Limpinde og lokkeænder

Min egen far var passioneret jæger i ekstrem grad, ja i sæsonen var han oftest på jagt hver eneste dag. Måske min mor var en skrap dame i nogenlunde samme kraftige kaliber som min egen? Ja, det må hun vel have været, måske min fars eneste mulighed for at kæmpe sig til sine selvfølgelige og naturgivne rettigheder som mand. At få det sidste ord: Plaf og plaf igen fra s/s-jagtgeværet. En sådan overdrivelse af en hobby er altid en solid ballast at have med hjemmefra som opvoksende dreng, for jeg har aldrig selv skudt andet end muligvis en sagesløs grossenollikok med genboens luftgevær. Han piberøg og hostede alternativt og uophørligt livet igennem i en grad, så jeg aldrig heller har taget et sug af nogetsomhelst andet end røgen fra vores brændeovn.

En del af denne uophørlige jagt foregik på vildænder. En absolut favorit var at sidde ved skumringen omkring en strandsø musestille og vente. Ude på det søens blikstille vand havde man så udsat nogle såkaldte “lokkeænder”, flydende plasticattrapper, som skulle lokke de rigtige ænder til. Det må de have gjort, vi fik da som jeg husker det and til aftensmad alt for forbandet tit. Ænderne må have været dumme, for vi drenge kunne da sagtens i dagslyset se, at plasticænderne ikke lignede hverken knarænder eller krikænder eller gråænder eller noget andet. Andet end altså lige en plastic-and.

Til gengæld fik vi næsten aldrig gås til aften, ikke engang til jul. De var tydeligvis noget vanskeligere at plaffe ned, der var ellers rigtigt mange grågæs derude på den lille ø året rundt. Det var der så iøvrigt også ret uforandret gennem hele jagtsæsonen, for gæssene varkloge og forskrækkeligt sky. Det havde tydeligvis ingen virkning at søsætte “lokke-gæs” dernede i søen hvad der nok skyldtes, at gæs konstant kommunikerer med andre gæs. De må i modsætning til ænderne have vidst, at de gåselignende stumme silhouetter dernede umuligt kunne være gæs. Det havde de ret i og overlevede, forbandet, de smager ellers langt bedre end ænder.

Det underlige var så, at der alligevel år efter år ikke som ellers forventet blev flere og flere gæs og færre og færre ænder når man skulle tage den forskellige beskydning i betragtning. Herfra har vi ikke kunnet løse mysteriet ligeså lidt som vi har kunnet fatte, at pigerne gennem tiderne ikke er blevet gennemsnitligt pænere. Når alle efterstræber smukke kvinder skulle man jo tro, at det ville være en evolutionsmæssig fordel at være en smuk kvinde, men det er tydeligvis ikke tilfældet. Måske hele evolutionsteorien blot er en myte? Mærkeligt med de gæs, dog! Osse de andre gæs, selvfølgelig.

De rigtige be-fjedrede æs var slet ikke så dumme “som gæs”, som de noget uretmæssigt er kommet til at hedde i folkesproget. Og blev heller aldrig rigtigt ret mange, selv om de ikke var nær så dumme som ænder, ikke meget mindre mystisk. Og så er vi endelig kommet til en pudsig lignende sammenhæng indenfor det lokale politi. For at forstå den logiske sammenhæng i det her vil vi faktisk mene, at man skal være dummere end selv den dummeste lokkeand.

Historien er til gengæld god at blive klog af. Allerede den engelske økonom C. Northcote Parkinson postulerede i sine forskellige økonomiske “love”, at arbejdet altid ville tendere mod at ekspandere (ligegyldigt om der overhovedet var NOGET at lave) indtil det udfyldte den tid, som var til rådighed. Ligeledes har det uanset hvor mange medarbejdere der har været anset til lige meget lidt at lave altid været i alles interesse at overdrive mængden af arbejde. Naturligvis er det ikke i nogen overlæges interesse, at der SLET ingen ventid er på behandling. Ventelister er en god ting for en del af dem, som ikke er syge.

Og så til Politiet. I forbindelse med diverse topmøder og andre fodboldkampe har det altid været reglen, at Politiet efterfølgende har klaget over udtynding af personalet på grund af afspadsering. Det giver god mening, Politiet er i denne sammenhæng en normal økonomisk enhed, hvis egeninteresse altid er at bestå. Det er givet, at samfundets intersse ville være, at der ikke var brug for noget politi, men det ville aldrig kunne være i politiets.

Og så er vi tilbage i Århus, hvor den lokale politi-boss Jørgen Illum udtaler noget interessant. JP har i den senere tid behandlet den lpkale ghetto Gellerup og beskrevet, hvordan der er opstået et parallelt retssystem derude. det er der ikke noget overraskende i, det har osse været tilfældet i italienske og irske bydele i New York, som alle gangsterfilm vel burde have sandsynliggjort. Kriminaliteten har været høj og politiet har været væk. Ligeledes har JP så afdækket historier om, at skadelidte derude ikke har anmeldt sager til politiet, fordi politiet ikke engang i et par tilfælde har gidet optage rapport.

Se, det er i tilsyneladende modstrid med professor Parkinson, for det vil altid være i politiets interesse ikke at underdrive kriminalitetens omfang. Hvad skulle man dog ellers have en nærpolitistation med 20 mand derude for? Denne tingenes tilstand har givet et løjerligt resultat og det hele vejen ned gennem politi-systemet. Lederen af det lokale politi derude, som ellers var den første i etaten, der omtalte disse parallelle retssystemer, er nu tilsyneladende blevet klogere. Eller også har han blot fået en tjenstlig ordre.

Nu mener han, at beboerne derude i stedet for at tale med pressen skal tale med politiet. Se, det er interessant ikke mindst fordi at alle, der udtaler sig til avisen, naturligvis gør det, fordi nærpolitiet ingenting har gjort. Eller kunnet gøre, det sidste er nok det sandsynligste. Chefen for nærpoliet mener nu, at pressen er “farvet” i sin behandling. PR-mæssigt er det her simpelthen en fadæse af de store, for hvem bilder politiets talsmænd her sig de ind, at de overbeviser? Hvis man virkeligt ønsker, at pressen skal grave i noget, så kan man dårligt udfordre dem bedre.

Og endelig får politichef Illum, så sin stjernestund. Ganske vist erkender han visse problemer i Gellerup, men til gengæld betoner han det glædelige i, at anmeldelserne til politiet i området er faldet med EN TREDIEDEL. Jamen dog, tillykke Illum, det var godt gået og mon ikke en væsentlig nedskæring af personalet derude ville være på sin plads. Måske man i så fald ville kunne reducere antallet af ANMELDELSER til 0 og dermed løse, ja INGEN PROBLEMER OVERHOVEDET.

Hvordan kan nogen i en ansvarlig stilling dog være så dum at se et faldende antal anmeldelser som en sejr. Som at se menneskerettighederne i Iran som perfekte, fordi der næppe findes nogen, der tør anmelde noget. Det værste er næsten, at Illum på den her måde demoraliserer politiet indefra, Heldigvis råber formanden for et lokalt kollegium derude, socialdemokraten René Skau Björnsson, vagt i gevær og stor respekt for det. Problemer, som man dækker over forsvinder aldrig, men til gengæld vil vi godt garantere, at antallet af anmeldelser til politiet også fremover internt vil kunne udlægges som rendyrket succes. De vil fortsat falde, det osse med garanti. Med fortsat omvendt reciprocitet i forhold til den forbryderiske virkelighed, er det svært at forstå, Illum?

Til sidst i dag skal vi lige huske at opfordre alle til at være varsom med at hoppe på et andet gammel kneb indenfor “fugle-fængning”, den hæderkronede “limpind” Et af alle tiders sygeligst-selvoptagede skræmmende net-fænomener, en vis “Mogens Østjylland” er ude med atter et forsøg på indfange de dummeste og mest uforsigtige småfugle. Lad være, flyv væk inden I bliver trukket ind i atter en inderligt forudsigeligt destruktivt-idiotisk debat om INGENTING. Fordi kommunikation med denne mand ikke er MULIG eller ØNSKELIG for andet end særdeles hårdnakkede “hifi-masochister”
Vores råd herfra er til alle forum-ejerne: Kom dog videre. Ellers kommer I som Illum aldrig rigtigt videre. I tegneserien “Asterix” hed han på brilliant dansk “Provocalorius”, det oversættes tydelivis bedst til “Mogens”!