Messe for en messe

Nu er denne skribent som vel efterhånden de allerfleste bekendt af særdeles ydmyg herkomst, og derfor var det naturligvis med passende andagtsfuld bæven, at jeg ledsagede min skønne frue på den nyligt overståede hifimesse i Århus. For den foregik på noget, der skulle forestille at være et af byens fornemste hoteller, angiveligt med en aura af fornemhed, selveste Hotel Royal.

Det var nu ikke akkurat det royale islæt, der ligefrem plagede dette noget lurvede og temmeligt nedslidte hotel, der forende en sølsom dunst af fordums frønnet storhed med nyligere fup-moderniserings-lignende tiltag med passende bidrag fra formaldehyden i spånpladerne. Ikke akkurat en oplagt sag for folk med følsomme næser, men nu var det jo så heller ikke derfor, vi var kommet. Helt præcist hvorfor vi besøgte dette gamle skod-hotel med sin sandsynlige storhedstid tilbage omkring den første dronning Margrethes velsignede regimente ved vel kun den almægtige Gud skulle det vise sig.

For bag alle falbeladerne og alle de gamle tæpper dekoreret med utallige æoners pletter gemte der sig slet ikke en luksus-lydoplevelse i såkaldte luksuriøse “suiter”, som pressematerialet ellers havde lokket med. I stedet var udstillerne henvist til noget, der i størrelse omend så udpræget langt fra i kvalitet vist bare var i almindelig nutidig standard-størrelse for bedre hoteller. Og netop “bedre hoteller” er det ganske lette at finde hvis man næste gang ønsker at finde en udstillings-baggrund, som forlener iøvrigt for det allermeste ret ligegyldige audio-produkter med en ægte aura af luksus.

Nå, men vi kunne så efter en god times tid dernede med hyggelige gensyn til alt held tage hjem og skifte tøj og tage et bad, så alle de kemiske rester af århundreders mølkugler kunne fortage sig. Men inden denne lykkelige stund skulle vi jo så altså igennem udstillingen.
Det gik nu heldigvis ganske tjept, for min statelige frue lod sig ikke lokke til at tilbringe mere end et minuts tid i de særligt ilde-lydende “suiter”, som der var flest af med små højttalere, som spillede langt hinsides deres “comfort zone”, der så må have været ganske overordentligt lille, da der intetsteds blev spillet spor højt. Kvinder er tydeligvis klogere end hifientusiaster, men nu skal der jo så heldigvis heller ikke ret meget til-

Der var så osse undtagelser, som spillede helt skikkeligt men for en sjælden gangs skyld var der absolut ingenting, der rigtigt rykkede for fruen (og dermed denne skribent), men nu er konen nu osse ynder af elektrotater og gennemsigtig mellemtone. Og netop elektrostater var der jo ikke meget af. Det kunne have været sjovt at høre de store JBL hos Bülow, men de spillede ikke mens vi var der, men mon ikke de har været fine. Fine var til gengæld ikke de sjove JBL-kombinationer fra PBN Audio med deres sjove og uhellige kombination af bulderbas og knaldhård diskant fra de ellers glimrende højttalerelementer, der anvendes.

At en JBL 2235 15-tommers bas ikke nødvendigvis excellerer i små lokaler er en kendt sag og grunden til, at denne skribent for ikke alt for længe siden skrottede alle sine tillige med fætterem, 18-tommeren 2245, men orv. hvor kunne det da buldre i bassen. Og netop i den henseende var PBN da godt nok kongen på udstillingen. Men at det skulle lyde så skrigende i diskanten giver til gengæld ingen mening og kan dårligt tilskrives rummet, men måske formaldehyd-dunsterne i lokalet bare har opløst de anvendte dobbelte plasticmembraner i den benyttede D2 driver? Men skidegrimt, det lød det ifølge fruen, og jeg er uhyre enig.

Nå, men som nævnt kommer der lidt mere i morgen, når der er lidt bedre tid. Vi skal til slut i dag linke til en udtalelse fra en lokal udøver i en udbredt sportsgren, der vel retteligt bør kvalificere til noegt af det afgjort mere idiotiske, som der nogensinde er udtalt i en kamp, der endte uafgort 0-0:
https://stiften.dk/agf/AGF-anfoerer-Ville-hellere-have-vundet-4-3-end-holdt-nullet-igen/artikel/501745

Tirsdag med update!

..er hermed officielt den nye blog-dag på denne side. Der er ganske enkelt ved at udvikle sig en cyklisk tilbagevendende logistikpukkel her mandag morgen, som kræver ufortøvet handling.
Men ellers vil vi blandt andet i morgen forsøge yderligere at bidrage til den forhåbentligt allerede temmeligt hysteriske forventning til den kommende weekends store eksklusive hifi-udstilling her i byen. Jeg husker ikke, at der udover tåbelige hifi-tilstedeværelser på endnu mere tåbelige livsstilsmesser har været en siden de glorværdige dage i 1980-erne i Kongreshuset.

Vi kan så håbe, at arrangøren Bülow Trading får sine penge ind fra udstillerne, det ville jeg nok ikke selv spille 100% på. trods alt er denne mere specielle del af branchen ikke akkurat eller ligefrem på nogen måde nødvendigvis præget af normale pengestrømme. Selv den mest kursoriske finansielle analyse på det reneste og skæreste amatørplan af mange af udstillernes regnskaber vil selv for det mest ukritiske øje udstille forretningsmodeller, der umuligt kan eksistere. Og for nogen af dem endda i ganske mange årtier.

Men prøv for sjovs skyld at skrive et par af udstillernes navne med “proff” bagefter, så kommer regnskaberne frem for så vidt de overhovedet er offentlige. Og når man ser dem, så kan man måske bedre forstå, at en hel del af de øvrige udstilleres regnskaber  IKKE er offentlige. det er tydeligvis en hård branche, som vi heldigvis ikke selv er i. hvor tydeligvis ingen har noget at lade hinanden høre.Vi er vist bare tilbage i den klassiske økonomiske problematik med, at “falske penge på markedet øjeblikkeligt fortrænger de ægte”, som det vel kan omskrives til.

Nå, der er der jo ikke noget nyt i, man har alligevel i mange, mange år kunnet se masser af high end produkter (vel nok i virkeligheden de fleste) være til salg i importørens/forretningens nærområde med detaljeret angivelse af alder på produktet og uvægerligt original emballage men pudsigt nok oftest uden kvittering. Om det så skyldes særligt gunstige købspriser er selvfølgelig en mulighed, men der er naturligvis osse andre. Eller nærmere, der er vel kun EN anden mulighed. Det var vist bare den igen om “follow the money”..

Imens der ventes kunne man måske passende overveje dette herlige luksusprodukt fra Lauritz.com. Hvordan dette håbløse produkt fra et for over 30 år siden krakket firma kan have en “deLuxe”-status eller nogen syg hønsehjerne kan vurdere dem til er langt hinsides min fattevne
Men måske kategorien “storskrald” bare ikke findes hos Lauritz..?
http://www.lauritz.com/da/auktion/acoustat-david-hafler-par-store-elektrostathoejttalere-mod/i4908986/

Konens længe ventede dom!

Så var det i går i sygdomssvækkelsens forhåbentligt for denne gang allersidste fase, at fruens dom faldt over den senere tids muligvis små-hysteriske Vitavox-betagelse hos denne skribent. Og det var bestemt en overaskende en af slagsen, faktisk så overaskende, at man måske kunne have mistænkt det kære væsen for at snakke mig efter munden som utallige andre koner i denne småsyge hobby helt givet traditionelt har gjort. For at få fred for deres ubegribeligt manisk-barnlige mænd med deres små dimser, som det efterhånden er ved at blive til.

Nå, men ligefrem små dimser taler vi altså ikke om her. Ganske langtfra endda. Først blev fruen bænket foran vores stue-Thunderbolts med det gigantiske 15-cellers 220 hz horn ovenpå. Og mens hendes ansigt under sidste uges tilsvarende seance  afgjort lignede det, der i min barndom af mangel på bedre betegnelse eller viden om verden  derude på den lille ø blev kaldt “hønse-røv”, så var det heldigvis helt anderledes positivt denne gang. Faktisk mente hun ligefrem, at det efterhånden var blevet rigtigt godt med lidt mere end gevaldigt nødvendig fiflen med fasen i systemet. Og integrationen er blevet rigtigt fin mellem enhederne trods det altid lidt problematiske 12 db/oktav passive filter, der jo nødvendigvis forårsager visse unoder både fra bassen og driveren omkring delefrekvensen, da der jo er ganske betydeligt uønskede bidrag fra begge over og under delefrekvensen. Og det slører ganske svagt stemmers position, men ellers er det squ vældigt meget fint, når Johnny Cash´gravrøst kvækker ud af kasserne dernede fra Hades`huler..

Sådan noget fase-fis er selvfølgelig til at undgå eller ihvertfald minimere med aktiv deling, som jo så nok må være næste trin og det er der en anden grund til. For fruens dont var slet ikke afsluttet efter en aftens stue-lytning. Nej, i går mandag blev hun så dommer for det foreløbige højdepunkt i vores tilsvarende kælderprojekt omhandlende det andet store Vitavox system, vores helt aktive 4-vejs fuldt hornladede Black Nights. Og så kan det ellers nok være, at fruens glade og strålende smil på det yndige halvmåne-ansigt kom frem, så det lignede en blændende måneformørkelse på en solrig sommerdag. For hun kunne tydeligvis rigtigt godt lide det, som hun hørte.

Ja, faktisk udtalte hun, at det for første gang i verdens-historien  var lykkedes at samle noget, der på afgørende punkter helt kunne matche vores store ATC SCM 300 oppe i stuen. Og det faldt og falder ganske sammen med denne skribents lytteindtryk-det her er squ blevet rigtigt, rigtigt godt. Og denne gang er der så et aldeles ubestikkeligt sandhedsvidne på det. For det skal jo osse med, at for fjorten dage siden “dissede” hun aldeles samme system med samme komponenter i en anden programmering af højttaler-controlleren fuldstændigt og aldeles og fremsagde dengang dommen, at det var som om der lå en dyne over højttaleren.

Og det gjorde der givetvis osse, for som tidligere beskrevet, så beskrev hun 2 stk ganske løse drivere med et deref følgende aldeles forkert kompressionspunkt i et system med helt forkert delay. Så høre kan hun altså godt og denne herlige gang hørte JEG så det samme. Nemlig et fuldt hornsystem med homogen lyd, som jeg aldrig før har hørt bare nogenlunde ligesådan.Det var en stor dag, var det.

Nå, men nu kan vi så vente tilbage til en afslappende uge her på “fabrikken”, hvor aktiviteten traditionelt er begrænset. Og det giver os jo mulighed for at læse lidt med på forskellige lokale audionyheder af den afgjort mere grinagtige slags. For faktisk har denne skribent på trods af betydelig gransken i hjernekisten aldrig kunnet finde magen til ufrivillig audio-komik. Det her markedsføringstiltag er simpelthen så skide-amatøragtigt, at man må sig undre, men måske der er flere derude som denne skribent, der måske undertiden kunne bruge lidt professionel hjælp.

Nu tør jeg ikke uden tilladelse citere fra hifi4all, og den tilladelse vil jeg givetvis aldrig få fra sitets noget kolerisk-hysteriske ejer, men jeg kan da altid henvise til dette korte, klare og fuldstændigt fantastiske “skriv” fra Scala Hifi om de sikkert udmærkede højttalere fra lillebitte-put foretagendet Neat Acoustics. der trods deres afgjorte garage-status (Check dem eventuelt i Companies House, UK) alligevel kun ansætter tydeligvis fallerede musikere (da de jo ellers nok ville finde på fornuftigere ting at lave) Osse grundlæggerens musikalske aktiviteter er sin detaljeringsgrad afgjort et godt hjerteligt grin værd. Og hundredevis af timers lytning med alle genrer og bla. bla. bla men nyd det: Det er kort og koncist og sigende for branchens bekymrende, ja vel ret beset fortvivlende intellektuelle standard:
http://www.hifi4all.dk/content/templates/nyheder.asp?articleid=3341&zoneid=1
Så næsten grimrianerne fra Angels Audio på samme auktionsside, der prøver lykken med forhåbentligt samme held som tidligere

Amsterdam?

Nu er mandlig misundelse jo en kedelig ting og vel aldrig kedeligere, end når den ubetinget rammer én selv. Altså på den misundende side, vi taler trods alt om en af de 7 dødssynder, så helt bagatelagtig kan følelsen vel ikke være. Og selv om den bibelske etymologi er noget vævende omkring den egentlige oprindelse af disse kedelige menneskelige egenskaber, så er følelsen nu både kedelig og reel.

Når man nu som denne skribent har opnået en efterhånden ganske anselig alder, så føles det unægteligt som en slags “gåen i barndom” at opleve akut misundelse. Og denne gang er det så ikke på ham pamfilen Hans Henrik fra barndommens univers, nej det er meget værre. nemlig en beklikkelse af denne skribents gyldne ører, simpelthen det værste, som kan overgå en livslang dedikeret hifi-fjollerik. Og det værste er, at ham fyren, som denne skribent så sørgeligt misunder, givetvis er en gangske flink fyr, som jeg aldrig nogensinde har mødt. men derfor kan jeg altså dårligt “have ham” alligevel.

For det er naturligvis helt håbløst at kalde HAM for “..the best ears in the business”, som der skrevet står på Gamuts hjemmeside, for det er jo naturligvis MIG, der har det prædikat. Hjemmesiden kalder ham osse for “..the hifi whisperer”, men den betegnelse må han nu gerne få lov at beholde, der er intet hviskeri her, hvor der spilles højt-HØJT!! Sådan noget sludder må næsten tangere uredelig markedsføring eller hvad? Under alle omstændigheder må en virksomhed med en sådan kapacitet vel forventes at koste kassen?

Nå, men heldigvis ligger trøsten lige for, for på trods af chefkonstruktørens bevisligt ganske ufortjente “gyldne ører”-status (MIG; MIG!), så er grunden til, at jeg overhovedet så denne side, den relativt triste, at Dantax med mit gamle hyggelige bestyrelsesmedlem John Jensen fra en forlængst kuldsejlet inkarnation af Dansk Audio Teknik netop har overtaget Gamut. Og altså dermed Bennos fantastiske ører. Der er blot en smule mystik forbundet med købet, for det understreges overalt i pressemeddelelsen, at ..”investeringens størrelse (altså købsprisen for gamut red.) alene udgør et beskedent beløb” og at det skyldtes, at “..bank og bestyrelse havde besluttet sig for at afvikle Gamut”

Se, den her sidste oplysning tror vi bestemt på, selv om det vel ikke er normal praksis direkte at understrege ved overtagelsen af et såkaldt high-end brand (hvad det så er udover prisen), at man har fået smidt det i nakken.For det er jo det, man har. Nå, men måske Dantax kan skaffe det vel efterhånden noget aldersstegne varelager fra de gamle gode Goller-ejerskabsdage af vejen. For det var vist dengang den største kreditor, producenten af gamuts kabinetter, der overtog butikken, tydeligvis uden helt at vide, hvad man skulle gøre for at få sine penge i det dengang snarligt kommende konkursbo ind igen.

Nå, men vi kan da håbe, at gamle og snu John Jensen  fra Dantax ved, hvad det er, han går ind til, men det gør han nu nok. Med snart 50 år i branchen kan manden såmænd nok kende en lort, når han ser en. Og se bare, han har jo for eksempel ikke overtaget det noget pudsige mikrolillebitte nedlukkende firma, Alto. For hvis der nogensinde i hele branchen har været noget, der i den grad LIGNER lort, så er det squ da godt nok disse håbløse produkter fra Bøvlingbjerg:
http://www.lauritz.com/da/auktioner/hoejttalere-surround-sound/c246/?FLId=1
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det dem, der hedder “Angels Audio” på auktionen. Værre skamstøtte over kikset højttalerdesign har jeg da godt nok aldrig set. Der er bestemt vide grænser for smag og behag, men helt herud i det allermest nordvestjydske rækker de altså ikke! Nå, men trods mange gentagne forsøg på salg på adskillige auktionssites udebliver køberne ganske, så lidt retfærdighed (smag?) er der da til endnu.
Ellers står dagen på snart at blive frisk til en messe-udflugt til Amsterdam, juryen er stadig ude vedrørende dommen..