Dagens lille fortælling er en både moralsk og hyggelig lille en af slagsen. Moralen kan være, at alt godt kommer til den gode, blot denne venter længe nok. Selv om Verdens øvrige gåse-gang fra højre til venstre og tilbage igen uden nogen egentlig netto-bevægelse mod noget særligt entydigt godt jo vel ikke akkurat er det bedste bevis. Og det er tydeligvis ikke “the meek”, som skal arve Jorden, men næppe heller the “the Greek” i den kostelige fejlhøring i Monty Python-filmen. Men undertiden vender Verden så alligevel tilbage med et underligt “twist” til en tid, der var engang.
Således i den forløbne uge, hvor en lokal musikforretning under neddrosling kontaktede denne ydmyge skribent omkring et presserende problem. Der var tale om et ganske entydigt fysisk problem, idet de var ved at tømme deres gamle lager. Da der var tale om en dedikeret industrilager burde alarmklokkerne allerede der havde små-bimlet en bitte smule. Nå, men prisen var endda ganske overordentligt spiselig for sagerne, der bestod af nogle Vitavox-højttalere, faktisk blot et lille encifret antal tusindlapper.
Så derfor stod fruen og jeg så forløbne torsdag klar med vores trofaste Mercedes 320 stationcar med fruens dobbelte heste-trailer klar til eventyret uden at ane hvad det var vi havde købt. OVERHOVEDET; skulle det vise sig!
For da vi smule forsinket ankom stod der allerede adskillige store paller klar, og der kom hele tiden flere til. Endda i et forrygende tempo og til sidst stod problemets sande omfang åbenbaret lige dér foran os: Der var simpelthen et veritabelt bjerg af højttalere. Og lutter klenodier af den allermest attrraktive slags. Fra en forlængst forgangen tid.
For lige dér stod der et sæt af den måske mest attraktive engelske højttalerkonstruktion nogensinde, et full-size foldet kæmpestort højttalersystem med det ildevarslende navn Thunderbolt stolt påmalet fronten. Det er simpelthen et højttalersystem, der er bestykket med den vidtberømte monsterdriver Vitavox S3, benævnt med det uhyre passende navn “landminen” udfra sine fysiske karakteristika og den militære farvelægning. Iøvrigt den naturlige farve nu når Vitavox` største kunde dengang og i dag var og er militæret, der har tydeligvis lige stået en åben bøtte oliven-grålig maling..En af mange.
Og så er vi endda kun startet i den ene side af stakken. For der stod 8 mere af samme kolossale Thunderbolt-system ved siden af PLUS en ordentlig bunke horn og ekstra drivere af alskens art. OG, OG, osse lige toppen af Vitavox-poppen, et enkelt sæt af den næsten mytiske Vitavox Black Night, et megamonsterskrummel af en fuldt hornladet 3-vejs højttaler med dedikeret 3-vejs elektronisk delefilter. Lige den model er så sjælden, at der simpelthen kun på nettet kan findes et enkelt uklart billede, et godt bud på en af verdens allermest samler-værdige højttalere. Og som sagt med sølle ét billede mere som bevis for eksistensen end selveste den ligeledes mytiske enhjørning!
Så selv efter pakningen af denne bunke af denne stak, rimeligt kyndigt udført af denne mangeårige havnearbejder-trænede pakker, så var der 4 komplette læs audiofilt guld, simpelthen flere tons og det altsammen for peanuts. Og det selv om vi endda spontant øgede prisen til et lille tocifret antal tusindlapper for egen nattesøvns og almindelig rimeligheds skyld.
Og så er vi endeligt tilbage til den egentlige historie for i dag. For lige dér på en af Vitavox Black Night-højttalerne sad der er pudsigt blå/hvidt stykke tape med et vanvittigt velkendt navn. Der stod nemlig “Dansk Audio Teknik Professionel Klostergade 68 8000 Århus C” Og minderne fløj tilbage til dengang i årtusindets spæde begyndelse, hvor denne skribent forsøgte at købe blot 2 enheder af den bunke Vitavox, vi netop var ved at fragte. Dengang var sjælen osse redebon hos denne skribent, blot var prisforslaget fra vores kollega tættere på 100 k. kr. end på nul og det fik mig efter en kort tøven til at sende dem tilbage igen med dette stykke tape med adressen på for vognmanden. Og nu sad det så bare der og sagde “Hej igen!” til mig. Jeg må jo alligevel dengang have opført mig anstændigt siden vores kollega vendte tilbage så mange år efter..?
Det var så i al hast dagens lille moralske historie om et godt køb for denne skribent og et forhåbentligt godt salg for sælger, der i sin alderdom ønskede et godt hjem for disse fantastiske højttalere højere end penge. For Vitavox er til orientering af de største samlerobjekter af alle i Fjernøsten og den her unikke stak er multi-kr. værd. Og deres licensudgave af det klassiske Klipschorn med egne enheder CN 191 (iøvrigt de selvsamme som i Thunderbolt), var simpelthen sin tids allerdyreste engelske højttaler og kostede DOBBELT så meget som en anden af datidens mastodonter, Tannoy Autograph.
Nå, men hvis man måtte være interesseret, så kan man stadigvæk købe en ny Vitavox CN 191. Men hvis du behøver spørge om prisen, så lad være, så har du nemlig næppe råd!
Imens vi vi lege videre med den rå og for os dermed rigtige udgave af samme højttaler. Og endeligt fik vores store JBL-er en seriøs konkurrent!
Og jo, de skal nok allesammen få et godt hjem.