Nu ville vi i dag gerne have kunnet citere et passende lødigt-litterært forlæg for overskriften, men et sådant har været svært at finde, ja umuligt er faktisk en eufemisme her. Noget kan tyde på, at så knudrede sætninger ikke rigtigt findes udenfor denne skribents lillebitte reservat her. Nå, men det bliver dybden naturligvis ikke ringere af, omend heller ikke meget bedre. Men nu var det jo osse allerede temmeligt dybt til at begynde med. Ligner det her hifi-skribentvirksomhed (hvor skribenterne betales pr. ORD og aldrig for kvalitet?)-åh jo!
Nå, tilbage til den skinbarlige virkelighed eller ialtfald som vi ser den. Anderledes og bedre formår vel alligevel ingen..Andre vil nok se den noget anderledes derude i forårets traditionelt noget depressive periode i musik-og elektronikbrancherne. Denne for mange kolleger likviditets-belastende (idet vi antager, at enkelte af de heldigste derude endnu ikke har udnyttet deres kassekredit til sidste krone..) mareridtsagtige virkelighed forekommer aldeles uvirkelig for os, da vi kun oplever sol og sommer og hygge og almindelig kontrolleret travlhed. Ja, der er ligefrem blevet råd til at indkøbe og ikke mindst betale en ferie til et af de allerfjerneste udlande, jamen er livet dog ikke mageløst. Nå, men nu er det jo heller ikke akkurat ferie, som dette firmas grundlægger excellerer særskilt i, faktisk er det blot nr. 2 i en 4 års periode. Og det er jo ikke meget, måske ligefrem lidt for lidt og det siger fruen altså selv!.
Ja, man skulle være pædagog i hovedstadsområdet med sædvane-etableret “ret” til 3 ugers betalt “Øv-dags ferie” naturligvis udover de 5 uger. Nå, når noget er noget for godt til at være sandt, så er det heldigvis ved at blive løgn. Udover at man vel med rimelighed kunne forsøge at finde de fjolser i magistraten, der over en årrække uden rudimentær økonomisk omtanke eller blot kiksede forsøg på rettidig omhu har accepteret dette akkumulerede milliard-dyre skred i almindelig anstændighed og loyalitet overfor arbejdsgiveren hos disse åh så pædagogiske og forstående dødelige snyltehvepse på samfundets sagesløse fåreflok. Det er nemlig Australien jeg skal til, og dernede findes disse kedelige snyltehvepse.Var der nogen, der talte om et almindeligt opbrud i samfundets sammenhængskraft her? Nå, men det må vi vel så! Og skønt, at det nu endelig er ved at være forbi og spændende, om det får følger for nogen af de implicerede. Af de betalende men til alt held for dem ikke af egen lomme. Det er vist osse det eneste heldige i hele denne uheldige sag.
Tilbage til vores hobby, hifiens enfoldige verden, der bestemt intet lader den virkelige efter i sin paradoksalitet. Måske endda den virkelige verden i dag har taget teten, for har dog ikke Hizbollah erklæret sin uforbeholdne støtte til den syriske præsident Assad. Fordi han ifølge denne noget forskruede logik er udsat for et amerikansk-ledet komplot. Altså et amerikansk-støttet felttog bestående af hellige krigere og andre lykkeriddere, der af utallige grunde deltager i kæmpen mod Assad. Og hvordan kan det så være, det forekommer noget alternativt, næsten ligeså alternativt som det ville være at genudsende “Rambo 3” i den bedste sendetid. som folkeoplysning (det er der hvor han er mujahedin-kriger)
Jo, det kan det, fordi Hizbollah mener, at sådan et felttog UDEN amerikansk indblanding ville have været UMULIGT. Så derfor er de altså nødvendig implikation MED også UDEN enhver logik eller andre kedelige beviser. Tjjah, var blot verden så simpel, at man blot ved at betragte den straks kunne drage de nødvendige korrekte konklusioner.
Jamen det kan den heldigvis godt være, let og ganske ubetinget overskuelig, i vores egen lille verden af hifi-interesse. For eksempel fremviser en mand i hifiens kerne-område, som jo som mange gange nævnt er den udprægede provins udenfor almindelig beskeden oplysning fra gadelygter og biblioteker og for almindelig eller total åndsformørkelse andre forstyrrende elementer, sine nye fine højttalere. Manden er vist tømrer og sikkert flink og bor i det syd- eller sønderjydske, helt derude hvor ikke alle endnu har opdaget, at stort bralder-hifi ophørte med at være interessant for en generation siden.
Nå, men glad er manden, og det kan man da godt gorstå, når man ser hans kolossalt høje højttalere. Ja., de er squ lige ved at være ligeså høje som dem på 2.85 m., der står foran mit eget skrivebord. Omend ikke så brede men uha hvor er de da pæne. Og skidedyre, de koster 300.000,- vitalt nødvendigt for at sælge dem utvivlsomt, ellers er der jo ikke meget status ved det. Nå, men lige i dette specielle tilfælde får man utroligt MEGET for pengene, eller måske korrekt, MANGE! Højttalerenheder, helt sindssygt mange.
Hver højttaler indeholder simpelthen 28 diskantrer og 44 mellemtoneenheder foruden 2 basser altså ialt vanvittigt skrigende-idiotiske 74 højttalerenheder. I HVER kasse. Nu kunne der faktisk sagtens argumenteres for at anvende en masse ens højttalerenheder i en højttaler for at skabe en såkaldt “line-array” med kolossalt bred udstråling. Det er professionel standard i dag omend ikke spor nyt.Det er blot en aldeles uomgængelig forudsætning ved passiv implementering af princippet om line-array/”søjlehøjttaler” at alle enheder sidder på en fælles LODRET akse. Og det gør det her mageløse ingeniørmæssige makværk jo så naturligvis ikke, for det kan det jo naturligvis ikke. For selv om højttalerenhederne er små, så ville søjlen for korrekt udstråling ved maksimalt tætplacerede højttalerenheder på fælles lodret akse være minimum 6 m. høj. Og det ville kræve en lyttemæssigt optimal minimumsafstand på ikke voldsomt praktisable 12 m…
I stedet har man i sin total-idioti (der jo så heldigvis såre nådigt ikke gennemskues af kunderne eller klaphattene/klakørerne derude) placeret alle de vanvittigt overtallige mellemtoner i 2 parallelle rækker omkring diskanterne. Af nødvendige pladshensyn men hensynet rækker blot ikke til LYDEN. For hvordan lyder det her dog?
Jamen det lyder HELT SIKKERT, fuldstændigt ligesom det MÅLER. Helt fuldstændigt aldeles ad Helvede til, fordi INGEN nogensinde teoretisk kan få det her mageløse makværk til at lave andet end sindssyg interferens mellem alle de her skod-billige aldeles overflødige og ligefrem lyd-skadelige enheder på deres håbløse horisontale akse. Man må jo her osse lige huske på, at med en sandsynlig produktionspris på absolut max. en tiendedel af den danske udsalgspris, så er der “dømt” højttalerenheder i det her styktal til et EN-CIFRET antal kroner pr. stk. Det sætter jo trods alt visse afgørende begrænsninger for det opnåelige resultat osse uden dette ingeniørmæssige kolossale klodrian-job. Lige i det her specielle tilfælde gør det nu næppe nogen forskel. Selv om selv den bedste højttaler stadigvæk er så langt fra den korrekte akustiske begivenhed, at der altid må accepteres kompromisser, så er det her altså kompromisløst-umuligt! Fuldstændigt teknisk dybt godnat.
Der er altså visse ting, som man ikke behøver at lytte til for at vide hvordan det lyder og det her er altså et af de sjældent indlysende af slagsen. Måske osse det eneste lys i det fordummende mørke derude blandt de få tilbageværende hifi-tosser.
Og nej, jeg er ikke misundelig, snarere skuffet over, at der squ står “McIntosh” på der her skrumler. McIntosh var jo ellers godt engang. Inden salget til en italiensk investor fornyligt, godt nok, men alligevel..For ellers kan der da umuligt stå en hel stak heromme bagved, kan det?