Sherlock Holmes arbejder da tydeligvis ikke ved Hobro Politi!

Man ved, at det går for godt, når man har rigelig stor lyst til at lege med så eksotiske sager, at man, hvis man altså havde været  ved sine relativt fulde fem, end ikke ville have overvejet det. Eller måske man blot keder sig for meget-under alle omstændigheder har vores lille virksomhed investeret i en Bricasti M1 superduperdisco-DAC til en helvedes bunke penge. Og det på basis af af alle fejlkøbs store “ur-moder”, den totale uvidenhed, da vi aldrig har hverken hørt eller set produktet. Nå, men mon ikke prisen og den deraf følgende naturlige og nødvendige høje forventning alene vil kunne sikre stor tilfredshed med Bricasti-en+ Det tror vi, sådan plejer det at være.

Det kan jo osse sagtens være derfor, at vores ligeledes nyindkøbte ellers ganske fede BMS 4592 ND coaxialdrivere ikke helt har den herlighedsværdi, som de havde, da vi bestilte dem. Det viste sig nemlig, at de var blevet for BILLIGE og så er der som bekendt visse forventningsgrænser, der nødvendigvis må rykkes. For hvordan kan man dog kombinere en BMS-driver til under 3000,- med en ditto JBL til en fantasiliard kroner, nej vel? Sikke dog problemer at have..

Til gengæld må jeg trods adskillige hyggelige venne-besøg have kedet mig slemt i sidste uge, mens fruen var i Portugal. Jeg kedede mig faktisk så meget, at jeg blev opmærksom på et ganske pudsigt DR-portræt af en kvinde, som jeg ganske vist ikke kender, som hedder Tulle Krøyer. Eller osse gør hun det ikke, herom mere senere. I forhold til normal blot  ukritisk mikrofonholder-standard hos DR med omhyggeligt forudfattet politisk-korrekt vinkling/konklusion, så var udsendelsen det rene skinbarlige sprængstof.

Tulle Krøyer var hovedpersonen i en relativt nylig “sag” i Mariager, der angiveligt skulle handle om sexistisk chikane. Uha, sådan noget må man slå hårdt ned på når altså blot gerningsmanden ikke holder sig til halalslagtet kød for ellers må man jo “forstå det” Nå, men den sigtede i denne skulle det vise sig noget alternative sag så nu ret almindelig (nord)kaukasisk-dansk ud. Vi skal osse selv træde varsomt her i i den politisk-korreksede verden..
Nå, helt usædvanligt for DR, så forsøgte man at gå i dybden for at finde hoved og hale i denne iøvrigt totalt hovedløse historie og et totalt hovedløst politiserende politiarbejde, der simpelthen ingen mening havde i en sag, der aldrig nogensinde burde have nydt nogensomhelst politisk eller politimæssig fremme. Fordi hele affæren selv i allerede totalt meningsløs Marlowe-roman af Raymond Chandler ville have været helt håbløs.

Angiveligt havde der været tale om kast af hundelort over hækken til et lesbisk par og vistnok osse et korsets tegn i dagplejen på en af ungernes sager. Hvis det lyder af lidt, så gjorde et lokalt grinagtigt politiserende politi det til rigtigt meget. Det helt basale problem var så bare, at ingen udover Tulle Krøyer selv havde set den angivelige gerningsmand stå der med sin skudklare hundelort som han ifølge Tulle stod der ved hækken.

Og så oplevede denne skribent det helt store brist i logikken i det her portræt af Tulle Krøyer, der ellers skulle vise sig at være alt andet end flatterende for fruen. Og en logisk brist, som jeg ikke fatter, at DR-holdet ikke “spottede” For umiddelbart efter at denne alvorlige sag (da den jo anfægtede enhver politiske korrekthed) var blevet anmeldt til politiet, så dukkede samme stupide politiserende politi op hos en lokal familiefar og hundeejer. Kun ham, ingen andre blev tiltalt for misdåden. Mærkeligt, når nu ingen havde set skurken hvorfor så dog indskrænke søgefeltet så meget..?

I første omgang blev der nu kun taget billeder af ham og så kommer vi til den første totale griner i sagen. For guddødemig om ikke Tulle Krøyer nu tilsyneladende tilfældigt hos politiet skulle udpege sin næsten-nabo blandt en bunke tilfældige billeder af tilfældige personer. Altså en af mand, hvis foto teoretisk udelukkende kunne være fremskaffet ved at hun selv havde angivet ham inden politiets foto-besøg  Da der jo ligesom salig Sherlock siger jo ikke rigtigt gives andre muligheder, når nu hun selv var den aller-eneste, der havde set ham?

Nå, i fin DR-stil blev denne logiske brist ikke bemærket, selv om de retfærdigvis havde lavet et fornuftigt hjemmearbejde i forbindelse med dateringen af nogle Facebook-beskeder, der sådan set osse burde have dræbt det her latterlige politiarbejde.
Hvad muligvis værre er, så blev afgørende “ballistiske beviser” i sagen heller ikke bemærket. Som ellers ret tydeligt blev demonstreret in situ af Tulle selv. så var den omgivende hæk ganske høj og huset desuden naturnødvendigt et godt stykke bag hækken. Hun viste hvordan hundelortet måtte være blevet kastet ind over hækken inden den ifølge hende så var splattet ud på vinduet. En lort, ganske vist ingen havde set. Tulle selv lavede ellers en fin demo af misdæderens fremgangsmåde. Grinagtigt og grinagtigt at ingen bemærkede problemerne.

Og lorten  har med garanti heller aldrig været der, for med så høj en hæk og så langt til huset, så KAN man slet ikke kaste en hundelort, der kunne hænge bare lidt fast. For hvis en hundelort er tynd nok, så kan man OVERHOVEDET ikke kaste den nogen steder og da slet ikke i en lang bue. Til gengæld man man SAGTENS kaste en hundelort af almindelig konsistens i en bue mod en rude, den efterlader så bare intetsomhelst andet end et tørt “dunk” Så den klassiske kriminalistiske teori om, at hvis der er for mange detaljer i i en forklaring så er den total opspind, er altså så rigeligt opfyldt her.

Iøvrigt er manden STADIGVÆK sigtet i sagen på trods af enhver rimelighed og alle llers uomgængelige kendsgerninger. Tydeligvis et uskyldigt offer for en uhellig alliance mellem  en patologisk lyst-løgnerske og et lokalt skvat-politi, der har deponeret  enhver anstændighed sammen med den mest elementære sans for basalt politiarbejde. For hvordan kan ellers forklare dets medvirken i dette “foto-sjov”?

PS Inden nogen overvejer validiteten af vores ytringer omkring “hundelorte-ballistik”, så har vi gjort os mange personlige erfaringer desangående. Vi møder nemlig ind imellem grundejere med psykopatisk-angribende hunde, som vi kan eksperimentere på. Og altså ikke direkte PÅ grundejerne, sådan mere på grund af grundejerne
Uha, det er squ godt jeg ikke bor i Mariager..

35.916 pund incl VAT

Som det allerførste og vigtigste i dag skal vi varsle en kommende festdag. Den førstkommende 18. marts (altså sådan nærmest lige om lidt) fylder denne mere og mere midaldrende skribent 60 år. I samme anledning ville det glæde os meget at se gamle og nye venner og kunder og familie til lidt fællessang og champagne og andet uformelt samvær. Vi vil på dette forum lige gentage dette vigtige budskab et par gange.
Alle skal være såre velkomne, dog med en enkelt undtagelse, der ellers (iøvrigt at være blot den allermindste smule inviteret) faktisk deltog i denne skribents 50-års fødselsdags-reception. Dengang forekom det decideret løjerligt, men heldigvis gav den daværende frøken Pia Dahl Olsen den lille buttede mandsling, som der er tale om,  ganske tørt på. Ganske kontant og aldeles korrekt takkede hun for al den aldeles ufrivillige hjælp, som samme Kenneth Bremer (for ham er det naturligvis for “those in the know”) havde ydet i forbindelse med etableringen af vores lille virksomhed. Altid rart med et spark når man er så tung i røven som denne skribent vel var og muligvis stadig er, men det er så vist osse det eneste rare i denne muligvis lidt smålige og ihvertfald  personlige vendetta. Dengang gik han selv, denne gang bliver han som den eneste “gået”, ellers glæder vi os til at se alle!

Derudover er denne skribent græsenkemand i denne uge, mens fruen forlyster sig med trikot-klædte mænd i Portugal på et elite-ridecenter, så vi er særligt modtagelige for besøg her i vores trist-  og ensom- og kedsomhed. Hvor der er dømt gensyn med “Foyle`s War” og andre af de klassikere, som fruen ikke rigtigt gider se for 27. gang. Hvem der er klogest her skal jeg vel ikke ligefrem spørge om.

Nå men det betyder jo så osse, at der er lidt ekstra arbejde efter semi-driverlivet i sidste uge. For eksempel lander der i dag en god stak paller fra ATC, der lige skal distribueres til værdigt trængende. det er osse lige tid til det, da ATC har varslet den årlige prisstigning gældende fra 1. april. I den anledning er det jo interessant at studere, at vores ATC SCM300A stuehøjttalere nu har en pris I England på ikke fuldstændigt bagatelagtige 35.916 pund. Det er squ da osse en slags penge selv for relativt velbeslåede forstadsfamilier..

Nå, de var nu osse dyre dengang for 8 år siden da vi fik dem. Ja, faktisk var de i 1998 en af verdens allerdyreste højttalere og det selv om de altså dengang var meget, meget billigere end i dag. Nå, men det er de så bare OVERHOVEDET ikke længere. I dag er ATC SCM 300A sådan nærmest indenfor high end-hifi nærmest en slags “øvre mellemklasse” sådan rent prismæssigt. Ingen producenter med respekt for sig selv (men tydeligvis totalt uden respekt for almindelig rimelighed og fornuft) har i dag ikke en topmodel, der koster FLERE og sommetider MANGE GANGE mere end vores stakkels overhalede ATC-er.

I dag er det muligt at bruge både 10 og 20 gange så meget på højttalere som det altså var for ikke så skrækkeligt mange år siden. Ja alene strømkablerne til vores ATC kan jo i dag  sagtens sagtens findes LANGT dyrere end HELE HØJTTALERSYSTEMET. Er det underligt, at almindelige lægfolk derude synes, at det her er en syg hobby, nej vel?
Nå, men i det  lys har det været mange dejlige år sammen med disse fede SCM300A-ere, der stadig leverer varen på nu snart 19. år. Og vi kan så samtidigt  glæde os over, at de hver 1. april bare bliver DYRERE og vel dermed om ikke ligefrem bedre, så heller ikke decideret dårligere. Langsigtet ejerglæde-åh jo!
Derfor er vi osse usigeligt stolte over at repræsentere denne ærke-engelske virksomhed her i området og da ikke mindst fordi vi leverer så forfærdeligt meget andet relativt skrammel. Se nu for eksempel den varevogns-fuld 55 ” fladfætre, som jeg skal ud og pakke nu.
De er forlængst kørt på genbrug inden ATC-ejeren overhovedet blot er kommet over den første forelskelse. Den forelskelse, der altid ender i varig kærlighed. Og så er der altså noget ved det her!
Åh nej, fruen kommer først hjem mandag, det var det der med “kærlighed” jeg vist ikke skulle have nævnt..Hulke-suk-godt jeg har vores gamle ATC-er!

“Silent Spring”

Så er der heldigvis dømt en vis årtidsbestemt ro her i vores lille virksomhed i forbindelse med skolernes vinterferie, og den er i år endnu mere velkommen end ellers. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at den presserende og skæbnesvangre dag allerede i næste måned spiller ind her, idet denne aldrende skribent den 18. marts fejrer sin 60-års fødselsdag. For lidt hårde har de foregående måneder da nu været, men heldigvis mest arbejdsmæssigt. Ja, vist egentligt KUN?

Nå, men her går man så den obligatoriske morgentur med vores 2 hunde og oplever ingenting. Det må vist være en obligatorisk del af “hundelufter-terapien” at opleve absolut ingenting. Og lige netop på denne årstid har begrebet “ingenting” en helt særlig betydning, for der er nærmest heller ikke en eneste lyd derude i den frostklare morgenluft. Denne heldigvis forhåbentligt kortvarige tid er nærmest klinisk renset for lyde og især da for fuglesang, da selv den dummeste og mest vovemodige solsortehan tydeligvis godt kan indse, at det lige er det tidligste at spilde al for megen morgensang for at hævde et territorium, der lige skal være frostfrit først for at have mening. Vi kan så håbe, at dette snart sker, der er squ lidt for stille derude..

Det må være derfor, at man nærmest obligatorisk mindes den første litterære “øko-gyser”, Rachel Carsons “Silent Spring” fra 1960 om pesticidernes sejr over fuglesangen. Der er altid noget særligt uhyggeligt over en støt fremskridende proces, sommetider så støt, at man nærmest ikke bemærker den, , der så lige pludseligt viser sig at være katastrofal. Som altså Carsons “fuglesangs-frie forår”.

Et eller andet er der da åbenbart galt derude. Tag nu for eksempel den forløbne uges info om, at vores “pride and joy” hernede i vores firma-lydstudie, de kolossale JBL 5674, nu er blevet “nyere historie” efter knapt 20 år som den bedste og dyreste biografhøjttaler fra dette engang så hæderkronede amerikanske firma. Ordet “engang” skal ses i flere betydninger her, da det efterhånden er en del år siden, at JBL producerede nogetsomhelst i USA og nu kun en kort tid endnu  laver enkelte professionelle produkter i Mexico. Nok kun fordi “regnedrengene” ikke har kunnet se nogen mening i at flytte denne sidste ubetydelige lille del af produktionen til Kina endnu, men det skal nok komme. Og nok snarere snart end senere.

Nu var døden for dette produkt ikke akkurat uventet og har da også været ganske langstrakt. Først udgik diskanthornet, så mellemtonehornet og så endeligt mellemtonedriveren af JBL-sortimentet, så mon ikke bare de sidste 5674 har stået og gloet på lageret uden synderligt lovende salgs-udsigter..Og det skyldtes jo ikke kun størrelsen eller prisen, selv om begge dele i disse Atmos-tider jo heller ikke ligefrem har fremmet salget.  Nej, de største problemer har helt sikkert været den TID, der har skullet til for at SAMLE højttaleren (der kom som et forvokset “Meccano-byggesæt) på stedet forenet med den krævede store DYBDE i installationen. Den dybde, som kan give plads til en ekstra stolerække for kunden uanset den degraderede lydkvalitet.

En epoke er således forbi, den afdøde JBL-designer John Eargles absolutte mesterværk er forsvundet med ham i den kommercielle virkelighed og lever nu kun her blandt semi-senile tosser i den pudsige verden af anachrofil hifi, som denne skribent står som et ganske vist tvivlsomt GODT eksempel på. Altså således ikke i sig selv GOD, eksemplet er blot godt..
Nå, men helt stille er JBL´s biograf-division så ikke blevet endnu. Der findes stadig store systemer, ihvertfald en tid endnu, vi får se hvor længe. De er blot tilpasset på særdeles teknisk-kompromitteret vis til et heldigvis uvidende marked, der ikke kan se eller høre nogetsomhelst. For hvorfor dog bøvle med kostbare kompressionsdrivere når man kan slippe afsted med at sætte en tragt foran en billig membran-højttaler. For folk er åbenbart ligeglade og så giver den slags såre god mening.

Faktisk giver det god mening på ganske samme måde som de nylige domme i dansk retsvæsen i forbindelse med en afbrænding af en Koran og en dom for åbenbart racistiske udtalelser. Det var nærmest osse bare noget, som man sad og ventede på ville ske. OG uhyre skræmmende, at man som dommere og jurister ikke kan se, hvad det er man gør, for når man anskuer dommen rent juridisk, er der givetvis ingen tvivl om, at dommen sagtens kan forsvares. For ingen danske love er vel i virkeligheden så ubetinget håbløse som netop disse! For enhver idiot kan sagtens se, at den eneste grund til, at de stadigvæk eksisterer selvfølgelig er, at de nærmest aldrig anvendes. Således har blasfemiparagraffen vist ikke været anvendt de seneste omkring 60 år, selv om den da har været forsøgt anvendt i Agner Mykle-sagen uden videre held. Og godt det samme. For hvem kunne dog for et par år siden forestille sig bøder for at brænde en Koran af? Selv har jeg engang smidt en Bibel i en genbrugscontainer uden helt at fatte de drakoniske sanktionsmuligheder fra myndighederne. det var bestemt ikke mod, snarere dyb uvidenhed overfor en heldigvis dengang aldrig håndhævet lov.

Nej, som med vores andre “tavse forårsbebudere” i dag, så er det altid mest uhyggeligt, når faren fremkommer fra os selv i den verden og den lovgivning, vi selv har skabt. Lige pludselig forstummer fuglesangen og den højeste kvalitet af biograflyd og som Hitlers formelle magtovertagelse var der heller ikke dengang noget konstitutionelt eller juridisk forkert  at komme efter i den nylige danske Koran-afbrændingsdom. Fordi loven indlysende kan bruges på alt, alt ALT!.
Pludseligt en dag var totalitarismen og tavsheden der bare og det var os selv, der havde skabt den. Fordi vi længe har haft en lov, som ingen i anstændighedens navn ville bruge på samme måde som at ingen i Weimar-republikkens “design-fase” havde forestillet sig Hitler blot formelt at lade sig blive præsident efter Hindenburg og afskaffe embedet og den ellers ganske glimrende parlamentariske kontrol..
Rammerne for tavshed har vi allerede, nu skal vi så blot se at få dem fjernet inden foråret forbliver tavst.. Og nej, blasfemi-og racismeparagrafferne er IKKE juridiske problemer, det er de alt, alt for truende alvorlige til således at kunne begrænses.

Et lillebitte land!

Danmark er et ganske lillebitte land og det har det været i ret præcist 200 år siden dengang Terje Vigen endnu en kort tid var dansker. Ikke at det heller dengang var særligt stort, Norge var dengang et ca. ligeså stort aktiv for Danmark som Grønland i dag, altså sådan mest en evindelig “taber-sag” For da råvareindekset var højt og udsigterne for salg af råstof-rettigheder var lyse, så ville ingen i den politisk-kleptokratiske elite deroppe dele noget med Danmark, men nu når intet tyder på nogen særlig gevinst, så er det bare tilbage til “patten” igen- den danske malkeko!  Måske ikke hverken uforståeligt eller spor kriminelt og da slet ikke det sidste i forhold til alle de evindelige politiske berigelses-skandaler deroppe. Nå, der hersker tydeligvis forskellige målestokke for hvornår noget er anstødeligt-kriminelt blandt grønlandske og danske politikere ligesom i de danske kommuner, der jo heller ikke på det seneste har undgået sager, der får sagen om Løkkes underbukser til at ligne en ubetydelig fis i en hornlygte..

Nu kan man jo dårligt fortænke de grønlandske politikere i at rage forråd til sig, det er jo trods alt nedlagt genetisk i naturfolks adfærd. Eller måske bare almen-menneskeligt, se blot på lignende adfærd blandt arvinger. Alligevel er det da ganske heldigt, at vores nordiske broderfolk deroppe nådigt dømmes efter helt andre og dobbelte standarder, for helt helt usædvanligt “stue-URENT” ser det nu oftest ud. Og så alle partier fra en kant, alle har deres skandale, der ville være øjeblikkeligt parlamentarisk diskvalificerende i den sydlige del af rigsfællesskabet. Og som sikkert bliver værre endnu, hvor pengekassen er skrumpet altså hvis man nu antager, at det KUNNE blive værre. For når først den utæmmede grådighed har åbenbaret sit grimme fjæs, i politisk bjergsomhed som i arvesager, så ruller man ikke tingene tilbage til det, som de var før.

Efterhånden kan man osse komme til at tvivle på, om en tilbagevenden til tidligere relativt civiliserede tider længere er en mulighed i den sydlige del af Riget. Her trives de samme herlige dobbelte standarder fuldstændigt på samme måde som når man omtaler den evindelige svigagtighed i det grønlandske landsstyre i forhold de danske bagateller. Og her er “man” naturligvis alle de gode, altså dem, der med den største selvfølgelige ret altid kan trække den ultimative trumf i deres helt eget spil. Nemlig det, de retfærdige mener burde få alt til at forstumme, nemlig “nazi-kortet”

Det er muligt, at man osse tidligere har kunnet nå til det ophedede sidste stadium af enhver diskussion, hvis den altså bare var lang nok, at “nazi-kortet” kom på bordet til sidst. Selv har jeg nu aldrig oplevet det, ihvertfald ikke tidligere. Men nu spilles det til bevidstløs meningsløshed til stor jubel fra alle dem med de rigtige meninger. Det er vist noget med, at “nazisme” er noget med intolerance og vold og anden ondskab. Og det kan vel være, men det er nu altid lidt problematisk, når formanden for det danske folketing ALDRIG NOGENSINDE selv med politieskorte vil kunne købe ind på Nørrebro uden ballade, mens Uffe Elbæk og Morten Østergård og smarte Johanne aldrig ville høste andet kasteskyts end et henkastet blik i DF´s højborge. Sådan er demokratiopfattelserne så forskellige. Nogen steder betyder de noget endnu, andre steder snakker man vist nærmest bare..Enormt meget, godt sekunderet af tidens evindeligt “selv-opfyldende” skraldespand af mis-information. DR Deadline er værst, men konkurrencen er hård her!

At så Facebook med den form for ældgamle almenmenneskelige kollektiv svinehunde-pøbeladfærd så osse puster til ilden er en anden sag. ALT kan i en totalt historieløs tid  gå som sandheder(og her skal vi huske at takke talrige radikale undervisningsministre for deres mangeårige og succesrige kamp for historisk fordummelse)
I dagens Danmark er det ubetinget blevet sådan, at enhver, der måtte tænke sig om og blot sige “hør-hov, sådan synes jeg ikke men kan behandle almindelige danskere” jo allerede er så godt og vel en slags “proto-nazister” Sådan noget kan sagtens lade sig gøre i et land uden nogen historisk bevidsthed, hvor alt uden problemer eller indvendinger blot kan vendes 180 grader.

Således kan venstrefløjens kompromisløse modstand mod EU i løb et af kun godt et årti ændres til vilje- og betingelsesløs tilslutning uden at nogen undrer sig. Ingen ser længere noget modsætning i for den “snakkende radikalt-vensteorienterede klasse” forkaste det europæiske politisamarbejde samtidigt med at man forsøger at appellere enhver uønsket dom over snart sagt hvadsomhelst til EU´s egen overstatslige domstol.
Således er begrebet “nationalisme” blevet noget mærkeligt noget, men heldigvis da kun her i Danmark. Mange andre steder i Europa har man åbenbart ikke haft helt så mange lettere landsforræderiske radikale undervisnings- eller statsministre. (Man kan altid mindes Scavenius, men i virkeligheden var P. Munch måske værre endnu og rækken er legio), så der er “national” overhovedet ikke et skældsord. Og hvorfor skulle det dog osse være det?

Nå, men det er det så blevet her i Danmark, “italesat”(eddermaeme et sygt ord” af de folk, der tydeligvis ikke magter andet end den tomme snak. OG osse lige den evindelige “dæmonisering” af alt det, som de opfatter som anderledes. Det må være mærkeligt at være SÅ bange for sine egne landsmænd når man nu selv er så forfærdeligt kosmopolitisk og internationalt orienteret. De ser ellers ganske uskadelige og ganske almindelige ud derovre i Tørring (hvor Thulesen jo kommer fra) skal vi huske at sige.
Nå, men nu ER nationalisme altså ikke noget specifikt politisk ståsted og det ganske uanset, hvordan man anskuer det, den slags trives lige godt under alle politiske systemer uanset om de så har været kapitalistiske eller fascistiske eller kommunistiske. “Nationalisme”-kortet har faktisk indtil nu været det kort, som magthaverne til enhver tid kunne spille med fabelagtigt gode gevinstchancer. Ja, faktisk er der næppe nogen historiske eksempler på, at det ikke trumfede alt.

Derfor kan man nok osse med sindsro se på, at nutidens danske “nazi-kort” spilles hele tiden og igen og igen af de “snakkende klasser” Det svarer vel mest til tidligere tiders brug af “Ulven kommer!”, det vil sige, der er kun et vist antal effektive råb/skud i “bøssen” Det bliver så bare spændende at se, hvor længe endnu det varer, inden de “rigtige” begynder at benævne modstanderne og almindelige let-fodslæbende og med rette skeptiske danskere med nye kraft-udtryk. Og NU skal der jo da snart NOGET til, “pædofil” og “menneskeæder” er vel efterhånden oplagte nye trumfkort i denne herlige danske verden af dobbelte standarder.. Hvor jo en borgerlig debattør under ramaskrig benævnte Heller Thorning-Schmidt som en “finke” jamen er det ikke skrækkeligt? Mens man højlydt hujer over tåbelige nazi-tegninger af Inger Støjberg som “Hunulven Ilse fra SS”
Jeg troede ellers kun det var ude på landet, den slags film nogensinde gik! (og det var det osse)

Jaja, tosserierne vil ingen ende tage og mediernes kritiske sans deponeres (hvis vi altså forsigtigt antager, at der nogensinde har været nogen!) Således kan man i fuld alvor nærmest mediemæssigt nærmest helgenkåre en vis med garanti kommende politisk supernova, som hedder Sally Morks. Det er ellers ikke fordi det synspunkt, som hun fremfører, har nogen mening-OVERHOVEDET! Men med sin allerede veltrænede  mediemæssige “darling-attitude” slipper hun afsted med et vel i virkeligheden noget grinagtigt synspunkt, Som vist går ud på, at det er vanvittigt racistisk diskriminerende at kræve  4 i Folkeskolens afgangsprøve i matematik og dansk for at kunne komme i gymnasiet.
Læg her mærke til, at denne “sag” IKKE berører almindelige ikke-boglige danskere, der ikke kommer fra et studievant miljø og som heller aldrig kom i gymnasiet.. Sådan noget ville jo heller aldrig nogensinde kunne blive en sag selv om sagen med de “tabte” danskere jo kunne have været ligeså værdig. Det er den så ikke og det har den aldrig været.
Sally Morks skal nok få en stor fremtid i menings-parnasset, velbevandret som hun allerede er nu i fremførelsen af totalt absurde synspunkter. For hvad er det dog lige fri adgang til alle uddannelser lige er?
Er det her det bedste vi kan præstere for så ER Danmark squ et lillebitte land! Og så lige et synspunkt, der naturligvis ikke anfægtes bare det allermindste  af den blot passivt-mikrofonholdende såkaldte “journalist”
Nå, men nu er han vel heller ikke den mindste smule nationalistisk eller kender nogen, der stemmer DF så det giver jo indlysende rettigheder til dobbelte standarder…

“Starfleet Command”, “Lovens Vogtere” , FN og Steen Hildebrandt…

I dag vil jeg starte med at indrømme noget, som selv ikke min kone vist er klar over (og det forbliver antageligt også fremover en lønlig hemmelighed, da hun ikke læser denne side og måske godt det samme…!) Denne skribent er nemlig en ubetinget “skabs-“trekkie””, denne ganske rammende og udtryksfulde betegnelse for yndere af 1960-er TV-kultserien Star Trek, den der mærkelige serie på rumskibet Enterprise og kaptajn James Kirk og alle de andre iklædt stramme kunststof-trikoter. Man skulle jo ellers have forestillet sig, at fremtidens mennesker var blevet kloge nok til at undgå den slags dér i deres stillesiddende daglige rumskibs-job.

Nå, det var så selv for lille Poul ikke engang det eneste problem i serien med disse kloge og uendeligt humanistiske mennesker, der befolkede rumskibet. Altså med de heldigvis få undtagelser af uendeligt onde personager, der med jævne mellemrum forpestede skibet, men heldigvis kun indtil den store katharsis viste, at de vist slet ikke var så onde endda. Og det viste jeg jo så altid temmeligt hurtigt, da hvert TV-afsnit var ganske kort. For selv om Enterprise under sine rejser mødte utallige mærkelige skabninger, så husker jeg kun de lede “klingoner” som et fixpunkt i ondskab. Alene det, at de brugte det særdeles uamerikanske lede trick med at “cloake” deres rumskibe gjorde dem naturligvis permanent uglesete og urene i almindeligt ordentligt selskab. I moderne tid vil det vel som permanent “ostrakiserings-grund” at sige, at man stemmer på Dansk Folkeparti. Fælt!

Nå, selv disse kloge fremtids-orienterede personer var tydeligvis ikke så kloge endda. En ting var, at de aldrig formåede at adaptere den klingonske cloaking-teknik, selv om det måske osse ville have været for lusket. De forfærdeligt renefærdige og vand-kæmmede folk fra Enterprise burde jo ellers sagtens have kunnet klare de primitive og morderiske klingoner. nå, men enhver fortælling om sand godhed og idealisme kræver jo skurke af samme kaliber og i den henseende var Star Trek rendyrket elementær mytologi.

En anden ting var så, at de trikot-klædte hædermænd m7k dér på Enterprise aldrig formåede at implementere nogen form for sikkerhedssele, så hver gang der var ballade på broen, så føg det rundt med besætningsmedlemmer. Mærkeligt at forstå for lille Poul, når nu selv en af barndommens farligste biler, den berygtede Chevrolet Corvair, faktisk fandtes med sikkerhedsseler. Om det så hjalp vides så til gengæld ikke, det var vist lige før den uheldssvangre Corvair slog flere ihjel end der omkom på Enterprise og DET var mange. Sjovt nok aldrig heltene, nej, nærmest udelukkende de stakkels sikkerhedsfolk i deres let-genkendelige røde tøj, der sjældent kom levende tilbage fra nogen mission.

Hvor disse rødklædte kamikaze-folk blev avlet ombord fandt man så aldrig ud af. Selv i dette ideelle og idealistiske mikro-kosmos ombord på Enterprise, som skaberen Gene Roddenberry stod bag, var der tydeligvis visse “huller” S¨ådan er det desværre tit med tankespind, jo mere sammenvævede og totale de er, jo værre er lakunerne..
Nå, men ellers var det herligt at se, hvordan man i Star Treks korte afsnit uge efter uge efter uge løste de mest umulige problemer og krigeriske konflikter og det uvægerligt på den aller fredeligste vis. Forståelsen og den evindelige humanistiske løsning af alle problemer var så tyktflydende og klæg, at det næsten var for meget af det gode. Og det selv for lille Poul, der ellers var en godtroende lille fyr.
Det var dog lidt mærkeligt, at Enterprise aldrig mødte nogen (altså udover de lede klingoner), der ikke selv i selv-destruktionens stund  var sympatiske.

Det værste og mest fremmedgørende, som Enterprise nogensinde mødte, var faktisk de ofte vanvittige ordrer fra den centrale Starfleet Command, der, hvis de var blevet efterlevet af kaptajn Kirk (min gene helt personlige let-kvabsede helt) ville have udslettet hele universer. Og det er måske i virkeligheden den erfaring, som denne skribent allertydeligt har båret videre igennem hele livet fra barndommens Star Trek: En total og ganske ubetinget afstandtagen fra enhver totalitær samfundsstruktur og det være sig brun eller rød eller grøn eller klerikal. Og sig så ikke, at man ikke kan blive klogere af at glo på TV..

Her i min tidlige alderdom er der så desværre intet forandret, måske folk bare så for lidt Star Trek. Nutidens selvbestaltede “ypperste-præster” i de danske nyhedsmedier taler STADIGVÆK om velsignelsen af et totalitært og overstatsligt råd, der næsten får tegneserie-universet med de såkaldte “Lovens Vogtere” (der jo som enkelte måske husker inkluderede Superman og Batman og en masse andre ups LIGELEDES tæt-trikotklædte superhelte) til at se helt sølle ud.

Tag for eksempel professor Steen Hildebrandt denne morgen på Deadline, som jeg var uheldig nok til at zappe forbi. Til studieværtens hysterisk-velvillige nikkedukke-nikken sidder fjolset der og taler om, hvordan den sølle og taberagtige danske regering ikke totalt ubetinget tilslutter sig alle mulige umulige skin-forslag fra kleptokrat-organisationen FN. Her blegner næsten selv EU og det siger altså ikke så lidt.
Og så er vi tilbage i barndommens Star Trek-univers, for hvad er alle nikkedukkernes bevidstløse applaus til totalitære krav fra syge konstruktioner som EU og FN andet end de bureaukratiske besværligheder, som kaptajn Kirk altid formåede at overvinde.
Ja, faktisk kan jeg overhovedet ikke p.t. mindes et eneste direktiv fra den “over-universelle” Starfleet Command, som helte-kaptajnen Kirk nogensinde efterlevede. Og måske det i virkeligheden mere end så meget andet har skabt denne skribent.
Der simpelthen ikke tror en skid på det gode, når der ikke er noget valg. Jeg gider ganske enkelt ikke at høre på “børnene i Stockholm”, der vist kun bedriver lidt “små-rapserier”, selv om de vist har haft flere år til at lære at gøre det bedre. “Børn”, som politiet i Sverige og Politiken i Danmark stadigt stædigt benævner dem,, på “15-20 år” og som vist osse lige i forbifarten var kommet til at dolke-dræbe en kvindelig pædagog. Ja, ja, de kære børn!

Nej, lad os som kaptajn Kirk SELV se sagerne i øjnene. Måske “børnene” på Stockholm Banegård ER klingoner, måske de bare er nogen søde små.Selv om de nu ser noget store ud af deres alder..
Men lær dog som Kirk at se selv og fuck EU og Marlene Wind og FN og og Steen Hildebrandt og alle de andre totalitære paphoveder!
Selvstændig stillingtagen har da vist aldrig været vigtigere end nu med tidens offensiver fra  hele arsenalet af overnationale “rethaveriske komplekser”  Den terminalt repressive civilisation, som Starfleet Command heldigvis aldrig fik ..