Lidt akut-truende vandskade fra et totalt gennemtæret skjult rør..

og nedbrud på vores hjemmeside har givet lidt sved på panden i de seneste dage. Begge dele skulle dog nu være helt klarede og stor tak herfra til den uforlignelige 1.generationsindvandrer Jola for forrygende effektivt arbejde i forbindelse med hjemmesiden. Og jo osse til gamle Olaf, der rykkede ud omgående til vores vand-truede hus. Der er få ting så stressende som dryppende rør i en gulv-gennemføring midt i huset for denne ellers ikke voldsomt let-stressede skribent.

Nå, det gik så alligevel altsammen, og det giver os jo tid til at glæde os lidt over, at firmaets nylige relative likviditetsmæssige armod fremkaldt af overvældende ordretilgang er afløst af relativ velstand. Det er jo altid sjovere at betragte bankens kontoudtog, når man har afholdt alle udgifterne og så bare venter på de forhåbentligt nærtfølgende indtægter. Det er den leg, der hedder at se “store røde tal blive til endnu større sorte tal” Den bliver man altså aldrig helt træt af.

Anderledes træt klan man til gengæld blive af at se de pudsige krampetrækninger fra en vis Morten på Nerds.dk. Først vil han delagtiggøre alle i sine langt fremskredne planer om nye store PA-agtige hornsystemer. Nå, så vil han så pludselig ikke det alligevel, men vil sælge det hele. Nå, så vil han så i stedet gerne noget bevidstløst promovere (bevidstløst mest fordi han hverken har set eller hørt produktet og så er det jo ikke videre bevidst eller..?) en lettere forvokset fransk alt-i-et ghettoblasterlignende aktiv højttaler som Verdens ottende vidunder.

Nå, hysteriet omkring dette ubegribeligt højteknologiske trendsættende superprodukt med frekvensgang til ikke ubetydeligt imponerende 18 Hz  dør så ud efterhånden og så er vi tilbage i, at vor ven Morten skal i gang med at lave kolossalt store elektronisk-delefiltrerede og -kompenserede subwoofere. Og så kører diskussionen igen-igen med laaange indlæg om ikke noget videre. Samtidigt med at spørgsmålet om, hvad han dog skal med de megaskrumlede subber den dag det trendsættende og banebrydende franske Devialet “blaster-produkt” lander. Produktet, der beskrives som på højede med hifi til ti gange prisen (Og hvorfor dog ikke bare skrive 100 gange bedre  i reklamematerialet, nu man var i gang, ..?)

Ingen stiller dog dette ellers meget indlysende spørgsmål, men ikke dette mest skyldes, at samme Morten er en noget kantet person for at udtrykke det lidt mildt og for nu ikke at spolere den sidste julefred. Andre ord ville ellers let være mere passende. Han inviterer tit og gerne til meningsudvekslinger, men tydeligvis mest på skrømt, For selv om han mange gange i disse tråde fortæller, hvor overarbejdet han er og hvor lidt søvn, han får, så er indlæggene både alenlange og konfrontatoriske og provokerende. Vel i virkeligheden en provokation i sig selv fra dette evige reneæssance-overskudsmenneske
Nå, det er Morten vel i sin gode ret til, for som han vel i virkeligheden ubeskedent skrev, så “er jeg (altså HAN) han  helt ekstremt god til sætte mig ind i de ting, der interesserer mig” ” Og tilsvarende langsom til de uinteressante, hvem der dog bare havde det sådan misunde misunde..! For denne  drejer det sig mere prosaisk om ikke at interessere mig alt for meget for det, som jeg ingen evner har for..

Om hans noget oppustede selv-vurdering passer, aner jeg ingenting om, men HVIS den gjorde, så var der vel i virkeligheden overhovedet ingen grund til at spilde sin (altså her HANS) på at fiske efter og efterfølgende besvare ligegyldige indlæg fra almindelige anonyme og tilfældigt uuddannede danske netfjolser? En så strålende og ekspansiv begavelse som Morten burde vel i stedet “sparre” med verdens allerbedste på området og lynhurtigt aflure dem deres hemmeligheder?.Store kapaciteter burde vel søge mage selv om han vel kan forekomme en vel farlig rival at lukke ind i de største hemmeligheders dybeste lønkamre? Det forekommer noget absurd at spilde sin tid blandt tiulfældige anonyme fjolser, næsten  som hvis en ungdommelig Brad Pitt gik på en afdanket havneluder-bar (billedligt talt altså for forståelsens skyld), afgjort spild af egen kolossal evne. Som jo blot næres af  Mortens ditto kolossal indlæringsevne oventi,, skræmmende!

Hm., denne skribent tilhører tydeligvis ikke denne intelligens-priviligerede gruppe, siden han så hjernedødt sidder sidder og glor på de intenst ubehagelige indlæg, som denne Morten altid er leveringsklar i. Og totalt uden humorens formildende smøring..Deri ligner han måske mere denne skribent end egentligt godt er
Nå, det ender alligevel altid i den rene “hat og briller”,for Morten på ca. samme måde, som da han vist for første og eneste gang havde besøg af en lokal hifiklub. En eller anden må have sagt et eller andet, der kunne beklikke Mortens alvidenhed, Der skal ikke meget til for at opnå denne reaktion, måske mindre end ingenting kan gøre det  man kommer uvilkårligt til at tænke på en selvantændende klud med acetone, der bare futter af fordi den kan!,Eller en ny-landet armeret hornmine på en rullende fiskekuttters dæk- BANG!!

Nå, meget kan vel forklares af almindelig kedsomhed og andre overspringshandlinger på denne årstid. Det er blot noget værre, når det strækker sig over mange år. Se nu blot denne småtskårne skribent..! Måske derfor jeg selv “tænder” på det her pladder
Nå ellers skal der herfra lyde de allervarmeste nytårsønsker til alle jer derude.
WE WILL BE BACK!

Ja, det hører sig vel til…!

Selv om denne skribent hverken  tror på aser eller nogen Gud (m/k udover min guddommeligt smukke frue) eller for den sags skyld Sct. Wencelaus eller Nikolaus eller hvem der nu er det oprindelige autentiske  forlæg for Julemanden, så kan vel ingen benægte, at det er jul. Ah, måske ikke helt, der er da lige de sidste par kundebesøg i dag, men SÅ er det da tid til lidt folkelig og fornøjelig juleglæde. Og når man som denne skribent har et næsten livslangt og uhyre barnligt forhold til hifi (siger altså min guddommelige kone), så er der da i det mindste en del af barnesjælen i behold. Det ligger vel ligesom i af “barnlighed” eller..?

Denne glæde vil vi så forsøge at aktivere her til allersidst i et vanvittigt fortravlet efterår. Måske der ligefrem bliver tid til at installere en nyligt indkommet Lab Gruppen C48:4 forstærker på 4X 1000 watt på vores nye JBL 5628 subs. Det er ganske vist hverken helt eller halvt nok effekt, men det får række højtiden over. Lidt ydmyg kan man vel være bare det ikke er for længe af gangen..

Ellers vil jeg i smug allerede glædet mig over årets foreløbigt bedste julegave. Den kan måske forekomme unødvendigt hånsk og hadsk og små-morbid, men ingen kan vel helt frigøre sig fra følelsen af at godte sig over dem, hvis ulykke er så såre velfortjent. Vi taler her om den uhyre heldige  lukning af Radiounderholdningsorkestret.

Og nej, det er ikke fordi samme orkester i utallige årtier (set fra en barnesjæls perspektiv i det mindste) har forurenet æteren med ligegyldige Light Classics-arrangementer, anført af den allestedsnærværende tidligere chefdirigent (eller hvad hun nu egentligt var), Grethe Kolbe. I min barndoms snedækkede juleland var de og hun  ihvertfald altid i vejen for værdigere musikformer som Top 20 med Jørgen Mylius. Det var godt nok på en anden radiokanal, men hvad hjalp dog det, når antallet af radiomodtagere i husstanden dengang på barndommens ud-ø  var begrænset til .det første ægte arabiske tal?

Nå, senere gik Radiounderholdsorkesteret så i min erindring over til at blive en lidt ligegyldig københavner-foreteelse lidt ligesom den Lille Havfrue. Noget, man bare betaler uden at gide glo eller høre på. Det gik så fornyligt endegyldigt over for orkestrets vedkommende. For stod ikke den lokale evigt desperate publicity-anglende pauseklovn Klaus “Wankerhits” der og stoppede chili i halsen på selveste Raiounderholdningsorkestret? Nej, det gjorde han squ ikke engang, de åd helt tydeligt idiotisk stærke chilier helt af sig selv med straks-følgende akutte hedeture og kvalme.

Og KVALME, DET var også den øjeblikkelige følelse, som denne skribent fik ved at se dette pinlige optrin for egne licens-penge. For hvad Helvede skulle dette betalte luder-promotion arbejde for en 3. rangs “kunstner” dog gøre godt for? “KLAUS, that`s  bloody what!” som englænderne måske ville have sagt. intet andet og for MINE PENGE!
Og så var det lige dér, at fjendskabet overfor de sikkert engang ganske skikkelige og kapable musikanter i orkestret blev personligt. Nu var det fandeme nok! Ikke nok med, at de havde spildt utallige af barndommens timer med deres ligegyldige musiceren, nej, de havde osse aktivt medvirket til at fremme karrieren for en af alle tiders mest tåbelige såkaldte entertainere! I forhold til denne sælgen ud af enhver musikalsk integritet til fordel for almindelig jagt på mammon for enhver pris og plattenslageri af værste kaliber er sanktionen med den nylige lukning bestemt ganske overordentligt passende!

Det absolut mest hjertevarmende på denne kolde årstid er det da at tænke, at næste gang kan fjolset her altså få lov at betale sin anglen efter anerkendelse SELV. Måske Marianne Jelved, der vist ret enerådigt besluttede at fastholde nedlæggelsen af orkestret, heller ikke kan lide Klaus “Plathits”?
Under alle omstændigheder skal der da herfra lyde ganske specielt gode juleønsker til kulturministeren og hendes familie.  Og takker for den fine julegave!

OG jo, osse de allerbedste juleønsker til alle andre, der måtte forvilde sig ind på denne side. Og som i dag tillige har måttet udstå smålige vendettaer, men sådan er børn jo, og julen er børnenes tid..Og de barnagtige voksnes åbenbart osse.

Sådan er der så meget…

En af de ting, der ophidser gamle delvist-demente personer som denne skribent allermest, er at læse pseudotechno-volapyk. Det største problem ved den slags sludder er jo, at den blokerer og forplumrer for og af diskussionen af reelle tekniske problemer. Alt for meget “støj på linien” er altid hæmmende, og det er der, vi er på vej hen i dag.Nå, der er kun uhyre lidt af det i vores egen professionelle branche, men noget anderledes er det unægteligt indenfor hifi. Det kan så heldigvis være ganske ligemeget, det er jo blot en harmløs hobby, der kun bør tages alvorligt som andre hobbyer som hønseavl. Hvilket jo vil sige uhyre alvorligt grænsende til det lettere psykopatisk-sygelige. Og hvor selv fornuftige mennesker kan indfanges i et forunderligt “idiom” om, at at f. eks . en gammel LP med et “Grosser Querschnitt” (den slags plader som jeg ellers altid har undgået selv om jeg faktisk ved en fejl har den her) af en Mozart-opera med Lucia Popp pludselig bliver et hit blandt en lille håndfuld tossehoveder.

Ikke fordi der er mange danskere (og næppe nogen overhovedet blandt certificerede hifi-entusiaster) der kunne drømme om nogensinde at høre nogensomhelst opera af Mozart in extenso, men fordi den skulle være med rigtig god hifi-effekt. Om det så er særlige højre-venstre effekter eller kunstig dybde er vanskeligt at vide, hver epoke har sin helt særegne galskab i jagten på den illusoriske perfekte lyd.

Og så lige tilbage til det pseudotekniske sludder for i dag, der er af den allermest ligegyldige sluddervorne slags. Det minder mest om en desperat reklamemands forsøg på at få det til at se ud som om der sker noget på en iøvrigt stendød hjemmeside for produkter, som Verden allerede er fuldstændigt totalt oversømmet af. Det drejer sig om skærmede netkabler, som en anden mand, der ligesom denne skribent tydeligvis til tider keder sig slemt, har fundet på Gamuts hjemmeside. (takker, “Music(hifi)4Life for tippet).

Indholdet er for så vidt fuldstændigt ligemeget, for så vidt det er det sædvanlige kontra-faktuelle sludder, som hifi-branchen er efterhånden er fuldstændigt overopfyldt af. Skærmede netkabler er åbenbart den rene skære hifi-dårligdom, da de vist forurener sig selv ved at blive lukket inde. Hvor altså alternativet er at de alternativt med deres magnetfelter forurener alting udenfor som om det umiddelbart intuitivt skulle være meget bedre. Udover den relativt enkle kendsgerning, som vist må være glemt fra begynder-fysikbogen, at man altså ikke med en simpel flettet tynd skærm i et kabel  i særligt omfang kan dæmpe de elektromagnetiske felter omkring kablet. Et kraftigt mu-metalrør er en helt anden sag, men det er ikke sagen her. Det er bare sludder for at forsøge at få en hjemmeside til at se lidt mindre uspændende ud.

Nå, det er så slet ikke det, der interesserer denne skribent i dag. Dertil er dette sludder simpelthen for ligegyldigt. Vi må simpelthen ned i det allermest smålige i dag, ganske usædvanligt for det sædvanlige høje niveau, hvor  store mænd  og fremragende fysiske fremtoninger som denne skribent.sædvanligvis huserer.  For prøv dog at læse det her totalt hjælpeløse “skriv” (ikke DET HER, selv om det være slemt nok),nej, det andet her:
http://www.gamutaudio.com/en-GB/Blog.aspx?PID=65&M=NewsV2&Action=1&NewsId=94

For selv om vi tager vores allermindst kritiske briller på, så er det her altså noget af det afgjort mere hjælpeløse forsøg på engelsk, som denne skribent nogensinde har set. For man må vel forestille sig, at det her ævl vel henvender sig til et internationalt publikum når nu Gamut Audio jo har en ganske beskeden position i DK. Om det så skyldes hjælpeløse reklamer som dette “techno babble” eller ligegyldige produkter har vi ingen ide om.

En ting er dog helt sikkert: At lade sin kusine eller bekendte,, engelsklærerinden i den lokale folkeskole (eller hvem det nu måtte være,) oversætte/læse korrektur på selv en så kort tekst, som den her er, DET er simpelthen ikke godt nok. Der er simpelthen så skidemange graverende grammatiske fejl i den her lille prut-tekst, at det er en gru!
Vi må give Gamut det velmente råd: Hvis I ønsker at få noget positivt ud af sådan noget her, så find en forfatter, der kan tale andet end “techno-voodoo” OG
en oversætter, der tager penge for sin ydelse. Og hvis oversætteren af det her allerede HAR fået honorar, så kræv det omgående tilbage.
Ellers kan I da true med offentliggøre navnet….

JBL 5628

Vi skal i dag indledningsvist gøre reklame for et produkt så fremragende, at det har påkaldt sig kritiske forbrugeres store interesse. Ja, interessen har faktisk været så overvældende, at i det mindste en enkelt af disse brugere allerede har anskaffet sig en. Uden nogensinde at have SET endsige hørt den, så den kritiske sans er tydeligvist ikke vanvittigt overvældende.For de aldeles ligeglade (og dem er der forhåbentligt flest af), så drejer det sig om en professionel subwoofer til installation i helt usædvanligt store biografer. Et monster på godt 500 l. med 2 stk 2269H 18-tommers enheder med en slaglængde på omkring 10 cm. Altså HVER, ikke tilsammen, og det er dog en del. Og med afgjort potentiale for skader på bygninger, selv på bedre tømrermester-villaer i Århus`vestre forstæder.

Jo, for det er jo her i vores demo-kælder, at den står, dette megaskrummel. Hvordan den spiller er indtil videre aldeles uafklaret. Der har nemlig ikke indtil videre været signal på, men det kan vel komme. Der er dog ingen tvivl om, at det er aldeles fremragende produkt, for den slags ved man naturligvis , når man selv har købt og betalt den. Lige i dette tilfælde kunne det nu sagtens være sandt. Med et minus 3dB-punkt UDEN equalising på 24 Hz er det vist bare med at holde fast på hatte og briller. Som alle, der har besøgt os jo ved, at der er en hel del af her i kælderen. Både hatte og briller forstås og bestemt ikke mindst det første..Det gode er så, at den så lang tid, den ikke spiller, så bliver man jo heller ikke skuffet…

Med et potentielt lydtryk i suboktaven på ikke ganske ubetydelige 134.5 dB forudser vi visse vanskeligheder ved at føre normale telefonsamtaler. Altså ikke mens der er lyd på, nej, BAGEFTER! Og dette permanent. Så hvis vi altså ikke fremover kan høre telefonen, så er det altså ikke af ond vilje og det bedste bevis på, at JBL 5628 bare er det fede! Selv om MDF-. kassen med sort vinyl-wrap måske ikke vinder særlige priser og med garanti ikke for skønhed. Det er vist det, der engang hed en “utility”-finish, faktisk skidegrim. Og fed! Skidefed!

Ellers vil travlheden ingen ende tage i vores lille virksomhed. I dag er vores nyligt indkøbte Mercedes E320 stationcar ganske utilstrækkelig i sin kapacitet til alle de leveringer, der venter. Alene det, der skal leveres her i FORMIDDAG vil fylde den op mindst 4 gange, og så er der osse et par bunker i eftermiddag.
Det er vel efterhånden osse på tide, at jeg endelig får brug for nogen af de fysiske færdigheder, som jeg så møjsommeligt tilegnede mig i min ungdomstid som havnearbejder i Horsens fra 1972-1980. Når nu min akademiske karriere som nyslået cand. mag blev så forskrækkeligt kort og min akademiske aktivitet vel var en slags hyggeligt tidsspilde, så må man jo finde de små glæder i det, der viste sig at holde vand: Den barske mand!
Måske slet  ikke det allerværste resultat af mine årelange akademiske sysler…!

Små problemer…

Endelig er vores lille ydmyge virksomhed kommet så nogenlunde med i afviklingen af ordrebunkerne. Dette betyder ikke, at de ER afviklede, blot at der er nogenlunde overblik over HVORNÅR og HVORDAN, dette skal ske. Der er jo heldigvis altid en slags udfordring i det, som man aldrig nogensinde tidligere har rodet med, for eksempel intercom-anlæg for kameraer. Og forkablingen af disse er jo også en slags (forhåbentligt hurtigt overstået) læreproces, ikke mindst nu når man ikke kan det i forvejen. Multipolede stik med alskens forskellige kontaktfunktioner kræver en vis koncentration for så vidt muligt at undgå potentielt katastrofale krydsede forbindelser af forsyningsspændinger, signaler og switches og sager.  Nå, der er dog de største forhåbninger om et tilfredsstillende resultat. Loddekolben er varm og ånden er ikke fuldt så affældig, som den helt givet bliver engang. Mest sådan som en høst i det tidligere Sovjetunionen, altid gennemsnitlig: Lidt værre end sidste års men til gengæld lidt bedre end næste års..!

Nå, men det gode er så, at vi allerede har leveret langt hovedparten af den ganske betydelige bunke ATC, der “stallede” sidste uges tekst. Vi er derfor allerede noget bagefter osse HER igen-igen. Æv, nu var jeg allerede ved at blive så glad fordi jeg syntes, at der var ved at være begyndende styr på sagerne igen.. Det var der så alligevel ikke. Helt. Det får så lige ligge lidt sammen med de 2 skole-festsale og den kirke-lydmontering, vi heller ikke  helt er på forkant med.

Og så lige den lovede “krølle” på den i sidste uge lovede historie om den tilsyneladende nødvendige anonymitet blandt tidligere danske hifibranche-medlemmer. Man skulle jo ellers nok tro, at hvis man i mange år ikke havde haft nogen tilknytning til et produkt eller et firma (typisk jo fordi foretagenet forlængst er gået den vej, som “katten skrawer”, så kunne man da i det mindste få en smule fred. Ikke for de forsmåede krediterer, men da vel for stupide kunder? Men nej, nej NEJ! Og så bliver det for alvor komisk.

For efterhånden er den gængse (totalt manglende) “net-etikette” sådan, at enhver totalt anonym idiot, der har købt noget gammelt skrammel fra et forlængst forgået firma, mener sig i sin fuldeste ret til på diverse fora at eftersøge de stakler, der som ellers rimeligt ærbare koner med en enkelt uheldig ungdoms-pornofilmsvipser bag sig siden har forsøgt at glemme og gemme sig. Fra film og hifi henholdsvist. For bare man engang har været i hifibranchen er det vel ikke fuldstændigt rimeligt, at man skal stå til rådighed 24/7 i al evighed. For ANONYME mennesker? Det er da for helvede derfor, de kun træffes gennem hemmelige taletidskort, disse forlængst kuldsejlede hifi-ekstistenser, der ellers aldrig får fred. Det fortjener de da lidt, da de vel trods alt har udholdt evindeligt frustrerede hifi-entusiaster i så lang tid, disse ofre for post hifi-traumer. Og hifi ER jo krig.

Dette sidste kan man da overbevise sig om ved at læse lidt med på en nylig tråd på Nerds, der vist ikke er fuldstændigt fri for at .”steppe” lidt over grænsen af markedsføringsloven. Hvor er du henne, lille Kim Olsen, der kalder dig selv jurist? Måske til stavekursus, hvem ved, det kunne du squ bruge et par timer i, lille fyr! Den tråd burde I nu nok se at få slettet i en forfærdelig fart, men modsat: Hvis I gør det, så sker der jo så SLET INGEN TING på jeres side. Der efterhånden er befolket udelukkende af de få stadigt fritgående landsbytosser og en enkelt storby-ditto. Hver uge lidt mere ynkelig.

Og så er det, man går på besøg på hifiklubbernes hjemmesider, for at se, om verden VIRKELIGT er så meget af lave, som man kan få indtryk af ved ganske vist nødtvungent at se sig selv i spejlet. JA, det er den! Tag for eksempel den engang så aktive og blomstrende Viborg Hifi-klub med flere af mine venner valfartende fra Århus til dette hifiens midtjydste kraftcenter. Det var så tydeligvis dengang.. Billederne fra klubbens efterhånden fåtallige hjemmebesøg taler deres alt, alt for tydelige sprog om en alderspyramide fuldstændigt uden fundament. Sikke dog nogle mere end trekvart-gamle tossehoveder, der sidder dér, og forgæves forsøger at holde en pause i deres mimren, mens billedet bliver taget.
Det skal så med, at Hvidovre Hifiklub er LIDT bedre , men der er tale om små marginaler uden synderlig statistisk signifikans.
Og denne skribent i spejlet er vel heller ikke det fremmeste eksempel på en hobby på fremmarch..
Måske derfor jeg dyrker den denne syge hobby nu på snart 44. år. Fordi jeg tydeligvis er for dum til andet.