I dag vil vi starte i den mere kuriøse udkant af det danske sprog, hvor vel efterhånden de færreste i det nutidige danske såkaldte “informationssamfund” længere færdes synderlig hjemmevant. End ikke alle vores ellers iøvrigt temmeligt spræng-lærde læsere vil vel have dagens overskrift som aktivt ordforråd, selv om vi både håber og tror, at alle naturligvis kender de forskellige betydninger.
Anledningen til ovenstående ligegyldige “sprog-fægteri” i dag er den simple, at denne skribent også har et slags liv udenfor denne blog, ja sågar også udenfor dagens arbejds-dont. Og selv derude bag pligterne går hele dagen ikke engang med kærlighed og hifi og anden hundeluftning. En sjælden gang vover-vikler jeg mig ind visse debatter-det er vel enhver mands umiddelbare selvopfattelse, at Verden ville være et bedre sted, hvis den bedre formåede at lytte. Altså til det, man selv siger, selvfølgeligt.
Således osse i denne weekend, hvor jeg ret uskyldigt skrev en ikke særligt kontroversiel kommentar til et såkaldt “debatindlæg” om Ukraine, angiveligt forfattet af udenrigsminister Anders Samuelsen. Om min gamle skolekammerat Anders selv har forfattet teksten er nok knapt 100% sikkert, sandsynligheden er nok nærmere et andet tal med nul og uden andre betydende cifre. Og ret beset kan det være aldeles ligegyldigt, hvad både skribenten af indlægger der i JP og jeg selv efterfølgende måtte have på hjerte.
For snakken om Ukraine ER jo ret beset bare mundsvejr og løs snak. Til gengæld siges der så rigtigt mange dumme og uhyre usammenhængende ting.i danske forsvarspolitiske kredse, der i ren og skær stupiditet vel kun overgås i nyere europæisk historie, dengang England i fuldt alvor var ved at komme i krig med Sovjetunionen under den Finske Vinterkrig. Det eneste, der forhindrede en engelsk intervention på finsk side (og dermed krig mod Sovjetunionen) var, at finnerne nåede at overgive sig, inden interventions-styrkerne nåede frem. Og for de enkelte, der ikke måtte vide det, så var England og Frankrig ALLEREDE i krig med nazi-Tyskland. Virkeligt et af verdenhistoriens store heldige øjeblikke. Uden dette heldige tilfælde ville dagens snak have været umulig, ja, det ville vel i virkeligheden AL snak
Helt så slemt står det så ikke til i Danmark, ikke endnu da. Hvis vi igen for en kort bemærkning skulle vende tilbage til Baltikum, så svarer de danske vurderinger/opjusteringer af den russiske trussel mest til et ANDET ikke spor glorværdigt øjeblik for englænderne. Det var dengang, man fra engelsk side i forhandlingerne med det dengang endnu neutrale Sovjetunionen i 1939 valgte at lade den engelske chef-forhandler Reginald Drax sejle med skib og iøvrigt uden noget mandat til nogenting i forhandlingen med russerne (måske i håbet om, at et mirakel skulle vise sig under den lange sejltur). Både symbolværdien af den engelske indsats og de efterfølgende forhandlinger uden britisk mandat kastede Molotov og russerne direkte i armene på Ribbentrop og tyskerne.
Nu er det ikke til at vide, om englænderne overhovedet med andre mere resolutte midler ville have kunnet forhindre den sovjetisk-tyske pagt med dens obligatoriske hemmelige protokoller. Til gengæld ved vi allerede NU, at den danske regerings opjustering af den russiske trussel INGENTING vil kunne ændre. Og så er vi tilbage i slutningen af den finske vinterkrig igen. rent “beslutningstager-mæssigt” For om ikke den omhyggeligt “orkestrerede” officielle danske opjustering af truslen fra Rusland samtidigt ledsages af konstateringen fra den nye forsvarsminister af, at der desværre ikke er flere forsvarsbevillinger at hente. Snarere tværtom.
Se, den slags giver ZERO mening for denne skribent. og ca ligeså meget, som når formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Rasmus Jarlov, taler om planerne for indsættelse af danske jægersoldater over den syriske grænse. Visdommen i det kan man mene om, hvad man vil, men at Jarlov i selvsamme interview BÅDE beskriver målet (nemlig at dræbe så mange hellige krigere som muligt) OG samtidigt med “stoneface” nævner, at de danske jægersoldater naturligvis aldrig kunne drømme om at udlevere eventuelle krigsfanger til lande med dødsstraf, så er det da utilsigtet “bad news” for ellers nyttige fangers forventede livslængde. Mærkeligt, at ingen undrer sig.
Nå, tilbage til overskriften igen og dagens egentlige ærinde: Misinformation eller bare spin? Vi linker lige nedenunder eventuelle interesserede til en debat, der efter denne skribents ret uskyldige indledende kommentar i JP viste sig at blive noget ustyrlig. Og måske et lidt skræmmende indblik ind i den nye informationsverden, hvor op til flere tomme Facebook-profiler lige pludseligt popper op. Eller måske jeg bare lider lidt af paranoia, derom må vel enhver selv dømme. Det ligner unægteligt nogen, der er på arbejde, men vurder selv. Takker på forhånd og være velkomne til den nye (mis?)informationsvirkelighed
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9321687/ukraine-maa-ikke-blive-glemt/