Denne skribent forsømmer aldrig mulighederne for personlig grundforskning i den utrættelige og fortsatte søgen mod nye sandheds-horisonter. Tag for eksempel den forgangne solrige og varme og sågar stille weekend, hvor der blev bedrevet feltstudier/hundeluftning i det traditionelle fest-centrum for unge mennesker, Botanisk Have. Og der ventede på trods af den lokale sprøjtes tydeligt plantede (læs: geskæftige stikkere af alt og alting) skriverier om støj fra fester i parken et gedigent chok.
For på trods af, at vores uselviske”fact finding mission” foregik allersidst på eftermiddagen, så var der ikke blot vindstille, der var dødsens stille i det hele taget. Man kommer unægteligt til at tænke på Rachel Carsons gamle miljø-bestseller om “Silent Spring” Denne gang var forgiftningen blot ikke sket ved miljøgifte, men nok mere et produkt af selve den syge danske slavesjæls umådelige hidtil skjulte potentiale. Der var simpelthen ikke en eneste lyd af nogen livsytring, der på nogen måde kunne forekomme naturlig på denne ellers traditionelt herlige overstrømmende årstid. Hvor safterne jo som jeg mindes ellers steg med højtryk som nysnittede ahorntræer i alle, unge som gamle. Derfor, de gamle traditionelt havde massedød på denne årstid, mens de unge arbejdede med glæde på at reproducere det store selviske gens fortsatte mangfoldighed.
Sådan var det så ikke denne gang. Ikke et eneste forkølet musikalsk pip fra en eneste diminutiv blutoothhøjttaler eller blot mennesker, der lo eller drak øl. Alle de adskillige hundreder i den store park lå musestille og tavse og værst af alt, tilsyneladende uden at huske på alle tidligere år i menneskehedens historie med den noget mere naturlige kønslige socialisering. Der jo ligesom særligt hører denne årstid til-men altså blot ikke i år. Selv forældrene tyssede til tider på de små børn, når disse kom til at småhvine lidt, mens de hoppede på de uhyre kedelige (men helt givet sikre) kommunale gummimåtter. Det er også en trist “first” for denne skribent.
Og så er det, at man kommer til at tænke på alle de teenagere, der er godt i gang med at miste 2 hele års seksuelt og socialt og ikke mindst kammeratligt samvær. Og det er altså for denne gamle mand her en noget større gyser, end at der i tiden dør 1-2 urgamle mennesker med corona. Og disse formative år med famlende forsøg på at finde ud af formalia og praktikalier omkring sex og sager og også egne muligheder og evner desangående mindes jeg ja som væsentligt vigtigere end ja ALT andet!
Ja, det var såmænd vigtigere end selv ellers det vigtigste i livet-hifi! Og retrospektivt ville jeg såmænd gerne have byttet hele mit hifi-isenkram væk i gymnasiet for at få fornødent held med den mest attråværdige pige, som jeg hidtil havde set. Og denne tingenes triste tilstand ændrede sig ikke i mine universitetsår, hvor jeg osse ville have gjort det samme offer for at få mere held med en anden fantastisk kvinde. Som jeg dog havde lidt mere held, ihvertfald i biblsk forstand, med end hende fra gymnasiet, blot ikke nær nok. Jeg ville osse gerne have givet min ene testikel i bytte for at have haft samme kvindekærhed som ham Hans Henrik med bakkenbarterne. Han fordybede sig misundelsesværdigt-ildevarslende heller aldrig rigtigt i denne substitutions-hobby-for selve livet.
Sådan magede tingene sig så ikke, så i stedet voksede hifien som substitut for mere væsentlige livsytringer og begge testikler forblev på deres plads, Og de sidste blev kun luftede i den funktion, som naturen havde tænkt dem anvendt, i et noget mindre omfang, end fantasierne ellers rigeligt rakte til. Sådan har ungdomslivet vist været siden den unge Werther og Philip Portnouy: Meget piberi og ikke så meget “hole in one”
At det sidste så ikke akkurat bliver nemmere i vores tids krænkelseskultur, dét der med som ung mand at “hone” sine seksuelle teenagefærdigheder, når man ikke et par år er i fysisk nærhed med de attråede, så er der dømt “huk” fra Blåvands Radio. For én ting er det at være en fumlefrederik, når man er 16, men at udvise de samme håbløse håndværksfærdigheder indenfor “det dybe arbejde” overfor det modsatte køn som 18-årig er altså både en gevaldig “turn off” for tøserne OG værre: En potentiel personlig katastrofe for den unge mand, som mange med garanti aldrig vil komme ud over. Og som vil give livslang præstationsangst. Sex er jo noget skrøbeligt noget.
Og så gør det jo naturligvis heller ikke tingene lettere for de store drenge, når en ellers ganske nydelig ung pige siger til Ekstrabladet i dag , at hun sandelig da ikke skal begynde i fitness igen, fordi “..der er så mange kropsvæsker og kontakt..” Og der er hun desværre ikke alene, rundspørgen i avisen afslører alt for mange af hendes forskruede slags. For anderledes er det vel ikke rimeligt at karakterisere mennesker, der allerede som helt unge er totalt fremmedgjorte for selve livets mest elementære sekret-sammenhænge? Eller har ladet sig skræmme til det.
Så bedre med den gamle ven og støtte i al kønslig modgang, hifien.Og samtidigt skal jeg da huske at glæde mig over, at vi i går til en god hifiven, der ellers er prominent medlem i en større hifiklub, solgte ikke mindre end 3 stk. MC2-forstærkere, der jo har fortrængt alt andet på disse kanter.
Men selv ikke indenfor hifi er tingene længere, som de var engang. Nu er det så ikke som med de unge tragisk, at festlighederne er dampet af i den forudsigelige fremtid, for lige akkurat formaliseret samvær omkring vintagehifi, som det foregår i det dedikerede forum, er altså for røvkedeleigt. Og det har altså en vis vægt, når det fremsiges af denne allerede rigeligt røvkedelige skribent.
Jeg har uegennyttigt som altid frekventeret én enkelt komsammen i dette forum og kedede min røv i laser. Desværre var jeg cyklet til Hald Ege med vådt tøj til følge og måtte henslæbe tiden med at vente på, at min skønne kone alt for mange ulidelige timer senere kunne hente mig. Det var første og sidste gang, jeg var til vintagetræf og heldigvis så mange år siden, at jeg faktisk havde glemt eller snarere fortrængt det. Visse minder forsvinder jo ikke helt så hurtigt, som man kunne ønske det og må have lidt hjælp..
Nå, men nu er der sandeligt osse gået corona-syge i det kommende bittelille arrangement for de patetiske tosser indenfor det officielle forum. For på trods af, at det afholdes i private landlige og ikke mindst uhyre rumlige omgivelser i Thy, så er der guddødemig deklameret frisk corona-pastvang for deltagelse. Og naturligvis osse explicitte krav om striks overholdelse af samtlige vilkårlige myndighedskrav. Og det for et privat arrangement, hvor flertallet antageligt har fået gammelmands-vacciner..Hifi er altså en syg substitutions-hobby. Og det både for mere fornuftigt menneskeligt samvær OG selvstændig tankevirksomhed.
Og lige til sidst en anden observation af idiotisk styring af affærd, der for alle implicerede burde medføre decideret mistro til systemets visdom: Jeg gik forbi indgangen til en vuggestue, hvor der ved indgangsdøren var skiltet, at forældrene under ingen omstændigheder måtte bevæge sig indenfor indgangsdøren. Men de unger, som forældrene havde slæbt derhen og rituelt kyssede på gensyn, , DE måtte naturligvis gerne komme ind. Med godt med nyligt mor-savl overalt i ansigtet.
Tjah, hvad skal man næsten sige-for folk rettede sig squ efter det! Boniteten af det folkelige substrat for fascisme her i landet er tydeligvis svært at overvurdere…