I dag vil vi bringe en mindre berigtigelse omkring en nylig analyse på denne plads af “cost/benefit”-forholdet i forbindelse med anskaffelsen af en Bricasti M1-DAC. Det, der vel oprindeligt hovedsageligt var en mere en almindelig tydelig overspringshandling hos en mere end almindeligt midaldrende mand har nemlig vist sig at være en særdeles heldig investering. Og det både kommercielt og som muligt katalysator for et endnu bedre “hifi-liv”
Vi kan således konstatere, at fruen og jeg tilbringer op til flere timer om dagen foran vores stue-setup og det endda SAMMEN. Og vi hører ligefrem musik i en grad, som vi ikke har gjort endda overordentligt længe. Og rent faktisk er det osse i løbet af ganske kort tid ved antageligt nogen hjælp af dette mirakuløse digitale apparat at sælge op til flere hifi-apparater, så lidt god må den vel være. Alene det at fruen nu har flyttet sine længerevarende morgenmadsritualer fra vores muligvis lettere plebejiske hjørnesofa-arrangement i nabo-pejsestuen til lyttestolene foran de store ATC taler vel om et eller andet.
Det er ihvertfald en ændring, og det er svært helt at undslippe den nødvendige konklusion, at det har noget med kvaliteten af den nye DAC at gøre. Der har ihverfald aldrig tidligere været så meget CD og airplay på programmet, så måske det hele ikke var fuldstændigt forgæves eller total indbildning?
Hvad der til gengæld IKKE er indbildning er det betydeligt forøgede brum på vinyl-afspilningen, ret evident forårsaget af den ikke vanvittigt hensigtsmæssige placering af den nye både unødvendigt brede og dybe Bricasti-DAC. Altså uhensigsmæssig i form af støjindstråling direkte i pickuppen. Ikke fuldstændigt overraskende, da pickuppen beskriver en fin cirkelbue fra støjfrihed i sin hvilestilling til det totalt uacceptable direkte under en af Bricastiens transformatorer, ulyksaligt placeret lige ovenfor på en ikke vanvittigt afskærmende træhylde.
Nå, men i modsætning til det noget vanskeligere reducer-bare motor-brum fra et kendt engelsk audio-produkt designet engang i Urtiden, så har vi fundet en effektiv kur. Man skal bare huske at slukke for DAC-en, når man vil høre vinylplader og ellers skal man såmænd nok komme i tanke om det. Og selv om forskellige netkabler i vores krampede reol ligger ganske, ganske tæt på både balancerede og ubalancerede kabler og osse lige ved siden af phono-kablerne til pladespilleren, så er der absolut NUL brum derfra. Den slags løses ved vores balancerede strømforsyning til hele systemet. Virkeligt noget, som vi kan anbefale enhver-grundlæggende simpel videnskab. Altså helt håbløst for alle hifi-tosserne, måske derfor vi kun har solgt den slags professionelt.
Ja, vi er faktisk som muligvis enkelte bekendt uhyre stolte af en særdeles prestigefyldt stor lokal installation, der endegyldigt for kunderne løste alle de hidtil totalt uløselige problemer. Ja, problemerne blev ligefrem så LANGT værre ved anvendelsen af forskellige dyre hifi-recepter med AC-regeneratorer, mega-skilletrfoer og andre absurditeter som underarmstykke netkabler til mange, mange tusind kroner.
Nå, nok selvros for i dag, vi er nemlig i forbindelse med den lidt uheldige placering af vores Bricasti M1, stødt på et desværre uløseligt problem. For det er naturligvis fint nok at vi støjfrit kan afspille vinyl, vi kan blot ikke på den ellers iøvrigt fjernbetjente DAC på fjernbetjeningen TÆNDE den igen, da fjernbetjeningen blot kan switche i softwaren. Som jo så altså ikke er tændt eller KAN tændes af den ellers lækre lille remote.
Det er ellers ikke ofte, denne skribent accepterer skakmat som nogen option, men denne gang er der ingen andre muligheder. Man SKAL hen og trykke på “ON” før skidtet virker og hvor fedt er det lige den slags er, når man nu er sunket ned i den magelige lyttestol, mens man venter forventningsfuldt på de sprøde toner fra Titi Robins oud?
For en gammel mand som denne skribent er den slags en umådelig skuffelse og det fortæller måske allermest om et liv uden særligt mange andre skuffelser overhovedet, siden det nu kan betyde noget.
Og så er alting måske i virkeligheden meget godt-nu vil jeg lave lidt kaffe til fruen og starte “spilleren” og så ekspedere lidt Rega-sager.
Ellers ufravigelige principper for denne skribent om teknisk fuldkommenhed er vist bare noget man har indtil man ikke har dem mere..Afholds-logen “Det Tunge Kors” havde jo som nævnt for en fantasillion år siden det faste motto “Vi står fast! (Hvis det er muligt)” Og det gør vi så osse…