Jeff Astle

I disse tider zapper denne skribent periodevis rundt på de ialt 6 forprogrammerede TV-kanaler i vores ikke fuldstændigt korrekt benævnte “underholdningspakke” For hvis der havde været det, så ville jeg jo nok ikke have sidder dér med remoten uden mål eller med. Zapperiet er nu sædvanligvis hurtigt overstået og da ikke mindst i disse tider med VM i kvindefodbold på en af de ellers mere skikkelige kanaler, DR3. Der iøvrigt er den eneste kanal fra DR, der er indkodet, for en tilfældig tur hen over “Deadline” får altså alt til at stritte på denne skribent og lige denne form for ophidselse er givetvis ikke det allermindste livsforlængende. Dumt på dumt, indspist for allerede indspiste og forlængst forspiste..

Tilbage til dame-VM, som det vist hed engang, men som det nok nu paradoksalt nok er groft intimiderende og måske ligefrem lettere små-fascistoidt længere at benævne denne pudsige sport. For pudsigt, det ER det altså at se disse ellers uhyre veltrænede damer spæne rundt som miniputter på den alt for forskrækkeligt store bane, konstant efterladende “afleveringshuller” så store som i samme børnefodboldkampe. Der så for det meste forbliver uopfyldte med hensyn til afleveringer, fordi hverken damernes taktiske forståelse eller evner til lange skud og skift helt er på andet end drenge-fodboldsniveau.

Når man sidder og glor dér nogle minutter, så forstår man nada af, hvordan de ekvilibristiske videoer med mere vellykkede momenter i damefodbold på youtube kan være filmet, for her under VM i realtime er der absolut INGEN snapse  Og heller ikke bare den allerringeste intensitet, fordi alle tacklinger, selv de alleruskyldigste i denne ellers oprindeligt hårde kontaktsport, pådømmes drakonisk med det nye elektroniske VAR-system. og fodbold UDEN kontakt og MED utallige afbrydelser er altså SÅ ligemeget.

Anderledes var det i de gode gamle dage, hvor der var noget, der hed “tank-centerforwards” med deraf naturligt følgende ikke altid videre teknisk-funderet tilgang til sporten. Det var rigtige mænd som Mick Jones fra Leeds og Jeff Astle fra West Bromwich og selv målmændene slog en proper næve, som det lige gentages her:
https://www.youtube.com/watch?v=Fsni_46VDGY
Målmanden i klippet ovenfor anden med det gode hook, Gary Sprake fra Leeds United, var ellers bedste kendt som manden, der foran det fanatiske hjemmepublikum på “the Kop” i Liverpool aldeles uprovokeret havde smidt et udkast i eget net. Og tillige havde haft det store uheld, at tannoyerne på stadion i pausen spillede Matt Munros dengang store hit. Det, der til al forbandelse for Sprake hed “Careless Hands” og det blev naturligvis hans senere evigt ledsagende øgenavn. Men det var så osse i mere uskyldige tider, hvor AGF-tilhængerne skiftevis skrålede “Spil aben!” og “Indover til en nikker!” mod stakkels Charlie Petersen fra Køge. Og så var han endda kun mulat hvad den slags så iøvrigt ellers hedder på “krænker-newspeak”

Nu var Sprake på trods af uovtvistelige kvaliteter med næverne hverken en af hverken verdens eller blot datidens bedste målmænd, men manden i dagens overskrift, Jeff Astle, havde helt andre kvaliteter, der i mange henseender var unikt anvendelige på datidens engelske fodboldstadions.  Der allerede fra det allertidligste efterår og indtil sæsonafslutningen i maj i enderne lignede og VAR rene mudder-pløjemarker. Altså selvfølgelig kun hvis de ikke var frosne eller snedækkede men spilles, det skulle der og det blev der. Og ikke noget med det der blødsødne latinolover-pis med lange benklæder. Mænd var mænd, og fortænder var noget, man fik slået ud som centerforwards som Astle. Som naturligvis også var noget (altså Astle selv), som selv en anden uhyre hård “nyser”i modstanderens  forsvar, “the long giraffe”” Jack Charlton sommetider slog sig slemt på. Ellers ikke en vane, Charlton ellers havde..

Astle var som tidligere her nævnt en hård nyser ikke mindst til at heade bolden og helst i kassen. Og det kom jo senere til måske at koste ham livet. ihvertfald udviklede han måske qua sit unikt hårde hovedstød til datidens hårde og tunge bolde senere en dræbende demens, der tidligt tog livet af ham som osse en del andre af datidens hårde headere i engelsk fodbold.

Og hvorfor nu disse ellers ret ligegyldige betragtninger her under aldeles ufarlige dame-VM-hvor kvindernes evner til at heade hårdt og skadeligt til den anvendte herrefodbolds-bold er ikke-eksistende? Fordi denne skribent har læst et studie omkring fodbolde før og nu, der konkluderede, at disse skader ikke kunne ske, fordi de i 1960-erne anvendte fodbolde var lettere.
Og man havde siger og skrevet testet EN ENESTE gammel fodbold, der havde ligget og dampet læderimprægnering i nu altså knapt 50 år, hvorefter den vejede hele 50 gram under nutidens minimum for fodboldvægt. Der i parentes betragtet osse var den reglementerede vægt dengang.

Derfor sluttede man, at selv om læderboldene fra dengang måske sugede en en smule vand under kampene, så måtte de jo være uskyldige i hovedskader. Tjah, sådan er videnskab noget mærkeligt noget.
For problemet med denne idiotiske slutning er, at den ingen hensyn tager til, at datidens bolde faktisk kunne veje op til 600 gram. med fuld vandbeholdning og godt med mudder på  og lige den del var datidens baner som berygtede Baseball Ground og Molineux og alle de andre altid leveringsdygtige i. Og boldene samtidigt var både langt mindre runde OG tillige havde en træls slut-syning, som alle de hårde headere forsøgte at undgå at ramme, så problematiseres konklusionen ovenfor. For når bolden ikke fordeler stødet på hovedet, så øges belastningen naturligvis-vildt meget!

Og at datidens gennemvåde bolde slog helt anderledes hårdt ikke blot på de headende forwards kan man se, når spillere og målmænd rammes af kanonskud fra datidens hårdest skydende engelske fodboldspiller, Peter Lorimer. Og selv om mænd dengang var mænd, så måtte de sommetider ned og ligge, som osse Lorimers holdkammerat Norman Hunter var i stand til at få dem til og det endda helt uden bold:
https://www.youtube.com/watch?v=5suj8mI85jQ
Og at den slags jern-herretacklinger fandt sted forhindrede ikke, at Hunter senere blev “Player´s Player of the Year”, datidens største kollegiale anerkendelse.
Damefodbold, bvadr! Og få så iøvrigt osse lige lukket og slukker for den sidste anonyme støjsender på de danske hifi-fora. Eller bed ham træde frem med navn og alle kontaktoplysninger. Og lad det gå hurtigt for den gode sags skyld om ikke andet.

“Phoney Economy”?

Så glippede atter et forårs-besøg til min gamle føde-ø Endelave. For sådan et besøg kan ikke for denne skribent have den fornødne autenticitet, hvis åen ikke er mindre eller især mere øde og halvforladt. Derfor vil alt for mange turister og fjollede lystsejlere i den i forhold til øvrige ø kolossalt overdimensionerede lystbådehavn være totalt diskvalificerende, for sådan var det naturligvis ikke, dengang denne skribent var dreng og Endelave var et fungerende samfund. Nok kedeligt, men rimeligt reelt. Og ikke fuldt af dumme turister som undertegnede..

Og selv om adskillige af vores læsere vel allerede nu (og bestemt ikke uden berettigelse) begynder at kede sig slemt og endnu flere ganske let kan gætte resten af dagens første historie, så er det vel alligevel en historie, der bør fortælles. Om ikke andet så fordi den er så fornuftsstridigt absurd, at selv situationen i Folketinget p.t. forekommer helt rimelig. Det drejer sig om økonomi på et så basalt plan, at alle burde kunne være med og at så alligevel INGEN tilsyneladende kan det, er næsten det værste. Mediernes årtilange massive fordummelseskampagne har tydeligvis haft en ildevarslende virkning.

Men at det skulle ende så galt havde jeg ligegodt aldrig forestillet mig .For tydeligvis er enhver rimelighed og rettidig omhu og politisk fornuft fuldstændigt fraværende i Horsens Kommunes absurde behandling af Endelave. Der bor helt tydeligt nogen derovre på Endelave  i deres otium, der kender nogle politikere eller embedsmænd i Horsens Kommune, som kortslutter enhver rimelighed og almindelig prioritering. Og den her sag (ovenpå alle de andre lignende forstås)  får den gamle Ålborg-borgmester Marius Andersens eller politisk skæbnesvangre  suspekte køkken til at være en ren bagatel.

Hvordan den her “ø-undergrundsøkonomi” virker ved vi naturligvis ikke, men i en kommunal verden, hvor absolut INGEN anden udkants-del af Horsens Kommune slipper for en gevaldig nedskæring i den kollektive trafikdækning, så påkalder situationen på Endelave sig selvfølgelig en så meget større opmærksomhed. Her taler man nemlig ikke om nedskæring, sådan en har der iøvrigt aldrig nogensinde været med hensyn til færgefarten, udelukkende om udvidelser. Udvidelser i færge-frekvensen for en ø, der har sat nye bundrekorder for antal beboere og hvor gennemsnitsalderen hvert år stiger med omkring et år, lyder det absurd?..

Nu har denne skribent godt nok engang haft økonomi på universitetet, men det er svært at indeholde de ting, der sker på Endelave, i sædvanlige økonomiske rammer. I stedet minder det hele mest om den såkaldte “phoney war” i Vesteuropa under 2. verdenskrig mellem krigsudbruddet i 1939 og tyskernes angreb i 1940. En krig, der kun var en krig af navn.

Det er svært at se Horsens Kommunes omgang med midler i forholdet til Endelave som andet end en ækvivalent, simpelthen en “phoney economy”, hvor millionerne i dusinvis bare formøbles på et ellers uhyre vel-situeret  priviligeret pensionist-mindretal. Til en start ydes der antageligt noget i retning af 100.000,- kommunale kroner i rent tilskud årligt pr. indbygger på øen-det kan man altså køre mange timer i bus for i andre af kommmunens landomømråder, hvis man altså ikke allerede havde brugt skejserne på ingenting på Endelave.

For lige netop ingenting, DET er det man fra kommunen har fået-ikke bare det allermindste. Og nu er vi så kommet til et TV-indslag fra TV2 Østjylland, der er så absurd og hjernelamt ukritisk, at det vel totalt udstiller tidens sørgelige journalistiske standard.
Det drejer sig om at lokke nye beboere til Endelave og i den anledning lokker øen med 4 måneders gratis husleje i den gamle kommuneskole under ganske luksuriøse forhold. Jamen hør hov, hvordan kan en ø dog love gratis husleje i en KOMMUNALT ejet bygning, hvornår i den nyere historie har vi set en beboerforening gøre den slags for kommunens penge? Hvad i alverden er det her for noget?

Og så kan det alligevel i kommunalpåolisik regi blive ENDNU værre. For i TV-indslaget interviewes en såkaldt “skoleleder”, der dog naturligvis i samme absurde “phoney”  økonomi-model er leder på fuld løn for en ikke-eksisterende ø-skole. For som nævnt på denne plads, så blev Endelave Skole nogen sent og næppe rettidigt med hensyn til de sidste 3 elevers trivsel endeligt nedlagt sidste sommer, fordi der efter ferien SLET INGEN ELEVER var. Og at der iøvrigt heller ikke på øen var børn mellem 0 og 6 år.

Nå, man har fra kommunens side vist bare glemt at fyre hende fjolset her (og det HAR man iøvrigt, hvor sindssygt kan det her næsten blive?) og sikkert osse resten af det 4-5 mand store personale. Den slags burde koste kommunale hoveder som Marius Andersens dengang der var ænstændighed og rimelighed og kritiswk sans til, MEN det kommer ikke til at ske. FOR lige ved siden af skolen har såmænd redaktøren for Horsens Folkeblad sit sommerhus på godt 40. år, så derfor er disse kommunale  tosserier selvfølgeligt fredet i klasse A fra den monopoliserede lokal-presse. Fred og ingen fare for andet end fortsat umådeholdent kommunalt forbrug til fordel for udelukkende 150 af kommunens borgere. Med en tidligere kommunaldirektør fra ak ja osse Horsens Kommune i den absolutte pressions-front.

Og hvis man troede, at et “uden-øs” besøg ville give en anden vinkel, så kan man roligt tro om, se blot indslaget nedenfor. Og hvordan i alverden kan man undgå som journalsit at undre sig over at interviewe en skoleleder på en skole uden børn eller anden aktivitet?
Man græmmes…
https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/12-06-2019/22/smaoer-kaemper-med-fa-nye-beboere?v=0_4m1arn1d&fbclid=IwAR2sdaXBFZHMqq_lsTj-D-IcNVszc9zcAGSYojCTI0KH7_KgiebANB7DNOE

Og derfor sidder man så her (var der nogen der talte om lokalpolitisk-lede?):
https://hsfo.dk/horsens/Skidt-prognose-for-Horsens-Kommunes-oekonomi-Der-skal-handles-nu-hvis-vi-skal-undgaa-en-stor-sparerunde/artikel/236964

Til sidst et mere opmuntrende øjeblik fromfor alle svine-hundene ovenfor: Fruens allerførste æg

Slut med at “gokke den af”!

I dag må denne skribent indrømme en nyligt begået fejl-det er bestemt ellers ikke en ting, som falder synderligt let. Måske det er fordi det sker så uendeligt sjældent…? Regnskabet for den store støt søndersejlende 4Sound-koncern kom IKKE som ellers forventeligt i dagene omkring den seneste valgkamp, som ellers al rationalitet ville have forventet. Og selv om det, at det IKKE skete, peger på  enten fortsatte tiltagende givetvis paniske forhandlinger med bankforbindelser eller eget kapitalkæde-bagland, så er enhver udsættelse nu allerede langt hinsides almindelig dansk lov og ret bare et endnu større fare-signal for alle de mange leverandører. Som har været uansvarlige og overdrevent risikovillige nok til fortsat at yde kredit til et forlængst insolvent foretagende med stærkt accelererende negativ egenkapital. Vi under dem så inderligt det tab, som forestår og som de i dén grad selv har bedt om og fortjent. Ingen, hverken de fortsatte kredit-leverandører eller 4Sound selv, leverer vel her noget, der med nogen ret kan kaldes “rettidig omhu”.Og da slet ikke, når loven rutinemæssigt brydes år efter år.

Ellers er der liv og glade dage i vores vendsysselske landlige paradis. Fruen har til sit helt eget  gør-det-selv hønsehus anskaffet 4 omhyggeligt udvalgte race-høns. De er nu mest udvalgt efter farven, fordi man så lettere kan indsamle æggelægningsfacts og andre vigtige oplysninger og ingen af dem kostede mere end relativt beskedne 60 kr. i indkøb, så vi er stadig et godt stykke vej fra hifitossernes voodo-økonomiske univers. Selv om der så naturligvis osse her i den for os nye hønse-verden er et betydeligt stykke vej til “break even”-rentabilitet. Der for os først vil indtræde om præcist 825 dage med en nok noget optimistisk sat daglig æg-produktion på 4 stk. Orv, vi glemte hønsefoder, nok nærmere 1000 dage..
Heldigvis er det så ren paradis derefter og der er det så heldigvis osse for hønsene, der trisser rundt i på mark og eng og i en stor helt uplejet have med uhyre afvekslende beplantning (læs: Der vokser det, som naturen tilfældigvis har valgt) Og dette valg er ganske vanvittigt stort og det i en grad, så både antal og varietet i fuglebestanden er ganske kolossalt enormt imponerende og for denne skribent aldrig tidligere oplevet. 
Der har dog været en lille djævel i dette veritable hønseparadis i form af vores ellers ret beskedne hus-rovdyr Bettemis Kat, der efter lidt forpostfægtninger med hønsene ret hurtigt fandt ud af, at de var både enormt sjove og lette at få til at blafre forvildede rundt. Og det blev i sidste uge for meget for min beslutsomme kone, der derfor ufortøvet anskaffede en imponerende stor hane til at eskortere hønsene i bedste “Murmansk-konvoj” stil. Og det var et kosteligt syn at se Bettemis kat foretage det første overraskelsesangreb på ganske uafficerede Helmuth Hane. Katten sprang ellers ind på hanen til en afstand på måske 20 cm., hvorefter hanen fra højden roligt vendte sig om mod katten som om den sagde “hvad er du for en og hvad vil du?” Hvorefter den roligt skridtede over mod de allerede tydeligt mere trygge høns. Slut med at “gokke den af”, Helmuth Hane, nu er det den ægte vare og rigeligt af den.
Og at trygheden hurtigt indfandt sig demonstrerede den lille skovhøne så i går ved at lægge husstandens allerførste egenproducerede æg. Så nu er der estimeret blot 4000 dage tilbage inden investeringen er hjemme igen-selv om, heldigvis dog et estimat, der allerede senere i dag vil kunne ændres afgørende. Uden dog selvfølgeligt at betyde noget, da den vigtigste del af hønseholdet er at betragte trunterne trisse rundt ude foran vores store panoramavindue, og lige der leverer Helmuth Hane med sin ene højtsvungne halefjer sin veritable kanonbåds-eskorte. Et kosteligt og vederkvægende syn.
Tilbage til ordet “-kvæg” som denne gang i “stemme-kvæg” For ret meget anderledes eller særligt klassisk demokratisk kan man vel ikke betragte stemmefordelingen i de danske ghettoområder. For på trods af flere årtilang intens kampagne fra især de radikale her lige blot en kilometer væk, så har både valgdeltagelsen og den radikale stemmehøst helt tilbage fra dengang Morten Østergaard end ikke var blevet valgt endnu, været uhyre beskeden. Og vi skal jo mindes, at Østergaard allerførste gang blev valgt her i området og allerede dengang førte voldsom kampagne i Århus V`s ghetto-land. Med en absolut beskeden succes.
Anderledes så denne gang, hvor samme Østergaards parti med både monumental og aldrig tidligere setvalgdeltagelse og massive stemmeprocenter sammen med Enhedslisten nærmest i klassisk dansk demokratisk tradition blev kåret i ghetto-områderne. Man kunne måske have håbet på, at den sene succes måske skyldtes tidligere tiders massive kampagner, men sådan var det nu vist ikke. Det var vist bare en imam, der havde prædiket hvilke partier, de troende, hvilken af de vantro de  skulle stemme på. Denne gang, forstås, for når stemmer i et demokratisk funderet land som Danmark så indlysende kan styres (idet vi her forudsætter, at alle de mange tusind nye vælgere i ghettoerne ikke har brugt tiden siden sidste valg med at studere Hal Koch og Montesquieu eller bare Hilmer Baunsgaards Erindringer) så skal man på demokratiets vgne måske ikke ligefrem hoppe af begejstring.
For mon ikke vi trygt kan regne med, at når der engang er et RIGTIGT grønt parti med grønne kalifat-flag og halvmåner på at stemme på for disse sving-vælgere, så fravælger de øjeblikkeligt Østergaards faner. Vi får se hvor længe det varer inden inden man kan spare al politibeskyttelse af Rasmus Paludan og Gay Pride-parader med meget mere helt væk. 
En ting er sikker: Nutiden med det regnfulde forår er grøn og det bliver den fjerne fremtid osse-vi får så se, om alle de unge støtter af de angiveligt mest grønne partier denne gang vil mindske det enorme årligt stæt stigende uansvarlige svineri ved årets festivaler. 
Eller måske mere virkningsfuldt: Kollektivt vil afstå fra flyveturene til fjerne destinationer  i det vist efterhånden nærmest obligatoriske fjumre-år med forældrebetalte jordomrejser. 
Det bliver spændende at følge regnskaber fremover-både 4Sounds og de antageligt snarligt kommende katastrofale regnskaber for flyselskaber, der beflyver Danmark-hvis altså vælgerne havde agt som de har magt. 
Heldigvis er den støt stigende almindelige løgnagtighed og selviscenesættelse i disse tider nok garant for, at virkeligheden nok ca. er, som den altid har været. Bare med lidt mere affald og almindelig uansvarlighed med lidt grøn sminke.
PS Er jeg den eneste, der synes, at Morten Østergaard altid har set og ser decideret syg ud? Hans øjne udstråler altså ikke eksempelløs sundhed, Man skulle jo ellers ikke tro, at det var nær så opslidende og strabadserende blot at være en evig “humanisme-opportunist” som at være en politiker med mod og mandshjerte og personlig integritet og ikke mindst ÆGTE overbevisninger…

Regnskabets time

Nu gider vi ikke længere diskutere valg på denne plads, dertil er det samlede politikerkorps simpelthen for inderligt uinteressant  i søgningen efter mediedækning for absolut enhver pris. Og ingen nok så hjernedøde programmer med “spis hos” eller gæt det ene eller fucking det andet undtages fra “politiker placement”, altsammen givetvis omhyggeligt orkestreret og detail-koreograferet af talløse spindoktorer. For al omtale er jo for disse “skærm-lus” bedre end ingen omtale-idet vi i dag vil afstå fra  at benævne denne voksende kræftsvulst af plantet misinformation på befolkningens almindelige  respekt for demokratiets udvalgte med mere passende ord..

Nå, men der er osse tid for andre og potentielt mere skæbnesvangre regnskaber i disse dage og især et enkelt påkalder sig nogen professionel interesse herfra. Det er de sølle rester af den i efterhånden en god håndfuld år stærkt smuldrende engang så altdominerende danske musik-kæde 4Sound. Helt i tråd med regnskabsaflæggelsen for de senere år og for iøvrigt alle andre virksomheder med vedvarende forventelige skod-regnskaber, så er 4Sound osse i år “forsinket” ud over lovens krav. Det er, som om man forestiller sig ligesom at pisse i bukserne, at hvis man bare venter alt det man kan og længe derefter med regnskabet, så bliver det nok mirakuløst bedre i mellemtiden. Selv om sandsynligheden for bedring desværre for 4Sound givetvis er den selvsamme som sandsynligheden for at de tis-våde bukser pludseligt begynder at varme igen. Ikke alverden forstås, når tiden nu  har ædt en engang god men nu helt håbløst antikveret fysisk forretningsmodel uden evner eller forsøg på at forædle egne produkter.

Og når der ingensomhelst værdiforøgelse finder sted i en virksomhed, så er det det “good Beirut”. Og et dystert tegn på, at selv engang store virksomheder med uhyre velpolstret kapitalbaggrund sagtens kan drives fuldstændigt håb- og visions-løst. Vi får så se, om der endnu er en enkelt tænkende medarbejder tilbage i 4Sound-koncernen, som har åndsnærværelse nok til at publicere de altså lovpligtige og allerede forsinkede offentlige regnskaber i morgen eller måske bedre på torsdag. For det er ældgammel politisk visdom, at man, når man skal indrømme rigtige røv-sager, så skal det ske enten når folk er på ferie eller der er VM i forbold ELLER altså alternativt denne gang, på selve valgdagen. For så er der berettiget håb om, at de luddovne medier måske ikke bemærker noget..

Det ændrer ganske vist ingenting, men sådan undgår man da nysgerrige opkald fra måske et par Finans-redaktioner. Hvoraf et par enkelte endnu har en vis kritisk tilgang til sagerne. Lidt anderledes følelsesløst og stupidt kan man så til gengæld godt kalde de lokale mediers dækning af en dødsulykke i et ungdomscykelløb i sidste uge. Løbet, der med nogen grum og morbid ironi hedder “Tour de Himmelfart” endte altså med en af slagsen. Den “dødelige” enkeltstart foregik i stærkt kuperet terræn med smalle og snoede veje og gik ud over en 18-årig elitecyklist, der med måske 60-70 km. i timen brasede ind i en bil med en und kvinde i, der tydeligvis ikke lige havde hørt noget og om noget cykelløb.

Og i et eklatant brud på almindelig menneskelighed og sund kritisk sans, så udråbte medierne straks til en tilsyneladende sandhed, at kvinden havde “påkørt” cyklisten og nu måtte forudse lovens stærkeste sanktioner. Det umiddelbart bedste gæt ville ellers have været, at den lokale bilist givetvis havde holdt sig i sin egen side af vejen med moderat fart, da det ellers er bilistisk selvmord at bevæge sig anderledes på denne for denne skribent uhyre velkendte totalt usigtbare kuperede serpentiner-vej. Og man behøver vel næppe være nogen synderligt vellykket Sherlock Holmes-klon for at gætte, at cyklisten, der troede sig ene på vejen, har taget de skarpeste og korteste sving på denne tidsenkeltstart som menneskeligt muligt.

Nå, men nu er de omfattende tekniske politiundersøgelser gået i gang, og de forventes at vare i ugevis. Og som det lokale skod-medie Stiften udtrykker det, så “..mangler der et stort opklaringsarbejde” Man kan dårligt tærske mere ligegyldig langhalm her.Når man ser bilen burde undersøgelsen ellers være overstået på et lille halvt minut. Skaden på ulykkesbilen er nemlig den, at HØJRE forrude er smadret af cyklisten, så intet “snitteri” omkring vej-midten her. Og dermed heller ingen tvivl om hvem der brasede ind i hvem.: Selv om kvinden havde holdt helt stille ville ulykken givetvis være sket på samme måde som den iøvrigt osse for nogle år siden skete i et dødeligt sammenstød mellem en cyklist og en traktor. Der (altså føreren af traktoren) gennem grenene havde set cyklisterne ræse ned af bakken og derfor holdt helt stille uden dog derved at kunne forhindre atter en “himmelfart”

Til sidst i dag skal vi glæde os over, at nogen i den hensygnende hifibranche udviser sandt  mod og mandshjerte. Og det iøvrigt selv om produkterne fra denne virksomhed måske for denne ældre skribent ser lidt rigeligt “metroseksuelle” ud. Måske faktisk så ekstremt “metroseksuel”, at slet ingen heteroseksualitet længere er mulig..? Der er for denne skribent enkelte produkter, som jeg aldrig ville have stående om de så var gratis, og disse falder alt for forfærdeligt afskyeligt meget INDENFOR denne kategori. Det ville vel næsten svare til at have en oppustelig sexdukke, der lignede Uffe Elbæk.

Det er danske Gato, der har “valgt”  at gå direkte med salget. Eller valgt og valgt, den slags valg plejer at være et stensikkert  tegn på, at man ikke HAR haft noget valg. For når man som Gato med kort varsel (jeg havde selv spottet nogle særlige direkte producent-tilbud fra dem tidligere), så diskvalificerer man sig totalt fra samtlige tidligere samhandelspartnere/distributører, der nu sidder og skal realisere deres forhåbentligt uhyre beskedne lager til langt under kostpris.

Og selv Gato er tilsyneladende klar over denne uheldige og potentielt kostbare problematik, for på deres side beder de nylige kunder af varer købt til “fuld pris” (hvad det så iøvrigt er for en bøssoid kasse med færdigindkøbte Kina-moduler til peanuts-43-000,- eller 22.000,-?) henvende sig for at finde en løsning. En ædel gestus.
O så er vi tilbage til regnskabets time, for hvis man checker Gatos regnskaber (ganske let: Man skriver blot firmaets navn plus “proff”), så er der tilsyneladende nul klejner i kassen til synderlig finansiel  kompensation. Det er vist bare med at være hurtig ved kasse et for eventuelle supplikanter.
Vi ønsker naturligvis Gatos tiltag den fortjente succes. Og hvis man derovre stadig skulle være i tvivl om fornuften i den nye direkte forretningsmodel så kan de da glæde sig overén ting:
Der er ingen vej tilbage-INGEN!