Med dette gode gamle gennemprøvede citat fra syngespillet “Mahagonny” af det monstrøst-meget umage makker-par Brecht og Weill skal vi ile med at oplyse, at vi skam er i live endnu. Der er mægtigt meget at se til i vores lille kompagni, ja faktisk så meget, at vi endnu ikke har fået “ild” i vores nye værkstedsprojekt-højttalersystemer. Og det siger dog en del skulle vi hilse og sige for spændingen er kolossal. Noget i retning af det lovede lydtryk for systemet på ikke ganske bagatelagtige ca 140 dB plus minus en smule.
Nå, i mellemtiden kan vi så hygge os med alskens projekter strækkende sig fra en levering af 10 ruller gaffertape til en bilfuld sager til København. Og så alt det andet ind imellem inklusive lidt rack-samlinger, er livet dog ikke bare mageløst?
I mellemtiden kan vi så glæde os over, at en det lokale kulturlivs allerstørste dignitarer, kong Folmer den 1. af Århus (nå nej, det hedder jo det internationale “Aarhus, så meget for det kulturelle særpræg og anden etnisk egenart) Festuge. Der nu endelig, endelig efter alle disse år anerkender, at størrelsen betyder noget. Han er ellers selv ikke videre stor, er Jens Folmer Jepsen, men han har i lighed med min egen kone en partner, der ikke på trods af sin allerede betydelige størrelse ligefrem truer med at blive mindre. Ikke højere, desværre, blot tykkere og i begge tilfælde fra et allerede lidt diabetes 2-truende udgangspunkt. Det er vist ganske fedt at bo i Åbyhøj (der vist stadigvæk må skrives med “Å”) det er det ihvertfald lige her på kanden til det attråede postnummer 8230, hvor vi selv bor. Og altså som fru Folmer/Anne-mad osse “stor”-trives og det både mig selv og min egen frue.
Nå jo, og så skal vi osse lige for de vankundige kundgøre, at dette års festuge-slogan er “Big-size matters”. Herfra denne ubetydelige iagttagers ydmyge og og i forhold til festugedirektøren forlængst fuldt fortjent-marginaliserede position er vi måske ikke voldsomt imponerede af sproget. Man kunne vel godt argumentere for, at der efter “matters” skulle stå et “exclamation mark” for at blive i det nær-udenlandske. Meget “statement” er der da ikke over versionen UDEN udråbstegn synes vi(!!!) Ligeledes kunne små-navlepillende pedanter som denne filologisk-uddannede forlængst akademisk-fallerede skribent muligvis osse påstå, at det måske ville have været mere korrekt at skrive både “size og “matters” med såkaldt “capital letters” som det er sædvane i overskrifter på de kanter. Og så lige en yderligere kommentar fra en af vores i sandhed dannede læsere, tak, Jens: “Tillad mig en lille kommentar til dine kommentarer til sloganet ”big-size matters” – udover dine indvendinger bør også tilføjes at bindestregen (dash J ) i den aktuelle ordsammenstilling vel næppe heller er gangbar, hvis det skal forestille at være engelsk…”
Nå, men det går nu nok endda selv om dette slogan jo trods alt er relativt let at overtrumfe. Af alt andet der blot er ENDNU større uden nødvendigvis naturligvis at være spor bedre.
Vi er altså ikke helt oppe og ringe i sanseløs begejstring over hverken dette slogan eller byens nye anden store satsning “Rethink” Herfra tror vi altså mere på den langsigtede holdbarhed af at tænke ting, som ingen nogensinde tidligere har turdet tænke fremfor denne åbenlyse åndelige “genbrugs-tanke” Hvor sympatisk man end måtte være indstillet overfor alskens genbrug.
Ikke desto mindre er denne store og trivelige skribent dog glad for den sene anerkendelse fra Folmer om, at størrelsen faktisk betyder noget. For det gør den!