Nu er der igennem et langt liv akkumuleret ganske mange ting, som denne skribent ikke fatter det mindste af. Og selv om kvinder og deres ubegribeligheder udgør langt hovedparten af disse mystiske uløste livslange studier, så er der da osse lige blevet plads til et par andre. Tag nu for eksempel hovedtelefoner og det faktum, at disse ikke bot bruges til personlig afskærmning mod en potentielt fjendtlig verden med knivstikkende muselmænd, men ligefrem bruges til at lytte til musik på. Og altså LYTTE her i modsætning til blot at HØRE.
Hvor virkeligt galt det står til derude er denne skribent blevet opmærksom på i sit nylige kortvarige og intensive studium af afstumpethedens og kritikløshedens foreløbigt fremmeste forum: Audiosciencereview. For nok kan man ønske en modvægt mod diverse hifitosse-fora, man kunne blot ønske andet og mere end end et hånligt og begrænset og intellektuelt inderligt indskrænket univers. For på trods af trætheden ved at læse om, at alle komponenter og enhver nok så vilkårlig ændring med feks et USB-kabel lavet af en lallende amatør medfører kolossale lydforbedringer, så er der trods alt en smule fornuft i at SØGE. Selv om denne søgen for de fleste af de sidste hifi-hellige forlængst har udviklet sig til permanente heltids-psykoser. En trist afslutning på en engang hæderlig hobby.
Anderledes idiotisk og måske i virkeligheden ENDNU dummere i denne veritable dumheds-dyst er det til gengæld på Audiosciencereview, hvor man allerede forlængst har fundet den Hellige Gral: En DAC fra 1000. kr og opefter er perfekt “transparent” ogog dermed er historien vel sluttet skulle man vel mene måtte være den nødvendige konklusion? Ok nej, med en frenetisk aktivitet som en ADHD-kanin fortsætter ejeren derovre, Amir; med at teste ENDNU flere ligegyldige skodbillige og ligeledes perfekte kinaprodukter, adskillige om ugen faktisk.Bare det er billigt og har en hovedtelefonudgang, så er det bare godt med blot en thalidomidhåndfuld undtagelser af mere end 100 testede.
Så langt så godt. Men den aggression, der lægges for dagen derovre mod blot de allermindste ydmyge pip omkring mulige lydforskelle på nogetsomhelst, er decideret afskyvækkende. Og selv om rigtigt mange af tossernes indbildte forskelle falder ganske til jorden i blindtests, så er det naturligvis IKKE alle, der gør det. Og induktivt at hævde en så generel betragtning sluttet ud fra et sørgeligt begrænset erfaringsmateriale som en kendsgerning på et selvbestaltet “videnskabeligt” forum er ja, sørgeligt.
På det allerseneste er der dog et minimalt tøbrud at se. For for allerførste gang er man begyndt at lytte. Og i god tråd med dette forums iboende grinagtighed, så foregår det selvfølgelig med anvendelse af den mest perfekte lydgengiver, som menneskeden har til rådighed: En Sennheiser HD 650 hovedtelefon til vejl 1996,- ex.
Måske ikke fuldstændigt overraskende medfører denne metode ikke konstatering af nogen egentlig forskel på lyden af disse perfekte 1000 kroner-DACs. Og i den retning kunne man måske have håbet, at en enklt professionel live- eller studielydtekniker havde forvildet sig ind på Audiosciencereview, men nej. Disse folk ved naturligvis godt, at der ER reelle forskelle på RIGTIGT mange ting. Og der er osse en masse andre ting, som der absolut INGEN FORSKEL er på. Det er de jo det, de lever af.
Oh lige præcist hovedtelefoner er altså IKKE anvendelige til hverken mixing eller kritisk lytning. Selve begrebet “stereo” og “stereomix”mister jo til en start enhver mening i lytningen gennem hovedtelefoner og så er vi ikke engang kommet til det sammensurium af mere komplekse kropslige fornemelser af tryk og vibrationer, som livemusik (og i lidt mere begrænset udgave) højttaler-gengivelse medfører. Og hvor især vores Vitavox-fuldtonehorn på visse punkter giver ALT andet, som denne skribent nogensinde har hørt, AFGØRENDE baghjul. Fordi de naturnødvendigt kobler til den træge luftmasse på en måde, som kroppen genkender. Og som selv vores ATC SCM 300A med 4 gange 15-tommer ikke helt formår, deres i andre henseender ubetinget højere korrekthed uanset.
At hovedtelefoner ikke bør anvendes til kritisk lytning burde sige sig selv. Trods alt er den menneskelige høresans betinget af 2 fysiske detektorer: Det indre såvel som det ydre øre. Og hvis man tankeløst fjerner det ene element, for eksempel ved at iføre sig et sæt hovedtelefoner, der klemmer det ydre øre fladt eller bare deformerer det ganske lidt, så er alt ændret.Og hvor lidt der skal til for at ændre hørelsen kan enhver jo overbevise sig om ved blot med f. eks en spisepind at dreje sin egen øreflip lidt under snak eller musik. ALT ændres.
Det ydre øre er simpelthen en nødvendig og integreret del af den menneskelige hørelse og må og kan ikke fladgøres for kritisk lytning. Så udover at hovedtelefoner og stereo er et komisk gensidigt ekskluderende mix, så bliver det kun en smule bedre ved f.eks at anvende de klassiske AKG K1000 og Stax Sigma. Disse modeller rekonstruerer principielt et lydbillede et eller andet udefineret streo-sted lidt foran lytteren, men er i praksis ENDNU mere distraherende. Og ingen af dem kan iøvrigt spille hverken DYBT eller især højt nok.
Hovedtelefoner er simpelthen noget skod til alt andet end ligegyldig lytning. Derfor hænger der måske betegnende nok et sæt ellers højrenommerede skidedyre Stax 007II elektrostatiske hovedtelefoner tilsluttet en ditto-dyr Stax rørforstærker på min egen lytteplads.Uden nærmest nogensinde at blive brugt, det er ihvertfald adskillige år siden sidst.
Det er der en grund til: For nok kan man høre enkelte ting på en Stax, som man ikke eller dårligt kan høre på en højttaler. Omvendt kan man bare høre høre og opleve så uendeligt meget mere på sæt ordentlige højttalere.
Ikke mindst det der “stereo”, som jo til alt held tilfældigvis oftest er det format, som musikken er mixet i. Og hvor hovedtelefonen fejler katastrofalt.