Virker “appeasement” på dødskulte?

Intet er vel så afskyeligt for de sande rettroende indenfor enhver trosretning, når én i menigheden mister troen. Hvad det så er, man tror på, navy-blå frimærker med marine-motiver, hvide italienere, eller angorakaniner eller Muhammed, er fuldstændigt ligegyldigt, det menneskelige reaktionsmønster er altid det samme: Siger DU med din afskyelige, sekteriske og dybt afvigende  adfærd, at VI ikke er gode nok?? Ja, det er vel det, man gør, ved at melde sig “ud” af et fællesskab uanset hvor sygt det så er Og det er så osse det, som den kætterske lokale hifi-entusiast Pierre Roland nu for anden gang prøver på.

For ikke så forskrækkeligt længe siden satte han sit hifi-anlæg til adskillige  hundredetusindlapper til salg til stor rædsel for de få “hifi-frelste” For tænk dog indirekte  at påstå, at man ikke behøver fylde den lille lejlighed med skrammel for at kunne høre de samme få skiver, der bedst flatterer lyden. For det GØR man jo, GØR, GØR GØR!!! Uha, jeg kommer ligefrem selv lidt i tvivl her. Nå, heldigvis ligger Jens Memphis´mesterværk fra 1975, “Bolværksmatrosen”, på SME-pladespilleren hernede, og der må man vel med rette kunne sige, at kvaliteten af musikken er noget bedre end datidens noget beskedne tekniske formåen i det nordjydske Quali Sound-studie. Det får jo ligesom fokus til at falde på plads på det eneste rigtigt vigtige, som er, at denne plade blev afspillet dengang, denne skribent havde besøg af den undeskønne frøken Dahl Olsen. Altså for allerførste gang, endelig ikke noget med at HUN var skøn DENGANG, det er hun naturligvis stadigvæk-som musikken!

Nå, nu er markedet for brugt “show off” bralder-hifi heldigvis noget begrænset, så i første forsøg lykkedes det kun for Pierre at slippe lidt af med lidt af sagerne. Det har givetvis ikke været et hit hos konen at skulle forklare, at man havde fyldt et rum op med dyrtkøbt isenkram, der så blot nu ikke kunne spille, da der nu rent faktisk manglede noget. Derfor gik stakkels samspilsramte Pierre så atter ombord i den veritable “slave-galej”, som high end hifi alt for ofte er. hvor man må arbejde for at købe ting, som man allerede inden de ankommer er i tvivl om nu er acceptable for menigheden. For blot et par måneder siden brugte vores mand her så 100 k-plus kroner for at forsøge at genvinde den sande tro OG naturligvis osse respekten i den tiltagende fåtallige gode hifi-menighed. Det var dengang ingen grænser for, hvor godt det lød og hvor godt alting var, men det var så tydeligvis dengang.

Nu, blot et par måneder senere, er der så atter en ny (eller ihvertfald et behjertet FORSØG) på “renselse” på vej fra stakkels rådvilde  Pierre, Det er jo umiddelbart ganske trist menneskeligt set, men fører givetvis til en større erkendelse af, hvad der er vigtigt i tilværelsen. Det eneste triste er vel i virkeligheden, at samme Pierre skulle gennem så mange iterationer af diverse “Se min nye papkasse”-tråde, inden han fadt det sande lys udenfor hifi-tossernes kreds. Og for hver gang han således bekræftede sig selv og andre i den eneste sande tro på “high end hifi”, så gjorde han det naturligvis samtidigt sværere og mindst mere ydmygende for sig selv og skulle sige stop.

Nå, det har han så (igen) gjort nu, og man må vel formode, at der denne gang ingen retræte-muligheder er. Heldigvis venter det klare forårslys derude for enden af tunnelen poå Norsminde-kanten, Pierre! Problemet bliver så måske bare at komme af med sagerne, for i hifi-krisetider som disse er der forfærdeligt få ting, som folk virkeligt ønsker. Og jo værre krisen og tvivlen og usikkerheden, jo større er tendensen til at søge det sikre. Tag for eksempel McIntosh, som vi selv altid har haft et “blødt punkt” for. Eller hvad det nu er der er “blødt”, hifi og sex har jo adskilligt flere  fællestræk indenfor begrebet “auto-erotik” end det måske lige er komfortabelt at erindre.

I dag som normalt er der intet McIntosh til salg i Den Blå Avis. Til gengæld er der en del, der forsøger at “tørre” deres forskellige fejl-køb af på nuværende ejere af McIntosh, da der er MASSER af annoncer om BYTTE. TIL McIntosh, forstås. Det er sjovt nok aldrig den anden vej rundt.Hm, dejligt at vide, at man selv er med i den helt rette eksklusive “hifi-tro”, der tydeligvis ikke rigtigt optager nye medlemmer Æv-bæv alle I stupide hifi-hedninger derude, der tror på det falske evangelium om de “tykke forplader”, HA! VI har den uantastede og sande tro. McIntosh-kulten har sejret-alt andet er ynkeligt og vederstyggeligt kætteri!

Nu har vi mange gange på det skarpeste advaret mod det indlysende selvmorderisk/ødelæggende i at efterstræbe noget (hifi eller anden tro) med alt for overdreven ildhu. Sådan noget ender altid med et brag, om det så er hjulpet på vej af et bombebælte eller blot gevaldige doser af selv-forblindelse om at den sande “hifi-lykke” lige ligger på den anden side af den næste nyanskaffelse. Der er desværre altid LIGE en hifi-bakke til som man bare lige skal over  som dem langs den irske vestkyst og det varer så lige til man uforvarende kører ud over kanten ved “The Cliffs of Moher” hvor landet desværre slipper op og Atlanterhavet begynder  og som Pierre falder ned i afgrunden.  Alt, alt for meget “gas på” alt, alt for længe ender galt! Sand selvmords-dødskørsel.

Man kan blot her fra sidelinien med vemod betragte tingenes galskab.High end-hifi er bestemt ingen spøg  og er som anoreksi: Vanskeligt at behandle  og når man så tror, at det er ovre, så begynder det bare som med Pierre igen indtil det så går over helt engang. Man kan acceptere det eller behandle, det gør blot ikke den store forskel blot usikkerheden og den psykiske ustabilitet er tilstrækkelig.
I den henseende ligner interessen for high end hifi andre halv- og helreligiøse “dødskulte” Det er først godt, når det er helt forbi. Turen derhen er intet, målet er alt. Og det er altså IKKE musikken, vi taler om, det er den endegyldige illosoriske respekt fra de ANDRE rettroende.
Det er vel sådan lidt den ideelle recept på et gennemført spildt liv eller hvad? Som når kvinder og børn som det mest dagligdags i verden ifører sig det sidste rummelige og givetvist gennemført tækkelige klædningsstykke over bombebæltet?

At forstå sådan noget er svært for denne skribent. For burde hifi ikke være en behagelig fritidssyssel med muligt løfte om et (lidt) bedre musik-liv? I stedetfor den alt for hyppige tvangsmæssige halv-religiøse og selvmorderiske adfærd, hvor der aldrig er plads til den mindste tvivl?
Hold dog en pause fra den frenetiske skribent-aktivitet,derude og spil en plade!
Ellers ender I altså som Pierre, “hifi-dødskultens” seneste offer! Hvis han altså som tilsvarende frihedshungrende frafaldne fra Jehovahs Vidner kan modstå de lokkende toner om han ikke godt lige vil prøve igen…Sommetider er det nemmere at være kætter som ofte med Islam, hvor der aldrig er nogen vej hverken tilbage eller frem for den sags skyld.

PS Iøvrigt er vi blevet klogere mht “proveniensen” (orv, vi er vist lidt søgt sprænglærde i dag) af et af de “debat-frø”, der indgik i en nylig debat om Mads Buchardts fine små højttaler-æsker.
Uden at han overhovedet gav sig til kende som sådan, så viser det sig lidt tilfældigt for denne uvidende skribent, at debattøren “balbrech” er identisk med salgs-og marketingdirektøren for selveste SB Acoustics, Bo Albrechtsen. i den sammenhæng kunne det jo være sjovt at vide, hvilke graverende fejl der var i de indrømmet blot “kvalificerede gætterier”, som denne skribent fornyligt begav sig ud i. Øjensynligt ikke nok til at korrektion var påkrævet.:

Hu hej, vilde dyr!

I dag vil vi indlede med atter et af de utallige udtryk, der er på vej i den store kollektivt-sproglige “Glemmebog” Vores bedste gæt er dog, at der er specielt galt i Danmark for så vidt da det vistnok i den angelsaksiske sprogtradition stadigvæk kun er irlænderne, der ikke korrekt kan skelne mellem adjektiver og adverbier. Nå, men det har de så heller aldrig kunnet, selv om det måske er en noget sølle trøst. Sproget er aldrig så godt, som man til enhver tid  kan håbe på, men til gengæld med statsgaranti bedre, end det er i morgen. I Danmark altså.

Nå, men kan alligevel sommetider på diverse fora finde eksempler på på “spændende” sprog. Enhver må selv forsøge at få mening i følgende citat, en mening, der ganske er undsluppen denne sørgeligt intellektuelt-mindrebemidlede skribent:
Ved “forbuger” (lytter) i din meta-model kunne der være en kontekstuel cirkel ifa. akustik, og så skulle der fra kommunikationsteori være forudsat en såkaldt “performativ attitude” hos forbruger (bla-bla-ord for “alene forståelsesorienteret” uden anden/andre agendaer i lyttehandlingen).
Sig så ikke, at der ikke periodisk færdes store ånder i den allerede hyppigt noget “åndede” hifi-verden. Det må være sådan en slags “neo-skolastisk-teologisk” tilgang til verden med nogenlunde samme reelle forklaringskraft som det der “lean”-pladder. Som oprindeligt gav mægtigt god mening for Toyata, der på den måde kunne tørre alle lageromkostninger af på underleverandørerne, men som for denne skribent er håbløst at “universinalisere”

Nå, men ellers så klikker mails og SMS-er ind i en lind strøm, så de første akutte morgen-leveringer ligger klar. Bunker af kameraer og optagere og trådløse mikrofoner og alskens andet isenkram skal leveres asap, så tiden er noget kort her til morgen. Dog skal vi lige beklage for vores få eventuelle “fans” derude, at vi ikke kom på Supertræf i weekenden. Det så da ellers fornøjeligt ud, selv om det nu osse er beklemmende at se stakkels skikkelige Troels fra Amfora Musik sidde der på mikro-messen  og forsøge at sælge den Hartvig-pladespiller og den BFA-forstærker, som han hjemtog specielt til en sønderjydsk fantast og almindelig narrehat, der så ikke lige levede op til sin del af aftalen. Den med at “slippe skejserne”

Nå, men Troels vil så forfærdeligt gerne af med det de ganske usælgelige og sørgeligt specielt-ukurante sager der, og det kan man forfærdeligt godt forstå. Det er den slags personer som mr. “X” dernede i det sydvest-“jydskeste”, der ene og alene med deres syge fantasteri ganske egenhændigt  kan medføre underskud hos disse små virksomheder. Det kostede som muligvis visse kendt osse Holm Acoustics dyre lærepenge at møde denne mand. Og altså ikke bare afskrivninger, simpelthen TAB på den endelige bundlinie.

Nå, men det mest forstemmende er det vel at se vor gamle ven Troels gøre sit bedste for at slippe af med “lorten” som sikkert er fine ting, der blot er absolut er absolut “minus-efterspørgsel” efter. Først prøver han forgæves at forsøge at sælge sagerne til halv pris, men det går så ikke heller i et noget deprimeret og overfyldt high end hifi-marked. Og så udtrykker vi vist markedssituationen en smule mildt..
Nå, men så kan man jo prøve et halvere prisen igen, og det har han så gjort , og det er vel fornuftigt nok i en klassisk økonomisk “udbuds/efterspørgsels”-model. Og oveni har han så udstillet sagerne på det netop afholdte Supertræf, langt fra hjemmet.
Vi vil da så inderligt håbe, han snart kommer af med dette isenkram, men mon ikke bare han slukøret og tiltagende desillusioneret tog det med hjem til Lemvig igen? Som det vist skrives i Biblen, så er det noget med, at “The meek shall inherit the earth” og udover at vi gerne vil udstille egen sproglig overlegenhed, så aner jeg ikke, hvordan det lyder på dansk. Nå, men altså gode udsigter for Troels og ligesindede på den “lange bane” for fortjent succes selv om det så næppe bliver på denne side af evigheden.
Det er en hård verden for flinke mænd som Troels. Eller rettere, hifi-verdenen er, rigeligt overopfyldt som den jo er af mageløse fjolser.
Og så altså osse den  akademiske udgave af bare almindeligt-mælende, men til gengæld totalt uforståelige fjolser
Nå, kameraerne kalder!

Lidt reklame

Vi har ganske vist omtalt denne lille TV-“perle” for en del år siden, men dengang var det blot for sent at bruge oplysningen til noget, da den da allerede havde været sendt. Det er det så ikke denne gang, ihvertfald ikke endnu, da den først sendes på DR K på førstkommende torsdag.
.Vi taler om et af de mest fremragende afsnit blandt en hel del andre ligeledes ganske glimrende  af den hollandske serie med den mere end halvkiksede danske titel “Rejse gennem det 20. århundredes Europa” Denne gang er emnet 1980-erne og den britiske minearbejderstrejke. Denne fortælling rummer usandsynlige helte og helt usædvanligt stupide skurke og mennesker, der aldrig glemte. Heller ikke engang det, der ellers var al mulig grund til at glemme, og måske de i virkeligheden var de største helte i denne dramatiske fortælling om  svigt og magtmisbrug. Og bestemt ikke udelukkende fra Margaret Thatchers side, lige dette opgør var vel hendes stolteste stund i en tid, hvor England selv i skarp konkurrence med Anker Jørgensens ligeledes totalt kuldsejlede  Danmark var Europas absolut “allersygeste mand” Glæd jer til en afgjort journalistisk “tour de force” med helte og skurke i rent “Dickens`-k format” og sågar samme udseende.

Nå, lederne af Labour og “National Union of Miners” vandt som bekendt ikke, og det var i eftertænksomhedens klarsyn måske meget godt. For tænk dog blot, hvis Labour-leder Neil Kinnock og minearbejdernes formand  Arthur Scargill havde fået den magt i UK, som de så hardnakket attråede , med deres særdeles veludviklede anlæg for almindelig bjergsomhed og nepotisme, hvormed de senere senere så succesfuldt  begge grundlagde en betydelig millionformue (i pund altså) som EU-parlamentarikere?
Hvad der så for eftertiden er værst er ikke rart at tænke på.

Og i dag vil vi så vælge at springe højt og flot henover en tråd på hifi4all om signalkablers betydning. Herfra tror vi mest på betydningen af LÆNGDEN, da de for optimal virkning skal kunne nå. . Ellers er 20,- m. rigeligt ikke blot til det allermeste, til ALT!
Nå, men diskussionen foregår atter omkring betydningen af kabler. Det vel nok hidtil sygeste forslag fremsættes af lokale “Pierre” (gys, man kan squ risikere at møde ham), der mener, at alle kabler bare skal være af samme mærke, så er man sikker på super-vellyd (vi skriver med vilje ikke “producent” her, da få kabelfirmaer i verden producerer noget som helst selv) Aarghh!
Ellers skal alting efterhånden være “synergi” i en grad der gør alting totalt meningsløst. Alting betyder alting, ikke mindst det, der overhovedet for alle med blot en smule indsigt ingenting betyder overhovedet Der er uden undtagelse forskel på alting og som den tidligere anmelder på bladet High fidelity så  rammende udtrykker det, så er der ofte meget større lydmæssige  forskelle på kabler end der er på elektronik. Det var da vist godt, det blad gik på røven!

Nå, men her vil vi blot ryste på hovedet over den accelererende dårskab. Som består i, at alle rigtige hifi-entusiaster så uforsonligt insisterer på, at SAMMENKOBLINGEN af apparater KUN kan foretages af selvbestaltede provinsielle lyd-guruer uden ringeste tekniske viden, og alle spage ingeniørmæssige indvendinger mod en mere sober kabel-vurdering affejes kategorisk. Og ikke mindst det store uhyre i “Åbenbaringen”, den dobbelte blindtest, som alle entusiaster frygter mere end at møde et anlæg, der spiller bedre end deres eget perfekte. DET er ingen spøg altså!

Til gengæld så er alle de APPARATER, som de sætter sammen UVÆGERLIGT lavet efter almindeligt god ingeniørpraksis forsåvidt ingeniørerne da ikke har været usædvanligt inkompetente, som det osse ses, men bestemt mest i den absolutte high end. For så vidt altså en forstærker , der brænder af omgående som spritny  med eller uden belastning vel ikke med videre ret kan kaldes en egentligt ingeniørmæssig “tour de force” Selv om prisen er op mod en million eller i virkeligheden netop derfor.

Denne situation med kroniske “synergi-søgende” stakler er et interessant fænomen, men vist mest KLINISK. Som lemmingernes vanvids-vandringer mod døden er det her altså lidt håbløst. Alt er fuldstændigt relativt, alt skal høres i enhver kombination alle steder til evig tid. Og man kan ikke længere tale om noget som en perfekt gengiver”, da det, der kommer ind i apparatet jo ikke teoretisk kan være perfekt..Og anmeldelser og vurderinger og meninger selv fra kompetente mennesker er blot noget, man efter temperament og dumhed kan mene om, hvad man vil. Eller bare i den “Hellige relativistiske subjektivismes” navn afvise. For når man selv mener, at en højttaler med et nyt højttalerkabel i den ene side spiller meget, meget højere i den “nye” side end den anden med det gamle i endnu, så er det sådan det er, fordi JEG siger det Og JEG JEG JEG er jo ikke idiot uanset hvad jeg så er er.. Det gode ved det er så, at nær man blot selv er dum nok, så er der intet, der er dumt længere Bvadr!

Altså kun synergi med hensyn til TILBEHØRET,og KABLERNE, de færdige apparater er der ikke længere nogen, der tør kikke ind i. Nok strømkabler til titusindvis af kroner, bøsninger i apparatet til en femmer, uha nej, de er valgt med lydmæssig omhu af producenten, uha nej og ja!.
Der er der ellers nok af løsninger med anvendelse af absolut laveste fællesnævner. Og regn du ganske trygt med, du glade ejer af et Wadia-produkt, der nægter at tro, at Wadia vælger “stik fra nederste hylde” at det gør de. Med de økonomiske problemer Wadia har haft har de med statsgaranti taget de stik, der var de (FÅ) steder de endnu kunne få kredit.
At det så sikkert var samme kvalitet de brugte tidligere er så blot sandsynligt. Nå, men det kan så altsammen lydmæssigt “synergiseres” til perfektion af fjolser med “synergiske kabler”
Og hvorfor så egentligt fra producentens side lave et bedre produkt? Det ville vel svare til at udskænke bedre fadøl til de de entusiastiske AGF-supportere i den kommende fodbold-debut.
For hvis man er dum nok til at gå derud kan man vel osse fra Ceres`side trygt regne med, at de ikke kan smage forskel på rævepis og terpentin.
Og det kan de sikkert heller ikke. Eller høre så meget som de selv råber.
Mon det lyder bekendt for de flittigste hifi-entusiaster?

Vagns Radio og Steff Musik

For ikke så forskrækkeligt længe siden hørte vi på hifi-messen i København nogle halvsmå og ganske billige højttalere. Vi siger med vilje “hørte” i stedet for “lyttede til”, fordi folk i min alder gerne vil (eller måske snarere BURDE) reservere resten af et allerede langt levet livs sidste lykkelige stunder til at lytte til ting, der virkeligt fortjener det. De rigtigt gode! Livet er lige det korteste til ligegyldigheder for gamle mænd på 58 som denne skribent, og selv om disse højttalere spillede fint, (og jeg anede intet om prisen dengang), så var denne “høring” altså en af den slags mindeværdige lydoplevelser, som straks gik i glemmebogen. Det eneste positive ved det er vel, at hvis disse små højttalere så havde spillet decideret RINGE, så havde jeg sikkert sagtens kunne huske det, så det har de givetvis ikke gjort. Og da slet ikke i sammenligning med et par andre demonstratører, der leverede grueligt ringe lyd. Ja, et enkelt højtprofileret (læs: prissat) rum på udstillingen  var nærmest permanent mennesketomt. Men det var osse usigeligt rædselsfuldt, så det kan vi naturligvis ingenting sige om, det ligger vel i definitionen.

Nå, men i forhold til det værste på udstillingen  var disse små Buchardt-højttalere, som vi senere fandt ud af, at det var, såmænd ganske skikkelige til 4000,- stk. Og det er da sikkert stadigvæk, disse indonesiske Sinar Baja-kasser, som det jo er og var og hele tiden har været. Selv om hifi-historien jo ikke akkurat er helt overfyldt med succeshistorier om  primær-producenter af højttalerenheder, der har udviklet sig til succesfulde producenter af hele højttalersystemer. Og selv da danske Scan-Speak forsøgte på det, var de jo ved at knække halsen, da man jo ikke overraskende fremmedgør sige egne kunder noget ved at konkurrere med dem. Og så har vi med vilje brugt en “kommerciel eufemisme” her. Producenter passer på! Og allermest på konkurrencen fra egne leverandører.

Nå, men det smarte ved denne forretningsmodel, som unge Buchardt har (gen)-introducereter så, at den indonesiske producent Sinar Baja naturligvis ikke sælger direkte til slutbrugeren, nej, for det gør det danske enmandsfirma Buchardt Audio. Sinar Baja sender blot de færdige højttalere til Silkeborg, hvor højttalerne så mirakuløst bliver til danskudviklede Buchardt Audio-produkter. Vi skal for en forhåbentligt betydelig forøgelse af den desværre beskedne underholdningsværdi af dagens tekst inderligt opfordre til at google “Buchardt Audio” og så lige klikke på kortet til højre. Der er ud fra billedet af “street view” tale om et såre reelt eksempel på sober markedsføring med den store parkeringsplads i forgrunden. Det er tydeligvis et firma af uhyre beskeden størrelse, ikke ulig vores egen lille prut-butik.

Forretningsmodellen med at “re-badge” OEM-produkter er hverken særligt ny eller spor kritisabel. Ingen troede vel nogensinde på, at datidens højttalere selv med guldtrykt “Fona” på forsiden var lavet i baglokalet eller at “Studio Box” fra All Radio-kæden var selvudviklet akustisk genialitet. Det var billige kompetente OEM-produkter med en lyd, der matchede. Ikke grinagtig, men bestemt heller ikke himmelsk, Og det er så denne model, vi altid har set, der med Buchardt Audio har fået en lille business-mæssig “twist”

For i dag er det ikke længere nok at sige, at forbrugeren får et fantastisk produkt til en fantastisk billig pris. Det siger alle de andre jo osse, så derfor må “overliggeren for storytelling” altså lige hæves lidt.
Hjemmesiden for Buchardt er ganske typisk for en engelsksproget dansk hjemmeside. Det vil sige : Alt for smaskfuld af graverende sproglige og grammatiske fejl fordelt på alt for få linier. Deri intet usædvanligt, desværre. Det er ikke google-oversat, det er blot en meget dårlig oversættelse af en allerede tydeligvis meget dårlig dansk tekst.

Nå, men man får alligevel et lille glimt af dette fantastiske produkt i teksten derved, at man måske vel ubeskedent mener, at Buchardt Audios produkter sagtens kan konkurrere med andre højttalere til ikke ganske ubetydelige 5-7 gange prisen. Tjah…. Nye tider for alting, tydeligvist, i gamle dage havde man vel anstændighed til at begrænse sig til det allerede dengang noget komiske “det hele til det halve” Det var så åndssvagt, at vel ingen troede på det, men det var så dengang! Overdrivelse fremmer tydeligvis forståelsen!

Nå, man fortsætter lidt i samme stil med at anføre, at den smarte forretningsmodel så sparer 60-70% på normalprisen for disse højttalere, og DET kan sagtens være rigtigt. Hvis en fuldstændigt hidtil ukendt producent af højttalersystemer som Sinar Baja skal ind, så SKAL man konkurrere på avancen til salgsstedet, for ellers vælger alle sælgere det allerede kendte, hvis avancen er den samme. Hvordan man så lige regner besparelsen ud på et produkt, som aldrig nogensinde har været solgt til nogensomhelst pris er så måske i den lidt mere markedsføringsmæssige grå.-zone.

Det er altsammen ligemeget, man får angiveligt et produkt hos Buchardt Audio, der er “udviklet og designet i Danmark” det kan naturligvis ikke udelukkes, selv om Buchardt Audios udviklingsmæssige faciliteter ser relativt beskedne ud på google-billedet. Om det så er forfærdeligt unge Mads eller hans partner, ligeledes forfærdeligt unge halvpartnet Rune, der har forestået udviklingen, aner vi naturligvis ingenting om. Genier findes i alle aldre, men lige netop i højttalerudviklingen er det jo normalt ingen nogen hindring at have en formel ingeniørmæssig uddannelse kombineret med kompetente kolleger og et ordentligt produktionsapparet. Lidt hinsides Buchardt Audios kapaciteter skulle man måske tøvende mene, selv om der måske kan være et udhus på den anden side af det rækkehus, som google viser…

Jo, for faktisk husker vi indtil fornyligt lille Mads Buchardt som almindelig kollega-diskenspringer ganske som denne skribent hos relativt nyligt forgangne Steff Musik i Silkeborg, men derfor kan han jo godt have tænkt dybe tekniske revolutionære tanker i butikkens beskedne baglokale.
Den anden partner, Rune, er udlært hos Vagns Radios B&O-butik i min hjemby Horsens, så den nødvendige teoretiske elektro-dynamiske baggrund er tydeligvis til stede, muligvis dog i sparsomt omfang. Ihvertfald teoretisk, der står ingenting om deres aftenskole-aktiviteter på LinkedIn, alt er vel muligt. Ihvertfald ligeså muligt som at opfinde højttaleren, der er 5 til 7 gange bedre end alt andet til samme pris skulle man vel synes..

Nå, men det har tydeligvis været lidt “op ad bakke” på trods af pæn omtale af disse udmærkede små højttalere til en ganske rimelig pris at sælge dem. Dette kan meget let skyldes, at markedet for mellem-hifi er HELT VÆK. For når selv Rega, “mellemklassens konge” skrotter alle forstærkere mellem 6 og 17 kkr, og bevæger sig “up market”så er det slut.
Og så er det først, at underholdningen starter for alvor på hifi4all  En vis “Batman” får (viser det sig efterfølgende) et særligt godt demo-tilbud på et sæt Burchardt-højttalere. Naturligvis ikke fordi han efterfølgende skal skrive en positiv veritabel “salgs-tråd” skam dog få den, der måtte få disse tanker om konspiration og reklame. Nej, nej, det er helt sikkert et rent tilfælde, at tråden hedder “Højttalermagi?” Og beskriver Batmans fantastiske oplevelser på sit hifi til adskillige 100.000,- kr med disse små højttaler-mirakler, der angiveligt kan spille nærmest fornuftsstridigt bygningsskadelig dybbas som en damp-hammer med PA-lydtryk. Og med en finesse, som intet lader tilbage at ønske. Ikke andet altså end at det muligvis passede..

Nu er samme Batman tydeligvis ikke ren idiot, men man aner måske alligevel en lille “business-tanke”, når samme Batman måske lidt rigeligt “pennefører-agtigt” refererer “Som jeg forstår det har Buchardt ønsket at lave en fremragende HT” Det er da ihvertfald et ædelt mål for enhver højttalerdesigner uanset hudfarven i dette tilfælde, men vel ikke akkurat usædvanligt? Det er jo trods alt de færreste designere, der åbent indrømmer, at de tilstræber at designe  en decideret rædselsfuld højttaler!
Nå, man kan mene hvad man vil om denne sag, det er givetvis osse et tilfælde, at sælger og køber her har et tæt men givetvist ganske sammenfaldende geografisk tilhørsforhold. Eller osse er det overhovedet ikke..Når noget er alt for tilfældigt, så er det desværre ikke et tilfælde!

Vi har altså som sagt hørt højttalerne, der spiller fint til prisen. Andet ville vel osse være lidt meget at forvente, da en glimrende industrihøjttalerenhed fra Sinar Baja kun koster småmønter. Ligesom dem fra alle de andre primær-producenter gør, den dynamiske højttalerenhed er trods alt i al væsentlighed færdigudviklet for 50 år siden..Og Sinar Baja er givetvis blandt en fåtallig producentbranche med galopperende “svindsot” en af de bedre..Og helt givet billigere..

Revolutionen i dette tilfælde består vist mest i markedsføring og anden ubehjælpsomhed. På den anden side: Den kommende Devialet Phantom-dims (en slags aktiv livsstils-minihøjttaler) har allerede udbasuneret, at den udspiller alt til 10 gange prisen, tag den, Buchardt Audio!
O Tempora! O Mores! Hvad blev der lige af den almindelige rimelighed og sunde fornuft..?.For eksempel den om avancer på 60-70%
Med mindre man altså selv opfinder priserne, så er det jo rimeligt nok.
PS Hvis nogen synes, at vi har været ude efter de små fisk i dag er det ganske utilsigtet. For hvis man ikke fortæller de små fisk, hvorfor de ER små fisk, så bliver de næppe større..