Når triumfen bliver lidt syrlig..

For ikke særligt længe siden hyldede man i Region Midt (vænner mig altså aldrig  helt af med at få visse proto-nazistiske konnotationer ved den slags overdrevent bastante teknokrat-udtryk, Scheisse!) en lille landsby i Udkants-Danmark. En landsby, der faktisk slet ikke er en rigtig landsby, ja i virkeligheden er den overhovedet ikke noget som helst og da ihvertfald slet ikke nu.. Året var 2011, hvor dagens landsby altså blev behørigt fejeret for sin status som “gazelle-hurtigløber” indenfor kategorierne befolkningstilvæks (ca . 20% over ganske få år) og sammenhold og andre positive ting. Ganske vist mest af den aller-huleste slags, i samme tomme kategori som al nutidens forståelse for det aldeles urimeligt uforståelige. Altså, det, der måske mere betegnende kunne kaldes “selvfedt mund-lort” Og som tiden snart nådesløst afslørede den totale tomhed i, som tiden jo altid allerbedst gør.

For hvor havde man det dog ganske usigeligt godt derude på det alleryderste skær, hvor man kom hinanden så grumme meget ved. Det var ialtfald den idyl, som man havde tegnet for at opnå denne store hæder. Og endelig kan vi så afsløre, at denne tegneserie-ø er denne skribents barndoms Endelave.Det var en underlig situation at besøge øen, som vi så ofte har gjort, for jeg syntes da ikke, at noget var ændret+ Den udbredte misbrugskultur, der er helt legio i alle verdens udkantsområder, var da ganske som den plejede? Og folk krigedes da på samme syge og uforsonlige  måde, som de havde gjort siden det lille samfund endegyldigt brød sammen omkring 1970, da kommune og nærvær og ansvarlighed forsvandt i den store kommunalreform.
OG, ikke mindst, denne skribent blev konfirmeret i 1970 og flyttede fra øen. Denne sidste begivenhed har endda ikke senere rejst så meget som en minde-statue over øens vel nok største søn. I det mindste den højeste! Måske bitterheden i dagens tekst kan forklares derved..

Året efter, altså 2012, fik Endelave ellers en ekstra fjer i hatten, da regentparret guddødemig besøgte øen. Jamen skinnede solen dog ikke såre smukt på de møjsommeligt opstillede “Potemkin-kulisser” af endeløs og generøs “ø-godhed”. Jo, det var øen i sit zenith, hvorfra det jo så desværre osse kun er én vej, det kan gå. Og det gjorde det så. Helt vildt meget ad Helvede til!

For hele denne hyggelige og “kommende-hinanden-ved”-trivlsels-ø var ikke andet end glitter og glar og en luftspejling i drømmeland. Det var de samme ubegribeligt  selvfede politiske pensionister fra fastlandet og de samme misbrugere og tabere, der boede der stadigvæk. At de så en kortere tid blev suppleret af en flok tilflyttere ændrede ikke på de fundamentale sammenhænge. Sammenholdet på øen var simpelthen så ringe, at hvis der havde været en regional pris for et sådant, så havde det været en kåring af Endelave snarere end en egentlig konkurrence.

For ingen snak og tomt mundsvejr kunne skjule det kedelige faktum, at ingen beboere for alvor støttede den lokale købmand eller den lokale kro. Eller andre af de mere eller især mindre gennemtænkte forkølede lokale initiativer. Enhver kunne på havnen stå og se de kommunalt subsidierede ø-boeres tungt læssede biler (ingen eller symbolsk billetpris til de priviligerede) vende hjem til øen med købmandsvarer. Så kunne de sidde der og godte sig og kukkelure derude på det alleryderste næs og glæde sig over alt det, de havde sparet. Og altså ikke mindst havde de med held sparet hele det lille samfunds krumtap, købmanden, væk.

Så meget altså for det sammenhold, og nu, blot et par år efter solskinsøens absolutte zenith er det så blevet nadir.. Solen på øen er ganske vist altid ved solnedgang fra barndomshjemmets evige udsigt sunket i havet, men denne gang kommer den blot ikke op igen. Købmanden er permanent slut, færgen er ved endeligt at blive sparet halvt ihjel, alle de små håndværksinitiativer er gået på røven og nu er det endeligt osse slut med kroen. Helt slut efter et længere og ikke videre værdigt slutspil. Og ikke mindst: Skolen lukkes. Ikke udelukkende af besparelser, næh, der er såmænd blot INGEN BØRN mellem nul og 6 år på øen. Slut-prut.

Og derudover er alle nytilflytterne forlængst væk igen fra den drøm, der aldrig havde eksisteret om nærhed og tryghed og sammenhold. Den viste sig at være lavet af samme luftige materiale som “de snakkende klassers” evige vrøvlen om respekt og dialogens magt med mennesker, som er skæve eller fulde eller “for-stukne”eller stakkels eller bare ligemeget.
Øens indbyggertal er nu igen og uundgåeligt det allerlaveste, som det nogensinde har været. Og dermed dømt til fremover at være ganske gennmsnitligt, da der nu er færre beboere, end der var sidste år, men flere, end der vil være næste år.

Det her er simpelthen historien om Udkants-Danmark i absolut kortform. Og om, at selv med introduktionen af et par af “de snakkende klassers” mere ekstreme udtryksformer som usandsynlige øboere, så var det hele bare det samme lort som det altid havde været. Ord og snak ændrede ligeså lidt den triste taber-ø til en solskins-ditto, som magikeren Mandrake i tegneserien heller ikke reelt kunne ændre virkeligheden. OPFATTELSEN, jo, det gik et stykke tid, men derefter tomheden tilbage.

Og der er min gamle fødeø så nu-IGEN, bare værre. Fordi de få tilbageværende efter de nylige solstrålehistorie-fortællinger vel med rette føler, at de har mistet noget. Det har de nu ikke, ihvertfald ikke noget, som de ikke allerede havde mistet i forvejen, men derfor kan man jo godt føle det alligevel. Som at have fantom-smerter i et forlængst amputeret ben.

Det var så hvad vi havde valgt at bringe af melankolske tanker i dag, uge 1 efter vores magtesløse kapitulation overfor dårskaben på Nerds. Sølle som slidte og udsigtsløse og forhutlede Endelave Kro (der netop er sat til håbløst salg), der heller aldrig bliver til noget.
Lidt vinter-tristesse…. Forskellen er så bare, at det snart er forår her, mens det forlængst er blevet permanent udsigtsløst vinter-mørke derude på det alleryderste skær.

Travlheden efter ferien..

..udsætter desværre teksten i dag. Der er lige et par akut-opgaver at klare, som ikke lige stod i aftalekalenderen.
Dem vil vi ufortøvet give os i kast med, og så ser vi lige, hvordan det går.
I mellemtiden kan man så eventuelt forlyste sig med tråden på Nerds om “respekt” Et ganske skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når en formel akademisk uddannelse forenes med en total mangel på konsekvens, dømmekraft og almindelig fornuft. Ingen bliver ifølge min bedste vurdering klogere eller visere af nogen formel uddannelse, men SÅ galt  troede jeg da ligegodt ikke, at det kunne gå! Måske ikke den socialvidenskabeligt-psykologisk-dekonstruktivistisk-retoriske metodes største øjeblik. eller hvad nu DJakob har læst eller læser, tydeligvis uden at have fordøjet noget af det. Eklatant tidsspilde at læse er det ihvertfald.
DJakob rules! Desværre nok kun indtil videre…

Hverdagens små triumfer

Så er der dømt lokal “vinterferie” blandt vores uddannelsesinstitutions-kunder. Måske ferien i år er generel, hvem ved, selv gør jeg ikke. Nå, der er nu rigeligt med ophobet arbejde endda, hjulpet ganske godt på vej af et par fine ordrer på det absolutte hæld af sidste uge, som vi skal om- og udpakke/”kvalificere” og levere. Nå, helt vildt bliver det vel næppe, så der bliver vel lidt tid tilovers til at spille lidt høj musik for de eventuelle sagesløse kunder, der uforvarende måtte forvilde sig forbi.

Nå, vi har heldigvis osse et spændende projekt med at eksperimentere med hørbarheden af fasen og delay af vores 2405-spaltediskanter. Disse har indtil videre kørt rent passivt uden delay, hvilket jo klart teoretisk er helt forkert, da der burde være en forsinkelse på ihvertfald 60 cm.. Hvor hørbart det så er med deres således teknisk-kompromitterede  små “pip” over de 10 kHz i fuldstændigt vilkårlig fase er måske vanskeligt at afgøre, men nu har vi endelig mulighed for at gøre det korrekt gennem vores nye XTA-subfilter, som en rar mand har næsten-foræret os. Indtil videre har vi nemlig været begrænset af vores Lake-processors begrænsede mængde outputs, så det skal da prøves. Det må da være et værdigt vinterferie-projekt. Ihvertfald i mangel af bedre og givetvis mere fornuftig beskæftigelse..

Et andet projekt kunne være at slut-levere lidt sager til et fremtrædende medlem af en større storkøbenhavnsk hifi-klub (der er vist kun den eneste og selv-samme, men man kan vel blive grebet lidt af utidig begejstring..!). Ja, der er ligefrem tale om en tidligere formand i klubben, så det er bestemt ikke noget ringe trofæ af få “nedlagt” Nå, han ved, hvad han går ind til og har besøgt os adskillige hyggelige gange. Mere spændende bliver det så at høre om hans allerede noget mere end almindeligt tålmodige kones reaktioner på de store JBL 4675-biografsystemer, som altså endeligt er undervejs. Selv i forhold til hans nuværende ikke ganske uefne Tannoy FSM vil vi godt garantere et spring ind i atomalderen for skikkelige Peter! Wrooamm!

Ellers er efter “sigende” opfinderen af moving coil-pickuppen netop død, gammel og forhåbentlig mæt af dage.. Han hed åbenbart Joseph Grado ellers osse gjorde han ikke.  Eller rettere den afdøde gjorde, nu nok næppe opfinderen af MC-pickuppen I denne digitale tid betyder det, at alle citerer hinanden, således kan man finde hundredevis af enslydende links til Grado som “credited as inventor” Sådan er det altid med “selvsving” og aldrig mere end i den digitale net-samtid.
Ganske indlysende er der naturligvis INGEN, der har opfundet moving coil stereopickuppen ligeså lidt som nogen nogensinde har forsøgt at patentere den. Og vel allermindst samme Joe, der så vidt vides aldrig lavede nogen kommercielt selv.  Eller for den sags skyld den elektrostatiske højttaler

Og det skyldes jo det uhyre enkle, at begge principper allerede i 1950-erne havde været kendt i talrige årtier og massevis af ingeniører både i USA og England og sikkert osse andre steder ) jo havde leget med MC i både tanke og handling. Udover det vel noget problematiske grundvidenskabelige faktum, at det vel var H. C. Ørsted og Michael Faraday, der egentligt fortjente den her rolle som “Ole Opfinder”som så mange andre senere rodede med?
For denne skribent og se var det vel da nærmest dem, der skal krediteres i denne dybt grundvidenskabelige henseende, som både en MC og den lidt senere MM-pickup vel er?  Èn til hver! Man kommer vel aldrig nærmere til direkte anvendt grundvidenskab..?

Forunderligt-filosofiske forhandlere og frygteligt fagligt forfald

Som det måske måtte være enkelte læsere bekendt, så befinder vi os i dagligdagen i den professionelle AV-verden fyldt op med professionelle kameraer og linser og tasker og masser og masser og endnu mere masser af lys-montering. Og naturligvis osse en stor smule lyd-installationer, vi har da allerede fyldt vores Mercedes godt op med dagens første større levering. Så alt ialt går det jo meget godt, som man siger her i Gylland. Eller måske i virkeligheden en lille smule bedre end det.

Det betyder så ikke, at alle ens ønsker akkurat kan opfyldes umiiddelbart på samme måde som de “qatariske-(mærkeligt ord, har det noget med gammelkristelige “kathar at gøre?)””olie-sheikers (næsten) har kunnet under det nyligt overståede håndbold-VM. Nå, mon ikke den danske sportspresses afstandtagen overfor købe-håndboldhold vil afsvækkes noget den dag, de gider købe nogen af danskerne? Det vil vi tro, sporene fra de forskellige inkarnationer af det vistnok stadigvæk fungerende Bjarne Riis-cykelhold med succes udelukkende baseret på en uafbrudt række af dyrtkøbte udenlandske stjerner har jo forunderligt nok ikke forskertset nogen nationalistisk hyldest fra samme stupide del af journalist-standen. Så det er tydeligvis bare et spørgsmål om tid og penge, så holder vi med Qatar.

Tilbage til den relative velstand. Der dog desværre ikke her giver fuldstændigt uanede muligheder for opfyldelse af alle behov. Og dette er særligt trist lige i dag, hvor der netop hos en fynsk hifi-forhandler er et godt tilbud på noget, som alle halvgamle drenge givetvis savler efter. Vi ved, at denne her gamle dreng gør! Det drejer sig om den absolutte top-model i McIntosh Labs.´  forstærkerprogram, en 6-box (ingen slibrige tanker her!) omfattende 2 stk. monoforstærkere af hver 2000 watts effekt. Og PRISEN, den er squ meget rimelig, en bagatel af 289.000,- For temmeligt tæt på samme antal GRAM, og så er det vel slet ikke helt urimeligt. Vi ville ihvertfald gerne selv have dem, derom ingen tvivl!

Det skal nu nok lykkes for denne ganske fornuftige forhandler at få skudt disse fine sager af til en mere-bemidlet fyr derude i verden. og muligvis ligefrem i Danmark. Hvor den potentielle køber dog må regne med at skulle dyrke sin gedulgte hifi-hobby i permanent “flyver-skjul” fra omverdenens uforstående hån. Og det er lige dele fuldstændigt forståeligt og temmeligt trist, som vi så ofte har været inde på på dette site. Hvor totalt hjerne-lamme fjolser ihærdigt som blinde termitter har undergravet enhver faglig troværdighed i hifi-branchen. Det har taget lidt tid, men enhver tanke om kommende respektabilitet for denne engang respekterede hobby forekommer noget fjern.

Hvis man skulle være det mindste i tvivl om, HVOR galt det står til, så kan man atter en gang lade sig underholde (for så vidt altså osse katastrofe-film kan være underholdende) af en tråd om USB-kabler på nerds.dk. Tossernes foretrukne holdeplads. Totalt umodereret total-idioti, intet mindre og heller ikke mere.
Som sagt, et uhyrligt kostbart svensk USB-kabel til mange, mange tusind kroner viser sig ikke at virke. Bemærk her, at dette udelukkende bemærkes af den stoilte køber, fordi det slet ikke DUR. Ræk hænderne op, alle derude, som har oplevet et defekt USB-kabel! Nå, ingen? Det har vi heller ikke.
Nå, men det har stakkels Kenneth så, og resolut klipper han den uhyre grinagtige indpakning af dette (sikkert indtil det svigtede uhyre velspillende kable-ellers ville han vel have returneret det eller?) og finder et (altså defekt) og seriøst bud på verdens billigste printerkabel.

Svindel? Nej da, sådan noget gør alle “producenter” af hifi-esoterica-kabler. At alle fjolserne derude sagtens kan bilde sig noget andet ind gør jo ingen forskel, se blot på denne sag, hvor ingen kunne høre andet end “guld-lyd” fra dette defekte kabel altså indtil det helt afbrød forbindelsen. Sådan er den blinde tro vel altid aunset om den så er på Kristus eller Muhammed eller måske den værste af dem alle, den selv-forblændede  “ubetingede hørbarhed af alle komponenter”

Nå, det kan sagtens være fordi denne skribent er mere end halvdøv efterhånden. Selv om jeg nu ved nærmere eftertanke trods utallige udsættelser for forhandler-tests aldrig har kunnet høre alle de påståede kabel-forskelle. Når man så selv som noget drillesyg i pausen på disse kabel-sessioner byttede om, så blev alle folk altid så sure. Både de demonstrerende kabel-grossister og såmænd osse de muligt kommende forhandlere. Der jo ikke ret gerne ville vide, hvilket virkningsløst bras det var, som de skulle tjene det nødvendige dækningsbidrag for firmaets fortsatte beståen. Hvis man ud af dette slutter, at man ikke helt har kunnet stole på hifi-forhandlere tidligere er det bestemt ikke helt forkert. Disse “Dødens Købmænd” for hifi-branchens endeligt!

Nå, helt så galt var det måske ikke tidligere og da i det allermindste ikke nær så galt, som det senere skulle blive. Man kunne dog få fornuftige oplysninger flere steder uden at det dog altid var en regel. Som det vel aldrig har været i nogen brancher.
Tilsyneladende er det i visse dele af den nuværende hifibranche så allerede de “gode gamle dage” I USB-tråden,  som vi omtalte ovenfor, så må vi sige, at vi aldrig nogensinde har oplevet mage til ukvalificeret sludder og vrøvl fra et par forhandlere. Der tydeligvis har ALT, ALT for meget overflødig arbejdstid i de (forhåbentligt, da!) ganske kundetomme butikker. Hej Otto og Peter!
Det værste ved deres ævle-bævle lommefilosofiske betragtning og hjernelamme påstande om “altings hørbare relativitet” er det jo, at de dermed FULDSTÆNDIGT afskriver deres egen fortsatte rolle som fagfolk. Selv vi bestemt, at studenterhuen i Otto og Peters fortsatte forvrøvlede fristile bestemt ikke trykker-ikke blot det allermindste!

Hvis man som forhandler (og DET gør de her, man skal SELV høre ALTING ellers ved man INGENTING) mener, at alt altid har en betydning alle steder, så er der da overhovedet ingen grund til at opsøge sådan en forhandler. For hvad i Helvede skal man dog opsøge en fag-person for, når han ingenved VED? Andet end altså at alle kabler og apparater og alt andet skal afprøves i samtlige mulige permutationer alle steder. Samme grund til at opsøge sådanne håbløse torskepander som at gå til læge med sit åbne benbrud med sikkerhed for at få på en recept på placebo-medicin. Fordi lægen jo ikke er helt klar over, at det nu måske virker alligevel på trods af, at benstumpen stritter ud..Fagpersoner uden faglighed er altså ikke det fede og står kun i vejen. Som når f. eks “fag-personen” Peter Steffensen diskvalificerer alle Neutrik-stik som værende ” så dårlige, at de hverken bør bruges i studier eller til hifi”, og som afslutning på egen fortræffelioghed, at “det kun er hifi-folkene, der har opdaget det” så tillader vi os at være uenige: Nej det er udelukkende de formidabelt selvfede indbildsker fjolser, der har hørt det! Og man må  vel forsigtigt sige, at fortsat handel med denne mand må foregå ganske på eget ansvar…Og vi er vist tilbage i det forrige emne om “Erkendelsens sorte huller..” her, hvor al audiofil  musik er løbet igennem hundreder eller tusinder af meter kabel OG ditto stk. Neutrik-stik. Peter, du er bare for dum at høre på!

Fuck alle de her relativistiske fjolser og se i stedet at få købt den der McIntosh 2KW i en helvedes fart, inden vi selv bliver fristede. Se, det er sådan noget, som gør rigtige mænd glade.
Derudover er det altså skønt her i vores trygge professionelle verden at vide, at ABSOLUT INGEN tager alt det tweak/kabel-pis alvorligt.
OG osse skønt at se, at skikkelige “Savklinge” dernede i det syd-sønderjydske har drejet sine Mcintosh-højttalere lidt “ind” igen mod lytteposistiuonen efter DPetersens besøg. Giv den lige lidt mere, “Savklinge” så er du der og tilbage, hvor du først stillede dem.
Det er der de skal stå!
Og find så fremover en forhandler, der IKKE er fundamentalistisk troende i hørbarheden af alting. Fordi så er han ikke en rigtig forhandler, blot et fordømt fjols!