I dag er det tid til at tælle lidt på knapper. Også for den sags skyld tælle alt muligt andet særdeles minutiøst, da vi har årsafslutning. Derfor bliver der ikke meget tid til denne uskyldige syssel, men vi må tage tilbørlig revanche.
Nu er regnskaber ikke nødvendigvis særligt interessante, men vi har da bemærket et af dem, som må påkalde en vis interesse. Ikke som regnskab, nærmere som en slags “strømpil” Lige i det her tilfælde peger pilen måske mest på noget der engang har været, og som forlængst er ophørt med at eksistere.
Åh nej, ikke mere hifi..! Nej, nærmere almindelig interesse for rimeligt anstændig musikgengivelse og denne gang bevæger vi os langt udenfor de sædvanlige mistrøstigt-indesluttede og indesneede inder-kredse (nej, ikke dé der sjove sorthårede brune ris-gnaskere med pletten i panden, det andet!), vi lidt for tit fristes til at opsøge. Vi taler om det uhyre fornuftige segment af den danske befolkning, som har købt B&O. Og som både fortsætter med at gøre det og holder op med det i et alarmerende tempo. Det, som de fortsætter med, er desværre blot at købe fladskærme helt eller delvist OEM-produkter. Det, de er ved at holde op med, er LYD.
Det er for os at se en større katastrofe, end det måske umiddelbart ser ud. Ganske vist har sikkert ikke ret mange selvudnævnte hifi-entusiaster (denne skribent bestemt ikke ubetinget undtaget), ret megen respekt for lydkvaliteten fra talløse generationer af ellers ganske visuelt vel-designede sager fra de kanter. Der er dog næppe tvivl om, at den gennemsnitlige B&O-køber har hørt LANGT mere musik end selv den mest stridbare og rethaveriske hifi-tumpe (igen. denne skribent bestemt ikke undtaget)
For dette publikum har B&O blot været et middel til et mål, i virkeligheden det eneste der er og for sags skyld burde være. Det er så det mål, som er ved endegyldigt at blive “skudt ned”, for audio-afdelingen deroppe i Struer, som man ellers havde sat betydelige forhåbninger til (antageligt fordi dækningsgraden på audioprodukter er højere end færdigindkøbte OEM-fladskærme) har haft en katastrofal tilbagegang. I et samlet marked med ellers en lille fremgamg og et økonomisk “break even” er det skidt.
Det er ikke mindst skidt for alle os andre, for hvis alle unge mennesker alligevel forlængst er holdt op med at lægge blot den mindste vægt på kvalitets-lydgengivelse og betragter en Tivoli-radio som ekstrem-hifi (da den jo har en DIGITAL tunerdel og så kan det jo som bekendt ikke blive bedre), så er der grænser for den kommende kvalitet af selve musikmaterialet. Disse grænser har længe været skridende, men når hele det FORNUFTIGE FORBRUGER-SEGMENT som disse hidtidige B&O-købere vel retteligt bør benævnes, så er der altså kun midaldrende+ tosser tilbage. Som ak ja igen, denne skribent, lidt selvcentrerede og selvmedlidende er vi da vist i dag. Ikke fuldstændigt uden grund men alligevel!
Og så er det, man ser sig om i sit eget hjem blandt alle de amerikaner-combo-køleskabsstore skrummel-højttalere og rundt på diverse totalt stagnerende hifi-fora med trættekære eksistenser i fuldeste flor, som skræmmer alt væk som en en kæmpesværm blodnæbs-væverfugle og tænker: Hvem er i virkeligheden de dummeste her? Tjah, svaret burde naturligvis være “én selv”, men så enkle er tingene blot ikke.
Det er nok i virkeligheden dem, som reagerer mod sådan noget totalt åndsfortærende idioti, som det er at sidde og sige, at man roder løs konstant og hele tiden med sit hifi “for musikkens skyld”. Igen, denne skribent ikke fuldstændigt undtaget og beviset ligger lige for.
Der ligger blot én eneste sølle CD her i vores hule lige p.t. Den, der lyder bedst selvfølgelig og som alle hifi-båthorn er der selvfølgelig også her tale om en kvindestemme. Mandsstemmer “lytter” man nødigere til, da de altid anslår forskellige uønskede resonanser og derfor ikke lyder “godt nok”. Hvis det lyder åndssvagt for fornuftige mennesker er det fordi det er det!
Det er vist tid til et “wake up” call her, op og hente Midnight Oil CD-en “Flat Chat”, som lyder ad Helvede til og der er ingen kvinder i bandet. Tilbage til musikken og fuck hifi-navlepilleriet. Og til B&O-køberne: Bliv dog for Guds skyld ved med at købe deres audio-isenkram, uden også JER er alting tabt, så er der da kun det rene tosseri tilbage. Og overhovedet slet ingen musik af blot rimelig kvlitet. Det sidste er så selvfølgelig ikke så vigtigt for alle dem/os, som allerede HAR anskaffet sig PLADEN, den helt hifi-rigtige med Alison Krauss.