Ak, intet er dog som det, der allerede længe ikke har været!

Nu ville vi i dag gerne have kunnet citere et passende lødigt-litterært forlæg for overskriften, men et sådant har været svært at finde, ja umuligt er faktisk en eufemisme her. Noget kan tyde på, at så knudrede sætninger ikke rigtigt findes udenfor denne skribents lillebitte reservat her. Nå, men det bliver dybden naturligvis ikke ringere af, omend heller ikke meget bedre. Men nu var det jo osse allerede temmeligt dybt til at begynde med. Ligner det her hifi-skribentvirksomhed (hvor skribenterne betales pr. ORD og aldrig for kvalitet?)-åh jo!

Nå, tilbage til den skinbarlige virkelighed eller ialtfald som vi ser den. Anderledes og bedre formår vel alligevel ingen..Andre vil nok se den noget anderledes derude i forårets traditionelt noget depressive periode i musik-og elektronikbrancherne. Denne for mange kolleger likviditets-belastende (idet vi antager, at enkelte af de heldigste derude endnu ikke har udnyttet deres kassekredit til sidste krone..) mareridtsagtige virkelighed forekommer aldeles uvirkelig for os, da vi kun oplever sol og sommer og hygge og almindelig kontrolleret travlhed. Ja, der er ligefrem blevet råd til at indkøbe og ikke mindst betale en ferie til et af de allerfjerneste udlande, jamen er livet dog ikke mageløst. Nå, men nu er det jo heller ikke akkurat ferie, som dette firmas grundlægger excellerer særskilt i, faktisk er det blot nr. 2 i en 4 års periode. Og det er jo ikke meget, måske ligefrem lidt for lidt og det siger fruen altså selv!.

Ja, man skulle være pædagog i hovedstadsområdet med sædvane-etableret “ret” til 3 ugers betalt “Øv-dags ferie” naturligvis udover de 5 uger. Nå, når noget er noget for godt til at være sandt, så er det heldigvis ved at blive løgn. Udover at man vel med rimelighed kunne forsøge at finde de fjolser i magistraten, der over en årrække uden rudimentær økonomisk omtanke eller blot kiksede forsøg på  rettidig omhu har accepteret dette akkumulerede milliard-dyre skred i almindelig anstændighed og loyalitet overfor arbejdsgiveren hos disse åh så pædagogiske og forstående dødelige snyltehvepse på samfundets sagesløse fåreflok. Det er nemlig Australien jeg skal til, og dernede findes disse kedelige snyltehvepse.Var der nogen, der talte om et almindeligt opbrud i samfundets sammenhængskraft  her? Nå, men det må vi vel så! Og skønt, at det nu endelig er ved at være forbi og spændende, om det får følger for nogen af de implicerede. Af de betalende men til alt held for dem ikke af egen lomme. Det er vist osse det eneste heldige i hele denne uheldige sag.

Tilbage til vores hobby, hifiens enfoldige verden, der bestemt intet lader den virkelige efter i sin paradoksalitet. Måske endda den virkelige verden i dag har taget teten, for har dog ikke Hizbollah erklæret sin uforbeholdne støtte til den syriske præsident Assad. Fordi han ifølge denne noget forskruede logik er udsat for et amerikansk-ledet komplot. Altså et amerikansk-støttet felttog bestående af hellige krigere og andre lykkeriddere, der af utallige grunde deltager i kæmpen mod Assad. Og hvordan kan det så være, det forekommer noget alternativt, næsten ligeså alternativt som det ville være at genudsende “Rambo 3” i den bedste sendetid. som folkeoplysning (det er der hvor han er mujahedin-kriger)

Jo, det kan det, fordi Hizbollah mener, at sådan et felttog UDEN amerikansk indblanding ville have været UMULIGT. Så derfor er de altså nødvendig implikation MED også UDEN enhver logik eller andre kedelige beviser. Tjjah, var blot verden så simpel, at man blot ved at betragte den straks kunne drage de nødvendige korrekte konklusioner.
Jamen det kan den heldigvis godt være, let og ganske ubetinget overskuelig, i vores egen lille verden af hifi-interesse. For eksempel fremviser en mand i hifiens kerne-område, som jo som mange gange nævnt  er den udprægede provins udenfor almindelig beskeden oplysning fra gadelygter og biblioteker  og for almindelig eller total åndsformørkelse andre forstyrrende elementer, sine nye fine højttalere. Manden er vist tømrer og sikkert flink og bor i det syd- eller sønderjydske, helt derude hvor ikke alle endnu har opdaget, at stort bralder-hifi ophørte med at være interessant for en generation siden.

Nå, men glad er manden, og det kan man da godt gorstå, når man ser hans kolossalt høje højttalere. Ja., de er squ lige ved at være ligeså høje som dem på 2.85 m., der står foran mit eget skrivebord. Omend ikke så brede men uha hvor er de da pæne. Og skidedyre, de koster 300.000,- vitalt nødvendigt for at sælge dem utvivlsomt, ellers er der jo ikke meget status ved det. Nå, men lige i dette specielle tilfælde får man utroligt MEGET for pengene, eller måske korrekt, MANGE! Højttalerenheder, helt sindssygt mange.

Hver højttaler indeholder simpelthen 28 diskantrer og 44 mellemtoneenheder foruden 2 basser altså ialt vanvittigt skrigende-idiotiske 74 højttalerenheder. I HVER kasse. Nu kunne der faktisk sagtens argumenteres for at anvende en masse ens højttalerenheder i en højttaler for at skabe en såkaldt “line-array” med kolossalt bred udstråling. Det er professionel standard i dag omend ikke spor nyt.Det er blot en aldeles uomgængelig forudsætning ved passiv implementering af princippet om line-array/”søjlehøjttaler” at alle enheder sidder på en fælles  LODRET akse. Og det gør det her mageløse ingeniørmæssige makværk jo så naturligvis ikke, for det kan det jo naturligvis ikke. For selv om højttalerenhederne er små, så ville søjlen for korrekt udstråling ved maksimalt tætplacerede højttalerenheder på fælles lodret akse være minimum 6 m. høj. Og det ville kræve en lyttemæssigt optimal minimumsafstand på ikke voldsomt praktisable 12 m…
I stedet har man i sin total-idioti (der jo så heldigvis såre nådigt ikke gennemskues af kunderne eller klaphattene/klakørerne derude) placeret alle de vanvittigt overtallige mellemtoner i 2 parallelle rækker omkring diskanterne. Af nødvendige pladshensyn men hensynet rækker blot ikke til LYDEN. For hvordan lyder det her dog?

Jamen det lyder HELT SIKKERT, fuldstændigt ligesom det MÅLER. Helt fuldstændigt aldeles ad Helvede til, fordi INGEN nogensinde teoretisk  kan få det her mageløse makværk til at lave andet end sindssyg interferens mellem alle de her skod-billige aldeles overflødige og ligefrem lyd-skadelige enheder på deres håbløse horisontale akse. Man må jo her osse lige huske på, at med en sandsynlig produktionspris på absolut max. en tiendedel af den danske udsalgspris, så er der “dømt” højttalerenheder i det her styktal til et EN-CIFRET antal kroner pr. stk. Det sætter jo trods alt visse afgørende begrænsninger for det opnåelige resultat osse uden dette ingeniørmæssige kolossale klodrian-job. Lige i det her specielle tilfælde gør det nu næppe nogen forskel. Selv om selv den bedste højttaler stadigvæk er så langt fra den korrekte akustiske begivenhed, at der altid må accepteres kompromisser, så er det her altså kompromisløst-umuligt! Fuldstændigt teknisk dybt godnat.
Der er altså visse ting, som man ikke behøver at lytte til for at vide hvordan det lyder og det her er altså et af de sjældent indlysende af slagsen. Måske osse det eneste lys i det fordummende mørke derude blandt de få tilbageværende hifi-tosser.
Og nej, jeg er ikke misundelig, snarere skuffet over, at der squ står “McIntosh” på der her skrumler. McIntosh var jo ellers godt engang. Inden salget til en italiensk investor fornyligt, godt nok, men alligevel..For ellers kan der da umuligt stå en hel stak heromme bagved, kan det?

“Da Fanden blev gammel, gik han i kloster”

Vi skal allerførst starte med at beklage, at denne plads har været delvist deaktiveret i den seneste tid. Det er bestemt ikke fordi dårskaben derude på nogen måde har holdt pause, langt snarere tværtimod. Det er jo efterhånden temmeligt længe siden, at man har læst en nyhed, der fortæller om meget andet end skribentens endeløse enfold. Tag for eksempel forsiden på Jyllandsposten om, at antallet af ADHD-tilfælde er eksploderet med godt 15 gange på ganske få år. Tilsyneladende ganske plausibelt helt på linie med 1990-ernes ligeledes eksponentielt voksende kroniske folkesygdom, “kronisk træthedssyndrom”, er der nogen, der længer mindes den? Den var ellers ligeså uundgåelig som snakken om friværdi var til alle familiefester inden den seneste (men naturligvis langtfra sidste og da slet ikke i denne ulyksalige euro-omgang) finanskrise. Begge dele forsvandt på samme måde som fuglene i Hitchcock-filmen, uden hverken spor eller spor rimelighed.

Ja, det er som denne skribent ganske spontant får et akut anfald af kronisk nyhedstræthedssyndrom ved at læse sådan noget. Nyheden fortæller intet andet end at det danske grundskolesystem er blevet “kvindagtigtgjort” i en grad, som selv ikke Hannibals soldater blev det i vinterlogiet i byen Syracusae (ed.: læg mærke til denne spræng-lærde skribents korrekte anføring af byens usædvanlige navn i pluralis) Enkelte eller måske ingen vil vel kunne huske den selv i andre og mere ambitiøse skoletiders vanskeligt decifrerbare latinske ord ” effeminavisse” Som altså betegnede den blødgøring af Hannibals ellers overordentligt barske og kamphærdede soldater, som den forlængede vinterferie i fristelsernes Syrakusae medførte. Og som gav romerne den (næsten) endelige sejr over Karthago i forårskampagnen. Som i Afghanistan er der jo altid tid til en ny krig netop når man ellers allermest tror, at det er forbi. Og det er det iøvrigt for den danske ekspeditionsstyrke, fuldstændigt dybt godnat og forbi.

Krigen mod ADHD er så åbenbart lige begyndt, men den er heller ikke meget lettere at vinde end den allerede håbløse Afghanistan-ditto. Selvfølgelig fordi det eneste, som ADHD-eksplosionen fortæller, er en kvindagtiggørelse af det danske grundskolesystem. Man bør jo altid være mistroisk overfør angivelige sygdomme, der er usædvanligt kønsspecifikke  uden direkte at berøre primære eller ubestridte sekundære kønskarakterer. Nu mindes jeg ganske vist ikke at have set hverken køns- eller andre etniske opdelinnger af den nye forlkesygdoms “ofre”, men mon ikke drengene er i overvældende flertal suppleret med enkelte piger med udpræget maskulin adfærd. De hed vist “drengepiger” i min barndom, men vidste overhovedet ikke, hvor syge de var. Det var faktisk nådigt men dengang var lærerne vist blot rekrutteret noget anderledes. Eller rettere, det VAR de!

I dag er sygdomseksplosionen jo blot et trist tegn på. at alle “stille-pigerne” er blevet lærere sammen med de allerblødeste af drengene og har skabt et blødagtigheds-univers, hvor normal drengeadfærd er blevet både unormalt og ligefrem tiltagende sygeligt. Der er da heldigvis ganske mange undtagelser fra denne regel, de har desværre blot det til fælles, at de allerfleste af dem er ældre og ansat inden ADHD eksploderede. F. eks. var der i 2001 sølle godt 2000 tilfælde.

Egentlig problematisk adfærdsvanskelighed er kritisk behandlingskrævende men næppe mere almindelig end tidligere i dag i den inkluderende folkeskole, der jo så også inkluderer de raske drenge i en afmægtig behandlingsverden. Der er efterhånden gået lidt “Gøgerede”/”One Flew Over the Cuckoo`s Nest” over det her, hvis man da ellers kan huske den store indianers skæbne. Hæld bare noget psykofarmaka i ungerne, så har de bløde lærere det bedre. Måske de burde beskattes af dette arbejdsplads-gode, der naturligvis samlet set vil nedsætte den kommende danske konkurrenceevne. Fordi utilpassede elementer er voldsomt meget mere anvendelige som iværksættere end alle “stille-pigerne” og de mest kiksede “Per lærer-drenge, der jo kun kunne blive lærere.

Er vi for hårde ved lærerstanden. Måske, det får vi vel se, om der i den inkluderende folkeskole vil ske et fremtidigt fald i ADHD-diagnoserne. En fortsat stigning er næppe til at misforstå..
Det er den akutte kvalme, som denne skribent oplevede under det nylige besøg i Vietnam i “ûber-hifibutikken” i Hanoi heller ikke. At se så meget overprissat bralder-pis stå der i bunker ved siden af hinanden var total sygt. Som at se Linse Kessler og få stå-dreng..Næsten ligeså sygt som det er at læse på nerds.dk om folks besøg på en stor hifi-messe i München, hvor alt det her overdesignede skrammel langt langt hinsides enhver funktionalitet skulle udstilles for de østlige velhavere, der tilsyneladende læste den amerikanske sociolog Thorstein Veblens bog om det “iøjnefaldende (mer)forbrug” som en lærebog snarere end en kritik af den idioti, som det er købe det her multimillionkroners hifi. Som blot er beregnet til at udstilles ved siden af husalteret over 5 generationers forfædre med nogenlunde samme anvendelighed.

Og så er det man stirrer frem for sig og ser bunker af hjemligt bras uden at det nødvendigvis giver samme kvalmende fornemmelse. Og det er jo heldigt nok, for nok er “Fanden” her blevet noget gammel, men ikke fuldstændigt gået i kloster endnu. Hifi er en herlig ting så længe funktionalitet og form og ikke mindst pris hænger blot anstændigt sammen. Det giver blot for denne skribent absolut nul mening hvert år at se priserne fordobler på blot ny-designede permutationer af alle de kendte elementer og byggesten. Blot altid til ca. den dobbelte pris for at holde sig på “status-forkanten” Skam jer, McIntosh, og alle I andre.
Og skam jer osse alle I blødagtige danske og udenlandske paphoveder, som medvirker til at sygeliggøre enhver fornuftig hifi-interesse. Ved simpelthen at tage de her bralder-udstillinger ALVORLIGT og henrykt referere med en begejstring, så man næsten mærker cowboybukserne stramme foran. Jo “homo-erotiske” er vi vel alle men det her er lige i den “strammere ende” Beklager det platte ordspil. Men hvis man blander skidt og kanel sammen, så ender man altså altid med noget skidt uanset det oprindelige blandingsforhold.

Heldigvis er der stadigvæk enkelte derude, der ser igennem kejserens nye hifi-klæder. Det anderledes interessante og noget mere “mandige” (der skal altså så heller ingenting til for ikke selv ufrivilligt at forbedre den danske standard)  pinkfishmedia har en anderledes nuanceret beskrivelse af München-messen. Der tør man godt håndfast sige fra den skinbarlige repressivt-forstående  (behandler)galskab uden at blive betragtet som ADHD-patient. Og dermed påpege de talrige syge farlige og overprissatte svulster på en engang sund hobby
Sagde denne iøvrigt ikke særskilt i skoletiden  uregerlige, efterhånden mere end halvgamle dreng. Som næppe engang i dag ville kunne kandidere til meget mere end en af ADHD-eksplosionens alleryderste mandater. Men lav dog plads til forskellighed, kreativitet og galskab, derude i “behandlings-folkeskolen” i stedet for at sygeliggøre normalitet. Og tag i stedet fat på syge kulturelle macho-drenge mønstre. Blot både farligere og langt mere besværligt, da disse ikke lader sig godvilligt medicinere.