Måned: januar 2012

Man er vist sådan nærmest både heldig og lykkelig, når ens største problem for tiden er at få hjembragt nogen nys indkøbte højttalerenheder fra Himmelev ved Roskilde og til deres nye hjem her i Århus. Nå, men hvis nogen skulle køre “tom-bilede” den vej, (de kan være i bagagerummet på en Nissan Micra mikrobe-bil som den vi havde lejet i England), så sig endelig til.
Ikke at det løser problematikken omkring det største problem, dette vil jo altid være der uanset hvor lille eller endnu mindre det måtte være eller være blevet.
Og det er måske i virkeligheden det allerstørste eksistentielle problem ved menneskelivet.

Vi beklager visse “udfald” i den telefoniske kontakt et par dage i sidste uge, men nu er vi så tilbage på “pinden” igen for fuld gas og klare til at tage imod alt det, som har hobet sig op. Blandt sidste uges meget “turen” rundt var blandt andet et besøg hos ATC nær Minchinhampton, Gluocestershire, U.K. Det var ganske opløftende at se et firma, der arbejdede for godt og vel fuld kapacitet og siden vores seneste besøg havde øget medarbejderstaben med næsten 30 %. Osse dengang gik det godt, blot nu bedre endnu.
Vi er vældigt stolte over at repræsentere denne veritable dinosaurus blandt ellers næppe længere eksisterende kvalitetprodukter. Osse over at have spist aftensmad med verdens måske største nulevende audio-koryfæ, selveste Bill Woodman iført australsk hat og alting. Hvem siger så, at denne skribent er helt åndssvag så i sit australske outfit? At vi tilsammen var en lille halv snes stykker gjorde jo blot glæden og æren større for så vidt resten osse var fra ATC. Et eller andet må vil vel gøre rigtigt skulle man synes, sagde denne ellers sædvanligvis ret beskedne skribent, mens han “solede sig” i ATC´s særdeles velfortjente succes.
Vi skal nok snarest få lidt billed-dokumentation på for det store øjeblik da “skabs-australieren” mødte den helt ægte vare, selveste Woodman. En af verdens sidste tilbageværende sande audio-idealister som tror på værdien af ægte kvalitet.
Det gør vi iøvrigt osse selv, måske derfor det går så godt.

Fra i dag onsdag og til og med fredag engang er der lidt ekstra eksterne aktiviteter i vores lille virksomhed. Kundebesøg på kryds og tværs af landsdelen kan give uregelmæssigheder i telefonbetjeningen, så benyt meget gerne mobil/SMS eller mail, så vender vi tilbage snarest derefter. Alternativt er Kevin til at træffe på 41178680, så alt ialt burde det kunne gå op endda.Og da arbejde vistnok af uransagelige grunde skulle “adle” (uden at vist ellers nogen adelige nogensinde har lavet en skid-sådan er sproget så paradoksalt), så skulle der være udsigt til i det mindste et baroni efter de kommende dage.
Så kan man så sidde dér på det kongende slot og se lidt mere end almindeligt småfjoget ud ligesom den kommende kong Frede og hans udtryksløse glansbilled-kone. Det er tydeligvis hverken nemt at blive adelig eller at være det på nogen meningsfuld måde, hvem skulle have troet, at man nogensinde ville blive enig med den evige kværulant Kjeld Koplev i noget som helst? Som altså i denne hans for denne skribent at se meget rammende karakteristik af det danske tronfølgerpars tomme og totalt indholdsløse “påfugle(høne)-spankuleren” rundt i en kunstig vakuum-verden..
Arbejde ER noget mærkeligt noget men nogen skal jo gøre det, mens andre ikke skal, og sådan har det vist blot altid været. Det er næppe tilfældigt, at der er flere bønder i spillet skak end konger og dronninger.
Udover det glæder vi os som altid til at gå i gang. Det er fantastisk at arbejde med folk som jer derude!

Efter en uge med levering af ikke mindre end 3 større komplette PA-systemer vil vi læne os tilbage i stolene. Lidt. Inden vi altså uforknyt vil tage til møder i det nørrejydske udover at vi osse i dag får besøg fra en anden stor leverandør, som hidtil ikke har villet handle med os. Vi får så at se, hvad der kommer ud af det udover lidt almindeligt “fedtspilleri” Lidt kostbar er man vel altid og da ikke mindst når man har råd til det, og det har vi heldigvis-altid en god støtte for den faglige og personlige integritet!

Det er altid rart at have adgang til hele “vare-paletten” men lige den her er godt nok mere end almindeligt udfordrende. Ikke mindst efter at samme producent eller hvad man nu skal kalde det, lige fra denne skribents spædeste branchestart har stået som branchens absolutte reference. Ikke i kvalitet desværre, mest i kunsten at sælge en usigeligt billig råvare til en usigeligt høj pris.
Og respekt for det, vi får så se, om det forbliver ved det! Lidt flatterende er det trods alt altid at blive opsøgt af firmaer, som vil sælge til os efter aldrig før at have villet. Og nej, der stod ikke “flatulerende” selv om det sagtens kan blive “en fis i en hornlygte”, men i en kold tid er det vel osse en slags varme…

I dag vil vi undtagelsesvist IKKE omtale de kolossale fremskridt, der er i de daglige forsøg på at tvinge et fra starten nærmest fornuftsstridigt og semi-amorft tungt legeme op ad stejle bakker alene ved hjælp af pedal-kraft. Nok er det at sige, at det dagligt bliver lettere, fordi massen af det transporterede bliver lettere, og det er vel næppe nogen større overraskelse. Heller ikke den hastigt accelererende vægtformindskelse forbundet med den forbedrede form. Desværre betyder ordet “kropsform” endnu ikke, at sveden helt uhindret kan løbe ned af brystkassen uden at lande på en slags plateau umiddelbart over det barske R.M. Williams bælte, men det kommer.

Ellers vil i weekendens løb forsøge at få leget lidt hifi. Især et vel kun for særligt indviede umiddelbart indlysende vigtigt projekt med at monteret en mængde orange IEC han/hun netkabler er presserende. Om de spiller bedre end standarden hidtil er ikke til at sige, men de var nu ellers dyre nok, hele 2 pund pr. stk., så det gør de da nok.
Ellers er vi i de indledende faser omkring i forhandlingen om endnu en Furman-fætter, denne gang en model 6900 superdupersag for at stabilisere vores noget variable netspænding. Det er problemet ved at have den kontinuerlige indikation af den aktuelle netspænding her i huset, som vores endnu ellers ret lille Furman-park muliggør.
Hvis nogen måtte få den tanke, at det her er en slags “hifi-trøstespisning” i forbindelse med familiens indeværende skrappe kur, så er det nu desværre nok næppe hele sandheden. Den mere prosaiske version er nok desværre, at det er fordi denne skribent blot ikke er klogere.
Nå, men det giver trods alt lidt andre ting at glæde sig til end overdådige spejleægsorgier med rigelig ketchup. Noget der endnu ligger en halv snes kilo ude i fremtiden.

..går fremad med både kondi og kur. En god times tid i højeste gear i fuldt fart udover bakkerne hver morgen plus lidt af det “løse” resten af dagen giver hurtige resultater. Dette er ikke overraskende, denne skribent har trods alt været der før og kommer det såmænd nok osse igen engang, men som dagens tiltagende lysmængde på denne tid er det alligevel altid lidt af et under. At det overhovedet kan lade sig gøre at speede forbrændingen op i ens efterhånden tiltagende let-affældige jordiske hylster..!

At der så samtidigt er mere end rigeligt at lave og ikke mindst fjern-levere i vores lille virksomhed er så blot en yderligere bonus. Ja faktisk har der været så meget at se til, at vi endnu ikke har prøvet de angiveligt superfede Beyma Heil-diskanter, som blot ligger og glor anklagende og ørkesløst på os.
Det kan man så glæde sig til, umiddelbart foran os ligger nu de sært dragende mørke landeveje. Tak, Gud eller Darwin eller hvem det nu var, der opfandt endorfinerne. Uden dem ville meget være anderledes denne dag. Nemlig skidesvært i stedet for skidelet og det er dog en betydelig forskel i selv de bedste familier!

I går var så den store afslutningsdag for den meget omtalte “7-årskrise” i denne skribents lykkelige parforhold. Ikke at jeg særligt har bemærket den, men nu er jeg heller ikke den allermest opmærksomme type, som min anderledes klarsynede kone så ofte ynder at minde mig om- undertiden endda temmeligt højrøstet!. For man kan vel ikke have syvårskrise længe efter, at man som i det her specifikke tilfælde lidt mere end et døgn, at forholden er gået ind i sit ottende år? Nej vel, det giver næppe nogen mening mening for nogen. Rart at selve sproget er med en i den altid vanskelige kamp for kærligheden! Hvor sejre altid er produkter af et godt “dybt arbejde” som Alis sejr over Foreman i Zaïre, og alligevel altid blot er midlertidige. For der er vist osse noget, der hedder “sølvbryllupskridsen” eller tager jeg helt fejl..?

Ellers kan vi i lidt i smug glæde os over, at den ellers tilbørligt totalt anonymiserede hovedperson i den seneste lidt skadefro tekst om en fyring har kunnet genkende sig selv. Hvad han så iøvrigt læser det her for kan man med betydelig ret undre sig over, men det kan man jo over så meget…
For eksempel kan det undre mig selv, hvorfor jeg engang for et par årtier siden var så uendeligt begejstret over den af Paul Hammerich præsiderende/præsenterede så populære såkaldte “Danmarkskrønike” Den ser squ godt nok noget anderledes ud i dag, lidt mere kvalmende-selvsmagende og uendeligt bedrevidende/ironisk end dengang.

Måske det blot var fordi der for første gang kom billeder på den nyere danske historie. Disse billeder var ganske vist fuldstændigt tilfældige og blev kun bragt som en (kan jeg se i dag) totalt tilfældig tilføjelse til forlængst fuldt-færdige konklusion i Hammerichs kanoniserede kulturradikale verdensopfattelse. I forhold til den store danske lysmester PH`s rædselsfulde Danmarks-film er Hammerich ganske vist afgjort en “light”-udgave og ikke nær så selvretfærdigt rædselsfuld som megalomaniske PH. Det gør den blot ikke meget bedre.
Billederne i krøniken er dog sjove nok og det var de naturligvis osse dengang. Blot mærkeligt, at jeg dengang for et par årtier siden ligefrem syntes, at Hammerich var GOD? Ved nærmere eftertanke VAR han jo faktisk en glimrende journalist, selv om han i denne lange TV-serie med sine kommentarer får en naturlig sammenhæng frem, der naturligvis aldrig eksisterede udenfor den selvfede ironiske kulturradikalisme, hvor Hammerich huserede.
Fordi den kritiske-ironiserende sans hos Hammerich aldrig en eneste gang omfattede egne åndelige venner. Min begejstring over dengang at se de danske politiske koryføer i levende billeder må godt nok have ganske betydelig, siden jeg ikke bemærkede narrativets “forræderiske understrøm”..Og det var den osse!

Eller skal man altid i en svær tid huske på det positive. I forbindelse med den danske kapitulation i Afghanistan (andre ord dækker vel dårligt grænsende til overhovedet ikke) skal man sommetider søge lidt langt efter “snapsene” Tag for eksempel den danske udviklingsminister Christian Friis Bach, der med rette glæder sig over, at den gennemsnitlige levealder i Afghanistan over et årti er blevet forøget med 20 år. Da man selv vel næppe for 10 år siden opererede med en spædbørnsdødelighed på 35% (ligeså lidt som man vel i dag har nået et rundt 0) og da det vel osse metodologisk kan være vanskeligt at hævde, at gamle efter et årti nødvendigvis h “holder” mindst et årti mere, ja så er det svært at forstå argumentationen.

Ikke mindst, fordi der naturligvis overhovedet ingen statistik er for BEFOLKNINGEN i Afghanistan. Der har naturligvis aldrig været nogen folketælling og hvis der havde været, så havde masser naturligvis unddraget sig, fordi selv den mest uoplyste analfabet dog ved, at “mandtal” som I Bibelen altid betyder SKAT.
Ikke desto mindre findes der et faktisk forbløffende og nærmest foruroligende præcist “estimat” af den afghanske befolkning. Det lyder på ” around 29,835,392″ Ganske enkelt ligeså latterligt som udviklingsministerens idylliske klassiske elegi over det nye lykkeland Afghanistan.
Fordi det her estimat, som altså er det eneste tilgængelige i et totalt for alle utilgængeligt land (fordi kun Taliban kan færdes overalt og dermed få pålidelige efterretninger om nogetsomhelst-desværre publicerer de så såre sjældent!) altså er fra CIA. Som vel heller ikke har en totalt uigennemtrængelig aura af ufejlbarlighed omkring sig, hvornår var det lige deres prognoser sidste gang var KORREKTE:::?
At de så ikke engang i CIA i deres indlysende skøn har almindelig statistisk anstændighed i det her vel næppe atypiske mis-informative makværk til lige at “runde op” til hele antal hundredetusinder eller millioner er da temmelig metodologisk udfordrende. I mangel af bedre udtryk. Vi tvivler da for eksempel på, at CIA selv på hjemmebanen USA vil turde anslå landets egen befolkning så præcist til sidste betydende ciffer inden decimalerne. Ja, man kunne såmænd ligeså have angivet befolkningstallet MED decimaler, det ville det jo næppe blive mere forkert af. Eller spor rigtigere..

I går var så dagen for årets første ufrivillioge cykelakrobatiske udfoldelse. Eller hvad man nu positivt skal sige om det åbentlyst åndssvage i at køre for hurtigt rundt i et isglat sving og vælte og slå sig ad Helvede til. Nå, nok om gårsdagens dårskab, der skete ikke alverden udover skader på stoltheden der yderligere blev begrænset af, at der heldigvis derude på de ensomme bi-veje ingen tilskuere var til hændelsen. Ikke at det gør mindre ondt rent fysisk, det gør det blot meget nemmere at tage samme tur i dag uden skrald-leende lokale bivånere. Og derudover gør det nu rigeligt ondt allerede.

Ellers blev i dog osse en god dag alene derved, at vi hørte om en fortjent fyring i den professionelle lydbranche. Det var heller ikke for tidligt, fyringen burde faktisk være sket længe inden selve ansættelsen, men det er naturligvis blot en vurdering fra mere personligt og uforsonligt hold.
Verden er dog alene derved i dag blevet et bedre sted at være og det er dog allerede noget…! Og i mulig mangel af andre glæder er skadefryd dog altid den allerstørste fryd.

De lange morgencykelture og en spartansk indtagelse af levnedsmidler giver de forventelige hurtige resultater i retning af betydeligt vægttab, og det er jo ganske herligt. Den første sejr er selv at være i stand til at klippe sine tånegle uden særlige anlæg for akrobatik for at opnå den fornødne visuelle kontakt med tæerne uden brug af spejle eller andre stedfortrædere.

I disse dage påbegynder vi på den hjemmefronten en videre “elektrificering” i forbindelse med anskaffelse af atter en Furman P-2300 balanceret såkaldt “power conditioner” En foreløbig lyttetest omfattende én forsøgsperson har afsløret en tydelig forbedring. Statistisk er det måske ikke akkurat signifikant eller imponerende, men når det nu er fru Mathiasen, der er forsøgspersonen, så er det anderledes betydningsfuldt.

I samme ombæring er vi i gang med at udskifte langt hovedparten af vores strømkabler til en forbedret type. Det forbedrede består mest i, at de udover at være klart orangefarvede (hvilket forventes at subjektivt at medføre en afgjort “varmere” lyd), så passer de bedre i “hullet” som englænderne udtrykker det “(Pardon my French!) De her Furman-fætre er forsynet med en bunke såkaldte IEC-brønde og da tilgængelige løse stik er mekanisk grinagtige og notorisk upålidelige, så har vi valgt en standard studieløsning med fine fuldt-færdige kabler i passende længder. Vi forventer en yderligere kæmpeforbedring hvis man ellers skulle tro på hvad de i disse dage særligt flittigt debatterende “blød-hjerner” diskuterer på avtainment.dk om kabler.

Det er altid en god gammel traver, det med “lyden” af kabler, og det mest interessante i diskussionen derovre er vist mest den statistiske tilfældighed, at så mange af debattørerne helt tilfældigt samtidigt har glemt deres medicineringsdosis. Der hersker ellers sædvanligvis i ugevis fred og fordragelighed derovre uden aktivitet overhovedet indtil Helvede igen bryder løs. Mærkeligt at så aktive personer og det døgnet rundt så længe kan forsvinde helt igen. Osse godt, for det viser jo, at psykofarmaka trods alt virker. Og osse skidt., fordi de jo så tydeligvis ikke virker hele tiden..

Ellers må vi i disse dage holde os lidt tilbage i skriverierne, der ofres på det stærkt osende “fedtforbrændings-alter” Det er synd, for ind imellem dukker der rene perler op som for eksempel denne citeret efter den danske europaminister i egenskab af Danmarks nye EU-formandsskab. En meget, meget betydningsfuld post som alle ved uden at ret mange dog vel ved hvem det var Danmark afløste. For slet slet ikke at tale om, hvem der måstte være det næste eller hvor længe Danmark er formands-land..

Nå, i forbindelse med, at det nylige medlemsland Ungarn har “slået sig noget i tøjret”, som det hed sig i min barndom med lidt mere end almindeligt alternativ-demokratisk lovgivning har det fået EU på nakken. Det kan man så mene om, hvad man vil, vi ved godt hvad vi selv mener. Næh, ved nærmere eftertanke er jeg faktisk i tvivl.
Om så den danske Europa-minister, den noget parlamentarisk marginaliserede Nicolai Wammen osse er det, er svært at vide. For som han så fornuftigt siger: “Som formandsland støtter vi kommissionens arbejde med at foretage en grundig juridisk vurdering af, om de nye ungarske love overholder EU´s spilleregler” cit. slut. Prøv lige at læse det her mageløse mundtlige makværk igen. I gamle mindre politisk korrekte dage hed sådan nogen så vidt jeg husker “rent mund-lort”. Hvis det altså overhovedet er et sprog, der kan eksistere mundtligt, for prøv lige at memorere og derefter fremføre denne totalt intetsigende udtalelse, det er ganske svært, ikke?
For hvad er det lige, Wammen siger her udover altså overhovedet ikke blot bare det allermindste.
Måske vi blot har opdaget det første eksempel på den “rene kondenserede tomme luft”, der vist heller ingenting fylder eller indeholder…

..for så giver det vistnok flere muskler og fy da føj, hvor er der meget vind i dag. Vi ses ved åbningstid, hvis vi altså blæser helt væk.