“Sei ruhig, Johnny!” version 2 med yderligere korrektion.

Med dette gode gamle gennemprøvede citat fra syngespillet “Mahagonny” af det monstrøst-meget umage makker-par Brecht og Weill skal vi ile med at oplyse, at vi skam er i live endnu. Der er mægtigt meget at se til i vores lille kompagni, ja faktisk så meget, at vi endnu ikke har fået “ild” i vores nye værkstedsprojekt-højttalersystemer. Og det siger dog en del skulle vi hilse og sige for spændingen er kolossal. Noget i retning af det lovede lydtryk for systemet på ikke ganske bagatelagtige ca 140 dB plus minus en smule.
Nå, i mellemtiden kan vi så hygge os med alskens projekter strækkende sig fra en levering af 10 ruller gaffertape til en bilfuld sager til København. Og så alt det andet ind imellem inklusive lidt rack-samlinger, er livet dog ikke bare mageløst?

I mellemtiden kan vi så glæde os over, at en det lokale kulturlivs allerstørste dignitarer, kong Folmer den 1. af Århus (nå nej, det hedder jo det internationale “Aarhus, så meget for det kulturelle særpræg og anden etnisk egenart) Festuge. Der nu endelig, endelig efter alle disse år anerkender, at størrelsen betyder noget. Han er ellers selv ikke videre stor, er Jens Folmer Jepsen, men han har i lighed med min egen kone en partner, der ikke på trods af sin allerede betydelige størrelse ligefrem truer med at blive mindre. Ikke højere, desværre, blot tykkere og i begge tilfælde fra et allerede lidt diabetes 2-truende udgangspunkt. Det er vist ganske fedt at bo i Åbyhøj (der vist stadigvæk må skrives med “Å”) det er det ihvertfald lige her på kanden til det attråede postnummer 8230, hvor vi selv bor. Og altså som fru Folmer/Anne-mad osse “stor”-trives og det både mig selv og min egen frue.
Nå jo, og så skal vi osse lige for de vankundige kundgøre, at dette års festuge-slogan er “Big-size matters”. Herfra denne ubetydelige iagttagers ydmyge og og i forhold til festugedirektøren forlængst fuldt fortjent-marginaliserede position er vi måske ikke voldsomt imponerede af sproget. Man kunne vel godt argumentere for, at der efter “matters” skulle stå et “exclamation mark” for at blive i det nær-udenlandske. Meget “statement” er der da ikke over versionen UDEN udråbstegn synes vi(!!!) Ligeledes kunne små-navlepillende pedanter som denne filologisk-uddannede forlængst akademisk-fallerede skribent muligvis osse påstå, at det måske ville have været mere korrekt at skrive både “size og “matters” med såkaldt “capital letters” som det er sædvane i overskrifter på de kanter. Og så lige en yderligere kommentar fra en af vores i sandhed dannede læsere, tak, Jens: “Tillad mig en lille kommentar til dine kommentarer til sloganet ”big-size matters” – udover dine indvendinger bør også tilføjes at bindestregen (dash J ) i den aktuelle ordsammenstilling vel næppe heller er gangbar, hvis det skal forestille at være engelsk…”

Nå, men det går nu nok endda selv om dette slogan jo trods alt er relativt let at overtrumfe. Af alt andet der blot er ENDNU større uden nødvendigvis naturligvis at være spor bedre.
Vi er altså ikke helt oppe og ringe i sanseløs begejstring over hverken dette slogan eller byens nye anden store satsning “Rethink” Herfra tror vi altså mere på den langsigtede holdbarhed af at tænke ting, som ingen nogensinde tidligere har turdet tænke fremfor denne åbenlyse åndelige “genbrugs-tanke” Hvor sympatisk man end måtte være indstillet overfor alskens genbrug.
Ikke desto mindre er denne store og trivelige skribent dog glad for den sene anerkendelse fra Folmer om, at størrelsen faktisk betyder noget. For det gør den!

Pudsige perspektiver

Som tidligere annonceret de første billeder af firmaets nyeste projekt, der måske ved den første let overfladiske betragtning ser ret almindeligt ud. Øverst ses JBL 2393-horntragten med påmonteret JBL 2490H-driver, der dækker det ikke vanvittigt imponerende frekvansområde fra 297 Hz til 2.3. kHz. Nederst ses så 2352-hornet med obligatorisk 2451H-driver til resten (sådan omtrentligvis da, nogen “frekvensmæssig super-højdespringer” er den ikke ligefrem) af diskantområdet og bassen…? Ja, se, der har vi problemet, for hornene er placeret noget bagved vores udviklings/testforstærkere og som det ses, så når den samlede horn-højde nogenlunde fra gulv til loft. Der er faktisk overhovedet ikke plads til en 15-tommers bas i det lodrette plan (og dette er jo ganske obligatorisk-nødvendigt for opnåelse af blot rimeligt perspektiv.  Jo, de her horn er en hel del større end det måske umiddelbart syner, denne 2/3 udgave af et JBL 5674
system. Måske det her er det første fuldstændigt håbløse projekt, som vi nogensinde har givet os i kast med? Mere end en hel del tyder på det…Det bliver det nu heldigvis ikke spor mindre drenget-fedt af!

Posted by Picasa

Sommer-fornøjelser

De seneste dage og uger har været forrygende, ja faktisk så travle, at vi jo som mange bekendt ikke helt har opfyldt vores selv-pålagte oplysningspligt på denne plads. Adskillige ordrer i den 6-cifrede ende af omsætnings-skalaen har givet vores lille virksomhed visse logistiske problemer, for når der blot en enkelt dag skal ekspederes 1600 kg. varer, så er der dømt pendul-kørsel. Vi kan dårligt klage, selv om der ellers er rigeligt at klage over.

Tag for eksempel det kolossale problem, at jeg ikke uden en trygt slumrende frues hjælp formår at finde et banalt tilslutningskabel til et kamera. Derfor er der ikke før i morgen billeddokumentation af de nyeste audiofile eksperimenter (som altid naturligvis udelukkende i almenhedens interesse). Vi har ellers planer om at inddrage alle eksperter i projektet af den ganske simple grund, at vi ingen læsning øjner selv på et kæmpeproblem. Min kone ryster for én gangs skyld på hovedet over den ellers osse i det ganske daglige mandlige dårskab. For hvordan får man plads til et sæt højttalere på 2.85.m i højden når der kun er 2.5 m. til loftet? Og da disse kolo-enorme højttalere samtidigt for korrekt integration af de af højden nødvendigvis noget fysiske adskilte del-lydkilder lyder bedst på ikke under 5 meters afstand har vi selv her i vores normalt rigeligt dimensionerede “audiofile eksperimentarium” visse problemer.

Vi vil af hensyn til opretholdelsen af en vis elementær “suspense” ikke afsløre noget om projektet før i morgen. Dog dette lille “clou”: Der er tale om verdenshistoriens vistnok første og noget mere sikkert sidste (den er ihvertfald udgået tillige med alle associerede gigantiske truthorn) 3-tommes mellemtonedriver. Vi har som sagt overhovedet ingen ide om, hvordan dette pudserløjerlige højttalersystem lyder. Alene det vovelige eksperiment med en delefrekvens mellem en 3-tommers driver og en 1.5 tommer ditto på 2.3 kHz med en betydelige fysisk afskillelse i 2 planer er interessant. Det ene delay kan naturligvis let kompenseres i det dedikerede elektroniske delefilter, men det andet, hm?

Ellers skal der lige fra denne plads lyde en let forsinket opmuntring til Bent fra den danske Rega-importør, der kæmper en kamp, som vi selv kender alt for godt. Og ja, det er atter kampen for rimelighed og anstændighed og almindelig sund fornuft. Vi fatter ganske vist ikke, at Bent gider kæmpe mod de selvudnævnte audiofile eksperter udi alting i diskussionen om vigtigheden af at montere nye tonearmskabler i en udmærket Rega-pickuparm. Fat det dog, Bent: Når en fjollerik har siddet og fjumret med et hår-tyndt tilfældigt dyrt indkøbt kabel, og hører resultatet, så er det naturligvis blevet meget bedre. Ellers var manden vel certificeret idiot, at dette ønsker vel ingen andet end for alle andre? At så en eller flere af deltagerne i debatten har indlysende branchemæssig interesse i IKKE at punktere den forlængst hyper-inflaterede “hifi-fantasiboble” gør kun debatten sjovere at iagttage. For man kan vel dårligt forvente nogen anstændighed fra folk, der lever at at sælge livsløgne om generel frelse blot man skifter kabler i pickuparme (og derefter for evigt er dømt til at “tweake” videre overalt i en “faustisk forbandelse”) til folk? Tydeligvis ikke.

De mennesker, som Bent kæmper sin vindmøllekamp mod, ved alt, har prøvet alt og har hørt alt. Stik dog piben ind, Bent, det har vi (næsten) selv gjort. Vi ved godt, at fristelsen er stor, men man KAN ikke vinde en diskussion, hvis eneste livsindhold er hifi. En interesse, der for de allerhårdest inficerede nødvendigvis forlængst har fjernet dem fra enhver ægte social kontakt som de fordømte i middelalderens kolonier for spedalske. Disse mennesker KAN ikke tåle at tabe, fordi de i lighed med topbosserne i 3F derved taber ALT. Tænk blot på, at 3F-overbossen Poul Erik Skov Christensen med sin milliongage og ditto fryns skulle ud og være jord-og betonarbejder igen som dengang? Ikke underligt og heller ikke spor umenneskeligt at klamre sit til det livsindhold og den forlorne status, som man har. Fordi vejen tilbage er umulig.

Ingen hifi-entusiast kan vel stille sig op og sige, at man har levet i en illusion af pis og andet genbrugs-papir, heller ikke denne skribent, der ellers i højeste grad som nævnt har malet sig selv op i et umuligt hjørne. hvorfra ingen rimelig udvej udvej øjnes.
Den kamp må jeg så selv kæmpe og det hjælper altsammen lidt, at et par gode venner af huset, Per og Verner, er meget misundelige på nyanskaffelserne. Lidt kan sagtens vise sig at være nok Det lægger jo et vist pres på at få tingene til at spille. Og godt, DET bliver det, jeg står jo selv “fadder” til det!

Et vist pres burde man vel i anstændighedens navn osse lægge på at afsløre den hemmelige identitet på en af tidens flittigste hjemlige hifi-debattører. Ikke fordi det, som han siger er dummere end det som mange andre siger. Det er nu ikke fordi omtalte netpseudonym “Ramma” nogensinde har sagt noget, som har forekommet denne interesserede amatør-iagttager som andet end det skinbarligste ævl. Det er som sagt hverken ulovligt eller blot usædvanligt. Nej, problemet er mest, at denne “Ramma”-fætter figurerer som såkaldt “branchemedlem” Nu er vi så vidt vides ikke i akut risiko for at møde manden, da han som så mange andre af de mest sølle af rand-hifitosserne befinder sig i det yderste provinsielle tusmørke, her i Syd- og Sønderjylland. Risikoen for at møde en hifitosse er jo som risikoen for fatale frontale bil-kollisioner uendeligt langt større i landets tyndtbefolkede områder end i mere civiliserede områder. Hasle for eksempel.

Derfor ville det bestemt klæde denne “Ramma” i almindelig anstændigheds navn at fortælle sit rigtige navn og langt vigtigere, sin arbejdsplads. Så man som tilfældigt trængende kunde kunne UNDGÅ tilfældigt at “ram(m)le” ind i denne “Ramma” Indtil det sker, skal vi på det bestemteste fraråde alle beboere i det syd- og sønderjyske uforvarende eller uden nærmere snak med den lokale radiomekaniker/tekniker at aflevere NOGET apparat. Denne “Ramma” burde dog være let at genkende: Stil  meget gerne den mistænkelige radiomekaniker et ganske urimeligt eller fuldstændigt teoretisk meningløst og absurd spørgsmål om hvadsomhelst. Hvis fyren så svarer med en lang og utrættelig svada uden mening, så er det HAM! Og så er det bare med at komme væk igen for den stakkels kunde.
Hvem er du, “Ramma”, spring dog ud, mand? Fra amatører er alt acceptabelt, fagfolk burde altså vide bedre..

Apostle og deres budskaber

Inden vi i de kommende dage vil delagtiggøre den utålmodige offentlighed omkring de nyeste hifi-landvindinger her i huset (og jo, der ER nogen, uhyre problematiske, ganske vist!), så en stille undren over en sædvanlig stille sommers pseudo-begivenheder. Det vil sige, det er naturligvis aldrig fuldstændigt “pseudo” når en fungerende dansk minister står “fadder(inde?)” til snakken. Tilbage til den selvudnævnte “mad-minister” lidt senere i udsendelsen. Ikke at “udnævnelsen” til “madminister” er fuldstændigt uden enhver berettigelse eller blot rimelighed i betragtning af det ikke ubetydelige areal, som denne den ubetinget fedeste danske minister siden bestemt-berettiget-bedrageridømte P. A. Alberti, det er blot alligevel imponerende, at nutidens offentlighed, der normalt synonymiserer magt med magt/kontrol over egen umådeholden fedme/ditto rygning denne gang har gjort en så formidabel undtagelse. Selv den uendeligt meget dygtigere og ligeledes noget “svære” Per Hækkerup blev dog politisk diskvalificeret for sin personlige ganske vist osse noget kontroversielt-ukontrollerede levevis. Men sådan svinger tidens pendul sommetider så forunderligt. Det troede jeg ellers slet ikke det kunne.

Det ville dog næppe være muligt at se en så flommefed (jamen det ER hun jo, fødevareminister Mette Gjerskov uanset mulig politisk ukorrekt diskrimination af anderledes livstruende høje fedt-procenter hos arts-fæller) at få et topjob med nødvendig offentlighed i nogen privat virksomhed. Ja, vel nbæppe engang i nogen i nogen halv- eller heloffentlig ditto, det er vel næppe noget tilfælde, at ingen i denne skribents historiske erhvervs-horisont har set således ud. Denne horisont er indrømmet ikke uendelig, men det er tydeligvis en jernhård sammenhæng mellem elementær fysisk form og magt. Og så vidt jeg erindrer er det eneste europæiske fortilfælde den tidligere engelske udenrigsminister Ernest Bevin, der på grund af sin i lighed med minister Gjerskovs noget “pyknisk-kegleformede kropsform” fik en blodprop i en elevator under et vitalt topmøde og derefter lallede rundt. Med efterfølgende temmeligt katastrofale politiske konsekvenser, han skulle vist lidt oftere have taget trappen! Nu var Bevin måske Englands mest magtfulde mand dengang i egenskab af en gammel magtfuld fagforeningspamper, der havde smagt lidt rigeligt på det søde liv, så helst anderledes slanke og asketiske (husk det var den historiske tid for grundlæggelse af det første europæiske velfærds-samfundseksperiment dog endnu kaldet “austerity”)premierminister Clement Attlee havde ingen andre udveje. Som Krag jo heller ikke kunne undvære den  trivelige og joviale bisse Per Hækkerup, der dog osse lidt livsforlængende cyklede lidt engang imellem. Ikke at det gjorde ham til statsminister, dertil var han ikke præsentabel nok.

Nå, men nu er det her slet ikke tænkt som nogen diskurs udi folks kropsmæssige udtryk eller fysisk-forskellige fremtrædelsesformer. Denne skribent har bestemt heller ikke fuldstændigt undladt lidt for rigeligt at indtage sommerens velsignelser i form af lidt mere end godt er/rigelige kalorier. å jo, denne skribent er bestemt vidende om  menneskelige svagheder, vel i virkeligheden det mest menneskelige af alle de almen-menneskelige vilkår? For mig må folk se ud og opføre sig som de har lyst til så længe de ikke voldsomt generer andre. Forskellighed er vel osse hele den nødvendige baggrund for enhver kønnet formering eller tager jeg fejl? Tydeligvis lige i tiden..

For sidder den enorme kød-kolos Gjerskov ikke der med sine usundt-stikkende øjne (som dog næppe er de fra den tyske “Schlager-König” Heino så kendte basedow-øjne, de forbindes jo medicinsk vistnok nødvendigvis med for HØJT stofskifte, og det kan jo dårligt være tilfældet her) og prædiker og det om sundhed?. For andre naturligvis, denne allerede fra starten på grund af sin skatteyderbetalte kontor-rygerkabine små-uheldige minister fortsætter med at fungere som sundhedsapostel.
Nu er denne verden fuld af apostle for alverdens sager og vel aldrig tidligere i historien overopfyldt end i disse år. Alligevel er det ministerielle selvudleverende/promoverende show interessant, for ikke siden den sidste katolske biskop i Danmark, Børglum-bispen Stygge Krumpen, har nogen prædiket afholdenhed og mådehold fra en så kolossalt fed og flommet kropsfæstning. Det gode ved det historiske forbillede her er så, at Stygge, (som ikke var spor styg, blot kolossalt gigantisk flæsket-fed) ikke vandt. Han blev fortjent fortrængt af små fromme og magrere lutherske mænd.

Nu er denne skribent noget erkendt overfølsom overfor bedre- og alvidende andre mennesker, der mener at have ret på andres vegne. En opdragelse i et uddannelsessystem befolket af totalitaristisk-tænkende (eller hvad de nu gjorde) både yngre lærere og studenter har givet en forhåbentlig sund afsmag for absolutte trosretninger. Folk må i min beskedne verden squ tro på hvad de vil og æde og drikke hvad de har lyst til. Livet er for denne skribent både af finit varighed og den eneste måde at få det til at blive længere på med nogen sikkerhed er at kede sig ihjel igennem umådelig afholdenhed og askese. Fordi så alting forekommer længere uden at være det. Og jo, det kan godt være, at tidligere statsminister Fogh Rasmussen gennem sine lange daglige løbeture har fået sig lidt ekstra energi, men se så bare, hvad han har brugt det til! Ikke al motion er tydeligvis sundt uden at vi vist behøver kolportere de delvist ubekræftede rygter om samme persons anderledes risiko-betonede adfærd i nattelivets mærkere zoner. Måske i virkeligheden det mest menneskelige ved denne stræbsomme mand, hvis idealer viste sig at være fuldstændigt uden nogen fundering.

Konklusionen på dagens måske rigeligt sludrevorne indlæg må være, at jeg under ingen omstændigheder gider høre på sundhedsråd fra én, der som madmisteren umuligt kan have tegnet noget sundhedsforsikring selv. Det kan man nemlig slet ikke, hvis man er tilstrækkeligt overvægtig (det gik næsten ikke for mig selv dengang i fagrere ungdomsdage) og så behøver man ikke engang ryge for yderligere at hæve blodtrykket til det akut livsfarlige. Ligeså lidt som at høre på en af den århusianske Mølleparks skræppende permanent-stive fulde grønlændere tale om afholdenhed. Eller Simon Spies tale om ditto seksuel afholdenhed selv om han jo selv forlængst er holdt op
Der må altså være visse grænser for, hvad en storrygende fedtbolle skal prædike for andre omkring sund levevis. Derudover forekommer hun nu bestemt som en rimeligt hyggelig reinkarnation af salig Stygge Krumpen af Børglum, der heller ikke synderligt var begrænset af hverken urimelige hæmninger eller nogen videre personlig tilbageholdenhed. Magt- og mad-liderlighed er tydeligvis ikke gensidigt ekskluderende menneskelige egenskaber nu eller dengang. Og som altså osse salig Stygge som en tidlig “proto-madminister” åd al maden selv.