Ville egentligt..

have skrevet en hyggeligt-morsom tekst omkring denne lille lokale efterdønning i det storkøbenhavnske af corona-hysteriets afløser i tidernes medie-verden med dens idelige gule spisesedler. Desværre er tiden allerede nu så fremskreden, at muligheden for spøg og skæmt allerede er “spist op” forlængst, så derfor må folk selv vurdere lødigheden eller den mulige grinagtige plathed i københavnsk byrådspolitik her. Det værste af det allerede rigtigt slemme er, at der ligefrem kan etableres et bredt politisk aktiv for, ja, INTETSOMHELST, overhovedet. Som symbolpolitik i “symbolpolitikende impotens”

Læs, gys og grin:

https://www.bt.dk/samfund/p-pladser-ved-russisk-ambassade-forarger-nu-vil-venstre-annektere-dem

For dem, der måtte nære en hifi-iværksætter i sig, så kan man studere kravene her i dette nye interessante produkt.

https://www.skinbjerg-audio.dk/theinverter.html

Ikke mindst de ikke vanvittigt vilde uopnåelige skyhøje standarder for dette produkt med hensyn til hverken imponator-effekt eller egentlig blot anstændigt/pæn mekanisk samlekvalitet burde da opmuntre mange opkomlinge og man ved, at nogen må have kradset sig i hovedet for at finde nogle UPS-er “unique selling points”  her, når man nu så detaljeret beskriver og afbilder en softstart. Den slags er jo ikke akkurat raketteknologi og med en hovedsikring på økonomiske 2 amperer, så er selv det mest momentane strømtræk jo ikke akkurat af den slags, der fordamper selv den mest sparsomt dimensionerede elektriske installation.

Jeg har ikke den allerringeste ide om, hvordan forstærkeren spiller MEN: Vi vil da herfra på det varmeste anbefale enkeltmands-producenten her af den nye forstærker at finde en pålidelig sparringpartner til at vurdere produktets visuelle lødighed inden den slags her præsenteres på markedet..

For nok er denne skribents markedsføringsbestræbelser indenfor pro-audio  vel oftest både kiksede og komiske, men her synes jeg nu alligevel, at jeg har fået gevaldig konkurrence.

“How do you sleep?”

 Nu er dagens overskrift bevidst “sakset” fra et titelnummer på en plade, der var et noget bedre produkt end måske manden bagved, John Lennon, var nogen videre flink fyr. Eller blot selv-reflekterende udover almindeligt niveau i hvirvelløse dyr. For som de fleste succesfulde kunstnere udviklede Lennon sig fra en skikkelig arbejderdreng til en indbildsk og naragtig svinehund efterhånden som succesen steg ham til hovedet. Og ikke mange menneskers personlige integritet overlever en ophøjelse til Lennons forgudelses-status uden at krakelere-Lennon bestemt ikke undtaget.

Lennons tekst var i virkeligheden både plat og perfid overfor den årtilange nære ven Paul McCartney, der blot havde gjort det eneste mulige og derfor det eneste rigtige: Nemlig juridisk at medvirke til at opløse The Beatles. Men sådan er det narrehatte: De er vaccinerede mod enhver form for fornuft. Og ja, vi bliver nok nødt til at snakke en smule vaccination  dag (nemlig vaccination af børn), selv om selvransagelsens time osse i den henseende er noget træls. Selv om ordet “træls” for visse myndigheder åbenbart betyder, at de overhovedet bliver spurgt-OM NOGET!

Tag for eksempel det ubegribeligt usmagelige omhyggeligt koreograferede danske corona-vaccinationsprogram for børn, ligefrem promoveret i utallige målrettede youtube-reklamer med den gamle traver om blive vaccineret, fordi ens gamle bedstemor ellers vil stritte. At vaccination til børn i Danmark så ikke blot IKKE er godkendt (det er der jo ingen corona-vacciner, der var eller er, de er BETINGET godkendt, en absolut “first” i medicinalbranchen)-nej, vaccination er børn i Europa er heller ikke blot den mindste smule anbefalet. Og det er jo i sig selv sygt nok at vaccinere løs og da især med den ikke-eksisterende “forskning”, der ligger bag. Af en pandemi, som kun er en pandemi fordi WHO har defineret begrebet pandemi om. Og ja forresten, Søren Brostrøm bijobber jo iøvrigt i WHO..

For som dette link viser, så er HELE børnevaccinationsprogrammet i Danmark såmænd baseret på blot OBSERVATIONER gennem blot 2 måneder af blot (eller hele) 1444 sikkert ufrivillige forsøgspersoner. Ræsonnementet har været som tidligere i andre regimer med brune uniformer åbenbart, at nu prøver vi og så ser vi, hvad der sker. Men for ikke at se for meget, så begrænser vi observationsperioden til 2 måneder, måske der så ikke sker alverden. Se blot den hyggelige sag her: https://www.bt.dk/politik/interne-mail-afslører-voldsom-uenighed-om-coronavacciner-til-boern-vi-kender-ikke 

I det hele taget må der være mange mennesker i det danske sundhedssystem, der i de seneste par år har gået på arbejde med sikker viden om, at hele deres virke har været at lyve og bedrage befolkningen. Tag for eksempel medarbejderne i SSI, der FØRST har skullet begrunde alle de drakoniske nedlukninger ,med daglige doser af angstprovokerende tidender om daglige dødsfald som fluer kombineret med eksploderende indlæggelsestal. Uden at ellers nogen i sygehussystemet har kunnet genkende den hysterisk opviglede virkelighed med de flere gange dagligt opdaterede gule ildevarslende tidender på netavisernes forside. Ikke et tilfældigt sted, uvægerligt øverst-kvalme-inducerende for selv rudimentært tænkende som denne skribent.

Nå, men nu er der andre boller på suppen, eller rettere, det er der jo ikke. Virkeligheden er den selvsamme derude, der dør STADIGVÆK ingen af corona, men narrativet hænger ved. Så NU står SSI “på mål” for myndighedernes ikke mindre vilkårlige beslutning om at åbne totale OP og SSI skal nu forsvare overfor omverdenen deres tidlige syge måde at opgøre døde på. Tag blot denne her gyser indenfor departemental moralsk integritet: https://jyllands-posten.dk/international/ECE13736064/internationale-coronastemmer-bruger-danske-tal-som-skraemmeeksempel/

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ssi-gaar-i-rette-med-internationale-fagfolk-paa-twitter/9133629

Virkeligheden er den samme og de samme mennesker skifter uden at blinke “fjeder-ham” i det diametralt modsatte synspunkts tjeneste på samme måde, som at arge nazister som Werner von Braun og alt for forfærdeligt mange andre problemfrit indgik både i vestlige demokratier OG i DDR-apparatet. At være en menneskelig svinehund er tydeligvis ikke noget, der diskvalificerer i den slags job-helt tydeligt snarere tværtimod.

Og til slut i dag atter en undren over det underlige liv. Tag for eksempel den i alle medier MANGLENDE undren over, hvordan i alverden det nordjydske politi så utroligt  hurtigt var ude med både arrestationer OG anklager for mord. Og det jo underligt nok længe inden liget blev fundet i denne rædselsfulde, men heldigvis helt uhyre sjældne slags sag. Men mon ikke efterforskningen har forløbet nogenlunde sådan her blandt efterforskerne, der jo iøvrigt på tidspunktet for anholdelse for mordanklage IKKE havde fået noget bilnummer-kun farven: “Hvem kender vi, som er syg nok i roen heromkring til at gøre den slags? Nå ja, ham svinehunden i Flauenskjold og han har iøvrigt osse en sort bil, ham tager vi!”

Og de gjorde de så og mon ikke blod på stedet straks afslørede misdåden? Og så kan man jo undre sig over, hvordan politiet på en og samme måde kan være både urimeligt lempeligt og lukket omkring sådan en fætter med et synderegister så langt som en telefonbog indenfor mordforsøg og seksuelle overgreb, at den lokale “Politimester Striks” omtalte manden som “kendt af politiet for mindre forseelser”

 Det turde være en underdrivelse af de lidt større, mandens synderegister er alvorligt og alenlangt, og har så haft den triste bivirkning, at ingen lokale beboere derfor har kunnet være på vagt overfor denne sindssyge psykopat, der har været aktiv igennem flere årtier. . Og at så hele det lokale establishment tydeligvis er involveret i et “cover up” af svigt og svineri ses vel allerbedst af, at det lokale monopol-medie, Nordjydske Medier, INTET har eller for den sags skyld i over en uge har haft NOGET om en mordsag, der ellers kandiderer til årtiets væmmeligste. Alle er åbenbart i samme båd (-eklub?)-eller parti eller loge..

Så skal man være glad over politiets resolutte aktion EFTER mordet eller skal man være fordømmende overfor politiarbejdet INDEN-ja, jeg ved godt, hvad JEG synes! “How do you sleep?”-Politimester Striks!

Så er det imorgen, NEJ I DAG,

.at vi modtager vores allersidste længe ventede sæt højttalere med naturligt følgende behørig billeddokumentation, stay tuned! Det bliver et stort skridt i denne skribents indrømmet  helt særlige og egenartede udviklingshistorie.

Senere i dag vil afsløre identiteten af vores små nye, og der venter artige overraskelser. For hvordan kan ellers rigeligt velvoksne mænd dog på nogen måde finde velbehag i den slags-det er lige før der er gået det ellers lidt sørgelige “Vintagehifi-forum” i det. Næsten.

Ellers kan man glæde sig over, at alt derude i samfundet nu efter statsmagten ihvertfald for en stund har slækket lidt på sin daglige vanvittige frygt-propaganda er blevet relativt normalt. Dog skutter folk sig dog stadigvæk lidt rigeligt derude, måske permanent efter dette altomfattende samfundseksperiment med at plante invaliderende PTSD i i en hel population. Ihvertfald er der ikke megen gang i billetsalg til musik og kultur derude, siger nære kilder, og mon ikke osse man ret trygt kan regne med, at vi endnu ikke har set nogen af senfølgerne for et par ungdomsårgange, der helt har mistet deres livs måske vitale og  formative 2 ungdoms/pubertetsår?

Nej, verden er langtfra normal, og det har den muligvis aldrig været. Alligevel er det dog bemærkelsesværdigt, hvad i Himlens navn der stadigvæk driver folk til at lade sig teste i hundretusindvis -DAGLIGT. Til absolut nul anden nytte end at sværge troskab til en vilkårlig totalitarisme. Men måske de håber på at få et ellers uopnåeligt job som “Gauleiter” i en kommende verdensorden, hvem ved? Noget må der være, når noget så meningsløst foregår. Det svarer vel nogenlunde til, at gamle DDR-borgere længes after det gode gammeldags ubrugeligt-glatte toilet-papir-iøvrigt osse kendt af alle skolebørn på min egen fremskredne alder. Sikke noget lort, ikke mindst det, som man uvægerligt fik på fingrene af det ANDET glatte lort!

Nå, men som der osse findes en nostalgi-bevægelse i det gamle Østtyskland efter fortidens mere regelrette og statsstyrede samfund, så findes der såmænd osse sjove relikter her i Danmark. Eller sjove og sjove, det kommer ganske bestemt an på synsvinklen, for de her mennesker er ikke spor sjove, ikke mindst ikke i virkeligheden. Tag for eksempel en gammel forretningsforbindelse, der allerede INDEN suspensionen af restriktionerne fornyligt på sin Facebook-profil spurgte: “Hvad gør alle tosserne på tirsdag, når der ikke længere er restriktioner?”

Nu kunne dette spørgsmål jo være et sublimt dobbeltbundet udsagn, men tro mig, DET er det ikke! Manden bag spørgsmålet  har været og er en af de argeste eksponenter for tvang og generel udskamning af alle, der ikke fuldt og helt makkede ret for vilkårlighederne fra statsmagten. Og det må da have været svært, for det kan vel ikke være rigtigt BÅDE at indføre drakoniske forsamlingsforbud og foranstaltninger i en periode, hvor ingen døde og efterfølgende kaste håndklædet i ringen når det ellers omhyggeligt kolporterede daglige skrækinducerende dødstal “med corona” blev så højt (nemlig godt og vel ti-doblet lige inden åbningen) at det helt og totalt forsvandt fra aviserne. 

At dødstallet og indlæggelserne så er og hele tiden har været syge abstraktioner er en anden sag. For hvis man efter at være testet positiv (hvilket jo ikke akkurat er det samme som at VÆRE DET med den sindssyge brug af PCR som testmetode (skaberen af testens egen vurdering)) indenfor 30 dage inden man død, så er man statistisk en del af corona-dødsfaldene. Nå, men tilbage til fyren, der allerede inden afskaffelsen af restriktionerne tog afstand fra os andre tosser, der jo rent faktisk glædede os til en tiltrængt pause i idiotien. 

Og ligefrem at benævne normaliteten som tosset og tilhængerne som “tosser” tyder vel mest på et sind fyldt godt og vel op med uendelig indestængt vrede og almindeligt åndeligt armod. Og som flere af kommentarerne til opslaget, inklusive den antageligt mest begavede og finurlige fra denne skribent, så havde selv de fleste  mandens såkaldte venner det lidt svært. Og det er måske det bedste ved denne triste sag om en sørgelig eksistens. Vi håber ikke, der bliver en stilling som lokal “Gauleiter” ledig her i området, for så er det vist over and out fra denne plads. De små mænd er magtens bedste og mest hengivne tjenere..

Tilbage til dagens blade budskab. I disse dage er det ret præcist 50 år siden, at denne skribent fik sit allerførste stereoanlæg, nemlig det, som er afbildet herunder. For for at fejre mig selv (jo altid en værdig sag), så har jeg med gode venners bistand genanskaffet den magtfulde Beomaster 1200- regnestoksreceiver med det obligate sæt Beovox 901-højttalere. Det er lige kommet og derfor ikke tilspillet, så derfor er en egentlig dom ikke afgivet endnu.

Ikke udover, at det altså er mærkeligt at se, hvor langt ud i Hampen (midtjydsk by, red.), et så ydmygt anlæg har kunnet føre en sædvanligvis ellers i selvopfattelsen fornuftig mand som denne skribent.

Det var med W. C. Fields´ord “The Fatal Glass of Beer”