VIGTIGT!

Vi skal lige i dag starte med at nævne for eventuelt vildfarne personer, at for at komme til vores RIGTIGE HJEMMESIDE, så skal man klikke på Dansk Audio Teknik-logoet herover. Det er jo trods alt den og det, som vi lever AF for at få råd til at leve FOR det her sommetider noget forskruede blog-fjolleri. Det er desværre i det barske menneskeliv og den weberske prostestantisme-vision indenfor den moderne sociologi en både naturlig rækkefølge og nødvendig forudsætning for de mere muntre sider af tilværelsen. Måske man skulle forske lidt i, hvordan stakkels gamle Max Weber klarer sig i den moderne multikulturelle altomfattende “inklusions-verden” Næppe godt om overhovedet, sikkert ca. sådan på højde med respektabiliteten af en af Danmarks foreløbigt kun 2 Nobel-pristagere i litteratur, Johs. V. Jensen og hans snak om nordiske “overmennesker”, som det jo ihvertfald i dag ville have heddet. Historisk signifikant fik han iøvrigt samme pris lige det år, hvor hele verden vidste alt hvad der nogensinde  var værd at vide om overmennesker.

Nå, det bliver gamle heldigvis forlængst afdøde Max`guldkorn vel i virkeligheden kun så eget rigtigere af. I vores optik her er det da sædvanligvis et udpræget adelsmærke for selvstændig tænkning, at man finder få eller overhovedet ingen proselytter i nutidens kultur-og traditionsløshed. Hvor ingen længere aner noget om det, der var engang og dermed villigt lader sig føre ind i en fremtid, der til gengæld aldrig i sin totale repression lader sig rulle tilbage. Den frie tanke har ofte i historiens løb været truet og forsøgt undertrykt, blot aldrig mere effektivt og endegyldigt end i dag, hvor Webers engang så succesfulde  protestantistiske “historiske sejrherrer” går i front i selvforagt og ditto destruktion.

Nå, sejren er endnu ikke helt givet væk, heller ikke her hvor kampen går ind i sidste halvleg. Vi bør nok atter mindes Frans Bengtssons udødelige skæmte-mesterværk om vikingen “Røde Orm” om dengang den ellers sejrssæle norske konge endelig troede, at han havde fået “skovlen under” de sidste af de frygtede jomsvikinger. Det havde han så næsten osse, for så vidt han havde fanget dem og var i færd med at hugge hovederne af dem på rad og række. Alles sidste ord var lige inden deres hoved rullede”Endnu er den sidste jomsviking ikke død!” og det kom på sælsom vis til at passe, de allersidste reddede på episk vis livet, selv om udslettelsen kom tæt på.

Er vi så pessimistiske i dag? Slet ikke, ligeså lidt som de fløjtende jomsvikinger dengang på træstammen. Det vil sige, lidt triste er vi da, når vi studerer forberedelserne til den aller-allersidste hifi-udstilling i Danmark. Hvor en  stakkels ikke-branchekendt amatør er kastet for hajerne i heroisk-håbløse “sidste øjebliks”-invitationer. Hvordan man end vender og drejer det, så ER Facebook og andre af ungdommens uomgængelige sociale medier IKKE anvendelige for korpulente midaldrende mænd med mere end almindelig udviklet  hørelse (i egen optik) og mere end almindeligt påfaldende stærk kropslugt (i alle andres optik).

I de mere upolitisk korrekte (eller måske det hedder”politisk ukorrekte”..?-dansk ER et svært sprog, den stakkels arrangør in spe kæmper en brav og meget dansk  men helt håbløs kamp mod det infame “præsens -r”) tider talte man om at man ikke skulle lade drenge gøre mænds arbejde. Og ikke mindst de allermest umulige opgaver, det sidste giver vel ligesom sig selv..
Man skulle måske osse lige her have ladet være med at forsøge en sikkert ellers dygtig  kvinde forsøge at stå for den her udstilling. På samme måde som en dygtig mand iøvrigt.
Hvis det her altså ellers giver mening. Og det gør det nok ikke meget mere end forsøgene på at gøre det ugørlige..

Atter i dag..

er der Tannoy-enheder på vej ind til forhåbentlig straks-reparation. Denne gang er det dog diskant-sektionen, det drejer sig om, så det burde kunne klares relativt ambulant. Hvis det altså er noget, der hedder det, det er vel sådan ligesom det der med at slå nogen “halvt ihjel”, det er vel sådan eller det andet, for så vidt som det ene vel effektivt og eksklusivt udelukker det andet.

Nå, om ikke andet er det normalt en forholdsvist enkel proces at centrere diskanten og enkelte ville vel ligefrem med nogen ret kunne påstå, at det det MÅ det være, siden denne skribent formår at udføre den. Og det ville næppe være helt forkert.
Ganske anderledes forkert er det til gengæld, at en forurettet stakkel på hifi4all har opdaget, at den vistnok endnu (eller måske snarere IGEN) danske niche-producent af højttalerenheder, Scan-Speak, minsandten ikke længere reparerer deres egne højttalerenheder, når de går i smadder. Selv om deres dyreste enheder altså sælges til løssalgspriser på omkring 3000,- det vil så naturligvis nærmere sige sælges IKKE, da dette marked længe har været totalt ikke-eksisterende for andet end enfoldige jyder og andre få, der ikke har opdaget, hvor verden er forsvundet hen. Samme segment, der drømmer om en superpotent Triumph Spitfire åben sportsvogn med køreegenskaber som en sæbekassebil.

Denne særgelige tingenes tilstand indenfor salget af højttaler-løsdele  illustreres vel bedst af, at dette engang blomstrende selvbyggermarked betjenes af småbitte forkølede provinsielle postordrefirmaer med akustiske kompetencer som sendrægtige spole-orm. For vi gamle, der var med dengang i de glade 1970-ere og startfirsere er det altså helt grinagtigt, hvad der i dag bydes på  nu alt for forfærdeligt længe efter, at alle de gamle kompetence-personer forlængst har forladt branchen. Ja, jeg husker en mand ved navn Michael Nesdam, der dengang i de glade 1980-ere arbejde hos den daværende ganske dominerende danske højttalerenheds-producent Vifa. Hyggelig og kompetent og rar og altid klar på en god handel. Hu hej dog hvor enhederne fløj over disken dengang i Radiohuset Expert i Frederiksgade, Århus. Kan du huske det, du min gamle chef Henrik Thomsen? Det var så dengang branchen var hyggelig og skæg og kompetent, dengang anno dazumal..

Det er der naturligvis intet nyt i, fjolser og andre falskmøntnere vil til enhver tid hurtigt og effektivt fjerne al kompetence og den ægte guldmønt fra markedet. Der er så iøvrigt absolut intet nyt i, at Scan-Speak ikke reparerer de defekte højttalerenheder længere, for DET HAR DE ALDRIG NOGENSINDE GJORT. Det har aldrig nogensinde nogensinde kunnet betale sig af den ganske usædvanligt indlysende nødvendige og tilstrækkelige grund, at det simpelthen ikke koster EN SKID at lave de her højttalerenheder-heller ikke de mere eksklusive af slagsen. Vi bliver nok nødt til at kvalificere det her en smule, da det formentligt koster godt et par hundrede kroner at producere de dyreste Scan-Speak højttalerenheder, når man som det delvist er tilfældet insisterer på at samle dem i højprislandet Danmark. Vi taler her om nogle af markedets dyreste enheder, der sidder i færdighøjttalere til hundredetusindvis af kroner. Nogen må da tjene noget skulle man synes, men det er nu nok næppe Scan-Speak, Det er vist blot skæbnen for de fleste primærproducnter og underleverandører at se vantro til, mens råvareprisen i de færdige systemer ganges op med 10-100…

Nå, som sagt, kun uhyre få og stadigt færre leverer reservedele til højttalerenheder, næppe engang dem, der ellers engang gjorde. Til disse så som nævnt ikke Scan-Speak, da de aldrig har gjort det, så de er overhovedet ikke skurkene her. Måske heller ikke akkurat helte, men de er her dog endnu, så et eller andet må de have gjort rigtigt. Svært måske helt præcist at sige HVAD, selv har jeg aldrig været synderligt imponeret, men nu er denne skribents krav om realistiske lydtryk heller ikke ganske foreneligt med ellers veldesignede små prut-enheder som dem fra Scan-Speak. At jeg finder dem uinteressante og ganske ligegyldige og totalt overflødige er i den sammenhæng vel både ganske indlysende og endnu mere ligegyldigt.

Ligegyldigt er det naturligvis osse, at nogen som trådstarteren eller nogen andre der på hifi4all ikke ved, at man bare har smidt defekte højttalerenheder i skraldespanden. Når ingen længere rigtigt og positivt ved noget om nogenting, så er summen af den kollektive uvidenhed jo alligevel tilnærmet konstant.. Vi bliver nødt til i dag at kvalificere med “tilnærmet”, for netop i dag ser vi faktisk i denne tråd en helt fornuftigt indlæg fra en, der kalder sig “Nesdam”  Der simpelthen MÅ være gamle Nesdam fra Vifa, for hvorfon mon ellers man ikke kan finde ham på Krak blandt iøvrigt sølle seks 6 andre “Nesdammer” i DK?  Han har tydeligvis måttet lave en såkaldt “Niels Nørby”, opkaldt efter den københavnske “audio-original” fra Dansk Audio Teknik-tiden af samme navn. Der ligeledes forsvandt sporløst ud af hifi-branchenuden uden at lægge nogen fremtidig adresse. Givetvis ganske klogt og forbentligt med succes, da folk nu her flere årtier efter guruen forsvandt stadig udveksler tips om, hvordan nu kan finde ham. Så disse idioter kan plage den kære gamle mand yderligere. Stop dog, for Helvede, I har plaget ham rigeligt, det er derfor I ikke kan finde ham. Fårehjerner!

Nå, men denne “Nesdam” fortæller iøvrigt uden nogen kildeangivelse det for alle selv nødtøfttigt orienterede  fag-personer som denne skribent det uhyre indlysende, at  det for producenterne ikke kan betale sig at reparere højttalerenheder og han supplerer med det ligeså længe kendte faktum, at alt produceres som parti-varer. Når en produktionsserie er ovre er ovre så laver man ligeså lidt som en trykkerivirksomhed lige en enkelt bog mere af et tidligere oplag. Al produktion er således nyere historie på samme måde som de fleste mennesker, der har levet på Jorden, forlængst er døde. Fordi det altså ikke kan betale sig og det har det aldrig kunnet andet end i folks forskruede romantiske fantasier om skide højttalerenheder som udtryk for  kunst og anden ægte kærlighed. Man køber som elite-producent  altså bare et chassis et ikke nærmere defineret sted og klistrer en membran fra (i heldigste fald) firma Kurt Müller i og design foregår indenfor snævre og begrænsende rammer med beskedent småfedteri. Den dynamiske højttalerenhed er jo ligesom på det nærmeste færdigudviklet..
Tak, Nesdam, og må Gud gå med dig hvor du end er. Som denne skribent slap du tydeligvis ud af branchen tids nok til endnu at synes, at det er sjovt at lege med hifi.
Det må så være mange år siden, Michael, vi var squ heldige, vi to, lad os mødes en dag og snakke gamle dage! Og gerne med Henrik Thomsen, den gamle “svindler”!

At gøre folk glade eller sure..

Denne morgen sidder denne med sikkert ganske rette ydmyge skribent og roder med noget trælst og klistret stads. Fod Gud efterhånden hvilken gang ligger der et par Tannoy HPD 385A-højttalerenheder på bordet og sviner løs efter bedste evne. Og det gør de godt! De rudimentære rester af det originale skumophæng har nu en konsistens som tyske flødekarameller glemt i en forsvarligt lukket bil på årets varmeste sommerdag. Decideret klamt og skideirriterende at rode med det her, da de endnu klæbende småstykker er enormt svære at fjerne fra inventaret efterfølgende. Eller alternativt ganske let, hvis man altså skulle have en sjat trichlorethylen stående, som var Tannoys oprindelige vidundereliksir for denne service.  Man må jo huske på, at reglerne for arbejdsmiljø dengang på fremstillingstidspunktet var noget mere lempelige end i dag. Ja, man kan vel sige, at med det her skidegiftige anvendte affedtnings-og opløsningsmiddel her var disse regulativer  mest af alt ikke-eksisterende, og i dag ville man måske ligefrem kunne fremprovokere et missilangreb fra den noget “skvattede” præsident Obama, hvis man prøvede. Det vil vi så ikke risikere.

Ikke er der måske er meget at risikere, dertil er Obama blot en for oppustet “ord-skvaldrer” (mærkeligt, han skal jo ellers ikke genvælges). Et mindre sidespring. Derudover mener vi, at et missilangreb på Syrien er ren galimatias, det gør blot ikke Obamas hjernelamme og håbløse famlen mere rimelig. Hvis man ingenting agter at gøre skal man som præsident holde sin kæft. Og hvis tilfældigvis ER præsident, så skal man gøre det, man synes er rigtigt, og det uden snak. Fordi man er den eneste, der KAN!

Affedtning af gamle skum- og limrester er i det hele tage besværligt. For det første giver eksponering for trichlorethylen øjeblikkeligt livstruende lunge-ødemer og for det andet kræver indkøb lokal polititilladelse, der normalt ikke gives. Måske første del af denne forklaring måske i virkeligheden rækker rigeligt.. Derfor sidder jeg så i ordets allermest bogstavelige betydning og “fedter” med det her skidt eller rettere forsøger at affedte uden brug af skrappe og effektive kemikalier. Det en af de allermest trælse processer i vores lille virksomhed og hjælpes kun på vej af det faktum, at i baggrunden spiller vores senest anskaffede demohøjttalere, et sæt tudsegamle originale  Klipschorn. Hov, vi skal da vist snart til at uploade lidt billeder igen.. de spiller iøvrigt fantastisk godt (nej, de gør ej, siger fruen!)

Nå, nu ligger belønningen lige i denne reparation slet ikke i den relativt beskedne økonomiske gevinst forbundet med arbejdet. Nej, den ligger hovedsageligt i kundens efterfølgende glade og smittende smil, når han efterfølgende skal hente disse herlige audio-klenodier igen. Fortjenesten ved arbejdet kan så efterfølgende anvendes til at gøre lidt rent og så er alle glade igen, men mens det står på, er begejstringen nu noget begrænset..

Helt anderledes sure har folk på andre hifi-fora været over denne skribents mulige voldsomme diskrimination af jyder i sidste uges tekst i forbindelse med den mulige alternative økonomi i den danske hifibranche. Jamen herregud dog, ved I fjolser derovre østpå intet om den lokale møntfod herovre, den der med kærlighed (måske ligefrem FOR-kærlighed) kaldes for “jyde-dollars”? Næppe og der findes så vidt jeg ved ingen sproglige belæg for eksistensen af en tilsvarende valuta i det østlige Danmark. Måske et sandsynlighedsbevis for, at vi jyder bare ER klogere.
For de enkelte tungnemme, der ikke måtte have gennemskuet udtrykket, skal det forklares, at “jyde-dollars” IKKE kun er de penge, som éns kone ikke aner noget om. Nej, det drejer sig ganske indlysende om de penge, som SKAT ingenting ved om. Ikke indtil nu ihvertfald, ikke at det nødvendigvis ville være særligt vanskeligt at “tracke” alle de eksotiske (og dermed numerisk uhyre begrænsede) hifi-produkters vej igennem “fødekæden” her i Danmark. Denne vej er jo på samme tid ganske ligefrem og samtidigt ganske “kroget”..

Derudover har vi jo så mange gange tidlige påpeget den indlysende sandhed, at seriøs hifi-interesse i Danmark altså i udpræget grad heldigvis er en provinsiel interesse på nogenlunde samme måde som dødelige frontalsammenstød mellem biler (ikke mindre ulykkeligt men heller ikke mindre heldigvis) er. Der er naturligvis enkelte fra provinsen, der flytter til hovedstæderne uden nogensinde helt at fatte, at hifi squ da er for åndssvagt at bruge tid på i et civiliseret samfund. Hm. den skulle jeg måske selv tænke lidt over, helt tydeligt ikke for meget..
Nå, men hvis man skulle lide af akutte bunker af “jyde-dollars” og have ubærlig lyst til at brænde dem af på ligegyldig hifi, så kan man jo som forhåbentligt effektiv afskrækkelse læse med på en tråd på nerds.dk kaldet “Finlytterens sladderspalte” Læs den gerne fra ende til anden og hvis du derefter STADIGVÆK måtte have lyst til at kaste dig ud i den engang så hæderlige interesse hifi, SÅ er du altså behørigt advaret. OG du er udenfor  enhver tvivl fra provinsen og KAN betale med dine forhåbentligt mere end rigelige “jyde-dollars”..
Nå men det er vist bare at påpege det ganske indlysende, dette sidste, det kan folk da umuligt blive sure over. Eller kan de? Og ikke mindst at du er langt hinsides enhver nok så¨professionel psykolog-hjælp. Alene en grundig gennemlæsning  diskussionerne om netkabler og stikdåser turde være mere end rigelig indikation af roterende fis i kasketten som det vist hedder på jysk..

Sikkert ca. sådan ligesømeget som at glæde sig over den nærmest raketagtige stigning i salget af LP-plader på vinyl ikke blot i Danmark, men i hele verden. Hurra og tak for det da, stigning og anden rejsning er altid gode nyheder. Hvis de da ellers havde nogen substans. Og det HAR det her ukvalificerede jubel-pis altså STADIGVÆK ikke. Den samlede omsætning  i DK ifølge IFPI af vinyl-LP er omkring 4 mill. på ÅRSBASIS. Og med en anslået sandsynlig gennemsnitspris på 200,- pr stk. så taler vi STADIGVÆK om sølle 10.000 LP-er om året.  Ca. nok provenu til at drive en enkelt baggårdsbutik for en beskedes indehaver og en eftermiddagsdeng m/k, hurra hurra! Med andre ord skal der over 500 danskere til for at købe en enkelt østeuropæisk skodpresning. Nødvendigvis “skod” fordi udover det problematiske i at der ingen support har eksisteret på det nødvendige  LP-skæreudstyr fra Scully, Ortofon og EMT i over 20 år, så er al know how forlængst forduftet.
Er det ikke noget med, at man bruger digitalt delay i nutidens skæreproces for OVERHOVEDET at få lavet pladen uden rillehop? Åh jo! “Analogue Rules”, pis mig på patterne!

Bekymringer

Det er muligvis et af mid-alderens uundgåelige problemer ikke at have tid til selv livets allermest væsentlige ting. Det er i det hele taget en forbandet epoke af livet ikke mindst derved, at at alt tilsyneladende blot accelererer meningsløst afsted omkring en og man blot selv følger med uden tilsyneladende rigtigt at komme nogen steder alligevel. Som en tur med London-metroens “Circle Line” Det var måske det Shakespeare mente med “Much Ado About Nothing”, han var ihvertfald englænder, så om nogen måtte han vel have haft styr på den slags trivialiteter..

Nå, men tilsyneladende klarede vores lille  kompagni revisor Anders`besøg med sin “revisionistiske tætte-kam” (nå det hedder det muligvis ikke,  men derfor klarede vi det nu alligevel)  Til gengæld har vi så tydeligvis forsømt alt muligt andet imens (og så behøver vi slet ikke ty til kærligheden), nj, vi har heller ikke haft lyd igennem hverken de aldeles frænde- og hjørneløse Klipschorn-højttalere eller vores nye McIntosh MC2200/C29 kombo. ren jammer faktisk.
Derfor må vi i dag bede om forståelse for, at denne plads selv efter sædvanlig standard er noget “tynd”, i dag SKAL der altså lyd på.
Derudover er vi osse en smule svækkede åndeligt af at følge med i den danske hifi-branches selvskabte deroute. For eksempel ER det da noget af en øjenåbner (og især i forbindelse med en nylig debat om alle de mange på forunderligste vis  kvitteringsløse ellers ganske spritnye danske highend-produkter) at se en annonce for en Mcintosh CD-afspiller på hifi4all.
Én ting er, at de mere landlige dele af Jylland er delvist momsfritagede, sådan har det vist altid været. Og så lang tid folk har gået stille med det, så har ingen jo taget særligt anstød af noget, det har vist været accepteret som de lokale sproglige dialekter. Det har jo osse krævet nogen diskretion og et minimum af almindelig sund fornuft at handle på denne delvist skattefrie vis, ellers er det potentielt problematisk. Derfor er det da absolut interessant, når man i sin kedsomhed “klikker” forbi en McIntosh-annonce på hifi4all, hvor der står cit:
“købt i maj 2011 direkte hos den danske importør. Derfor ingen garanti/kvittering” 
Der er altså nogen derude i den mørkere del af Gylland, der ikke helt fatter “spillets regler” Om det så er importøren eller kunden skal vi ikke tage stilling til her i den mere oplyste og ikke mindst skattepligtige  del af Jylland. 

For jo, vi skal betale en forfærdelig masse skat, havde vi blot boet i Herning, så kunne vi måske være sluppet billigere når nu åbenbart andre kan. Hvis de altså kan. Til en start skulle man måske sikre sig lidt andre kunder..
Ham her kunne da måske vise sig at være en af de helt dyre af slagsen.


Så må den squ være dårlig, den JBL!

I dag er det så i lighed med alle andre dage den første dag i resten af livet. Den adskiller sig dog alligevel en lille smule fra alle de andre gode dage derved, at det samtidigt er den første dag i vores lille familie-firmas nye regnskabsår. Det betyder så , at revisor “Falkeøje” Anders vil beære os med sit besøg og kontrollere, at alt er, som det sig hør og bør. Det vil så afgjort mene, men ved det dog først lidt senere på dagen. Derudover kan vi godt allerede nu afsløre, at på jydsk ser det altsammen meget godt ud. Ja faktisk en del mere end det, stadigvæk på jydsk..

Helt så godt ser det bestemt ikke ud for den nye JBL 4312E studiomonitorhøjttaler, ihvertfald ikke hvis man skal tro lille Kim Olsens anmeldelse på nerds.dk. Og det skal man nu sikkert nok, for Kim er det fremmeste eksempel på en JBL-“fanboy” (denne nyligt tilkomne skribent indenfor tilbedelsen af JBL absolut ikke undraget) af alt JBL og produkter fra Harman-koncernen generelt. Til tider har det virket urkomisk at opleve Kims enorme begejstring i sine mange tidligere tests for aldeles ligegyldige produkter fra denne multinationale audio-mastodont Harman, der som alle andre lignende tilfældigt-sammenbragte finansielle konglomerater arbejder uden andre idealer end alle andre. Det, der hedder “penge” og det er der naturligvis intet galt i, men jo måske nok heller ikke noget særskilt ædelt.

Nå, men nu er JBL så barslet med en ny studiomonitor til omkring 16 k. for et sæt, som Kim virkeligt giver grovfilen. Og når han gør, så må de eddermaeme være dårlige eller osse har den lille fyr blot mistet troen på Harman d. 1, kongen af audioverdenen. Det første er til at leve med, trods alt er markedet for mellemstore mellemdyre passive monitors kommercielt stendødt. Det andet er dog næsten hjerteskærende forfærdeligt, ja man kommer til at tænke på alle TV-realityprogrammerne om de frafaldne fra Jehovahs Vidner, der mister al identitet ved at forlade sekten.

Og inden vi nu gør os sårbare for beskyldninger om overfortolkning af lille Kims ord her, så ER det altså første gang af uhyre af uhyre mange andre tidligere gange, at han svinger sig op til at udtale sig kritisk om noget fra JBL og Harman. Så jo, man kan sagtens bruge den her anmeldelse til noget. Enten (og det er nok det sandsynligste), så er den her nye højttaler noget mageløst bras ELLER osse har lille Kim blot tabt troen på, at JBL og Crown er den permanente garanti for audioperfektion. Det sidste er næsten ligeså hjerteskærende som hvis alle verdens mormoner opdagede, at selveste profeten Joseph Smith slet ikke viderebragte Mormons ord, men  i virkeligheden bare havde kopieret en lokal telefonbog.
Hvordan kunne I dog nænne det, dumme Harman? Og mod lille Kim, der ellers så længe har været jer så nærmest fornuftsstridigt tro og tjent jer så godt som nogen ridder Lancelot (læg mærke det det uhyre elegante rim her). Tal igen om kapitalismens iboende logik!