende  begejstret kan man næsten være over selv et par for prisen velspillende billige små prut-højttalere?

Man kan så spørge sig selv, hvordan i alverden nogen med en sådan kolossal “akustisk ballast” kan ende med blot en sikkert udmærket højttaler til 4000,- stk, men det ville være et ufint spørgsmål. Til gengæld vil måske så kunne spørge sig selv om det muligvis “vovede” i at bruge ham som reference efter alle de utilfredsstillende trængsler og frustrerende lyd-oplevelser, som denne søgende mand tydeligvis må have været igennem. Og altså ignnem efterhånden mange mange år..

Nå, enhver søgen stopper jo på et tidspunkt, som den danske poet Jens Memphis så rammende udtrykte det i omkvædet “slut med at prøve en ny” Der ganske vist i allersidste omkvæd kom til at lyde ” (næsten) slut med at prøv en ny!”
Ja, alting slutter jo en gang ligesom det sluttede for en gammel ven, der var bartender på en midtbycafé. Vennen  var berygtet/misundt for sin “kvindekær-hed”, som det hed i romanen “Røde Orm” og prøvede mindst én ny kvindelig cafe-kunde eller -ansat i den fødedygtige alder  hver aften. Indtil altså den aften, hvor han ikke prøvede mere, men blot slog sig ned med sin seneste erobring blandt personalet.Det ville vi aldrig have gættet ville holde, men det gjorde det så vidt den slags vides Dog så denne mand efter at have “prøvet” kvinder i hundredevis osse noget TRÆT ud, så måske det bare var årsagen til den pludselige “kyskhed”
Men tillykke med dine sidste højttalere, Casper! Eller måske bare de seneste, der kan vist ikke “oddses” her
PS Pstt, Mads!-Ham der Ole Grønbæk på din “review”side købte da vist slet ikke nogen højttalere, gjorde han?

Tilbage til alvoren igen?

Heldigvis starter året altid relativt fredsommeligt, det plejer ihvertfald at gælde de første par dage, og det er jo så til alt held lige nu, hvor jule-driveriet stadig ikke er fuldstændigt forsvundet. . Der er dog allerede berammet op til flere leverancer i dagens løb til steder mere end 100 km. væk, så helt nemt slipper vi tydeligvis ikke og hvorfor skulle vi dog osse det?

Derudover har vi et par presserende “æres-projekter” i form af nogle ufuldendte biograf-hornhøjttaler systemer til hjemmebrug. Og ordet “æres-” har her en noget andet betydning end den eneste, som medierne efterhånden bruger: Nemlig den totalt æres-LØSE form i forbindelse med psykopatiske familie-mord, som man jo stadigvæk i medierne kalder for “æresdrab” Sig mig, skal man virkeligt behandle  dette totalt vanvittige barbari ligefrem med forståelse og respekt..?

Nå, tilbage til den helt rigtige “æres-sag” igen. Vi skal lige have samlet et par store 15-tommers basbunde igen igen (tak for designet, store Flemming deroppe i det nørrejydske!), der så skal justeres op sammen med forskellige 1.4 tommers megastore Altec-drivere og ganske tilsvarende kolossale båt-horn med en lille pip-diskant ovenpå. og se SÅ, SÅ er det noget ved at have relativ fred i butikken.

Nå, vi har heldigvis i de senere år indhøstet ganske mange erfaringer indenfor store biografhøjttalere og deres korrekte opsætning. Og efter at have anvendt store aktive højttalersystemer, både de her JBL og Altec og selvfølgelig osse de større ATC, så ER der altså ingen vej tilbage til små passive prut-højttalere. Og selv om de stadigvæk lyder et godt stykke vej fra den ægte musik-vare, så giver de her store aktive biografssytemersystemer, designet uden nogensomhelst skæven til hjemlige harmoni-krav og WAF og andre ligegyldigheder, efter denne skribents mening med en komfortabel margin i mange henseender giver et mere autentisk blik ind i den originale lydoplevelse end noget andet.

At det så alligevel ikke lyder ligesom originalen er så bare ærgerligt, for som en mangeårig ledende elektronikdesigner hos en dansk  ikonisk milliardvirksomhed udtalte efter at have hørt vores store  kældersystemer, så “kunne man da godt genkende musikken” Han kom fra vores store ATC SCM300A oppe i stuen, som han foretrak så langt, at han købte både et sæt ATC SCM 19 og en ATC-forstærker. I lyset af det var den totale ydmygelse at vores omhyggeligt konfektionerede system hernede på kontoret næsten til at leve med..IGEN!

Sådanne udtalelser om den uperfekte lyd her i kælderen  er heldigvis sjældne, måske folk bare kan mærke, at denne noget overfølsomme skribent ved nogen udtalt kritik såre nemt kan briste i uhæmmet gråd og den slags er tydeligvis og heldigvis ganske overordentligt pinligt for de allerfleste, så de holder vist bare bøtte. Eller osse synes mange bare, at det faktisk lyder helt fint.
Nå, vi bilder os nu heller ikke ind, at selv vores bedste hifi er andet end en sølle efterligning af den oprindelige akustiske begivenhed, men det kan så tydeligvis så osse imponere adskillige. Tag for eksempel dem, som vi skal samle biograf-sager sammen for lige nu.
De har da både betalt og alting, så på med vanten!