Måske ikke fuldstændigt overraskende..

blev vinderen af sidste uges afhentningspræmie, en NOS KEF B139 ikonisk kult-bashøjttalerenhed, Århus Kommunes Genbrugsstation Eskelund, hvor dette skændige produkt vil blive behøring destrueret, så ingen sjæleligt svage eller på anden måde vankundige personer senere vil kunne finde tvivlsom inspiration til ubrugelige højttaler-projekter deri. Vi vil vælge at se kendsgerningen af, at ingen meldte sig blandt vores blogs ganske mange hundrede hits dagligt som et relativt sundhedstegn for den lille smule tilbageværende kritiske fornuft blandt hifitosserne derude. Eller måske den blotte angst for at stå til ansigt med  det “Store Kritiske hifi-Dyr” fra Åbenbaringen, Poul M., har afskrækket den allersidste sikkert skikkelige interesserede. For sådan nogen findes der osse.

Ellers er der nogen feriestilstand undervejs i vores virksomhed, hvor denne skribent er ved at køre i stilling til atter en “back to basics”-tur i sammenrullelig australsk canvas-swag til Endelave. Selv om 15 grader og pis-regn er lige i den lidet attraktive ende af det store metereologiske lang-bord, så må en mand vel gøre, hvad en mand skal gøre.. Nå, men der er nu rigeligt at lave at lave endda indtil da, ikke mindst den fortsatte montering af en helvedes masse store højttalere på byens største uddannelses-institution.

Nå, det bliver så spændende at se, om vi møder nogen af de gamle legekammerater derovre, det plejer vi da og det plejer så osse at være hyggeligt grænsende til det egentligt overstrømmende venlige. De få indfødte er relativt venligtsindede selv over for forlængst fortabte sønner som denne skribent, men det giver blot samværet en større hygsomhed og almindelig intensitet. Det bliver fedt, gør det, og så mangler vi blot dig på en tur på kværnen derovre, Hans Henrik, så er der dømt “Full Circle” Her på næsten dagen for denne skribents 40-års studenterjubilæum. Og se blot, hvad det altsammen rakte til!

Nå, men efter op mod 30 års hvileløs vandring i mørket endte det jo som sikkert enkelte bekendt med lykken med underskønne Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen, og hvilken bedre “ende” kan vel nogen eller noget have. Nå, vi må vist hellere give os i kast med de sidste forberedelser til en mini-ferie med en tur i dag med nogle subs til en sydjysk efterskole og så kom der osse en SME 15-pladespiller til os i fredags, som vi lige skal kolportere videre i systemet.
Og så naturligvis huske behørigt at sige velkommen til den nyligste “audio-ven” i samlingen, en Crown Studio Reference II, man må altid huske at støtte især de små og svagelige-den her forstærker er jo på sølle 375 watt og det gør den faktisk til den mindste i vores permanente test-setups. Og gør den vel dermed til oplagt kandidat til at drive en AMT-diskant fra 11.7 kHz og opefter.
Ak ja, selv om det er sommer og pissekoldt og pis-regner, så er der bestemt gemytlighed til stede herude!

PS Vi skal lige huske at gøre lidt salgs-reklame for en tidligere omtalt højttaler her på siden, nemlig et sæt TDL RSTL-transmissionline-skrumler. De er nemlig så relativt billige, at man efter at have grinet færdig over deres håbløse lyd nærmest har råd til at køre dem direkte på storskrald For store, DET er de og LYDEN er ren skrald!

En gratis gave!

Dengang denne skribent var ganske meget yngre uden dog at være ret meget mindre, eksistererede der et ganske geskæftigt postordrefirma, der hed “Edito Bøger”/”Positiv Fritid”, der solgte alt muligt skrammel. Og osse indimellem noget godt, men det var bestemt undtagelsen. Lige for indeværende kan jeg nemlig overhovedet ikke komme i tanker om noget nyttigt derfra. Selv om jeg selv faldt for den ihærdige “sirene-sang” derfra..
Nå, men dette foretagende var måske det første, ihvertfald  blandt pionererne i lanceringen af det allerede for dengang unge Poul noget grinagtige udtryk “en gratis gave” . Det brugte Edito uvægerligt og ulideligt i alle mulige forskellige afarter af hvervekampagner af sagesløse nye medlemmer, en recept der vel må have virket siden så mange andre operatører senere tog den op, heriblandt Lademann og talløse andre. Beherskelsen af det danske sprog må altså ganske længe have været på vej “søndenover” siden ingen heller dengang faldt om af grin over dette tåbelige udtryk.

At ingen gaver nogensinde kunne være andet end gratis siger selvfølgeligt sig selv men mindre man er helt usædvanligt tungnem og dermed den oplagte målgruppe for Edito. måske i virkeligheden en ganske udspekuleret måde at sortere fjollehovederne fra til senere salgsarbejde..
Nå, helt klog var vel selv denne skribent alligevel ikke for så vidt som han da talrige gange igennem et allerede langt liv faldt i “honning-fælden” med løfter om “fri fisse” for blot at opdage, at “Edito-tricket” tydeligvist ikke kun var udbredt i bogbranchen. Det billigste tilbud var altid det allerdyreste og de gratis tilbud kom man til at betale af på i mange år derefter..

Nå, men man blev klogere og ligefrem efterfølgende lykkeligt gift og kan nu blot hovedrystende kikke tilbage på en tid med tosserier, som det dog sommetider kan være ganske svært helt at slippe. Og det gælder tydeligvis ikke kun for denne skribent, nej, det er som om formative øjeblikke i tilværelsen bider sig fast som uafrystelige faste fix-punkter langt hinsides enhver rimelighed eller fornuft. Om et øjeblik bliver traumatisk eller formativt/normativt ved man så først bagefter, når denne særegne form for “selv-suggererede/supplerede hjernevask” som i filmen af John Frankenheimer “The Manchurian Candidate” pludseligt dukker op. Det er nemlig ikke altid, at der behøves skumle nordkoreanske skurke som i filmen til for senere at få den tvivlsomme helt at falde tilbage i præ-programmerede mønstre. Tag for eksempel min egen generations håbløse veneration for gamle højttalere med KEF-enheder.

For mange år siden beskrev jeg KEF´s historie, så den formodes at være alle bekendt. Nå, nu nok næppe, siden der stadigvæk her i landet findes en kult omkring en af historiens mere pudsige produkter, nemlig LS3/5A-højttaleren, der dyrkes som top-hifi. Egentligt mærkeligt, når den nu fra starten var projekteret som en såkaldt “Grade 2-monitor” fra BBC, hvilket ville sige, at man netop IKKE måtte bruge højttaleren til at kontrollere det færdige radio-produkt på. Dertil var den alt, alt for ringe og det er den naturligvis stadigvæk. At så mange i dag sværger til dens forrygende og uovertrufne  lyd fra denne lille madkasse med dens skod-højttalerenheder gør ikke højttaleren bedre. Der er blot tale et godt eksempel på “regressiv selv-programmering”, forårsaget af for stærk eksponering til trykte hifi-medier, der som omtalt fornyligt har en særegen autoritet.

Tag for eksempel en nylig tråd om en fyr, der tilfældigvis engang indkøbte et sæt KEF B139-basser. Der jo, som man vil huske, udelukkende havde det lange mål på 13 tommer  for at slippe for britisk punkt-skat, da højttalerenheder over 12 tommer tilfældigvis var afgiftsfritaget. Altså bare en spekulativ PLAT-enhed.
At det så osse var en selv for datiden helt enestående ringe-produceret enhed stod jo nogen modsætning til KEF`s grundlægger Raymond Cookes ideer om at lave mere ens enheder. Det var angiveligt derfor, han forlod Wharfedale, der ellers dengang lavede langt bedre produkter end KEF nogensinde kom til. Resultatet var jo, at vist ingen producenter i England lavede enheder, der var MERE uens i produktionen end KEF. KEF var bare det værste skod, men populært, fordi det var BILLIGT og den ovale bas så ikonisk-let at kende. Vi taler om tolerancer selv på KEFS officielle datablad for B139 på PLUS/MINUS 20%, fuldstændigt håbløst for enhver korrekt dimensionering af nogen højttaler.

Selv om andre enheder muligvis  var lidt bedre (plus/minus 15%) så var det stadigvæk skidt. Ja, det var faktisk så skidt, at eventyret om LS3/5A næsten strandede inden starten på grund af helt umulige enheder fra KEF, iøvrigt en tendens, der igennem de næste mange år kun blev værre! Hurra for den lille perle LS3/5A, som jeg selv har haft, og som spillede NÆSTEN ligeså dårligt som en anden drømmehøjttaler for mange fra dengang, det store transmissionline-skrummel TDL RSTL. Denne sidste var iøvrigt bestykket med enheder så billige og ringe, at de NÆSTEN kunne have været KEF, antageligt en væsentlig årsag til den uantagelige lyd..

Og så er vi endeligt tilbage ved fyren, der sad der med sine NOS KEF B139. Og så er det vi igen-igen ser tragi-komikken i rådgivningen hos folk derude. For hvad er det, som de søger efter når de VIRKELIGT skal søge efter det sublime. Jo, de gør natturligvis som den dødeligt sårede soldat, der altid kalder på sin moder, man søger såmænd “Frelsens Ord” i gamle PAPIR-hifiblade fra egen ungdoms formative hifi-periode. Således er den absolutte “trumf” i rådgivningen tilsynladende ALTID, hvad papir-bladet High Fidelity  eller i dette tilfælde det om muligt mere tåbelige blad Hifi og Elektronik skrev. For tænk dog bare, selvbygartiklen (iøvrigt behørigt sponsoret af KEF-importøren) i denne nødtøftigt camouflerede annonce-avis er osse den dag i dag selve DEN GÆLDENDE SANDHED for midaldrende folk. Skræmmende, men sandt!

Og se, DET er squ da forfærdeligt, at således såre velprogrammerede hifitosser i dag tror på disse udsagn, der allerede da de blev nedfældet på papir var den skinbarligste betalte luder-journalistik Bare fordi det var på PAPIR..Kritikløshed og manglende teknisk indsigt er tydeligvist ikke opfundet fornyligt..
Nå, og så er vi endeligt, endeligt tilbage ved overskriften: Vores lille virksomhed har tilfældigvis en enkelt KEF B139 enhed liggende, som vi dagens anledning gerne vil forære væk som altså ja, i mangel af bedre, “en gratis gave” Vi har mest haft den til at ligge som et relikvium over tidligere skændselstider, for selv ikke denne skribent undgik en vis betagelse af dette latterlige produkt i et godt stykke tid. Det gik heldigvis over så snart jeg fik blot den allerringeste akustiske indsigt.
Alternativt smider vi den bare ud, for som eventuelle liebhavere vil have bemærket, så er HELLER IKKE denne KEF B139 en helt gratis gave, idet overdragelsen vil være ledsaget af nogen hovedrysten herfra…,
PS Korrektur læses senere, der er lige kommet nogle paller Tannoy-højttalere

En dejlig dag

Nu er det ikke ligefrem hver dag, vi får besøg af folk, der er næsten ligeså tossede som én selv. Måske osse meget godt, at den slags folk er sjældne, næsten ligeså sjældne som ægte overbevisninger hos nogen politiker. OK, måske KNAPT så sjældne som ægthed blandt politikerne, omhyggeligt indstuderede kommunikations-strategier med passende “lynende øjne” som det afgjort allermest forlorne!. Men bestemt osse meget godt, at de endnu findes, nemlig de helt RIGTIGE hifi-tosser. Simpelthen de mennesker, som ikke blot DRØMMER om det store professionelle JBL/Altec-biografsystem, næh, de gør osse noget ved det.

Og det er så sådan en, vi får besøg af om lidt (hej, Carsten!) og det giver så atter engang de så ofte nævnte logistik-problemer. Nå, denne gang kan det så klares uden bistand fra fruen, hvis senfølger af den nylige hjernerystelse bestemt er i bedring, men blot LANGSOM..Jeg skal blot have gravet nogen kæmpestore Electro-Voice HP6040  horn ud fra vores lager og dette er faktisk ikke ganske banalt. Den nylige veritable “horn-lagerforstoppelse” med en stak kolo-enormt store JBL 2392 derude gør en del flytteri nødvendigt, men den ubærlige tanke om at se stakkels Carsten være ganske “horn-løs” og hulkende er naturligvis ganske ubærlig, så vi går i gang straks. Og vi vil sejre som sandheden jo osse altid gør i forbindelse med folketingsvalg. Det er desværre først efter valget, at sandheden kommer for dagen, og så er det jo ligesom lige det seneste..

Udover det er der osse i dag eller i morgen en større ATC-levering til Åbenrå, og da sådan en ganske langvarig biltur stadigvæk er noget hinsides  fruens “trætheds-aktionsradius”, så må jeg nok osse selv med der. Det er altid hårdt at tjene penge med mindre man altså kan arve dem.
Lidt “hifi-træt” bliver man osse let på denne herlige forsommerlige årstid, hvor der burde være mere intelligente ting, man(d) kan foretage sig, og at det er ganske udbredt kan vel ses af, at hifibutikken Lydspecialisten i Ålborg fra den 3. til den 6. juni har givet min. 30%  og op til 50% rabat på så vidt det kan ses hele varelageret. Uha, det er squ godt vi ikke sælger hifi, sådan en rabatgivning fjerner enhvet dækningsbidrag. Om det så ligefrem er nogen synderligt begavet forretningsmodel har vi ingen mening om og heller ikke, om det har givet kroner i kassen. Forhåbentligt da lidt mere end slet ingenting-ligeså lidt som det kommer til at hjælpe og kort og især ikke langt sigt.
Ihvertfald er det da så vidt google-kalenderen “går” korrekt den 8. i dag og tilbudene gælder åbenbart stadigvæk. Og ret beset er det vel så ligemeget, om man nogensinde tager sig sammen til at fjerne tilbuds-skiltene, skaden er naturligvis allerede sket, for når man først frivilligt (eller tvunget af kassekreditten) åbner denne Pandoras pris-æske og sår grundlæggende tvivl ved rimeligheden af priserne på selv de produkter, som man har eksklusiv forhandling af, så er der lige præcist INGEN MÅDE at lukke æsken i igen På.

For folk vil naturligvis blot vente på næste gang, det her “rabat-ræs” vender tilbage. Dummere er folk desværre/heldigvis  ikke og vel sandsynligvis måske ligefrem mere økonomisk bevidste i Ålborg end i den største del af landet. Udover det må man vel osse ved en sådan generel “tilbuds-(op)givning” påregne, at nylige og muligvis gode gamle kunder vil blive stiktossede over efterfølgende at opdage, at deres måske engang “gode PRIS” på produktet nu er ændret til, at de selv bare er blevet til “Pelle GRIS” Godtroende fjolser. Fordi de jo altså tydeligvis betalte alt for meget, der nu bare “pris-bolles” i smadder med indlysende følger for ejerglæden.

Hvis man af ovenstående kunne få det indtryk, at vi synes, at det det er dumt at sætte priserne så selvmorderisk-meget ned, så tager man naturligvis fejl. Der er blot lidt ensrettet trafik i handlingen Enhver virksomhed kan sagtens sætte priserne NED med mellem 30 og 50 % og det ligeså længe det skal være indtil de forhåbentligt snart lukker. De kan blot aldrig efterfølgende sætte priserne OP til det gamle niveau, fordi enhver potentiel kunde  naturligvis blot vil “lure-passe” sit køb indtil priserne falder tilbage til det gamle og lavere niveau. Og dermed er den lave pris  altså uvægerligt er blevet den nye og gældende pris. Som sælgeren så desværre ikke efterfølgende hverken kan leve eller dø af, som man siger.
Hvilket jo osse er faktuelt forkert, for DØ, det kan man altid og mon ikke osse det er det, der sker her efter dette “rabat-helvede” Som jo hvis det altså havde været vinter fint ville have illustreret det gamle ord om at “pisse i bukserne for at holde varmen” Dumt såvel sommer og vinter.
Nå, der er lang tid til næste moms-betaling med mindre man altså ikke har betalt den moms, der forfaldt for en uge siden.
For os andre skinner solen, for de uheldigste falder “Fimbul-vinteren” tydeligvist tidligt i år..BRRRR:::!

De gode gamle dage..

Engang gik der noget i dansk TV, der må have været ubeskriveligt kedeligt. Det må man da gå ud fra, idet selv andre i erindringen næsten ligeså kedelige programmer evindeligt og hele tiden og igen og i igen genudsendes på den vistnok underforståede “Kloge Åge-kanal”, DR K.
Sådan, altså med hensyn til intens kedsommelighed med det sete,  syntes det nu osse dengang for denne skribent, der må have været yngre (nødvendigvis!) og muligvis ligefrem mere kritisk (IKKE nødvendigvis, jeg stemte vel ca nogenlunde samtidigt på tågehornet Svend Auken), Nå, men ligegyldigt hvornår man tændte sit sort/hvide TV, så forekom det, at man så totalt overgearede Leonard Sachs stå der på sit podium og vrøvle sig igennem introduktionerne til et eller andet/tredieklasses engelsk music hall-nummer.

Programmet hed, som alt for mange sikkert husker endnu, “The Good Old Days”, selv om man måske retteligt skulle have stavet “Old” som “Olde”, det forekommer mest korrekt for denne både beskedne og samtidigt såre sprænglærde anglofil. Nå, det var nu ikke stavemåden, der var værst, det var programmet, der altid blev transmitteret fra City Varieties Music Hall i Leeds. Og det HEDDER det og det HED det, selv om Sachs altid sagde “City Varieties Theatre” Sikket dog et fjols, selv om han var konferencier i over 25 år, han må have ligeså dum i virkeligheden som han var dum for pubertets-Poul at høre på! Nå, men programmet har altså så ikke har været vist i DK siden så vidt vides da. Ikke alt i verden går tydeligvis entydigt baglæns, selv om det meste unægteligt gør.

For eksempel kan man vel ikke sige, at den almindelige sunde fornuft ligefrem er på synderlig fremmarch og vel allermindst indenfor vores egen hobby, nemlig hifi. Der kan vi bare konstatere, at folks kollektive vidensniveau er støt faldende efterhånden som totalt vrøvl bliver almen viden, ja måske ligefrem det, som John Kenneth Galbraith benævnte “den konventionelle visdom” Der jo altså pr. definition ikke havde det mindste med visdom at gøre., Fordi det blot er fordi en eller anden læser det som den skinbarligste sandhed uanset hvor stupidt det er. Eller hvor gennemskuelig en overdrevent ihærdig aktivitet kan være for at promovere et bestemt produkt, når uhyre flittige folk både på Nerds.dk og sågar osse på mere fornuftige pinkfishmedia totalt hjernedødt synger f. eks den nye vidunderlige franske metal-ghettoblaster  franske Devialet Phantoms “pris”. Derfor er det squ da stadigvæk en forvokset blaster ligesom lignende B&O, naturlove er noget forbandet rigidt noget!

Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at der kan ligge noget bag, for så dumme og totalt ukritiske kan vel ingen være? Muligvis og så måske muligvis ikke. Umiddelbart er dette nye vidunderfirma Devialet på mandskabsstørrelse med McIntosh, men det gør det squ til andet end en bolchebutik. Nå, der er måske nogen, der får noget for noget der, andet ville være vel osse være dumt. Det koster jo penge at sælge varer, og metoden er jo overhovedet ikke ny. Tag for eksempel det gamle nu tinnitus-ramte postbud K. S. Møller, der igennem flere årtier på godt, men især ondt prægede det danske trykte hifi-mediebillede. Først i 1970-erne som det slet anonymiserede “Audiotest” og derefter under eget navn, Alt, hvad han skrev, var altid let genkendeligt for sit uhyre “floskulære” og forvrøvlede pseudo-intellektualiserede sprog. Tydeligvis en mand, der fandt sit egentlige kald udenfor sit officielle virke, godt for post-etaten, trist for dansk hifi.. Skam få den, der måtte tænke sit om denne skribent i samme anledning…! Jeg tænker ihvertfald mit.

Nå, men dengang var der visse penge i branchen, og da vel især fordi en positiv test i dansk High Fidelity virkeligt kunne sparke nogen varer over disken. Man må derfor kunne gå ud fra, at producenter og leverandører har haft visse interesser i at “smøre” anmelderne lidt og at det nok har været tilfældet igennem adskillige årtier sandsynliggøres af den kolossale hundredetallige pickup-samling (af vidt forskellige fabrikater og kvaliteter og oprindelses-år, som en anden tidligere anmelder, Jan Nielsen har haft og vist stadigvæk har på sin hjemmeside. Nå, om det er hans egne eller tinnitus-K. S.`s , der vist ikke roder med hifi mere, er ikke til at vide. Det giver bare ingen mening selv at have betalt rigtige penge for en uendelig bunke entry-level halvskod-pickupper hvis man allerede har 100, der er langt bedre. Så antagelsen er vel, at de har været billige, RIGTIGT billige! Og nok allesammen.

Nå, det er nok bare et tilfælde ligesom den noget kantede Morten B. i Odder på Nerds. så ihærdigt promoverer Devialet. Begejstringen vil ialtfald ingen ende tage så mon den ikke er ægte? På nogenlunde samme måde altså som den gamle vits om, at “al morskab, der ikke er direkte forårsaget af indtagelse af alkohol (visse tjenester), er forloren”? Altså HELT ægte! Den ægthed, der kun kan købes!
Nå, enhver kan jo danne sig egne indtryk om verdens sande sammenhæng. Dengang “The Good Old Days” gik i dansk TV og der var flere penge i den danske hifibranche var luderne vist bare dyrere i drift end i dag, men ludere, det var der.
Fordelene for bladet High Fidelity var betydelige: Man kunne slippe for at betale ret meget eller måske overhovedet NOGET for anmeldelserne/til anmelderne, der jo som hærene igennem verdenshistorien kunne leve (og GODT!) af “landet”, som det vist hedder. Sikke tider som Valdemar Atterdag jo vist i virkeligheden udtrykte det som en de første på dansk. Hvis han altså havde talt dansk, det gjorde han så visseligen ikke, men det var det, han mente og blev kendt for.

Ludere findes til alle priser, smarte og smækre såvel som total-afdankede og tandløse. Det er bare vigtigt, at vi ikke tænker tilbage på de gode gamle dage med papirbladet High Fidelity som noget særligt fyrtårn i absolut ubestikkelig sandheds-søgen. Det var vist bare mere tale om en slags  højkonjunktur for dette ældste af kendte menneskelige erhverv, dengang blot udelukkende med mandlige udøvere, end egentligt en særlig oplysende tid.
Jeg har iøvrigt her i foråret genlæst samtlige årgange af High Fidelity fra 1968 til 1990 og jeg har kvalme endnu…For hvor der var hundredevis af pickupper var der vel osse nødvendigvis andet, Ingen fluer uden ådsler.
Om det er bedre i dag med Mikkel og Kim og de andre små drenge, der får lov til tydeligvist ganske uvant  at  lege voksne mænd som forum-“konger” er måske noget tvivlsomt, men dog mere uskyldigt-og ikke mindst gennemskueligt-grinagtigt!
For eksempel er det da ganske skægt (ikke SVÆRT, for DET er det ikke!) at forsøge at gætte på, hvem der betaler hvad til forumejer Gige for nyhedsomtale og tests. Nogen må vel være nødt til at gøre det når nu så mange af de store spillere med de store markedsføringsbudgetter tydeligvis ikke gør men det er som sagt en helt anden sag til en helt anden dag.