Klart igen, hurra!

Sikke dog en herlig regnfuld morgen, der med lidt held vil fjerne de sidste forhindringer for denne skribents allerede atter engang lettere tvangsmæssige morgencykelture. Endorfiner er dog en herlig ting! De seneste 14 dage har jo ellers været sådan lige lidt til den “farlige side” i forhold til udøvelsen af to-hjulet idræt, men nu ser alt ud til at blive bedre. Dette er ganske heldigt, da en del af vores vareturs-aktivitet er baseret på budcykel og ikke mindst i denne tid, hvor selv den simpleste “krydsning” igennem Århus midtby tager allermindst en krig.

Det er således ikke udelukkende for personlig (vægt)vindings (og dermed altså i virkeligheden TABS) skyld, at tøvejret er et held. Her op til denne jul har vi uden sammenligning (det vil sige, det er jo i den grad noget sludder, for vi HAR jo netop snart 30 års jubilæum i branchen så hvor meget mere sammenligning måtte man kunne ønske sig?) oplevet enestående meget business i vores lille virksomhed. Og det er jo netop morgencykelturens næsten rituelle “intellektuelle fin-pudsning” af rækkefølge og andre praktiske strategier omkring udførelsen af disse ordrer, som mest har manglet i den allerseneste tid. Måske, det ved vi jo i virkeligheden intet om, da vi netop aldrig tidligere helt har oplevet noget lignende, så det sammenlignende erfaringsmæssige materiale er således lig nul.

Nå, men nu er vi så altså blevet en skøn erfaring rigere. Så må vi så blot håbe, at det rullende (cykel)-materiel holder bedre end dengang i slutningen af april, hvor en brækket pedal i en ren “freak-soloulykke”sendte denne skribent på hovedet i asfalten med ansigtet først og derefter babu-straks i Skejby-scanneren.
Det var til gengæld en af den slags erfaringer, jeg sagtens kunne have undværet, men det er næsten osse det eneste negative i årets løb, som vores lille virksomhed har oplevet. Og som heldigvis er ganske let at for-glmme i disse dage.
Tak til jer alle derude, vi skal nok nå det inden jul!
PS: Og så har vi sandelig fået solgt både de latterlige Rogers LS3/5A kits OG den anderledes superfine Technics-pladespiller, så er der kun en EMT 927 tilbage…?
PS den er så osse røget og så er der vist kun at udbryde:
GODT NYTÅR TIL JER ALLE!

EMT 927 ST og Technics SP 1000 obsidian plinth

Da det i sidste uge i virkeligheden noget uventet faktisk LYKKEDES at sælge vores Rogers LS3/5A kits (trods ellers ganske behjertede forsøg på det modsatte-man må kunne lære et eller andet ef det uden at det dog er helt klart hvad..!), så vil vi forsøge at gentage salgs-successen her op til jul. For hvilken rigtig mand ønsker sig dog ikke enten en 200 kg. helt ægte EMT 927-pladespiller med rigtiug EMT-arm og alting. Eller for de pladsmæssigt mindre privilegerede, en ikke meget mindre broadcast-agtig Technics SL 1000 mk.2, jamen er vi da ikke heldige i tiden? Og så er der jo osse et par ditto ex-broadcast aldeles formidable Studer-spolebåndoptagere i den aller-absolutteste super-topklasse.  Der er vist ikke noget at tøve med, så kom frit frem. De er ganske autentiske og unikke og ganske umodificerede. Forde de er blevet behandlet med den professionelle respekt, der både fordres og ydes som den ganske naturlige selvfølge, som sådan noget er.

Knapt så lokkende for ellers ikke sædvanligvist synderligt sobre folk som denne skribent er det til gengæld, når der annonceres som i dagens Den Blå Avis, hvor man formedelst en betydelig pris kan købe noget, som vi herfra vil betegne som egentligt audio-affald.Atter engang er det den mangeårige nærmest patologisk-aktive lokale modifikator (det må man vel efterhånden med nogen ret kunne betegne en mand, der i vel efterhånden 30 år efter hver fuldtidsarbejde-fyraften sidder i sin hule og ødelægger alverdens ting. Han hedder Troels Gravesen og er iøvrigt meget flink hvis han altså ikke hele tiden sad og ødelagde ting.Ting, der ellers sagtens kunne være penge værd, og så er “ødelæggelse” vel egentligt det rette ord for så vidt der positivt og reelt nedbrydes værdier..? Eller osse er det ikke, som den vel eneste i den almindelighed offentligt kendte danske specialist i brystimplantater (og det jo ikke akkurat for sine suveræne færdigheder) Jørn Ege, så har Gravesen sit publikum blandt dem, der mangler et eller andet udefineret at fylde et tomrum ud med. Dem, som man vist sædvanligvis betegner som en slags stakler..?

Resultatet i form af forøget akkumuleret herlighedsværdi efter en “tur hos Gravesen” er ca. den samme som den i weekenden såre sejrssæle Mikkel Kessler søster Linses efter utallige plastiske operationer. Altså langt langt mindre end overhovedet ingenting, hvilken jo i virkeligheden ikke er så meget..Men sådan er der jo så meget. Ikke desto mindre er det nærmest hjerteskærende at se, når folk forsøger at sælge et sæt rigtige 1970-klassiske JBL-højttalere som L100 Century (som er blandt dagens bud på dba) med en anprisning af (som om det skulle være noget positivt!), at de “opgraderet med nyt delefilter og udmålt hos Troels Gravesen” Det her er simpelthen både helligbrøde, respekt- og historieløshed og derudover skidedumt. Som at forsøge at sælge en autentisk gammeldags folkevogn med midtersprosser i bagruden (var der egentligt sådan en som der var med SAAB?) til kendere men “modificeret” med en en Ford Focus-motor? Kør den dog bare på “skralden” strsks, paphovede!

Det her er altså seriøst komisk, hvis det altså ikke havde været så forfærdeligt trist og det her veritable hærværksarbejde mod en klassiker som L100 svarer til lige at “pifte” farverne på da Vincis “Mona Lisa” fordi man mangler lidt spræl. Hvis man ud af det foregående skulle få det indtryk, atr vi IKKE kan lide Troels Gravesen er det IKKE korrekt. Han er både meget flink OG derudover medvirker han jo på sin egen vedrende måde til yderligere at øge værdien på antik hifi, Han er indenfor dette begrænsede felt ubetinget en af dem., der skaber mest “merværdi” og tak for det da, Troels!.
Desværre er Troels`arbejde  så udelukkende værdiskabende(som for de kvinder der IKKE har besøgt “brystimplantøren”Jørn Ege) for alle os andre (og altså osse de tilbageværende naturligt “bryst-hængte” kvinder) der har de originale umodificerede højttalere endnu. Og det er jo da godt hvis det altså ikke osse havde været så synd for Anni Fønsby og Linse Kessler og disse ulyksalige skam-modificerede JBL L100. Der egentligt mest fortjener en aflivning (JBL-erne altså!) ude på Eskelund Genbrugsstation. Vi kan så håbe, at salgsprisen i (selv) retfærdighedens navn ender omkring den pris, som vi selv ville have betalt. Nemlig nul komma nul dut.

Desværre laver samme Troels vist ikke “modifikationer” af pladespillere, det ville ellers have været godt, for så måske der ville have været endnu færre attraktive (og dermed dyre) klassikere tilbage. Nå, det går nu nok endda, de her pladespillere var qua deres oprindelige helt astronomiske udsalgspris fødte klassikere. Og heldigvis er den professionelle lydbranche fornuftig nok til IKKE at lade selv de mest velmenende fjolser og andre totalt-lallende amatører rode med deres arbejdsredskaber.
Men derfor gør det nu alligevel lidt ondt at se Troels` hærgen udi Tannoy og JBL. OG heldigvis lidt mere  godt for den privatepengepung, så tak, Troels!

Man ved man har for travlt..

når man ikke har tid til at sætte mere end èt af JBL biografsættene til demo. Begge står ellers klar og det gør forstærkere og processorer osse, men det eneste, der kan spille, er et lidt pudsigt sæt med 5674-topsektionen kombineret med bund-ditto fra 5671. Mens den tilsigtede 5674-bund på ikke ganske ubetydelige 136 kg. er “parkeret” ved vinduet. Vi skal endnu engang huske at takke en af vores kæreste kunder, den gamle jægersoldat Per, der hjalp med at bære monstrummet ned af trappen. Selv denne ellers sædvanligvis ikke videre selv-undervurderende skribent (her for en enkelt gangs skyld i henseende af overmåde positiv vurdering af egen styrke) havde da et vist “hyr” med at løfte den øverste del i én enkelt arm. Den anden arm måtte på grund af højden af skrumlet, som vi slæbte på,  bruges til aktivt at støtte mod væggen, da der ingen plads var til benene under denne tunge nedstigning. Nå, men nu er det altsammen ovre og det varer så indtil den engang skal op eller ud igen, som alting jo skal i livets store cyklus.

A propos cyklus, så er det åbenbart osse en cyklisk bevægelse, at folk går en smule i barndom. efterhånden som man bliver ældre forekommer disse “cykler” at blive hyppigere uden at det dog måske i virkeligheden skyldes andet end  éns egen tiltagende præ-senilitet, hvor tidsopfattelsen tydeligvis er noget af det, der ryger allerførst. Ting der skete for f. eks. 10 år siden forekommer alt, alt for nylige efterhånden som alderdommen accelererer. Tag nu for eksempel den lille pudsige Rogers LS3/5A såkaldte “Grade 2 BBC-monitor”, som vi engang har skrevet om i et uge-emne for allerede forfærdeligt mange år siden. Betegnelse i BBC var for at attestere, at man under ingen omstændigheder som producer måtte bruge denne lille plastic-pruthøjttaler til nogen som helst form for kritisk lytning og da slet ikke til brug som monitor. Dertil var den håbløst lydmæssigt “farveladet” af sin passive bas-equaliser med garanti for svampet bas. Som om den anvendte KEF B110A-enhed med sin håbløse tunge bextrene-plasticmembran ikke allerede var slem nok, for det var den! Alt i alt en lillebitte kuriøs højttaler, som tidens støveklud forlængst burde have fejet bort i forglemmelsens tusmørke som den den har gjort med andre af samtidens langt, langt bedre BBC-modeller som Spendor BC1.

Alligevel har denne lille BBC-licenserede skod-højttaler (der iøvrigt engang uden større vedvarende held blev produceret af både Chartwell, Audiomaster, og Goodmanns) overlevet til i dag. Og overalt i verden dukker der med forbløffende jævne mellemrum atter igen en “tråd” om op dette formidable produkt. Hvor tidens tand tydeligvis har gnavet ubarmhjertigt i minderne for det kan på det kraftigste anbefales IKKE at prøve at lytte til den her højttaler. Ikke hvis man sine smukke minder kært forstås.Denne højttaler er jo trods alt fra dengang man stadigvæk solgte en anden pudsighed, den engelske sportsvogn par excellence i DK, den iøvrigt flot svungne Triumph Spitfire. Denne stiv-bagakslede arkaiske sag baseret på den allerede ved sin fremkomst i de tidlige 1960-ere grinagtige Triumph Herald-baseret var måske faktisk så meget sagt, IDENTISK ville være mere passende har jo osse bevaret en vis provinsiel dansk tiltrækningskraft. Mærkeligt men ikke meget mærkeligere end attraktionen ved Rogers LS3/5A.

Ikke at der ikke dengang fandtes noget, der ville have været godt i dag, disse små prut-boxe er med deres forbilledligt klare BBC-ADVARSEL blot ikke et af dem. Og så kunne det endda blive om muligt endnu værre. Lige inden den sidste licenstager, Rogers, gik under og blev kinesisk, “udkom” der en om muligt mere grinagtig tilføjelse til slutkapitlet. Der allerede på grund af KEF`s kurs mod konkursen var uundgåelig. Der kom nemlig en såkaldt “subwoofer” til denne diminutive højttaler. Der fuldstændigt ur-komisk blot anvendte én mere af den basenhed, der sad i den lille Rogers. Hvis man deraf kunne få det indtryk, at man vist bare havde lidt for mange KEF B110A enheder udenfor specifikation til at ligge og flyde og at man godt lige ville lave lidt hurtige “jule-klejner” på dem ville man nok have haft ret.

Hvis den oprindelige højttalere var kompromitteret i basområdet (og det VAR den joog det med afgjort vilje!) så betød tilføjelsen af atter en skodbas uden mulighed for fornuftig passiv delefilter-filtrering udelukkende, at man fik noget at stille den lille højttaler på. Ikke underligt der ikke blev solgt ret mange af de her grinagtige “subwoofer-standere” og Rogers døde iøvrigt samme år. Måske af grin, kunderne må da have gjort det når de hørte resultatet.Eller måske af noget andet, dø skal man jo engang og Rogers havde været konkurs et par gange siden grundlæggeren Jim Rogers`tid. Denne gang var det dog mere end almindeligt velfortjent.

Derfor kan folk jo sagtens præsentere deres gamle minder, med eller uden Rogers AB-subwoofere eller ej,, men derfor er det nu en smule vanskeligt at lade være med at skrald-grine, når disse diminutive Rogers LS3/5A præsenteres som noget, som man kan høre musik på eller, langt værre, anvende til egentligt kritisk lytning. Nå, det må folk nu selv om selv om det for mangeårige ejere af disse sjove, men absolut ikke andet end det mini-højttalere som jeg selv, nok kan være svært at forstå. At mindes sengekantfilmstjernen Birthe Tove fra samme tid som disse højttaleres storhedstid som særskilt sexet svarer nok ret præcist til at forsøge at anvende sin Triumph Spifire til Formel 1 i dag. Det mest paradoksale er naturligvis ikke, hvordan de skønne minder om Toves barm er nu i dag eller hvordan LS3/5A lød engang i mindernes mængde. Langt langt mere uforståeligt er det dagligt at lytte på højttalerne i dag og synes, at de STADIGVÆK holder. På trods af den oprindelige og særdeles reelle BBC-deklaration/advarsel..
Jamen det gør de da, holder, fuldstændigt på samme måde som appetitlige Birte Toves bryster  stadig står lige ud i luften. Ihvertfald som de gjorde dengang, alting var helt forfærdeligt “før”. Og hvorfor så egentlig denne utidige snak i dag? Jo, for vi har faktisk komplette nye dele i kasse med masser af KEF T27-diskanter plus B110A plus filtre og forplade til denne sjove klassiker liggende. Og sig så ikke, at vi ikke forstår at sælge “varen”
Vi beklager dette sjældne salgsfremstød. Ganske vist inden for den uhyre sjældne kategori “Det mod-produktive salg”  Derudover er disse små prutkasser sjove nok, men det er så altså osse det!