At teste sine fordomme

 

I dag et billede fra vores værksted af vores “små nye” Det er et af den slags billeder, der er som taget fra et fly, hvor størrelsesforhold og alle perspektiver er fuldstændigt forvanskede. Det, som på billedet med brug af telelinse fra flyet ligner myrer, kan efterfølgende vise sig at være mennesker. Omvendt kan de myrelignende væsener dernede efterfølgende faktisk vise at være RIGTIGE myrer, fordi billedet kan være taget, mens flyet står på landingsbanen. Vi starter ganske dybsindigt i dag, ikke sandt?

Al denne snak fordi vi vil starte med den vanskelige disciplin, som hedder det korrekte perspektiv. For at starte i flyver-analogien, fremlagde allerede den danske humorist Robert Storm Petersen sammenhængene på denne indlysende måde: “Hvis den (flyveren.red.) er ligeså højt oppe, som den ser lille ud, så må den være meget stor”.
Ligeså her. I forhold til forstærkeren synes de afbildede Altec 805B-horn ikke af alverden, men de er altså ganske enormt store. Fordi forstærkeren, en nyrenoveret McIntosh MC-2500, er så ganske enorm stor. Fordi alt på billedet er så formidabelt stort forekommer det derfor ganske overordentligt lille på grund af mangel på perspektiv. En af dagene vil vi forsøgsvis forsøge at dreje forstærkeren rundt (ikke en ganske banal opgave) og vise bagsiden af medaljen. Bered jer på en sjælden oplevelse. Det her er ikke legetøj eller tænkt som hifi overhovedet for den sags skyld. Og netop derfor er det selvfølgelig det ypperste hifi. Fordi det bedste professionelle udstyr til alle tider altid har været det bedste hifi, dengang og i dag.

Ja, i dag er det vel i virkeligheden i langt højere grad tilfældet end i går. Måske derfor, denne husstand så aktivt opsøger og genlever tidligere tiders storhed.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alting er gået i stå. Sommetider må man opsøge sine gamle fordomme og i bedste “Karl Popperske”-stil forsøge at falsificere sine gamle ganske ubegrundede fordomme. Tag for eksempel den sydspanske vin-specialitet, sherry. Uden at besidde andet end den allermest sparsomme og kursoriske viden om denne ellers som aperitif ganske almindelige vin, så har jeg altid troet, at det kun var noget for gamle halv-senile damer. Som i min egen barndom særdeles hyppigt røg cerutter, fy for Helvede da, måske derfor sherry hyppigt var så sødligt-klægtsmagende. For at kunne trænge igennem den massive tobaksdunst, udluftning var dengang ikke særligt moderne.

I går var så dagen, hvor vi tog til sherrysmagning for at få afkræftet alle vores fordomme. Vi blev af en uhyre vidende og entusiastisk foredragsholder på forbilled-ligste vis præsenteret for godt 15 forskellige slags sherry. Fra de mest sarte og frisk/ferske gennem “mormor-specialiteterne” til de mest opulente “sukkerbomber”. Det var et af de sjældne tilfælde i livet, hvor vi virkelig tog vores totalt ubeføjede fordomme ved vingebenet. Og sherryglasset til munden.

Og hvad blev så resultatet. Ja, for denne skribent var det et enestående eksempel på, at selv en erstatning af håbløs fordomsfuldhed overfor sherryens velsignelser med nyerhvervet positiv viden ikke nødvendigvis fører til noget særligt positivt. Eller negativt for den sags skyld. Problemet var nemlig i al sin enkelthed, at i stedet for blot at TRO, at jeg IKKE kunne lide sherry, så VED, jeg nu, at jeg OVERHOVEDET IKKE kan lide sherry. Fy for den lede pelikan: Tyndt, surt, vandet, kvalmt-sødt, vammelt og det i alle mulige forskellige forhold adr!
Derudover var det vældigt hyggeligt og jeg er selv blevet meget klogere. Alle fordommene er erstattet med anderledes solid viden, dejligt! Og især at man så ikke behøver gøre det igen, det sidste er næsten det bedste ved det allerede ganske gode hele.

Dagens tekst er samtidigt sidste kapitel i en allerede alt for lang bog. Hvis du er fulgt med helt til denne sidste side, har du med stor stor sandsynlighed snydt og er startet bagfra. Tro os, det kan vi sagtens forstå, disse dagstekster kan også for os selv her i huset være så stor en intellektuel prøvelse, at vi sjældent får læst nogen korrektur.
Og inden nogen skulle blive alt for bekymrede, så kommer der også en bog til næste år. Det foregående er kun for at meddele, at dagens tekst er den SIDSTE, der kommer med i årets bog. Og tak, fordi du købte den, husk at lade den ligge fremme på et iøjnefaldende sted, så du kan fremstå som en tænksom og kritisk person. Ved siden af de vin-og gourmet-tidsskrifter, som osse mest er til pynt og som man osse let ville få lidt småkvalme ved at skulle læse fra ende til anden. Jule-anden hm….
Så er der også altid noget at snakke om, hvis festugedirektør Jens Folmer Jepsen skulle komme på besøg. Når han har “spruttet” færdig forstås.