Nu overrendes denne lille semi-okkulte virksomhed bestemt ikke af kunder. Ja, de fleste dage kommer der ganske få, sjældent over et tocifret antal. Ikke desto mindre er og har der i mange måneder stået godkendte værnemidler i form af næsten antik håndsprit til rådighed for alle og enhver. Og det er den gode gamle slags, der helt tilfældigt blev tilovers fra en leverance engang til en offentlig institution, fordi batch-størrelsen ikke passede. Så det er bestemt ikke fordi denne skribent nogensinde har haft nogen synderlig tro på midlets effektivitet mod mikrober og eventuelle vildfarne mindre gnavere i husstanden.
Måned: oktober 2020
Dwight D. Eisenhower
I dag vil vi fundere over skyld og straf og statsmagt, unægteligt en stærk kop the. For uden at ønske at fremstå unødigt pessimistisk, måske snarere på den noget optimistiske side af realistisk, så har pøbelvældet og den indre skånselsløse skinhellige svinehund VIRKELIGT vist sit sande grumme væsen her verdens ellers lykkeligste land. For nu kan hele den skidne kloak af den mest snavsede del af danske folkesjæl på tværs af alle partier forenes i en blodrus uden lige. Og det er bestemt ikke fordi den europæiske historie i de seneste 1000 år ikke har budt på grumme historier, men selv under de mest grusomme heksejagter berørte grusomhederne trods alt kun en lillebitte del af befolkningen.
Denne gang er det anderledes, selv om bålene er afskaffet-og på sin vis er alting blevet værre. For selv den mistænkte heks derude sækken i søen kunne dog helt lavpraktisk bevise sin uskyld ved simpelthen at drukne-sådanne bekvemme udgange gives ikke længere for nutidens mandlige hekse. For jo, denne gang er ALLE MÆND ikke blot potentielle krænkere, men i allerhøjeste grad osse reelle. For pøblens og folkedomstolens høje moralistiske “tættekam” har denne gang klart defineret naturligt og uundgåelige interaktioner mellem mænd og kvinder som eklatante krænkelser på linie med mangeårige grove incestuøse overgreb på små børn, fordi krænkelser åbenbart ikke kan gradbøjes. Én gang “følt”, så er man(d) i den permanente folkedomstols saks. Og iøvrigt kommer sammenligningen med incest IKKE fra denne skribent, men fra en søkaldt “krænkelsesforsker” fra RUC. Mærkeligt som den slags pludseligt springer frem som trolde af æskeri løbet af en månde på samme måde som alle verdens millioner af “klima-forskere”, der osse sprang frem fra et ellers studenter-tomt i årtier studentertomt studium
For hvis nogen mandlige læsere på denne plads vil kunne stille sig op og sværge på, at deres liv selv ad dydens allersmalleste sti ikke har indeholdt mindst snese- eller hundredevis af køns-krænkende handlinger a la Frank Jensen og Morten Østergård, så glæder jeg mig til det. Og husk, at I i al evighed er sårbare for enhver ting, som I måtte have lavet i kådhed selv tilbage i folkeskoletiden. Selv vil jeg gerne melde mig som skyldig i et helt livs permanent og ihærdigt og ikke mindst overlagt misbrug af kvinder. For jo, jeg har utallige gange (godt nok mest i det sidste årtusind, men forældelsesfristen er jo nyligt afskaffet) både lagt hænder på bage og lår og sågar andre steder uden at fremvise NEM ID eller andre formildende omstændigheder. Og måske knapt så mange gange, men stadigvæk snesevis, så er jeg blevet udsat for lignende afskyelig adfærd fra kvinder. Det var tider!-ANDRE og gode tider!
Heldigvis forestiller de færreste sig nok, at denne eksplosive krænkelsesadfærd ændres blot det allermindste blandt teenagere og unge mennesker, for trods alt er den fysiske afprøvning af en mulig kommende sexpartner jo principielt svær at skemalægge. Og når der så heller ikke er landspolitisk “mønt” og mulig ministerforfremmelse involveret i fumlerierne udenpå tøjet, så melder man naturligvis heller ikke manden. Ikke før, altså, der er indlysende strategiske politiske fordele ved afsløringen. Og selv om afsløringen er den aldeles banale, at der i alle menneskelige sammenhænge er mere eller mindre åbenlyse og ikke mindst uundgåelige seksuelle undertoner involveret, så er det i nutiden ikke længere nogen formildende omstændighed. Selv om man måske i smug kunne tænke over, hvorfor næppe nogen heteroseksuel har en bedste ven af det modsatte køn.
For der opstår altid lige dét der lille akavade øjeblik i de forskellige køn, der forhindrer sjælefællesskab udenfor en form for parforhold. Been there, done that! Og så skal vi endeligt tilbage til manden i dagens overskrift, der jo var noget så sjældent som en ægte amerikansk helt osse i Europa på trods af, at han bar selve “Skændselens Mærke” og det ligefrem stolt og åbenlyst. Han var nemlig noget så afskyeligt som republikansk præsident, endda som den første valgt det maksimale antal gange. Og Eisenhower havde gjort sig hårde og dyrekøbte erfaringer som allieret øverstkommanderende under 2. verdenskrig med hanekyllinger og primadonnaer som Patton og narrehatten over dem alle, Montgomery. Han vidste om nogen, hvad der var det muliges kunst.
Og at han kunne være hård viste han, da han uden nogen diskussion satte føderale soldater ind for at sikre en sort pige sikker skolegang i datidens raceopdelte og uroplagede sydstater. Og flere gange derefter bankede lokale guvernører så meget på plads, som det var muligt indenfor konstitutionen. Der var dog en kamp, som selv denne fredens krigshærdede mester aldrig tog: Kampen mod pøblen-ligeså lidt, som vores statsminister kommer til at tage samme ellers nødvendige kamp i den forudsigelige fremtid. Eisenhowers forbandelse hed mccarthyismen, datidens klare pendent til nutidens sygelige selvsupplerende krænkelseskultur.
For ikke engang jødeforfølgelserne i nazi-Tyskland havde helt samme vilkårlighed som nutidens nyfigne slet gedulgte frydefuldt-kriblende jagt på seksuelle krænkelser. For der er ingen historiske beviser på, at nogen blev anklaget som jøde uden at være det-der var allerhøjst et par certificerede jøder, der var gift med nazi-ledere, hvis papirer blev “bortkommet” Anderledes med den frådende magtliderlige psykopat McCarthy, hvis vanvittige anklager aldrig indeholdt blot den allerringeste substans. Og selv om han lovede navne og detaljer om alle forræderne især i datidens amerikanske forsvar og udenrigstjeneste, så kom der aldrig blot ét
Nå, men præsident Eisenhower vidste godt, at mod angst og pøbelhysteri havde han ikke en chance-så var det nemmere at knægte ikke meget mere eller mindre psykopatiske Ku Klux Klax-aktiviteter i Syden. Og at mccarthyismen og ikke mindst McCarthy forsvandt som de sorte fugle i Hitchcocks “The Birds” skyldtes udelukkende, at mandens fremtræden i en længere direkte TV-transmitteret retssags mod det amerikanske militær totalt fremmedgjorde hans tilhængere. For netop pressens daværende ubestikkelige professionalisme viste sig at være retsstatens bedste bolværk mod pøbelvælde. Og da McCarthy havde diskvalificeret sig selv forsvandt pøbel-symptomerne.
At denne basale menneskelige adfærd så ikke kan fjernes viser sig i disse dage. For selv om enhver med hånden på hjertet ved, at ikke alene KUNNE disse navnløse anklager ramme en selv, de VILLE osse gøre det, hvis nogen havde noget ud af at skade én. Og med nutidens sammenspiste mediestøttede polisike sammenrend af politikere og politiserende medier, så kan krænkelses-pøbelvældet ikke bekæmpes. Altså med andet end omtanke, altid det allerførste offer for pøbelaktiviteter.
Og man kunne engang grine af “Monty Python and the Holy Grail”, hvor blot råbet “a witch” omgående fik pøblens hysteri i kog. Knapt så sjovt er det så i nutidens politisker heksejagt, hvor Jensen og Østergård ikke blot “strippes” for alle politiske poster, men også mister alle både nuværende og fremtidige muligheder for nogensinde efterfølgende at få et kvalificeret arbejde. Eller for den sags skyld noget arbejde overhovedet, en tjans som pedelmedhjælper næppe engang undtaget.
Og sådan var det ikke engang i hverken nazi-Tyskland eller i Sovjet i 1930-erne. Slemt, men ikke SÅ terminalt inappellabelt.For denne ulyksalige er pressen IKKE med som kritisk modspiller, snarere som lummert-liderlig opvigler!
Tanker og tænksomhed
I de senere år har et udtryk indenfor dansk grebet om sig, som indtil for ret få år siden var ganske ukendt. Og dette sidste ganske berettiget, da det både VAR og ER aldeles en aldeles håbløst skrupforkert og absurd sproglig konstruktion. Udtrykket er “Jeg tænker..”er så desværre mest blevet endnu en skamstøtte over et forlængst kuldsejlet uddannelsessystem, der ikke har turdet korrekse selv særskilt umulige sproglige misforståelser. Ikke underligt, at danskere med selv en hjemlig universitetsuddannelse aldrig nogensinde kan lære korrekt engelsk eller for den sags skyld mere prosaisk for den seneste generation skrive endelsen “-r” i præsens-verber. Altså på dansk.