Sommetider bliver denne indrømmet osse mere end halvgamle skribent bare så forfærdeligt træt. En betydeligt medvirkende faktor er naturligvis det deprimerende vintermørke, selv om en fjern tids opvækst på en lillebitte ø med ganske beskeden gadebelysning ellers burde have rustet mig særligt. Og da ikke mindst særligt fordi, selv barndommens gadebelysning var forsynet af et lokalt små-forkølet jævnstrømsværk, der jo ikke ligefrem principielt brillierer ved at være særskilt spændingsstabilt over selv mindre afstande. Måske derfor selv stearinlysene på juletræet dengang syntes at lyse så langt kraftigere end i dag. Alt er jo relativt.
Det var så dengang denne skribent ikke engang havde så meget som bare en enkelt forkølet batteridrevet transistorradio selv til at høre Top 20. Der må squ have været stille og det var det osse. Måske ikke så underligt, at denne skribent senere tog revanche over ungdommens evige eksponering til alle de trivielle naturskabte lyde ved en livslang interesse for musik og musikgengivelse på højeste niveau. Altså HØJT i henseende decibel, denne skribent har så vidt som en tiltagengende upålidelig erindring aldrig nogensinde bildt sig ind, at selv vores mest vellykkede lydanlæg var mere end et uklart spejlbillede af den oprindelige akustiske begivenhed.
Der står vi jo så som modpoler til andre små-musikomikalske “stalwarts” (skulle lige med, det er sådan et udtryksfuldt udenlandsk ord) som et par af de mere kroniske “tilfælde” vel retteligt kan kaldes. For vi kan læse, at derude i den rigtige, altså HELT rigtige hifiverden, DER er der noget, der bare er rigtigt. Altså rigtigt som i HELT HELT rigtigt. Det er selvfølgeligt ikke det samme: Søren “Kurt v. Kubiks” Nielsens eneste Gud er gamle vist forlængst aftrådte Hother Bak, og det, som samme Bak engang for længe siden lavede, er bare verdens allerbedste. Og det står så til alt held hjemme hos Søren i Viby.
En anden mand, der osse ved alt om alting og logisk-følgeligt naturligvis tillige , hvad der er det allerbedste, er Erlend Sæterdal. En mand med mange pseudonymer, som det sig åbenbart hør og bør i denne sære inderligt anonymiserede hobby. Erlends Gud hedder Steen Duelund (og “hedder” bruges naturligvis på trods af, at Duelund forlængst er død fordi guder jo aldrig kan dø) og derfor findes verdens bedste højttalere naturligvis hos hans mest trofaste disciple. Og ingen kan være mere trofast end proselytten Erlend og så er alt godt.
Sådan er der så meget i denne hifiverden af absolut kvalitet og fundamentalistisk troende, der så alligevel varierer så forbløffende meget med vores “dybt-troende” venner her. Nå, men de kan da heldigvis blive enige om én ting: Nemlig at denne skribent er en lallende amatør og tydelig teknisk analfabet. Og selv om det er et tungt kors at bære for denne skribent at blive således hudflettet, fordi jeg trods alt mener både at kende Ohms lov og en smule mere, så får det ligge. jeg vil vælge at se det som et slags ufrivilligt adelsmærke, for tænk dog blot det skræmmende alternativ: At jeg skulle vide ALT som disse koryfæer. Eller måske bare “fæer”
Alene tankerne om de ovennævnte højerestående højst jordiske hifi-guder burde vel være nok til at denne skribent i dag føler sig lige rigeligt vinterdeprimeret. Og så kommer der alligevel mere..
I denne weekend lærte denne skribent nemlig om eksistensen af en sælsom og ret uhyggelig forening med det for denne støj-elskende skribent ganske skræmmende navn “Vi Elsker Stilhed” Det er en sammenslutning af særligt sensibelt-sensitive mennesker, der kæmper for mere stilhed. Ogdet kunne altsammen være fint nok hvis altså ikke det lige var fordi, at deres definition på “Typiske støjgener” på deres side simpelthen omfatter ALT. Ja, der hersker tydeligvis i foreningen et decideret kapløb om at finde på nye og generende støjkilder, da medlemmerne aktivt opfordres til at tilføje nye ubærligheder til den ellers allerede rigeligt lange liste.
“Høj musik” er så blot én af massevis af ulideligheder for disse åh så følsomme gode mennesker. Og msåke ellers lige akkurat et af de punkter, som over de seneste årtier med garanti er FALDET i niveau af den både nødvendige og tilstrækkelige årsag, at kun uhyre få mennesker længere besidder en musikalsk støjkilde i huset, der kan overdøve en batteritransistorradio fra 1970. At så et af billederne af den stilfærdige natur v iser et billede af en vindblæst strand med et garanteret baggrundsstøjniveau på min. 75 db. hører så blot med til helhedsbilledet af tosserierne. Selv om enhver udendørs arbejder som denne fisker-ætling ved, at frisk vind i ørerne hele dagen er måske det mest trættende af alt på grund af det ydre øres frekvens-transformering af vinden til et for øret særligt følsomt frekvensområde.
Nok om det, selv om perspektiverne er ganske skræmmende. For ikke alene arbejder foreningen for “dødens stilhed” generelt, nej, nej, den forsøger osse at oprette særligt støjfrie boligområder. Der jo naturligvis i sagens natur vil være børne-frie (og osse frie for hifi-tosser) uden at det dog helt er klart, hvordan man lige får det skrevet ind i vedtægterne på lovlig vis. Man skulle jo ellers tro, at det var ret enkelt at flytte ud på en gård (dem er der masser af) for enden af en lang vej men-men. For hvorfor dog det, så kan man jo ikke BROKKE sig længere og så lægger vel heller ingen mærke til, hvor FØLSOM og sensitiv, man er. Og så er man jo ingenting længere.
Derudover kan man jo klinisk nærstudere billedet på foreningens side af en af stifterne, en tidligere kvindelig præst og så forestille sig, hvordan det må have været at bo ved siden af HENDE i hendes embedstid. Gys! Så selv hellere Søren og Erlend squ, Gud bedre det!
Nå, men derudover viste en anden undersøgelse osse her i weekenden, at godt en fjerdedel af rejsende vælger børnefrie rejsemål. Sikke dog herligt mange potentielle medlemmer, for jeres syge forening, menneskefjendske stilheds-fjolser!
Og så er vi endeligt fremme ved dagens ulideligt presserende spørgsmål: For HVEM er disse mange mennesker, der kræver stilhed og børnefrihed? Og mere og mere af begge dele, kun begrænset af, hvad de selv kan finde på de IKKE længere vil acceptere?
Er det 1: Almindelige arbejdere med politisk tilhørsforhold fra og med S/ikke incl de Radikale og vestover til DF.
Eller kan det være 2: Alle de andre?
Ja, det ved vi jo ikke med sikkerhed, men mon ikke det er ganske let at gætte? For ingen hader jo så meget som dem, der ved, de har ret på den rette fløj.
Det er vist et tankeeksperiment med et så klart resultat, som hvis Folketingets formand gik rundt i samtlige danske større byer uden fast livvagt. For HENDE kan man hade, fordi hun jo ikke er spor rigtig. Og så er alt tilladt som debatten om Marie Krarups udtalelser osse på min egen Facebook-profil i weekenden demonstrerede. Ren fascistoid snak med “hun er squ lækker” og hun skal da bare prøve noget neger-pik, hende Marie” Simpelthen ren Ku Klux-adfærd, hvor en obligatorisk del af brændingen på korset altid var rituel kastraktion.
I modsætning til det ville Uffe Elbæk med garanti kunne gå uantastet rundt i den allemest “DF-fascistoide” højbog i Vestjylland Og den eneste risiko ville vel være, at en enkelt stout fisker måske “sprang ud”
Og nej, ovenstående Facebook-folk ville naturligvis aldrig selv mene andet , at de var de helt rigtige. Som dødstilhedens forkæmpere naturligvis osse ville være
Er det underligt, at jeg er lidt tankefuld i dag i lyset af sådan noget tøjeri? Eller at min afsky overfor absolutismer er så ABSOLUT? Og det være så ligegyldig lyd eller andre og endnu værre ideer.