Så er der.

så småt ved at være normale forhold i vores lille virksomhed. Det betyder så ikke, at vi ligefrem er “med”, vi kan blot se en smule “kosmos” omme bag al hverdagens tilbagevendende  kaos, og det er vel al den normalitet, som man kan forvente i en virksomhed som vores, der lever af at få tingene til at ske lige her og lige nu! Et par ture til København i løbet af ugen kan dog være det lille halmstrå, der “knækker kamelens ryg”, normalitetens øjeblikkelige ligevægt kan hurtigt rykke sig.

Og da ikke mindst fordi en gammel ven i Polen lokker med endnu en McIntosh MC2600 til vores udviklings-opstilling her i firma-værkstedet, hvor der tænkes og udvikles de dybeste audio-tanker, som denne Verden hidtil har set. Eller ihvertfald noget i den retning, for ligegyldigt hvor gode jeg selv og andre synes, at vores små og store biografsystemer her i kælderen er, så er der stadigvæk mange, der foretrækker vores ATC SCM300A ovenpå.

I lyset af egen ubestridelig fortræffelighed vil jeg naturligvis hævde (og vel i virkeligheden med en vis ret), at det skyldes forskellene i rummene. For at sidde alt for tæt på en alt for stor højttaler, der ydermere står næsten lige ved siden af sin makker, er vel alt andet lige et kompromis. Alligevel var nu en oplevelse af de mere “soberheds-givende” at have besøg af en kunde fra et stort og velrenommeret dansk firma i det nordvestjydske, der om oplevelsen i kælderen måske lidt rigeligt tørt konstaterede, at man da i sammenligning med hans egne nyindkøbte ATC SCM19/ATC P1-combo jo da “godt kunne genkende musikken” Måske ikke vores allerstolteste stund her i butikken…! Men måske en McIntosh MC2600 mere vil kunne gøre oplevelsen bedre, håbet er vel altid lysegrønt selv denne umilde morgen..

Om ikke andet kan man da glæde sig over en af den nyere verdenshistories mest usandsynlige politiske alliancer, som vel absolut ingen, selv inklusive denne ellers ganske skarpsindige skribent, vel nogensinde havde kunnet forestille sig. For om da ikke Frankrig efter en ellers ubrudt politisk tradition tilbage til Charles de Gaulle og den spæde 5. republik for permanent kritik af USA (og dette ganske uanset fornuft eller mangel på samme i USA`s politik) så er de nu nærmest en slags allierede for første gang siden den Amerikanske Uafhængighedskrig, hvor det jo unægteligt var Frankrig, der muliggjorde George Washingtons sejr. Og det ubetinget og 100%, selvom det jo i ikke ringe grad smadrede Frankrig som det var..

Frankrigs årtilange politik var ellers uvægerligt at støtte ikke mindst alle slags mere eller især måske mindre fredelige arabiske regimer ganske betingelsesløst ikke mindst overfor Israel. At de samme fransk-støttede regimer så var noget mere effektive i repression og myrderier af egne statsborgere end af de evigt forhadte jøder har Frankrig altid set lidt stort på. Nu er det så blevet noget anderledes, en smule fornuft er der da heldigvis endnu i den galliske hane. Og da ihvertfald mere end i den råd-og dådløse danske “snakkende klasse”, der i lyset af terroren i Paris kun kan kvække op om, at man da vist skal huske at mindes alle ofre for al terror i hele verden. Ihvertfald for at være en sand humanist i disse selvfede klassers ejegodhed.

Nej, man skal squ da ej, sådan er livet simpelthen ikke indrettet. der er simpelthen grænser for, hvor meget livet kan rumme af ulykker og det uanset de snakkende klassers ønsker og behov om at forstå og inkluderede det uforståelige såsom vilkårlig terror. Vi mennesker er ikke anderledes end den igen fredeligt græssende gnu-flok, hvor et af dens nylige medlemmer nu ligger døende under en bunke hun-løver. Fordi både flokken og vi ved, at nu går der da et stykke tid igen, inden der sker noget lignende her og så kan man jo ligesom børnene i områder under permanente bombeangreb jo godt igen rende rundt med sine fly udenfor og lege krig.. Altså indtil det sker igen og cyklussen gentager sig.

Nej, både vi og gnuerne er naturligvis i det store og hele udelukkende interesserede i egne problemer og lokale nyheder, og selv de voldsomste angreb og ulykker er underkastet denne ældmle tilsyneladende naturlov om, at “afstanden til ulykken i 2. potens er omvendt proportional med interessen” Det vil sige, at selv håbløst tragiske begivenheder kun behøver at være ganske lidt fysisk fjerne for at forekomme ganske usædvanligt ligegyldige. For selve LIVET kan simpelthen kun rumme en vis mængde ulykke og rædsel, så trods ihærdig TV-dækning af den nylige terroraktion i Mali, så ER det altså ikke Frankrig. Det siger selve det ur-liv, vi lever her i Europa. De største problemer er og bliver vores egne og derefter kommer vores nærmestes, hvilket jo altså osse kan inkludere de ellers hovne gallere. Men meget længere går danskernes “medlidenheds-horisont næppe”, det havde været noget ganske andet og langt mere ligegyldigt , hvis det var sket i Ungarn.

Nå, tilbage til virkeligheden, som jo altså nærmest er helt uvirkelig for tiden. For ikke alene er USA og Frankrig blevet allierede i kampen mod terror, nej RUSLAND er squ osse kommet med. Ikke fuldstændigt frivilligt eller synderligt overlagt, muligvis, men MED i alliancen, det er de.Og det er jo umiddelbart ganske godt for de fleste med mulig undtagelse af den tidligere misfoster-republik Ukraine. Der jo nok må indstille sig på en længere, måske ligefrem permanent, vinter-pause i Verdens opmærksomhed.
For vi kan jo altså ikke klare flere ulykker af gangen uanset hvad man måtte mene på i idiotiske Deadline og da som ovenfor anført jo da slet ikke, når de foregår i et land, som ingen af os har været i!

Her gik man og troede,

at nu var den største travlhed da vist overstået, men hvor jeg dog fejl. Det er kun blevet værre eller bedre eller hvordan man nu skal sige det. Vi er ganske simpelt inde i en hidtil uset “arbejds-pukkel”, som vi forsøger at tackle på den gode gammelkendte manér med bare at afvikle tingene helt som sædvanligt. Og da det i vores tilfælde er ganske ufortøvet og straks og aldeles omgående, så er der ekstreme logistiske vanskeligheder. Nå, men vi agter ikke at give køb på vores sædvanlige forretningsprincipper om “rettidig parat-hed” om øjeblikkeligt at løse selv de tilsyneladende mest uløselige opgaver. At så nattesøvnen kommer til at lide lidt rigeligt under disse princip-rytterier lige i tiden er så blot et nødvendigt onde. Altså relativt, det er jo også endda helt vildt skidegodt, selv om det er noget pudsigt at opdage, at der er blevet ganske kulsort-mørkt derude uden at jeg har nået at tænke på frokost.

Nå, men mon ikke alt dette renderi kan lette de tunge tanker omkring, hvordan i alverden man dog kan bekæmpe dødskulte som IS med kærlighed.  Det forekommer rigeligt optimistisk med nogenlunde samme sandsynlige effekt som at smile venligt til en savlende rabies-ramt ulv.
Man kommer desværre ikke uden om, at permanente og rigelige forsyninger af villige “døds-kandidater” til kulten er en absolut “first” i verdenshistorien. Selv japanerne med deres vel-kultiverede bushido-kodeks løb forbløffende hurtigt tør for kamikaze-kandidater og meget lettere gik rekrutteringen vistnok ikke til menneskeofringerne i de gamle syd- og mellemamerikanske imperier. Det ser det så desværre ikke rigtigt ud til, at denne nye zombie-kult gør, altså løber tør, der er der mere gået et totalt ufatteligt “neo-industrielt kompleks” i gang. Og DET er altså nyt i historisk perspektiv.
Blodtørstig til det sidste knald er de, hvorefter det altsammen går videre hinsides med fortsatte blodsudgydelser på alle de lovede jomfruer.

En sjælden undskyldning!

Nu er ord jo ikke akkurat noget særligt rationeret mangelvare fra denne skribent, omend enkelte faste læsere måske med nogen ret vil betvivle nødvendigheden af selve MÆNGDEN  af ord. Normalt er der jo heller ingen mangel på skarpe meninger og anden begavet adfærd der, hvor denne skribent huserer. Og så alligevel.

For rent faktisk synes jeg slet ikke, at jeg ordentligt fik udfyldt den i virkeligheden enestående mulighed for kommunikation omkring de sande glæder ved anakrofil hifi i mit skriveri på Ingeniøren.dk. problemet var helt enkelt, at jeg ikke anede, hvor MEGET PLADS, der i virkeligheden var til rådighed til at beskrive de store milepæle indenfor udviklingen af den dynamiske højttaler gennem et århundrede. For en ting er jo, at meningen kan drukne fuldstændigt i ordenes mængde og vildskud. En anden ting er så, at det kræver et vist antal ord for at “kick-starte” den spændende proces, som det er at skrive om noget, som man ikke selv har nogen idé om, hvor det altsammen fører hen. Om overhovedet nogen steder..

Det kunne så altsammen have været så meget bedre og langt mere læseværdigt, end det blev, men vi må jo som den fåmælte skipper Andy på F/V “Time Bandit” i Deadliest Catch”-krabbefiskerserien så ofte formulerer det “It is, what it is” Et ret beset mageløst eksempel på sand sproglig økonomi og uhyre rettidig omgang med de simpleste kommunikative virkemidler og osse altid godt med et udtryk, der næsten altid kan bruges uanset konsituation.
Nå, måske der kommer en mulighed en anden god gang til at tage revanche.

Nå, men ellers hedder det arbejde og mere arbejde med med at producere en mega-monsterbunke kabler. Der så til alt helt kan ske til musikledsagelse fra vores højeffektive kældersystem. Desværre er er jeg for firmaets blotte fortsatte eksistens som økonomisk selvstændig enhed pinedød nødt til at kunne høre dørklokken ovenpå, så derfor spiller jeg faktisk ganske lavt indenfor firmaets normale åbningstid. Og det er der så naturligvis ikke så forfærdeligt meget ved, men sådan er det.

Ganske overraskende går det nu ganske fint med at spille lavt hernede, definitionen er stadigvæk i samme relative topklasse når man altså tager hensyn til den noget ændrede klangbalance, som øret oplever ved disse grinagtigt lave lydtryk. Denne såkaldte “Fletcher-Munson” ørekompensation er heldigvis trinløst variabel på vores fine antikke McIntosh C33 forforstærker, så intet problem her.
Mere overraskende er det så til gengæld, at vi overhovedet ikke har kunnet opleve tilsvarende glimrende lydkvalitet i andet end disse super-højeffektive systemer (Altså forsåvidt en følsomhed på 111-114 dB er særligt super) ved meget lave lydtryk. Hvor jo ellers især de anvendte 4 stk. 600 watts McIntosh MC2600 jo ikke ligefrem burde være i deres ideelle effekt-område, faktisk lige præcist det modsatte med direkte drift af superfølsomme drivere.

Kendsgerningen er blot, at hvad man så end måtte mene om lydgengivelsen fra disse JBL 5671 ved fuld gas, så er de altså helt ekstremt superfantastiske ved meget LAVE lydtryk. Og her LANGT, LANGT bedre end både vores passive Tannoy Monitor Gold i Lockwood Major-boxe OG vores primære lydanlæg i stuen, ligeledes aktive ATC SCM 300A. Der begge lyder udpræget “mumlende” ved lavere lydtryk
Årelange permutationer af store hornsystemer af andre fabrikater her i vores kælder har ført til samme uundgåelige konklusion: For at et dynamisk højttalersystem overhovedet kan bruges ved LAV lydstyrke, så skal systemets følsomhed være HØJ. Og en tentativ konklusion er måske ligefrem, at jo HØJERE følsomheden er, jo BEDRE lyder det ved latterligt lave lydtryk og det altså ganske uanset den teknisk uhyre tvilvsomme anvendelse af  de anvendte megaforstærkeres næppe fuldstændigt ideelle opførsel her i mikro-watt effektafgivelsen. Eller måske r det netop derfor, nemlig at vi stadigvæk er indenfor forstærkernes ganske vist uhyre begrænsede klasse A-driftsområde, at det overhovedet går.

Jamen er det da ikke mageløst at man kan kombinere egentlig hifi-grundforskning med det ret trivielle arbejde med at tjene sin dagløn med lidt meget kabelarbejde i loddekolbens hyggelige skær..?
Lidt priviligeret er man vel..

Ned-skalering del 2

Nu er denne skribent ikke nogen særligt stor forretningsmand, ihvertfald ikke i den henseende, der er karakteriseret af vældig ambition om at “vækste” i det uendelige. Tak til min meget tidligere ven, Kenneth Bremer, der første gang i mit nærvær anvendte dette udtryk og dermed gjorde udtrykket permanent aktivt uanvendeligt og iøvrigt totalt sygt-grinagtigt for denne skribent. Siden dengang er “vækster” for denne skribent blevet et slags synonym for “kræft”, lidt nag bærer man vel altid overfor tidligere tiders ydmygelser fra de små mænd i Verden og de bredeste skuldre skal vel osse kunne bære det tungeste nag. Jeg ved, jeg gør og mine skuldre er tilfældigvis hærde-brede!!

Nå, det er altsammen næsten ligemeget nu, for de store og gode (denne skribent er måske for enkelt gangs skyld en smule ubeskeden) sejrede som måske enkelte bekendt  og lo så hjerteligen og godtede sig , mens de små og onde gnidslede og græmmede sig. Det var og er herlige minder, som vi undskylder at have bragt frem igen, men vi kunne altså ikke lade være..
Derudover er der forrygende gang i butikken her med massevis af nye og ganske overraskende kunder for så vidt som altså mange af de seneste i virkeligheden befinder sig udenfor vores normale målgruppe. Nogle af dem er nemlig i virkeligheden lige i den største afdeling for vores lille virksomhed, men det er jo da et problem af de mere hyggelige. men der dog havde været lidt mindre arbejde ved det..

Nå, man kan altid klage over alting, og vel oftest, hvor der slet ingenting er at klage over. I stedet for burde man måske grine og glæde sig over, at vores lille virksomhed indenfor en god uges tid har solgt ikke mindre end 2 sæt JBL 4645 megamonsterbiograf-subwoofere og op til flere store truthorns-kombinationer til en lille flok halvgamle hifitosser som mig selv. Og derudover er jeg blevet bedt om at skrive lidt til “Ingeniøren”, vi får så se, om de agter at bringe de visdomsord, der er skudt afsted. Nok næppe det hele om overhovedet noget, men vi får se..Visdommens ord falder jo sommetider på gold jord, men åbenbart alligevel ikke her, da de faktisk lige har sagt god for det, hvem mon ville have troet det…

Der er iøvrigt netop lanceret et ganske uhørt spændende produkt på markedet som jo altså nok næppe heller nogen har hørt om eller for den sags skyld nogensinde kommer til. Det spændende består her mest i, at man fra denne etablerede audio-gigant insisterer på at IKKE at gøre som alle andre. Det er jo ofte den slags, der fører kunsten videre, men vel næppe akkurat i dette tilfælde. Lige i dette tilfælde har alle de andre ret, mens den her ny-lancerede løsning simpelthen er ubetaleligt tåbelig. Og med garanti aldrig nogensinde vil sælge så meget som en meter! (mærkeligt udtryk iøvrigt..)

Produktet er en aktiv højttaler, som man iøvrigt i årevis har kunnet fodre svin med. Og det er jo logisk nok, for så vidt som en sammenbygning af moderne digitale mini-forstærkere og højttalere er en oplagt OG billig løsning. At de flest producenter så satser i den mere skod-billige afdeling med skuffende lydmæssige resultater til følge gør jo bare princippet dårligere..Det kunne have været så godt, men er faktisk bare ofte noget skidt..

Anderledes med denne nye højttaler, den er nemlig DYR. Den hedder JBL LSR708 og er en lille højttaler på omkring 10 kg. med en 8-tommer og en diskant. Det har man jo ligesom hørt før og jo osse prisen på ikke ganske bagatelagtige 13500,- stykket. Det er så bare ikke hele sandheden, for lige netop denne aktive højttaler kræver en helt specielt dedikeret 4-kanalsforstærker for at fungere, der så bare ikke er med i prisen. nå, jaja, den koster så lige 16000,- oveni.

Valget med den bøvlede separate 4-kanals forstærker med det deraf følgende nødvendige tykke multipols-højttalerkabel forekommer åndssvag, da forstærkeren inklusive kabinet og alting vejer under 4 kg. og derfor fint kunne bygges ind i højttaleren for peanuts af merpris. Ligesom alle konkurrenter såre klogt gør og har gjort i årtier-fordi det både er BILLIGST og BEDST når altså forstærkeren altså ellers fysisk kan være der. Og de nye forstærkermoduler her er altså mindre end en tændstikæske og varmer ikke en skid..

Nå, det være så altsammen hvad være vil. MEGET MEGET værre for denne aldrende skribent er det, at man i konstruktionen af denne nye JBL  har en helt revolutionerende delefrekvens mellem de 2 enheder.på helt unødvendigt-idiotiske 1.7 khz Det giver simpelthen NADA mening for mig og især da fordi den nye højttaler ifølge salgsmaterialet angiveligt læner sig op ad topmodellen M2. Denne har bare fornuftigvis valgt langt mere hensigtsmæssige 800 hz som deling, for kun en mageløs amatør vælger vel frivilligt en delefrekvens midt i ørets allermest følsomme område.Totalt amatøragtigt og hvis nogen har lært noget af noget i markedsføringen her må det da være Elmer Fudd (ham der hedder “Fjot” på dansk, et herligt, men vel forlængst uddødt ord

Det her er simpelthen en sikker garanti for mindst 2 ting: Man har tydeligvis anvendt en så billig og snoldet diskant, at den slet ikke kan GÅ til blot 1000 hz, der allerede ville have været meget, meget bedre lydmæssigt.uden iøvrigt at være ideelt heller, så man får maksimal mangel på tonal egalitet lige midt i grundtoneområdet. Og DET kan ingen DSP rette op på
Ydermere så er det altså skidebesværligt med den her ganske unødvendige løse forstærker, men mon ikke JBL allerede har fundet ud af det, lanceringen af disse “musikomikalske” højttalere har  været udsat nogle gange allerede.
Nu er den så kommet, vi får se, hvor længe den bliver her..Mit eget gæt er nok ikke helt til Evigheden..