Måned: december 2016

.. ligger som en lettere forblæst nyluftet dyne over vores lille virksomhed, der dog naturligvis som altid holder en slags “business as usual”-åbent. Det gør til gengæld kun uhyre få af vores kunder, men det giver jo blot mulighed for at forkæle de udvalgte (eller blot tilfældige?) få, der måtte forvilde sig forbi.Nå, men det er da tilfældigvis og heldigvis osse tid til at fifle lidt med det elektroniske isenkram her i kælderen. Måske der ligefrem bliver tid til en større rokade, der har været planlagt længe. Der er dog det ved den, at den er overordentligt arbejdskrævende, tonstunge ting er trods tilbørlig  træning ikke rene bagateller.

Nå, men vi får se, om dette lige rigeligt tidlige nytårsforsæt kommer til florissant udfoldelse. Der er ihvertfald garanti for en lydmæssig ændring af de lidt større ved den planlagte omflytning. Og da det vil tage ganske mange timer, så er der osse tilsvarende garanti for en lydmæssig FORBEDRING, fordi jeg alligevel efter al den tid og rumsteren selvfølgelig ikke længere kan huske den oprindelige lyd.
De gode nytårsønsker bringer vi lidt senere, når det bliver nytår.

OG DET ER DET SÅ NÆSTEN BLEVET NU:
Vi ønsker alle vores venner og venner af huset det allerbedste for det nye år. Det har været en udsøgt fornøjelse at dele vores tanker om stort og småt på denne plads med de ganske mange hundrede, som kikker forbi.
Vi glæder os til næste år!

.så er der traditionelt allertravlest i vores lille virksomhed, og i år er bestemt ingen undtagelse. Eller måske rettere, det er det, fordi vi støt og stabilt i efterhånden ganske mange måneder har ligget 50% over alle tidligere år i business. Og denne lykkelige tendens (som det så vel ikke længere helt kan være, så stabil, som den forekommer) er kun yderligere accelereret i den senere tid.

I mellemtiden vil vore tanker gå til de ulykkelige frænde- og venneløse civile, som er fanget i borgerkrigsramte Aleppo. Hverken Assads styrker eller for den sags skyld de indespærrede irregulære indespærrede IS-mordere er blot den allermindste lille smule interesserede i, at civile slipper ud af byen. IS SLET IKKE, så mister de jo deres menneskelige skjold, der så til gengæld ikke videre anfægter de angribende styrker til Verdens store forbløffelse.  Assads tropper er naturligvis ikke interesseret i ret mange flygtninge  af gangen, fordi al militær erfaring siger, at masseflygtninge huser en masse nyligt civilklædte kombattanter. Altså IS-ere til en anden kamp en anden dag.

Nå, men her står den hændervridende vestlige verden i usigeligt salvelsesfuldhed afmagt og fordømmer, forekommer det da, ensidigt de angribvende styrker. Det er da ellers ikke fordi der ikke tidligere har været rigeligt med nogle af verdenshistoriens mest rædselsfulde masseovergreb og terror-historier fra Aleppo INDEN Assad og hans allierede angreb, men af en eller anden mystisk grund er partiskheden nu total. Man skulle jo ellers synes, at lige i sammenligning med IS er selv selv Hannibal the Cannibal helt sympatisk, men altså ikke Assad.

Og en morder af de heldigvis selv for regionen lidt sjældnere (omend ikke spor ukendt), det er Assad naturligvis. Og russerne går naturligvis frem med en brutalitet, som ingen vestlig militærmagt længere mediemæssigt ville kunne slippe afsted med. Og det har intet med militær-moral at gøre (det har alle vestlige magter uden skrupler gjort gennem hele historien indtil for ganske nyligt), udelukkende et image-problem. Så, ja russerne begår krigsforbrydelser som en trist fortsættelse af en almindelig årtusindelang tradition. Og det gør IS naturligvis osse, blot måske lige med et yderligere “rwist” af psykopatisk morderiskhed. Selv om gradueringen her er både svær og muligvis meningsløs.

Nå, men her i Vesten går vi så i fredstog og truer med at krigsforbryder-dømme Putin og Assad og deres lede slæng uden at overveje, om de nu er de værste eller overhovedet de eneste? Det minder meget om krigsforbryderprocesserne efter Balkan-krigene, hvor det sandt og sige også også var noget vilkårligt, hvilke af de utallige storforbrydere af alle nationaliteter og trosretninger, der blev retsforfulgt. Serberne var ikke værre end kroaterne eller muhammedanerne som det jo aldrig nogensinde kan være tilfældet i en borgerkrig, men det var alligevel dem, der pådrog sig Verdens-offentlighedens vrede. Som naturligvis var berettiget-mindst ligeså berettiget, som hvis den havde været rettet mod kroater og bosniere og albanere.

Nu ligger nok hverken Putin eller Assad  synderligt søvnløse over protesterne fra totalt impotente FN og EU. Der jo naturligvis aldrig nogensinde ville kunne gribe ind i en borgerkrig selv eller for den sags skyld fatte, hvem de skyldige er.
Men ligefrem at foretrække IS frem for NOGEN SOM HELST, se det havde jeg da ligegodt ikke set komme. Det er den mest perverse politik, som jeg nogensinde mindes at have set.  Til gengæld har jeg så på denne plads for længe siden forudsagt resultatet af russernes intervention. Som enkelte måske stadig vil kunne huske, så blev det russiske initiativ dengang hilst velkommen af alle, inklusive denne skribent.
Det mærkelige er så bare, at så få nu forstår ligeså godt som russerne, hvad det var, de gik ind til.
Og det er måske det største vestlige problem i forståelsen af konflikter i Mellemøsten: At man ikke begriber, at dagens helte er morgendagens skurke. Lige her har russernes århundredegamle blodige historie i Kaukasus lært dem lektien.
Og netop derfor kan  vestmagterne, belært af en ubrudt række af nylige katastrofale interventioner, naturligvis kun protestere. Andet gør tilsyneladende ingen, fatte noget af nogenting gør tilsyneladende så ingen af dem, der protesterer.
Det her stopper ikke I aleppo, det stopper ikke i vores tid.

Sommetider bliver denne indrømmet osse mere end halvgamle skribent bare så forfærdeligt træt. En betydeligt medvirkende faktor er naturligvis det deprimerende vintermørke, selv om en fjern tids opvækst på en lillebitte ø med ganske beskeden gadebelysning ellers burde have rustet mig særligt. Og da ikke mindst særligt fordi, selv barndommens gadebelysning var forsynet af et lokalt små-forkølet jævnstrømsværk, der jo ikke ligefrem principielt brillierer ved at være særskilt spændingsstabilt over selv mindre afstande. Måske derfor selv stearinlysene på juletræet dengang syntes at lyse så langt kraftigere end i dag. Alt er jo relativt.

Det var så dengang denne skribent ikke engang havde så meget som bare en enkelt forkølet batteridrevet transistorradio selv til at høre Top 20. Der må squ have været stille og det var det osse. Måske ikke så underligt, at denne skribent senere tog revanche over ungdommens evige eksponering til alle de trivielle naturskabte lyde ved en livslang interesse for musik og musikgengivelse på højeste niveau. Altså HØJT i henseende decibel, denne skribent har så vidt som en tiltagengende upålidelig erindring aldrig nogensinde bildt sig ind, at selv vores mest vellykkede lydanlæg var mere end et uklart spejlbillede af den oprindelige akustiske begivenhed.

Der står vi jo så som modpoler til andre små-musikomikalske  “stalwarts” (skulle lige med, det er sådan et udtryksfuldt udenlandsk ord) som et par af de mere kroniske “tilfælde” vel retteligt kan kaldes. For vi kan læse, at derude i den rigtige, altså HELT rigtige hifiverden, DER er der noget, der bare er rigtigt. Altså rigtigt som i HELT HELT rigtigt. Det er selvfølgeligt ikke det samme: Søren “Kurt v. Kubiks” Nielsens eneste Gud er gamle vist forlængst aftrådte Hother Bak, og det, som samme Bak engang for længe siden lavede, er bare verdens allerbedste. Og det står så til alt held hjemme hos Søren i Viby.
En anden mand, der osse ved alt om alting og logisk-følgeligt naturligvis tillige , hvad der er det allerbedste, er Erlend Sæterdal. En mand med mange pseudonymer, som det sig åbenbart hør og bør i denne sære inderligt anonymiserede hobby. Erlends Gud hedder  Steen Duelund (og “hedder” bruges naturligvis på trods af, at Duelund  forlængst er død fordi guder jo aldrig kan dø) og derfor findes verdens bedste højttalere naturligvis hos hans mest trofaste disciple. Og ingen kan være mere trofast end proselytten Erlend og så er alt godt.

Sådan er der så meget i denne hifiverden af absolut kvalitet og fundamentalistisk troende, der så alligevel varierer så forbløffende meget med vores “dybt-troende” venner her. Nå, men de kan da heldigvis blive enige om én ting: Nemlig at denne skribent er en lallende amatør og tydelig teknisk analfabet. Og selv om det er et tungt kors at bære for denne skribent at blive således hudflettet, fordi jeg trods alt mener både at kende Ohms lov og en smule mere, så får det ligge. jeg vil vælge at se det som et slags ufrivilligt adelsmærke, for tænk dog blot det skræmmende alternativ: At jeg skulle vide ALT som disse koryfæer. Eller måske bare “fæer”

Alene tankerne om de ovennævnte højerestående højst jordiske hifi-guder burde vel være nok til at denne skribent i dag føler sig lige rigeligt vinterdeprimeret. Og så kommer der alligevel mere..
I denne weekend lærte denne skribent nemlig om eksistensen af en sælsom og ret uhyggelig forening med det for denne støj-elskende skribent ganske skræmmende navn “Vi Elsker Stilhed” Det er en sammenslutning af særligt sensibelt-sensitive mennesker, der kæmper for mere stilhed. Ogdet kunne altsammen være fint nok hvis altså ikke det lige var fordi, at deres definition på “Typiske støjgener” på deres side simpelthen omfatter ALT.  Ja, der hersker tydeligvis i foreningen et decideret kapløb om at finde på nye og generende støjkilder, da medlemmerne aktivt opfordres til at tilføje nye ubærligheder til den ellers allerede rigeligt lange liste.

“Høj musik” er så blot én af massevis af ulideligheder for disse åh så følsomme gode mennesker. Og msåke ellers lige akkurat et af de punkter, som over de seneste årtier med garanti er FALDET i niveau af den både nødvendige og tilstrækkelige årsag, at kun uhyre få mennesker længere besidder en musikalsk støjkilde i huset, der kan overdøve en batteritransistorradio fra 1970. At så et af billederne af den stilfærdige natur v iser et billede af en vindblæst strand med et garanteret baggrundsstøjniveau på min. 75 db. hører så blot med til helhedsbilledet af tosserierne. Selv om enhver udendørs arbejder som denne fisker-ætling ved, at frisk vind i ørerne hele dagen er måske det mest trættende af alt på grund af det ydre øres frekvens-transformering af vinden til et for øret særligt følsomt frekvensområde.

Nok om det, selv om perspektiverne er ganske skræmmende. For ikke alene arbejder foreningen for “dødens stilhed” generelt, nej, nej, den forsøger osse at oprette særligt støjfrie boligområder. Der jo naturligvis i sagens natur vil være børne-frie (og osse frie for hifi-tosser) uden at det dog helt er klart, hvordan man lige får det skrevet ind i vedtægterne på lovlig vis. Man skulle jo ellers tro, at det var ret enkelt at flytte ud på en gård (dem er der masser af)  for enden af en lang vej men-men. For hvorfor dog det, så kan man jo ikke BROKKE sig længere og så lægger vel heller ingen mærke til, hvor FØLSOM og sensitiv, man er. Og så er man jo ingenting længere.

Derudover kan man jo klinisk nærstudere billedet på foreningens side af en af stifterne, en tidligere kvindelig præst og så forestille sig, hvordan det må have været at bo ved siden af HENDE i hendes embedstid. Gys! Så selv hellere Søren og Erlend squ, Gud bedre det!
Nå, men derudover viste en anden undersøgelse osse her i weekenden, at godt en fjerdedel af rejsende vælger børnefrie rejsemål. Sikke dog herligt mange potentielle medlemmer, for jeres syge forening, menneskefjendske stilheds-fjolser!
Og så er vi endeligt fremme ved dagens ulideligt presserende spørgsmål: For HVEM er disse mange mennesker, der kræver stilhed og børnefrihed? Og mere og mere af begge dele, kun begrænset af, hvad de selv kan finde på de IKKE længere vil acceptere?
Er det 1: Almindelige arbejdere med politisk tilhørsforhold fra og med S/ikke incl de Radikale og vestover til DF.
Eller kan det være 2: Alle de andre?
Ja, det ved vi jo ikke med sikkerhed, men mon ikke det er ganske let at gætte? For ingen hader jo så meget som dem, der ved, de har ret på den rette fløj.
Det er vist et tankeeksperiment med et så klart resultat, som hvis Folketingets formand gik rundt i samtlige danske større byer uden fast livvagt. For HENDE kan man hade, fordi hun jo ikke er spor rigtig. Og så er alt tilladt som debatten om Marie Krarups udtalelser osse på min egen Facebook-profil i weekenden demonstrerede. Ren fascistoid snak med “hun er squ lækker” og hun skal da bare prøve noget neger-pik, hende Marie” Simpelthen ren Ku Klux-adfærd, hvor en obligatorisk del af brændingen  på korset altid var rituel kastraktion.
I modsætning til det ville Uffe Elbæk med garanti kunne gå uantastet rundt i den allemest “DF-fascistoide” højbog i Vestjylland Og den eneste risiko ville vel være, at en enkelt stout fisker måske “sprang ud”

Og nej, ovenstående Facebook-folk ville naturligvis aldrig selv mene andet , at de var de helt rigtige. Som dødstilhedens forkæmpere naturligvis osse ville være
Er det underligt, at jeg er lidt tankefuld i dag i lyset af sådan noget tøjeri? Eller at min afsky overfor absolutismer er så ABSOLUT?  Og det være så ligegyldig lyd eller andre og endnu værre ideer.

Vi har desværre i dag haft seriøse problemer med vores netforbindelse, der dog skulle være løste nu. Det eneste væsentlige offer er som altid sandheden. Eller ihvertfald den smule sandhed, som de vise mandag-morgensord nu måtte rumme for den enkelte af de faktisk RIGTIGT mange læsere, som vi hver mandag kan registrere.
Jeg skal bestræbe mig på at have noget mere intelligent klart til i morgen tidlig. I mellemtiden skal vi med nogen forsinkelse opfordre eventuelle historieinteresserede blandt vores publikum til at kikke med på atter en genudsendelse på DR K af en glimrende historisk serie, “Storm in the East” Selv om “glimrende” i denne sammenhæng er et ganske utilstrækkeligt udtryk-serien er simpelthen det mest upartisk-fremragende stykke historieskrivning, som denne ellers ellers faguddannede historiker nogensinde har set, selv om man jo sagtens kunne have forventet sig noget helt, helt andet.

Selv her 2 . gang, jeg sidder og glor med, har jeg kunnet spotte blot en eneste faktuel fejl (lige indenfor dette snævre felt har jeg nogen, måske ligefrem betydelig special-viden) eller blot antydningen af chauvinisme. Og det er jo på sin vis skuffende, da man naturligvis umiddelbart ville have forventet noget, der ligefrem ville have været værre end Ole Bornedals ulidelige a-historiske sejtrækker om “1864” Måske verdens mest ligegyldige stykke samtids-projektion på en ganske uskyldig fortid, der ellers havde problemer nok uden at behøve at få dem kriminelt forsimplet og forvrænget af Ingolf Gabold og Bornedals mageløse makværk.

Helt, helt anderledes med det her russiske epos, der bestemt ikke lægger fingrene imellem med hensyn til sovjetisk inkompetence og håbløse uddannelse. Og ikke mindst Stalins uhyrlige vilkårligheder spiller med til allersidste afsnit, ligesom ingen af de bedste sovjetiske hærførere ligefrem fremstår som meget mere end kontrollerede massemordere af deres egen personel. og ikke engang de menige sovjetiske soldater fremstår som meget andet og mere heroisk end mennesker, der blot ønsker at overleve.

Og apropos overleve: Der kører en både trist og meget sigende tråd på Nerds.dk i disse dage om en københavnsk virksomhed, Audio Consult, der vel i overført betydning har lavet lidt “overflødigt tandlægearbejde” hvis man skal udtrykke det lidt mildt på en højttaler ved at montere en teknisk aldeles virkningsløs parallel-kondensator. Nå ja, sådan er verden jo og denne skribent er det vel osse sommetider selv, problemet her er så blot, at kunden glædestrålende publicerer BILLEDER af operationen.Som han jo har hørt fra sin guru, butiksbestyreren, er berettiget og da kunden jo så også har betalt penge for det, så er den helt virkningsløse modifikation naturligvis let hørbar. For kunden, naturligvis, og det er jo det eneste, der betyder noget i alle trossamfund. Osse hifi, der jo ellers engang var baseret på viden, men den er skredet for længe, længe siden..

Sådan noget tøjeri har jo i mange år været dagligdag i hifibranchen-intet er eller KAN VÆRE så tåbeligt, at ikke en masse tror fuldt og fast på det. Ja, selv de kritiske i denne tråd tror, at producenten Audio Note selvfølgelig må have brugt tusindvis af timer på udviklingen af deres små 2-vejshøjttalere med 4 komponenter i delefiltrene IALT. Det kan man så tro på eller nok bedre: Lade være, samtlige måleresultater af disse ganske kostbare kasser afslører en  ganske overordentligt kontroversiel tilgang til begrebet hifi. For når hverken frekvensgang, transient-svar eller følsomhed på nogen måde ligner den oprindelige akustiske begivenhed, så er det vel så som så med korrektheden. Mærkeligt, at man kan diskutere det længere, men det kan man. Ja faktisk ikke meget andet.

Ikke underligt, at hifibranchen fortsætter sin vej den vej, katten skraber. Og med de offentlige regnskabsresultater, som butikken Audio Consult (firmaet denne pudsige modifikation, der jo antageligt har været rimeligt kostbar for kunden) lægger for dagen, så kan man jo godt forstå, at man lige tager de sidste penge med. (googl blot “Audio Consult” og “proff”) Utroligt at man kan drive en forretning med husleje og alting på denne måde med det provenu, der må vist være mere til øjet, end man lige kan se.Og en hel del!

Og ikke mindst forstår man måske bedre, at Audio Note markedsføres så indædt på Nerds.dk af de “allersidste dages hellige”, der nærmest giver indtryk af, at man umuligt som sand musikelsker kan leve uden. For ret mange af disse “hellige”  kan der da der da godt nok ikke længere være på disse kanter med sådanne tal. Skulle man da tro..