JBL M2!

Overskriften idag er betegnelsen for det nyeste stjerneskud på den stolte JBL-studiomonitortradition, et totalt aktivt multimegadyrt system med højttalere og forstærkere og dedikeret DSP og det hele. Sådan noget kan med rette ydmyge personager som denne skribent naturligvis end ikke så meget som drømme om, dertil er vi alt for fattige. Og det ikke blot i ånden desværre..

Alligevel kan selv småbitte høns som os af og til finde korn, for faktisk har vi lige i sidste uge solgt sådan et sæt, faktisk det allerførste sæt, der er solgt i Danmark. Her i huset vil vi foretrække at tro, at det er en mere end tilfældig “spin-off” af det demosystem, som vi har stående her i vores studie-kælder. Som jo for måske op til flere muligvis bekendt erdet ligeledes totalt “aktiverede” system JBL 5674 med 4 stk McIntosh MC2600 forstærkere  og en BSS 366T som “hjerne”. Der er naturligvis en vis imponatoreffekt over den ganske vist noget “op-skalerede” lyd, som i vores akustiske miljø kommer ud af disse 172 kg. tunge og 2.89. m. høje skrumler, og mon ikke det har været en “clincher” for denne fine handel. Det vil vi naturligvis gerne vælge at tro, ellers giver det jo ikke megen mening at havde dem til at stå.. Jo selvfølgelig gør det da det!

Nå, glade er vi naturligvis på egne og da ikke mindst på denne glade gode gamle vens vegne for endegyldigt at være færdig med at købe højttalere og forstærkere og andet hifi-fjolleri. Det er vi osse selv eller ihvertfald næsten. Der ligger ganske vist et spændende projekt med at “stakke” JBL`s måske allerbedste mellembasenhed, 1400PRO og lave vores egen udgave af M2. Med  4 stk 14-tommere . pr side burde der være basis for en særdeles potent Combo” med 2352-horn og 2451-driver. Eller hvad det nu ender med, denne her proces, der alligevel aldrig ender helt.

Nå, men sikkert er det, at vores ATC SCM 300A-system bliver stående i stuen indtil denne skribent er blevet helt døv. Ligeledes er de forskellige permutationer af vores aktive biografsystemer osse fremover fast demo-materiale her i kælderen og se blot, hvad det kan føre med sig, hurra for Peter P.!

Nu er den herlige hifi-årstid med at pille sig i navlen og andre mere unævnelige steder jo godt nok ved at gå på hæld. Derfor er det da osse meget passende, at sæsonen atter kulminerer med et “dumhedens megabrag” Hvis nogen har hørt det før, er det naturligvis fordi den herlige hifi-hobby er på en veritabel stejl dødsslidske mod dumhedens altopslugende dyb. (vi har valgt den oprindelige stavemåde for nutidens “sliske”,  fordi moderne retskrivning ligeledes tenderer at kanonisere de forkerte stavemåder  når de blot er talrige nok. På selvsamme måde som man kan stemme om naturlovene indenfor hifi. NED-stemme!

I atter en tåbetråd på nerds.dk (hvad vi skulle vi næsten osse gøre uden dette veritable overflødighedshorn af inspiration..) søger et taber-fjols i Sydjylland råd. Det lyder måske af lidt meget og er vel osse en smule desavouerende i almindeligt omdømme at bliver benævnt “taber”, men det er altså intellektuelt noget af en udfordring at kalde det for nogetsomhelst andet. For der sidder paphoveder og søger råd om specielle hifi-netkabler til mellem 500-1000,- stk (prisen er vigtigste pog eneste parameter, ellers ved man jo heller ikke, at man har fået noget for pengene) til sin computer og aktive højttalere.

Ingen af de behjertede rådgivere har tilsyneladende fattet, at de her aktive “monitors”, der mangler “hifi-netkabler” er højttalere til godt en tusse pr. stk. og lydkortet, der er eneste programkilde, endda er i UNDERKANTEN af samme beskedne pris. Hvad Fanden er det her da for noget pladder, idioter, hold da for Helvede op med at spille kloge overfor denne hjælpeløse stakket i sin fordømte søgen efter lykken I KABLER TIL DET HER PIS?!
Nå, alligevel er det dummeste i denne efterhånden lange syge rådgivnings-tråd om overhovedet ingenting dog vor nyligt tilbagevendte “ven”, “Finlytteren”, ligeledes (heldigvis) fra den mere formørkede del af Jylland. I en mageløs udstilling af total åndsformørkelse i denne ellers lysere og lysere årstid redegør han for sine uhyrligt hjemmestrikkede teorier om det ønskelige i, at have forskellige “impedanser” i netkabler til forskellige apparater.
Det allermest udfordrende her for denne skribent er det, at “Finlytteren” mener,at strømforbrugende apparater som effektforstærkere skal have HØJERE impedans (eller modstand eller hvad “panden” nu mener) i det tilhørende netkabel end f. eks CD-afspilleren og andre kilder/forforstærkere. Lyder det her dumt?
Naturligvis ikke, det lyder FULDSTÆNDIGT SINDSSYGT ÅNDSSVAGT VANVITTIGT DUMT, det giver simpelthen overhovedet ingen mening. Og udstiller vist kun nettets uhyre sørgelige bagside med totalt at udstille landsbytosserne. Den eneste fordel for dem er vel, at de er anonyme. Tråden hedder for særligt masochistisk-orienterede audiofiler “High performance strømkabler til aktive højtaler” tjah, hvad skal man næsten osse sige med sådan et udgangspunkt?
Iøvrigt skulle vi måske opfordre eventuelt tænkende mennesker til lige at regne lidt på, hvor tyndt netkablet faktisk skal være for at “impedansen” (tydeligvis et meningsløst-uforståeligt fremmedord af sværeste slags for vores “Finlytter”-ven her) for at det vil påvirke det uundgåelig bidrag  den MEKANISKE samling af forsyningskablet i STIKDÅSEN allerede har lavet af ulykker. Som jo blot er en af SNESEVIS af lignende, da man jo lovgivningsmæssigt ikke må lodde ..
Man længes næsten tilbage til de gode gamle dage, hvor det dummeste man kunne opleve var forgyldte, lydforbedrende sikringer…Du var desværre ikke den dummeste, “Avantgarde-Mogens Antisilver”, du var blot den første..I pøbelens fortsatte og indtil videre forfærdeligt succesfulde hekse-proces mod enhver etableret naturlov. Alt er til evig og permanent “net-afstemning”, Det er i virkeligheden  værre end de RIGTIGE hekseprocesser, hvor pøbelens domme over alle de uskyldige kvinder m/k faktisk oftest blev omstødt af de højere myndigheder.
Hifi-dumheden er desværre inappellabel.. Heldigvis kan Peter P. med sine nye JBL M2 være ligeglad, han er alligevel,og heldigvis for det da. færdig med sin hifi-søgen. Tillykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *