Ak, de net…!

Nu skal der jo ikke altid være underforstået, at “nettet” betyder internettet. Nej, vi skal osse lige huske de for særligt fagligt legitimerede særdeles nyttige “HØ-net”, som er beskæftigelsesterapi for krikker, der keder sig. Hele “øvelsen” går ud på at gøre tingene så besværlige for den indespærrede krikke som muligt, når dette eller sædvanligvis ganske skikkelige dyr ellers forsøger at få føde ud af det skide net. Det gør man så fra den stolte ejer så besværligt ved hjælp af disse hø-net, at kræet kan stå der og trække små strimler af hø ud i hele sin stald-tid. Om det er dyrplageri er nok tvivlsomt, krikkerne ser da tilfredse ud, og om det adskiller sig synderligt fra vores egen hifi-interesse er måske i virkeligheden osse temmeligt tvivlsomt. Der er jo osse en betydelig grad af  cirkularitet i den. Først fedter man løs med at opgradere og modificere ved uvægerligt at høre den samme smule reference-musik igen og igen, så slapper man lidt af en kort stund (i heldigste fald men ingen naturlov), og så på med det samme røvsyge musik. Fordi man jo ellers ingen forskel kan høre på sin uafbrudte færd mod audionirvana. Som man jo heldigvis aldrig når, for hvad skulle man dog så give sig til…?

Meget anderledes er det naturligvis heller ikke her i “førerbunkeren” her til morgen. Fruen snorksover stadigvæk efter endnu en hårs dag med Krikkeline Hest, hø-net, rideture og andre hårde landlige strabadser, mens denne skribent som altid søger nye områder for små audiofile forbedringer. Sjovt som dette kroniske audifilistiske  navlepilleri, der ellers mest minder om almindelig onani kendt fra Bibel-historien alligevel er noget, som de udøvende hellere end gerne INDRØMMER. Som om det skulle være mere socialt acceptabelt at sidde og “gnubbe” på sine sikringer end på sit lem..?Det ene er jo trods alt ganske naturligt og de fleste kan vel osse holde (kortere) pauser med det, mens der er andre til stede.. Det er åbenbart værre med hifi. Der kører man noget mere ihærdigt med “klatten” derude, men nu kan det i den mere fremskredne alder jo osse være svæt at bevare den rigtige rejsning døgnet rundt. Det er tydeligvis ikke problemet med den mentale “hifi-rejsning”

Og så skal vi da takke for advarslen fra Peter Steffensen fra Sound Defined om at passe på blodtrykket i forbindelse med atter en tråd om hifi-sikringers mirakuløse effekter på lydgengivelsen. Vær rolig, Peter, det er sundt at grine, og det her snak er altså grinagtigt. Næsten ligeså grinagtigt som at læse om dine voodoo-produkter, baseret på det allersolideste grundfjeld af destilleret pseudovidenskab.
Det sjove i denne syge tråd er naturligvis ikke lovprisningen sikringerne og deres uendelige velgørende betydning for lyden, verden er jo trods alt kommet en hel del videre i sin evindelige vandring mod den totale “platisme” (er der endnu nogen, der husker barndommens Anders And-historie om den?) der er i tiden alligevel ikke noget, der er så dumt, at det kan afvises. Måske meget godt for forhandlere af vanvittigt dyrt hifi-tilbehør, men ellers mest gennemsnitligt godt som en høst i det tidligere Sovjetunionen: Lidt værre end sidste år og lidt bedre end næste år. Selv om det kan være svært at forstille sig dårskaben hinsides det den er i dag. Det kunne det osse dengang Mogens Antisilver som sand pioner pippede om den magiske effekt af sine polerede sikringer, men det BLEV værre. MEGET værre.

Vi taler her ikke om, hvor slemt det må være for mulige købere af et EMM-produkt fra Peter Steffensens firma at opdage, at det sikkert fine produkt, som han har givet knapt 200.000,- for nu “udsælges” som “demo” (vel næppe tilspillet, det tager jo ifølge samme trosretning flere tusind timer og er vel i virkeligheden først “fuldbragt” umiddelbart inden genbrugspladen venter..? ) til halv pris. Hvem var det der sagde noget om det fornuftige i at anbringe penge i high end hifi..?
Nej, der er heldigvis billigere, men ikke meget klogere., det Peter har gang i her. Pudsigt nok som reaktion på et iøvrigt slet ikke særsakilt dumt råd fra selveste Mogens Antisilver om, at det kan være smart nok at hive alle stikkene ud engang imellem og sætte dem i igen. Det har været professionel praksis i årtier og som bekendt er pålideligheden af det gode gammeldags DIN-signalstik faktisk BASERET på, at fjederen periodisk skal ridse en ny forbindelse i stikbenet. Det er derfor den er skarp. En 5-6-7 gange om året som forelået af kære arbejdsfrie Mogens forekommer lidt hyppigt, men kan vel højest afkorte levetiden på stik med guldbelægning, ellers laver det næppe større ulykker.

Lidt værre er det med Peter Steffensens efterfølgende “replik” om, at anlægget efterfølgende har behov for  at (CIT!) “..falde til ro..Det kan lyde noget usammenhængende de første dage efter (rense- red) operationen ” Tjah, hvad skal man næsten sige til sådanne visdomsord? “Børge!” måske..
Det kan muligvis være en fornuftig business-strategi at forsøge at drive forretning på provinsielle landsbytosser (nå ja, lidt pleonasme her måske) og disses kroniske usikkerhed, men mon ikke trods alt osse der ryger en enkelt lidt mere fornuftig mulig kunde fra butikken, Peter. Sammen med ham der betalte fuld pris for dine produkter, Der burde vel trods alt være visse grænser for galskaben. De samme grænser som der er for at nogen ægte blot et LILLEBITTE øjeblik kan høre musik for sjov, for hvornår er det lige denne korte ideelle pause mellem rensningen og den efterfølgende “falden på plads”-venten  og den derefter nødvendigvise venten på uundgåelige nødvendighed (pleonasmerne står i kø i dag!) af en ny “rense/vente-cyklus” Tænk hvis man nu slet ikke er hjemme de få dage, hvor ens anlæg “bare spiller musik” Så må man vente til næste måned, ak ja..

Nu er nettet fuldt af den slags desværre. Selv det eneste forum, hvor denne skribent nogensinde har haft en profil, Audio Heritage, her en lillebitte “rem af huden” Alle vi samlere af JBL-isenkram ved jo, at der på visse enheder er malet “_PL” som efternavn. Altid på enheder uden pyntegummivulsten bagpå.
Og så er det, at “Det Audiofile Syndefald” på dette ellers strengt saglige forum sker: Et par forummedlemmer begynder nemlig den helt uhørte praksis simpelthen at fremsætte rene gæt som kendsgerninger. Èn mener “protection less”, en anden “protector less” Indtil sandheden om denne interne kodning endelig kommer frem ved en opringning til JBL, der utvetydigt tyder “efternavnet” som “plain label”, altså simpelthen installeret af JBL i egne kasser.Det er svaret, det er sådan det er, gå hjem med jeres åndssvage gætteri. Eller bedre, forsvind fra dette herlige fornuftige forum.
Vi bliver så irriterede over denne bittelille småting fordi det jo var sådan det var for blot et årti siden indenfor hifibranchen. Måske ikke helt, men næsten lidt kabeltosseri var der jo.  Hvor Mogens Antisilver endnu kunne fremstå som ensom “landsbytosse” og hvor firmaer som Peter Steffensens endnu ikke engang var en endnu var en uartig tanke. Herligt uskyldige og gode tider, “La Belle  Époque” for hifi. Sådan noget ved man altid først bagefter desværre, og “bagefter”, DET er det nu!
De gode tider vender desværre sjældent tilbage, men håbe kan man vel altid alligevel. På samme måde som man altid i smug kan håbe på, at forretningskoncepter som Peter Steffensens får den succes, som de så inderligt fortjener.

Påskeprojekter

Fruen har haft et gevaldigt gennembrud med Chicha Hest for så vidt som hesten efter en længere periode med lettere søvgængeragtig trissen rundt med rytter pludseligt fandt ud af, at den osse kan galoppere. altså MED rytter, uden rytter har det aldrig været noget problem. Det blev så et af mange “formative øjeblikke” for fortsat opbygning af selvtillid indenfor  fruens heste-dressur for så vidt det til alt helt lykkedes at forblive i sadlen. Chicha Hest havde nemlig ikke fundet det fornødent at advisere om nogen tilstundende galop eller tilhørende høje “bukkespring”
Så er er det man efterfølgende i stor lettelse kan istemme mottoet for Flensburger Pils: “Komme was da wolle”, fremover bliver det vel næppe værre efter denne noget uventede lektion i  karakter-opbygning.

Derudover vil vi gå i gang med at pakke en del varer i dag og de kommende dage, hvor vi vil holde normalt åbent. Heldigvis er der osse et vist ikke ganske ubetydeligt element af fornøjelse i det, da vi vil rode lidt med de nyligst erhvervede megafede JBL 4892 og -93 sat/sub-systemer. Småbitte ultrakompakte trapezoide boxe, der på trods af anvendelse af neodymium  alligevel vejer en god “krig” Forsøget går ud på at få lavet et kompakt system med 8stk 14-tommere i hver side ud af disse uhyre kompakte byggeklodser, der var “toppen af poppen” i JBL-serien for godt en halv snes år siden. Det komiske er, at ligesom med vores Mercedes E270 til engang over en million, så er der andre, der ganske frivilligt har “taget skraldet”, dvs. det kolossale værditab i de første år. Vi er godt nok ikke helt oppe i (danske ) Mercedes-nypriser, men i Tyskland, hvor vi har dem fra, var nyprisen for JBL-erne  en hel del HØJERE end en ny Merc E270.

Om de så bliver bedre af det er svært at vide, når man nu ikke har hørt dem, men ejerglæden bør da være i top for den kommende køber skulle jeg mene. Jeg er allerede rigeligt glad selv. Ja, jeg er faktisk så glad, at jeg slet ikke her til morgen behøver more mig over en fyrs ret dumme spørgsmål på et forum nært os om sit nyerhvervede AVO 3-multimeter. Spørgsmålet er ellers ganske uskyldigt, da han “troir ikke virker som den skal”
Der er så bare lige ved det, at lige netop her er det altså svært at mønstre nogen form for TRO. Dette herlige gamle engelske ikoniske instrument fra Dover med sit umiskendelige 2. verdenskrigs look  er nemlig så simpelt, at der ingen tvivl er mulig om dets funktion. Det kan KUN måle (A)mpere, (V)olt og (O)hm og det med en præcision, der er så ringe, at den kan kontrolleres med ethvert multimeter fra T. Hansen til en tyver. Enten så gør den vel det eller også gør den vel ikke…? Udover at der står en manual tydeligt trykt bagpå..

Lad os sige det så det ikke kan misforstås: Hvis man er i tvivl om funktionen af et AVO-meter, så kan man absolut IKKE bruge det til nogetsomhelst. Ikke uden overhængende fare for alvorlig personskade ialtfald.
Udover herlighedsværdien er der iøvrigt blot én eneste ting, som man i dag med fordel kan bruge et AVO-meter til: Den store og  langsomt svingende men let aflæste mekaniske skala er i kraft af sin betydelige træghed GANSKE FORMIDABELT  let at bruge til at justere tomgangsstrøm. Meget meget lettere og bedre end alskens digitalt flimmer-værk. Det var så vist osse det.
Udover det er det mest velegnet til at stå til pynt, måske derfor denne lille virksomhed råder over hele 3 stk. AVO 8 mk.7s
Derudover burde en eller anden erfaren radiomekaniker derude nu nok nævne, at der skal være 2 batterier i apparatet for at der kan måles ohm på alle 3 område: 1 stk 1.5 V OG et stk 15 volt.
Nå, men som sagt, dette herlige britiske imperiale ikon er da et smukt minde fra en (heldigvis) forlængst forsvundet fortid. Det eneste, der uhyre let kan gå i stykker på det her AVO-meter er selve skalaen, der let ved stød banker i bund og gør det svingende system skævt og ubrugeligt. OG iøvrigt ikke-servicerbart længere.
Nå, men heldigvis er der på bagsiden trykt en tydelig instruktion på, hvordan man med passende stillinger for omskifterne på forsiden kan dæmpe viserens udslag og dermed beskytte instrumentet mod stød-skader.
DENNE INSTRUKTION ER BLOT FORKERT og det har den ALTID været. Der findes ganske vist en korrekt stilling, der dæmper, det er blot ikke den trykte.. Man har simpelthen uden at nogen har gidet lave det om trykt den samme smask-forkerte kombination af omskifternes stilling i mange årtier. Og vi taler altså her om et instrument, der da det udgik af Farnells katalog lige i starten af dette årtusind kostede omkring 9000,-
Tjah, hvad skal man næsten sige om dette grinagtigt urpæcise instrument. Blot selve den manuelle AFLÆSNING af viseren giver unøjagtigheder i flere %-størrelse og så er vi ikke engang kommet til selve MÅLINGERNE endnu. Er der nogen, der endnu har hørt om gode, gammeldags mekaniske målebroer..?

Dagens tekst bliver en smule (eller måske lidt mere)..

forsinket i dag, da den ellers upåklageligt flittige skribent her er en smule mere and almindeligt halv-snottet. Når man er sådan lidt små-febril, risikerer man jo osse let at være en smule uoverlagt/skarp i sine formuleringer og dermed vil vi kunne risikere at fornærme nogen. Og den slags er vi som bekendt alt, alt for sky og tilbageholdende til at ville risikere.
Nå, jeg vil gå i gang med en bunke kabler til Balle Musikefterskole, så vi se, hvad dagen bringer af sot og sygdom eller mulig helbredelse.

Og derudover er der sket et fantastisk gennembrud på “heste-fronten”, for så vidt fruen i sin fortsatte tilridning af unge Chicha Hest i går fik sig en ridetur på godt og vel tre kvarter. Hvis man skulle være i tvivl om, hvem der “styrer” her i familien, så kan man vist godt både spørge og få det rigtige svar fra Chicha Hest…