Hysterisk hemmelighedskræmmeri

Så spiller min nyligt afdøde kære ven  Erik Stokholm Mortensens “minde/drømme-hifianlæg” endeligt her i kælderen. Og det vil det blive ved med som en permanent minde-bavn over et ufatteligt godt menneske, som alt for tidligt blev revet bort. Og derudover var han noget så efterhånden ganske ekstraordinært sjældent som en hyggelig hifitosse. Og det endda gennem de knapt 35 år, hvor jeg havde det udsøgte privilegium at kende manden.

Nu havde han så til alt held heller aldrig nogen profil på nogen af de forskellige hifi-fora, der vel mere end alt andet får folk til at brænde fuldstændigt sammen i denne engang ellers rimeligt fredsommelige hobby. Hvor man ligefrem endda for årtier siden kunne mødes og snakke og selv erfare ting, der nu desværre kun foregår på nettet. Og at den slags aktiviteter med garanti fuldstændigt kobler ethvert fornuftigt menneske permanet “af” hifiinteressen kan man vel bedst se af den alenlange “tråd” med p.t. 779 indlæg på nerds om “Forstærkerens betydning for lydgengivelsen”.

Man kunne jo ud af ovenstående antal indlæg let få det indtryk, at der havde været tale om en spændende udveksling af synspunkter, men selv en uhyre kursorisk gennemgang af den aldeles ulideligt selvfede og totalt ubegribeligt-tågede tråd, afslører præcist det modsatte.En håndfuld debattører udveksler idiotiske synspunkter i en permanent pærevælling af pladder og overfølsomhed overfor enhver selv såre sporadisk skepsis. Og selv om “lydjørgen” er den nykronede konge af “esoteriske idiotica” (og det endda på trods af mandens flere gange nævnte 6-årige elektronikuddannelse-som denne skribent ikke kender nogen af, forsåvidt som  en civilingeniør vel kun er 5 år om det..), så er der skarpe og om muligt mere  hysterisk nærtagende konkurrenter. Der jo tydeligvis bruger hele tiden på de her smålige fjollerier om absolut ingenting.

Og at påstå, at man samtidigt lytter til MUSIK mens man offentligt skælder ud i sin ubegribelige alvidenhed er vel næsten tosseriernes zenith. Nå, men små mænd med kolossalt store egoer findes overalt-vi andre kan så blot forundres over, at at åbenbart totalt misforstået geni som “lydjørgen” aldrig er blevet shanghajet af nogen high end-audiovirksomhed. Eller osse kan man som denne skribent måske i smug glæde sig over en vis retfærdighed i denne ellers ret ulige verden…Jeg vil i stedet forsat glæde mig over alle vores McIntosh MC2600-forstærkere og ditto C33 og C40 pre-er, designet af forlængst afdøde Larry Fish. Et ydmygt elektronisk geni, der skabte store ting over mange årtier  i stedet for en opblæst narrehat!

Nå, det var jo heller ikke noget vanskeligt valg. Og det burde det jo heller ikke være at fremstå med navn og adresse i diverse diskussioner. Og den slags ville jo osse gøre det muligt bevidst at undgå de kvarterer, hvor særskilt stupide hifitosser måtte holde til. Men åbenbart er folk bare hysterisk pissebange for at stå offentligt frem-fuldstændigt uforståeligt for denne skribent. faktisk er der vel nærmest kun den nu kronisk “sammenbrændte” og i virkeligheden det noget triste tilfælde Kaj Mogensen, der nogensinde har været offentlig, udover denne skribent altså.

Og hvor aldeles “hysterisk kællingeagtigt”, det altsammen kan blive, demonstreres vel bedst på skikkelige vintagehifi.dk, hvor et ellers såkaldt branchemedlem ikke kunne  bringe diagrammer, fordi uha, o skræk o ve o klage, hans NAVN og MAIL stod på dem.
Stå da for Helvede frem som dem I er ligesom Kaj og mig-ingen sammenligning af formater iøvrigt (dertil er jeg forhåbentligt retteligen ydmyg)
Og lad det være vores jule- og nytårsønske for i år. Nemlig at folk endeligt står frem offentligt.
Og ikke mindst MØDES, men for det er det første jo ligesom uomgængeligt. Men der skal da godt nok en helt ny og personligt/ansvarlig samtaleform til.

R.I.P. Erik Stokholm Mortensen

I dag vil vi fatte os i yderste korthed efter at vi i går morges fik oplysningen om, at vores kære ven gennem 4 årtier,Erik Stokholm Mortensen, uden varsel var sovet stille ind. Dette hjertensgode og hjælpsomme menneske var en gudbenådet murer, en talentfuld trykker og en hifitosse af den allermest kroniske, men samtidigt aller-elskeligste slags. Vores tanker og medfølelse går til de efterladte, hvoraf vi i al ydmyghed vil henregne os selv. En kær ven er væk. Hans sidste besøg var vist mest for at sige, at han ikke længere kunne holde til trykkeri-skifteholdsarbejdet men han nåede ikke væk i tide. Leve hans minde

Som en lille ordløs hyldest vil vi lige afbilde den opstilling, som Erik så sent som sidste uge under sit sidste besøg beskrev som det, som han skulle have i sit næste liv. Efter altså at vi som mange gange før

havde siddet og spist hans medbragte Koc-kebaber foran Vitavox-erne i stuen. Et forunderligt forvarsel..
Vi og de venter på dig!

ATC-når det skal være RIGTIGT godt!

Denne skribent er privat sædvanligvis da en ganske hyggelig og almindelig og relativt omgængelig fyr. I det mindste da i egen selvforståelse og den slags mere “selv-redigerede sandheder” er altid nemmere at kultivere, når min kone heldigvis ganske sjældent læser med her. Og så kan man jo næsten ligeså godt læsse lidt ekstra på: Jeg er derudover både forholdsvis kvik og kritisk uden dog at muligvis selvkritikken altid kommer helt på samme omgangshøjde.

Som altid er der dog visse personlige karakteristika, som jeg ikke altid er helt stolt af. Tag for eksempel det lille stik af lettere syndig skadefryd, som jeg oplevede ved at se min gode ven Bent Sejbæks og Medlyds promotion af en plade af Mirja Kippel. Om hun er god eller hvad aner jeg ikke, men hun kommer ihvertfald ind i den åbenbart uendelige række af kvindelige vokalister med et beskedent akkompagnement, som har fyldt godt op indenfor hifi-demonstrationer i de seneste godt 40 år. For man kan dårligt komme uden om, at en kvindevokal er langt bedre til netop IKKE at anslå alle de uundgåelige kedelige resonanser i dynamiske højttalere.

Så derfor er det naturligvis altid særdeles nyttigt at have en velproduceret plade med dette indhold som hifi-demo. Måske ellers både den flittigt brugte og aldeles aldeles rædselsfulde canadiske skabekrukke  Diana (ma)Krall er ved at have aftjent sin værnepligt som demo? det kan man altid ydmygt håbe..

Nå, men nu er det nye “sort” altså åbenbart Mirja Kippel, der endda osse kan opleves i et par sikkert hyggelige mini-intimkoncerter. Altså ikke mindre INTIMT, det sker blot under bittesmå fysiske forhold.
Og hvad rager den slags så egentligt denne skribent udover altså at jeg ønsker arrangøren Bent Sejbæk og Medlyd den allerbedste medvind i arrangementet? Jo, og nu er vi tilbage i skadefryden: For når man ønsker det allerbedste kvalitetsmæssige resultat i indspilning, så frekventerer man naturligvis et studie bestykket med masser af store aktive ATC-studiomonitors. Der naturligvis udover at give optimale monitor-muligheder osse i al beskedenhed hidrører fra vores egen lille ydmyge virksomhed.

Måske vi skulle sende en pose penge i retning af Medlyd for god markedsføring.. Ihvertfald bliver jeg da lige nødt til at presse hende dér Kippel ind mellem Shostakovich´ strygekvartetter, så jeg kan danne mig min egen uhildede mening. der naturligvis forlængst er formet: Hende Kippel lyder simpelthen bare skidegodt, simpelthen toppen af intim-poppen! For hvordan i alverden kan det blive anderledes, når de i studiet anvendte ATC SCM 100A monitors udover størrelsen er helt identiske med vores egne stue-monitors? Et unikt vindue ind i den oprindelige akustiske begivenhed og vel det bedste bevis på, at den eneste forskel, der er på hifihøjttalere og studiomonitors er (eller rettere BURDE være) -absolut ingenting! En god højttaler er en god højttaler-prut slut!

Jeg glæder mig nu til at drikke en juleøl med Medlyd-Bent og få lidt hifisladder, det er altid særdeles hyggeligt. Og jeg skal naturligvis nok lade være med at vise min oprigtige begejstring over hans valg af pladekunstner. For denne skribent har dog igennem nu godt 35 år dyrket et rimeligt godt forhold til de allerfleste af vores kolleger. Der er vel blot en enkelt kronisk undtagelse og selv ham har vi da efter hans seneste uhyre alvorlige sygdom måttet revidere vores holdning lidt til. Lidt flink er man vel altid nu når man selv skal sige det.

Til gengæld ønsker vi fortjent succes eller måske snarere mangel på samme (succesen altså, de skal nok få, hvad de har fortjent) til en større dansk musikkæde. Som vi nu i de senere år kun har frekventeret i særlige tilfælde for bedre at kunne servicere vores kunder med ting udenfor vores eget normale sortiment. Vi har aldrig tjent en bøjet 5-øre på handlerne. men nu er idiotien og besværet  med at handle hos dem simpelthen blevet for komisk. Aldrig, aldrig mere gider denne skribent sidde og være til grin i en telefonsluse time efter time: “Du er  nr. 1 i køen” osv. uden at der nogensinde  efterfølgende sker mere.

Det blev næsten en sport i går at forsøge at komme igennem uden dog at jeg derved spildte tiden helt. Jeg havde en bunke montering, så de gennem adskillige timer ubesvarede telefoniske henvendelser til 4Sound var blot et hyggeligt julebaggrunds-akkompagnement.
At se terminalt kriseramte 4Sound opruste på ak ja, besvarelser af folks sure anmeldelser uden OVERHOVE¤DET at forsøge at gøre det muligt for kunderne at KONTAKTE dem (hverken telefonisk eller mail-henvendelse  virker) svarer vist ret nøje til DSB´s nyeste tiltag på at begrænse styrtblødningen af passagerer:ansætter en “innovationsrebel” Idioti på højeste statssstøttede plan.

Få da i stedet de fucking tog  til at køre, DSB, og tag dog jeres skide telefoner, 4Sound. Og nej, det var ikke en undtagelse med 4Sounds tilgængelighed  i går. Sådan har det været i årevis og alene omkostningerne ved at ændre en så håbløs fast indgroet firmastruktur vil komme til at koste multi-millioner. Og flere hvert øjeblik man venter.
Og med alle de senere års allerede akkumulerede multimillioners-underskud i koncernen er det vist ved at være snarlig lukketid. Og hvis jeg skulle have glemt det, så kom jeg da godt nok i tanke om det i går.
Mageløse amatører!

PS Iøvrigt er der indenfor det seneste døgn sket et “nybrud” i anmeldelserne på trustpilot af 4Sound. I stedet for de nyligere nærmest uafbrudte og både detaljerede, og tydeligvis individuelle brokkesager (læs: ÆGTE!), så er der strømmet ind med ultrakorte 5-stjernede topanmeldelser. Og se, DET er squ noget af en overraskelse, når nu koncernen skylder penge i øst og vest og er overgået til forudbetaling/kontanthandel der, hvor de ikke er lukket helt ned. Og man jo altså umuligt kan kontakte dem, hverken telefonisk eller elektronisk. Og altså måske  heller ikke nogensinde få de varer, hvor leverandørerne har lukket ned, selv om de stadig kan lægges i kurven..
Hvad det her pludseligt opståede positive “anmelderi” ligner må enhver vel kunne gætte. Virkeligheden er det ihvertfald ikke. Og man skal altså være ret enfoldig for at at tro på, at man kan ændre den sørgelige virkelighed for firmaet ved den slags metoder.
Hvad med at tage fat på problemerne i stedet for at sminke symptomerne?