Jarmila Kratochvilova

Så løb den vanvittigt velbesøgte hifiudstilling i København af stablen. Ja, faktisk er stabelafløbningen jo sket for så længe siden, at den synkende hifi-skude allerede er på vej til sin sidste triste hvile på en strand i Indien. Det er der naturligvis intet overraskende i, når årets udstilling med sin “dangelske” skolelærerinde-tekst med følgende garanti for sproglige og grammatiske fejl på HVER ENESTE LINIE stadigvæk står der. Den fra sidste år, forstås. Det var der, man mente, at der havde været 5000 gæster….

Dette tal var så tydeligvis trukket i en automat. Og det er det med garanti osse, fordi selv de vidtberømmede engelske Penta-udstillinger i 80-erne og 90-ernes hifistorhedstider højst trak 10.000 fra hele verden. Og den nylige, langt bedre promoverede ditto i Århus næppe engang 1000.
Der blev tydeligvis absolut intet investeret i årets udstilling og det forventede resultat udeblev naturligvis ikke. Og da sidste års professionelle deltagere åbenbart havde opdaget bluffen, så kom de slvfølgelig ikke igen i år. Ingen bør jo gå tilbage til en så oplagt fuser.

,Vi må vist bare konstatere, at den ekstreme menneskelige selv-marginalisering, som der er sket indenfor den danske hifi-tossebranche i ihvertfald det seneste årti endeligt har nået sit mål. Nemlig at næppe nogen anstændige mennesker udover certificerede tosser som denne skribent vil slås i hartkorn med, ja indsæt selv nogle navne her. Og selv for mig kan dt være svært, når de værste udgydelser gylpes ud over nettet af de sidste sølle kælder-eksistenser. Der jo ved alt, men er formummede bag mange-dobbelte anonyme profiler.

Sjovt nok gør det dem jo klogere, det må de ihvertfald mene selv. Og lige netop indenfor hifi er denne anonymisering pudsigt nok noget, der har fundet sted i adskillige årtier. Og i det lokale århusianske hifi-klubmiljø kan jeg mindes adskillige ekstreme hifitosser, der allerede var uhyre aktive fra 1980-erne og STADIGVÆK er det. Og det fælles for denne håndfuld personer er det, at ingen af dem NOGENSINDE har kunnet findes i telefonbogen-ingen af dem har efterladt sig så meget som et aftryk fra så meget som et bestyrelsesmøde i en kolonihaveforening. Det samlede aftryk fra alle disse honoratiores fra tortidens hifi-klubber, som jeg har været i stand til at afdække, har været en notering i en dødsannonce. Hvis man ikke undertiden mødte dem ville man tro, de aldrig havde eksisteret. Meget aftryk har de da ikke gjort eller blot har de alle været hysterisk hemmeligheds-kræmmeriske. Og det længe inden den slags var moderne eller måske endda nødvendig.

For tænk blot, måske kunne vi endnu have haft det første alvorlige søm i hifiens ligkiste, selveste “Antisilver” iblandt os endnu i dag, hvis han altså havde klappet kaje med, at han hed Mogens K. og var en lille førtidspensionist-mandsling med skinnende feberhede øjne, der som denne skribent ikke havde videre succes hos det modsatte køn og derfor måtte udvide jagtmarkerne til Sydamerika. hvor mandens diminutive størrelse og pension rakte til noget mere og større. Men selv Mogens efterlod et veritabelt overflødighedshorn af elektronisk vidnesbyrd om en slags liv levet, det gør de mere forfølgelsesvanvittige af slagsen selvfølgelig ikke. Og dem er der forholdsmæssigt langt flere af i dag.

Derfor faldt et ellers både velment og uhyre nødvendigt/fornuftigt forslag fra godt nok noget mærkelige Nils Valla fra Kalundborg selvfølgelig til jorden på hifi4all. Forslaget er ellers en tilbagevenden til en ikke spor fjern fortid, hvor alle læserbreve, iøvrigt osse dem til papirbladet “High Fidelity”, skulle være forsynet med navn og adresse. Det sikrede en debat af en vis lødighed, der naturligvis aldrig vil kunne ske under sikker anonymitet. Og hvis man skulle være i tvivl, så læs “Nationen” på Ekstrabladet, virkeligt skidne skvulp fra den store menneskelige kloak. Og denne kloak er vi alle i stand til at trække på, blot vi får chancen, se blot hifidebatten.

Nå, ingen meldte sig på banen for at støtte mærkelige Nils i hans ellers helt rimelige forslag-der jo ikke var andet en en tilbagevenden til nylig normalitet og almindelig anstændighed. Der er godt nok sket meget og meget alarmerende på blot et godt årti i samkvemmet  og respekten mellem mennesker..
Derudover var det osse udover tristessen uhyre urkomisk, at en enkelt midtjysk tosse mente, at en afsløring af mandens identitet øjeblikkeligt ville medføre indbrud for at få fingre i mandens vold-modificerede 20-30 år gamle Acurus-godtkøbtsforstærker. Simpelthen et apparat så ligegyldigt, at selv om han stillede det intakt ud på fortovet, så ville det tidligst blive fjernet af storskrald. Verden må se mærkelig ud fra et sådant forfølgesvanvittigt perspektiv!

Til sidst i dag skal vi minde om en kontroversiel person, som næppe vil være det meget længere. Og netop derfor er det vigtigt at minde om, at indtil for ikke så forfærdeligt længe siden skelnede man mellem mandlige og kvindelige idrætsudøvere. Det forekommer som en evighed siden, dengang det eneste offentlige  tilbud i hospitalsvæsenet i forhold til fænotypiske kønskarakterer bestod i, at man tilbød bryst-FORMINDSKENDE operationer til særligt rygbesværede stor-yvrede kvinder. Og det var så det!

Helt anderledes er det selvfølgelig i dag, hvor nettet giver mulighed for at finde betegnelser og diagnoser , der lige præcis passer på rekvirentens øjeblikkelige situation. Og ikke mindst kønspolitisk og -identitetsmæsssigt er der jo simpelthen ingen grænser, se blot her:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11701506/paa-overfladen-ser-alting-godt-ud/
Og så er vi endda ikke engang kommet til det logisk-følgende  ønske om, at alle andre (det vil sige dem, der skal betale), selvfølgelig skal være klare på, at dagens personlige kønsskifte-ønske/kønspolitiske identitet, naturligvis til enhver tid skal kunne laves OM. For når årmillioners fornuftige udvælgelse har været i gang, hvorfor skulle man så ikke kunne desavouere alt på under et årti? Og så fuck klimaet bare man får noget “fuck” selv-sådan er mennesket vist bare, jeg var det vist endda selv-engang….

Tilbage til overskriften fra dengang frøken. (i mangel af bedre) Kratochvilova huserede på alverdens atletikstadions. Og satte verdensrekorder, som ingen nogensinde siden har været blot i nærheden af. Om hun så var en ubesungen helteskikkelse indenfor den non-binære kønsopdelte idræt eller noget helt andet er ligemeget nu. Den vantro og afstandstagen til dette menneskelige angiveligt kvindelige monsterfænomen, som Kratochvilova var og som samtiden afskyede så berettiget, er naturligvis ikke gangbar længere i disse racisme- og kønsforskrækkede tider.
Vi får se, hvor lang tid der går inden kvindeidrætten bliver fyldt op af kratochvilovaer. Heldigt, at hormonerne ikke virker den anden vej. Ihvertfald ikke lige på DEN måde!

Til sidst lige et totalt anonymt billede fra et aldeles  anonymt sted af et sæt McIntosh MC1000 1000 watts monoblokke. Lidt hysterisk/hemmelighedskræmmeriske er man vel altid….

Ikke akkurat et vækstområde eller…?

Så er der atter planlagt en af de heldigvis cyklisk-tilbagevendende varevognsture til hovedstaden med, tadaa, den sædvanlige bunke større aktive ATC-er. Og et enkelt af sættene, et par SCM 100, er endda denne gang til en hifi–entusiast af den helt sjældne samtidigt både hyggelige og fornuftige slags-afgjort en mere end almindeligt udrydningstruet menneske-race. Troede faktisk de var helt væk på samme måde, som de mere verbalt-aktive efterhånden også er “helt væk”-desværre blot på en anden og mere ildevarslende måde. Som alting jo er, når dagsordenerne i de idelige monofoniske diskussioner efterhånden i tiltagende grad sættes af eksistenser, der burde forblive skjulte og marginaliserede i samme grad, som disse sølle fyre stædigt bevogter deres totale anonymitet bag adskillige profiler. Og man ved jo, at noget er fundamentalt rivravruskende galt, når selv visse af personernes egne hjemmesider er uden mulig positiv identifikation af bagmanden.Giv dem plads den dag, de dukker offentligt frem, men slet dem indtil da! Og det fra en kant af.

Nu kunne det indtil for nogle år siden selv for denne mere end halvgamle små-misantrop have været fristende at forsøge at forene et af de sjældne firmamæssigt-legitimerede hovedstadsbesøg med en tur til den kommende weekends hifimesse
men det rykker nu ikke rigtigt selv i denne gamle cirkushest her. Nu er net-oplægget til udstillingen her måske heller ikke et af de allerstærkeste, faktisk er det i almindelig søllehed ganske enestående. Og man ved jo nok, at sidste salgsdag forlængst er overskredet, når man end ikke har gidet lave en ny pressemeddelelse for 2019, men blot genbruger den gamle fra sidste år. Det ville jo ellers have været verdens letteste sag blot at genbruge teksten og bare ændre årstallet og undgå denne komiske situation.
Nå, men det ville jo næppe have ændret meget, for når man ikke nu her kl 1 minut i dybt godnat ENDNU har nogen udstillerliste på plads og blot viser en ynkelig liste over nogle få rum uden forklaring iøvrigt  på en enkelt etage, så burde attraktionen være overordentligt begrænset. Og mon ikke osse den er det? På den anden side er det da både rimeligt og rosværdigt, at man ikke kan forudbestille/-betale billetter, for ellers ville det da osse lidt ligne en ret risikabel omend beskeden investering-i med garanti ikke rigtigt noget videre! Om overhovedet en udstilling…
Nå, men der findes dog heldigvis stadigvæk fornuftige folk derude, og dagens første sæt mindre ATC, (et sæt SCM 12Pro), er læsset på bilen til installation i et højskole-musikstudie sammen med digitale mixere og stageboxe og andre herlige sager. 
Nu har denne skribent jo efterhånden igennem længere tid været ganske optaget af de efterhånden ikke længere ganske nyligt indkøbte voldsomt store Vitavox-truthorn, men fordums kærlighed ruster som bekendt ikke så let, som man skulle tro. Tag for eksempel alle vores tidligere kælder-referencehøjttalere, som jo har vekslet lidt melle de forskellige iterationer af JBL 56XX og i den senere tid blot har stået anonyme og ubenyttede tilbage-egentligt en trist skæbne for disse fuldt fungerende mastodonter!
Heldigvis skal vi dag lave en hyggelig demo af dem, så nu er der atter “ild” i de ikke særligt gamle JBL-er her. Og sikke dog en kolossal lydmæssig forbedring her i kontorstolen, som JBL-erne giver fremfor Vitavox-erne. Det skyldes nu i al væsentlighed, at JBL-erne peger mod kontorpladsen, mens Vitavox-erne står i en vinduesniche og peger vinkelret væk -mod en anden lyttestol, som jeg så desværre ikke særligt tit sidder i i arbejdstiden. 
Nu får vi så se, hvad den sagesløse kunde synes om sagerne, men i det allermindste kommer der da det ud af det, at BEGGE SÆTTENE, både JBL og Vitavox, fremover vil være permanent spilleklare. For de her JBL 5672 spiller da helt usædvanligt vanvittigt godt omend de jo er rigeligt store til rummet her og lettere kætteragtigt må lægges ned:
Og så er det vist tilbage og med tilbageholdt åndedræt følge udviklingen omkring den kommende hifi-udstilling. Selv om den slags vist kun er interessant for totale dødbidere-som om det skulle ændre noget for mig…

Billedanalyse for blotte begyndere

Jeg havde egentligt besluttet ikke at linke til den følgende illustration til en artikel i en ellers til tider anstændig avis, men lidt vægelsindet er man vel altid..Den omgjorte beslutning skyldes mest, at billedet faktisk, forhåbentligt da, endnu er bemærkelsesværdigt og burde kunne tjene som undervisningsmateriale i billedanalyse-for spædbørn. Billedet er her, og løsningen på billedanalysen  bringes sidst i dagens klumme:
https://jyllands-posten.dk/premium/international/ECE11664021/danmark-er-imod-omfordeling-af-migranter-det-vil-bare-give-endnu-stoerre-problemer/
Og der er ingen grund til at læse artiklen, da denne på ingen måde supplerer eller forklarer billedet. Det er der iøvrigt ingenting, der har udover altså intellektuel dovenskab på alle planer.

Ellers er der i denne lettere ferie-ramte periode faldet begyndende vinter-ro over vores vendsysselske ferieparadis, og de mørkere aftener giver tid til at fordybe sig i den lokale folklore. Der på de kanter primært kolporteres af tilsyneladende uendeligt mange gratis annonceaviser, de fleste med et ganske vist beskedent, men dog alligevel uhyre illustrativt indhold på det, der vel engang ville kunne benævnes af såre beskeden journalistisk kvalitet.

For intet er for lille eller ubetydeligt eller tilsyneladende totalt ligegyldigt nok til, at ikke mindst én af “aviserne” her skriver om det, og som kulturhistorie er det bestemt spændende at følge den febrilsk akkumulerende spænding i den lokale husmoderforening i Dronninglund inden det med spænding ventede julegave-indkøbsbesøg i “Kop og Kande” i eksotiske Sæby. Der for eventuelle geografiske analfabeter ligger næsten 25 km. væk….En vovelig færd, der så heldigvis først skal gennemfører om en god måneds tid. Det skulle muliggøre indkøb af passende forsyninger.

Ja, der er gang i sagerne på de kanter, hvor alle åbenbart trækker på samme hammel for at mødes og ses-i disse tider er det især alskens variationer over min egen ungdoms høstfester, der trækker. Fælles for de allerfleste aktiviteter deroppe er det dog, at de lokale “ildsjæle” er ganske almindelige mennesker, og at deltagerne  det store og hele betaler selv. Ja, faktisk så meget, at man for overhovedet i år kan få julelys på hovedgaden, så er der i de lokale butikker indsamling af en halvtredser pr. snude for at finansiere dette-fra kunderne altså!

Dette står jo i betydelig kontrast til de flere gange på denne plads omtalte “ildsjæle” på min fødeø Endelave og mange andre småøer. Der er der på ingen måde tale om et lokalt forankret netværk af idealister, men i stedet et syndigt sammenrend af professionelt-politiserende og priviligerede sommerhusejere, der helt tager patent på tilskuds-rytteriet. For på både Endelave og på Samsø og på Ærø m.m.a. går hele spillet ud på at lade ANDRE betale. Og det helst i multipla af min. halve millioner. Og da de her tilflyttende “ildsjæle” er uhyre velbevandrede (mange af dem har aldrig lavet andet)  i fonds- og pulje- og tilskuds-rytteri, så vælter pengene ud til små-øerne. I stedet for at blive brugt til noget fornuftigt-i dette tilfælde vil det sige ALT ANDET-etableringen af fodgængerovergange til lokale vildfarne vildænder bestemt ikke undtaget

Det ændrer dog naturligvis absolut INTET på den fortsatte affolkning af stederne, for hvis der er noget, der er mere afskyeligt end et tilbagegangs-samfund, så er det et stagnerende samfund med hysterisk og frenetisk sommeraktivitet. Og man må jo huske, at de her øer har haft befolkningsmæssig tilbagegang i de seneste mindst 100 år..En gammel dame og andet værdigt hen- og for-fald kan være smuk, en gammel opmalet luder-hejre  som Endelave med en havn som Monacos og nyt million-badeanlæg finansieret af alle andre end øen selv  kan altså ikke være det…

Og inden vi i dag skal på et par kundebesøg så et par bud herfra  på dagens billed-opgave. Hvor til en start både Jyllands-Postens redaktion og journalister naturligvis allerede er dumpede. For hvad forestiller billedet? Er det et billede af skibbrudne i ultimativ havsnød?
Naturligvis ikke, billedet er en helt gammeldags fotomontage af allertarveligste kvalitet-der tilsyneladende så rigeligt rækker i disse tider, for ellers ville billedet jo ikke have været bragt her. Man kan tale om at kende sit ukritiske publikum..! Altså her primært avisen.

For det er naturligvis selve SKIBET og organisationen bag, der har købt og betalt det her mageløse makværk. Det er dér, fokus er, og skibet ligger bomstille, uden hverken bov-eller hækbølge. Det er IKKE på vej til at redde nogen og da allermindst ungen/ungerne i forgrunden. Og hvorfor skulle man da osse det, børnene er jo ikke skibbrudne, det er en dreng i badebukser og en anden med snorkel, der ikke er blot den allermindste smule i fare for andet end at sluge lidt havvand.
Og nej, der er heller ikke tale om en reddende gummibåd med en fotograf i-en druknende, tækkelige badebukser eller ej, kikker ikke VÆK fra sin redningsmand. Men LAVT nede fra, DET er billedet taget og LAVT, det er det, at nogen hopper på det her indhold.
Hvor er vi egentligt på vej hen, når selv dagens relative kvalitetsmedier sluger sådan en elendigt fabrikeret men vel-plantet historie så råt og kritikløt?

Everyday sexism

Vi skal starte med at undskylde og inderligt beklage sidste uges “faneflugt” fra dette sted-det skyldtes en romantisk tur til solbeskinnede Toscana med min underfulde frue. Og da den slags kun sker med årevis imellem, så glemte jeg osse passende at advisere på denne plads. Derudover var det en aldeles vidunderlig og vederkvægende og ikke mindst kærlighedsfuld ferie.

Herhjemmeigen hedder det så mest stilheden i orkanens øje, idet pallevis af sager fra ATC i sidste uge allerede i næste uge suppleres op med ENDNU flere paller. Det er dejligt at repræsentere sådanne ubetingede kvalitetsprodukter og skønt at opleve ubetinget tilfredse kunder, der tillige efterfølgende fungerer som gode gammeldags  salgs-agenter for nye kunder. Måske en slags “influencere” på nydansk? Selv om det ny-kunstige ord  “influencer” vel mest  burde bruges som synonym for “ord-luder”, for det er vel retteligt det, som de, der kalder sig selv “influencere” vel er? Dumme ubegavede unge gæs, der læses af endnu yngre og endnu mere ubefæstede og dummere gæs.

Nu er det jo i dagens uhyre betændte politiske korrektheds-univers allerede voveligt at kalde nogen for “gæs” eller for sags skyld “tyk” For slet ikke at tale om, hvilket ramaskrig med afstumpet fascistoid venstrefløjsvold, der ville møde den tidligere ellers aldeles spagfærdige konservative renfærdige  justitsminister Knud Thestrup, hvis han i dag skulle formaste sig til at afskaffe censuren på billedporno? Det var andre og mere tolerante tider dengang i Danmark inden kommissærernes indtog.

Det var også dengang, man endnu i den danske folkeskole endnu kunne opleve i nutidens øjne givetvis ubegribeligt nedgørende og foragtende udtalelser om tykke mennesker. Og det ligefrem fra en engang fejret poet, Morten Nielsen. Om han var særligt god har denne skribent ingen ide om, men han havde det ihvertfald  karrieremæssige svineheld at blive skudt under besættelsen, og som med Michael Strunges sidste tur ud af vinduet fra etageejendommen giver den slags altid betydelig “street credit”, kvaliteten af værkerne uagtet.

Nå, nu er det stadig aldeles uklart, om Morten Nielsens død skyldtes et vådeskud eller det nok mere sandsynlige, en ren jalousi-likvidering fra selveste den celebrerede modstandshelt “Citronen”. Tyskernes skyld  var det ihvertfald ikke.
Og så tilbage til Morten Nielsen og den hadske tale om tykke mennesker. For hans givetvis mest kendte digt handler om en v el ret beset stakkels sølle samspilsramt tyksak, der efter utallige ydmygelser i skoletiden bliver nazist.:
“Nu er du noget, Tykke!
Mand og Partikammerat.
Og hvis vi en Dag skal til Muren,
saa er din Haand parat.
Parat til at smadre et Knojern
ind i min Mund, når du slaar.
for nu vil du dræbe, Tykke,
alle de onde Aar

Ret beset er det for denne skribent i bagklogskabens hastigt svindende klarsyn et ubegribeligt afskyeligt fascistoidt digt uden at dog vist nogen af mine daværende lærere bemærkede det. Men ret meget nutidig “inklusion” af de “ikke-inkluderbare” er der da godt nok ikke over det. det var allerede dengang som med Greta Thunberg “os versus dem” og det var naturligvis allerede dengang uvægerligt altid “os”, der havde ret. Ret til at være de værste i den højeste gode alt-tilgivende sags tjeneste. Og mon ikke Morten selv personligt gerne ville have pløkket Tykke efter krigen hvis altså ikke den certificerede psykopat “Citronen” var kommet først med gokkejernet?
Men dog alligevel bemærkelsesværdigt, hvor lidt empatisk eller blot rudimentært medmenneskelig, som den fejrede poet var overfor de forfulgte og hånede og ydmygede. Og hvor lidt datidens ungdoms-oprørske dansklærere trods deres sikkert ellers ophøjede humanistiske selvforståelse fattede, for Mortens Nielsens afskyvækkende værk her er da vist stadigvæk kanoniseret?

I nutiden er alt anderledes, der skal ingen poeter garanteret have noget klinket med at benævne nogen “Tykke” Med mindre disse selvfølgelig stemmer til højre for Socialdemokratiet (hvad det så iøvrigt er i et stadig mere populistisk parti-morads og fascistoid vold forklædt som antifascisme og religiøsitet..
Alligevel vil denne skribent vove pelsen lidt i dagens historisk-sociologiske mikroessay og følge Morten Nielsen tema lidt videre.

For digterens “Tykkes” skæbne var som skitseret i digtet naturligvis IKKE at blive en fremtrædende nazist, højst en brutal håndlanger. Som aldrig nogensinde ville stige højere på strå end rangen “Gauleiter”, der indenfor det nazistiske kleresi var den absolutte grænse for forfremmelsen af nok brutale, men reelt totalt inkompetente fjolser. Simpelthen der, hvor “Peter-princippet” for nazier var ubetinget.

Og nu er vi endeligt fremme ved dagens egentlige betragtning uden at denne måske er spor bemærkelsesværdig MEN: For ingen repressive systemer kan fungere uden folk som “Tykke”-det er simpelthen den slags mennesker, som alle totalitære rød- og sort- og politisk korrektheds-fascistoide bevægelser lever på skuldrene af. Og forsyningen af kommissærer er desværre uudtømmelig til alle tider, for ligesom det absurde begreb “fattigdom” som et automatisk og uudryddeligt produkt og konsekvens af selv den mindste lønforskel, så er der også altid masser af mennesker derude, der enten ikke er særligt kloge eller kønne eller  fede  eller ligesom denne skribent lettere kiksede.
Og derfor altid hævngerrige på alle andre og heldigere personer. Som stakkels “Tykke”
Og mon ikke vi ret trygt kan gætte os til attraktionsniveauet  på de anonyme kommissærer, der administrerer den danske udgave af den ildevarslende hjemmeside “Everyday Sexism”
For intet ændres af ord, allermindst de evigt parate “kommissærer”, der til alle tider og under alle regimer ligger klar lige under overfladen.

P.S.:Nu er det langt fra min favorit-disciplin at indrømme egne fejltagelser, men da det jo kun sker uhyre sjældent, vil vi i dag gøre en undtagelse. For fornyligt på denne plads forudså jeg levetiden på det rekonstruerede 4Sound til højst næste sommer og lige i denne sag må jeg nu indrømme, at jeg tog fejl. De er nemlig netop blevet lukket af deres bankforbindelse Nordea i dag. Den pludselige beslutning er nu næppe rationelt begrundet, for firmaets mulige resterende værdier styrtdykker naturligvis omgående uden at den nye firmastrultur kan have haft tid til at kapitalisere lidt af isenkrammet og ligner da osse mest noget, der bare afspejler en bank-beslutning på et højere plan om en begrænsning af deres eksponering i detailhandlen.
Men slutte, DET gjorde det forlængst kuldsejlede musi-komikalske eventyr, og det endnu før selv jeg havde forudset det.