Kaldet fra de åbne vidder

Sig så nærmer atter en en længe ventet dag. Nemlig den første dag, hvor det IKKE længere er gratis for alle at sejle med færgen den gode times tid  med med færgen til min barndoms-ø.Og dermed må man vel påregne, at ikke helt så mange tankeløse fjolser tager til øen uden at have andre forventninger end at spare billetprisen.. Altså til nogen, som næppe mange ved deres fulde fem ellers ville have valgt, hvis de selv skulle betale.

Nå, men nu er det så kun de pengestærke turister som denne skribent, der har råd. Erfaringsmæssigt styrtdykker besøgstallet efter den gratis perioden. Og det fortæller selv det sparsomst tænkeligt mentalt udstyrede  menneske med med stor undren over medmenneskene og deres blinde lemminge-adfærd. For selv nu koster en returbillet altså kun 50.-, iøvrigt identisk numerisk med prisen i de senere 1970-ere. Og lige det kombineret med ændringen i pris- OG løn-indeks siden ville jo købekraftsmæssigt svare til mindst 500 nutidskroner. Reelt er billetten altså STADIGVÆK gratis på grund af et stort tocifret årligt færgestøtte-millionbeløb fra stat og kommune. Til fordel for ak ja, 150 krævende sjæle med evindelig og pinlig adfærd som permanente fugleunger, der baserer deres liv på TILSKUD, STØTTE og FLERE tilskud. Selve livets mening forekommer det for alle de priviligerede tudsegamle tilflyttere derovre.

Til alt uheld for øen har disse selvbestaltede ø-konger fra fastlandet formået ved evindelig pression og Facebook-propaganda formået at vinde den vel ret beset noget tvivlsomme titel som “Årets Ø” Titlen er udelukkende baseret på det sommerlige topmål af tivolisering med massevis af ja, GRATIS sportsaktiviteter på stedet. Og det er ganske voldsomme tal, vi taler om. 

For alle ved vel, at Venezia er ved at blive totalt og logistisk næsten katastrofalt nedlagt af alle årets turister og det i en grad, at man fremover vel begrænse voldsomt for tilstrømningen. Og vildt er det i Venezia med et ÅRLIGT antal besøgende på ca. 18 gange byens egen befolkning. Endelave er så slet ikke i samme kategori, det er nemlig helt vildt meget værre. Alene i HVER ENESTE sommermåned ankommer der simpelthen 100 GANGE så mange turister som øens selv mest optimisk optalte semi-permanente befolkning. Og det til en servicemmæssigt og infrastrukturel veritabel “udørk”, hvor det store flertal aldrig nogensinde vil kunne købe hverken en is eller en sodavand på grund af trængsel. Sikket dog et tivoli. Og idioti i allerhøjeste potens.

Hvordan så selv den sygeste hønsehjerne så kan sætte lighedstegn mellem succes for øen og dette syge kaos er så helt uforståeligt. Og sikkert ikke mindst for de gevaldigt sultne turister, der må sejle tilbage med færgen uden at have kunnet finde hverken vådt eller tørt. Det er så heldigvis ovre nu, og jeg vil glæde mig til atter at gense de velkendte steder fra barndommen. Pudsigt nok en aktivitet, der bliver mere og mere tillokkende med tiden og den spæde præ-senilitet. Lidt glemsom har man vel altid været, men nu er det heldigvis blevet ganske legitimt.Misundelseværdig alder, hvor man ikke længere skoses for det, man har glemt, men roses for det, man trods alt kan huske..

  I mellemtiden skal vi så for dem, der måtte være allergiske for naturens frilufts-fristelser henvise vores eventuelle læsere af mere hysterisk katastrofe-observans til et uhyre ansvarligt og velplanlagt hifi-arrangement. Troede faktisk ikke, at der længere fandtes vaccine-gammeltroende derude, der ligefrem kræver ENTEN  test eller vaccinationsbevis OG samtidigt krav om afstand ved arrangementet. Det er sådan lige rigeligt dobbelkonfekt her inden juletiden. Selv ville jeg nok føle mig alt andet end egentligt velkommen, mens andre måske kan boltre sig som kåde kyllinger under disse essentielt inderligt ufestlige forhold. Men hifi er tydeligvis en alt for alvorlig sag til at lade glæden  få alt for frit løb. Selv om idiotien mest minder om den nylige restriktion om at tage mundbind på i kirken, når man skulle synge “salig er jorden” 

Men folk må jo gøre hvad de vil som her i hjemlige omgivelser, gik tanken dog blot den anden vej overfor vi andre vantro. Men mon ikke det forbliver et fromt uopfyldt ønske at få jydske deltagere til Svebølle med tog. For selv en uhyre amatøragtig trainspotter som denne skribent mener da at kunne se, at turen dertil går over Københavns hovedbanegård og så tilbage med regionaltoget mod Kalundborg. Ikke akkurat en hyppig foreteelse.En dagrejse fra lyset ind i mørket under fængselslignende forhold..

Held og lykke dog derude i den klinisk korrekte koreograferede kedsommelighed! Og husk endeligt,. INGEN begejstringsudbrud med følgende livsfarlig produktion af mikroskopiske dødbringende væskepartikler.. Hvorfor man så skulle bruge formuer på dyrt hifi lader vi lige ligge..

https://nerds.dk/node/64

Blegfede bløddyr

Når man bliver ældre bliver det efterhånden en sjældnere og sjældnere festdag af få post. Altså fra reelle sider, forstås, for mængden af dubiøst-generøse tilbud fra mellemøstlige mæcener og nederdrægtige nederlandske lotterier og andre indlysende skurkagtige sider er der rigeligt af. Selv om der muligvis kan være et element af lotteri i dagens elektroniske brev. Det er nemlig fra Statens Serum Institut

Nu har jeg ingen videre intention om ufortøvet at åbne skrivelsen fra SSI, selv om den selvfølgeligt kan vise sig at indeholde et betydeligt pengebeløb. Det er dog nu nok næppe til mig, men nærmere til den farmaceutiske industri, så jeg vil nu nok vælge at passe her. Og forblive en af de syndere, der tilsyneladende som en permanent pestbyld truer alle de vaccinerede  til evig tid-et absolut “first” i den epidemiske historieskrivning.

I stedet vil jeg vedblive med at forundres over den indlysende totalt manglende nyhedsværdi for medierne i den i efterhånden mange uger særdeles tydelige numeriske opskruning af Danmarks ugentlige dødstal. Et tal, der p.t. ved simpel interpolation skyder langt forbi 10.000 ekstra døde på årsbasis. Vi kan så for de rettroende “vaccinister” håbe, at ekstra-tallet udelukkende omfatter kreperede sølvpapirshatte, selv om dette syge begreb vel nok snart vil blive henvist til sprogets skraldeplads. For den forsinkede kritiske omtanke er heldigvis på fremmarch derude hvis man skal tro kommentarerne på mediernes Facebook-sider. Hvor den tidligere eneherskende udskamning helt har mistet momentum. Vi får så se, om accelerationen af mer-dødsfald fortsætter. Vaccinens frelsende effekt er noget mærkeligt noget.

Nå, men så må man jo finde noget andet og nogle andre  at klage over. Tag for eksempel den forløbne uge, hvor vores nabos børn sent på eftermiddagen holdt en lille komsammen i deres carport med uha, MUSIK. Se, den slags kan man ikke længere have her i vores velfriserede parcelhuskvarter, så NU skulle der altså klages i vildskab. Der forefindes ingen tilgængelig statistik for, hvor mange opkald til 112 der blev registreret i denne forbindelse, men antageligt ganske mange.

Der var nu heldigvis ingen på vores egen vej, der bemærkede eller tog anstød af denne ellers i lang tid aldeles uhørte menneskelige uhyre traditionelle livsudfoldelse men nu har svinehundene derude vejret morgenluft. Man mindes næsten sekvensen i den geniale film “Picassos Eventyr” i forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig. Derfor kom der hele korteger af klagere fra et kvarter flere hundrede meter væk, hvor lydtrykket (der allerede var uhyre moderat her i nabohuset-sammenligneligt med højrøstet tale i intensitet) næppe har kunnet høres over duernes kurren. Disse sidste klages der så osse over i vildskab, det siger vel næsten sig selv.

Nå, men heldigvis for klagerne kan den menneskelige hørelse fint decifrere information langt under et andet forstyrrende middelniveau, så som jeg tilfældigt fik at vide af en fag-kollega, der var blandt de selvbestaltede støj-selvtægtsmænd med beboelse omkring 300 m. væk, så kunne man høre, hvilken musik der bleve spillet. Ja, man kunne sågar i glimt genkende teksten. Jamen er det ikke forfærdeligt, mente dette fjols af et blegfedt bløddyr, der tillige kunne berette, at hans børn ikke kunne sove.

Recepten for det sidste turde ellers være simpel: Idioten kunne jo have lukket vinduet her i den begyndende efterårskølighed, men næ nej, hellere skabe selvsvings-hysteri blandt ungerne i sin fascistoide selvretfærdighed omkring, at absolut intet må kunne høres udefra i hans blegfede bløddurs-paradis. Ikke underligt, at der i dette område under vores daglige hundeluftning hersker en dødlignende stilhed. Tragisk for nutiden, endnu mere ildevarslende for selv elementær livsudfoldelse for fremtiden.

For nej, selv for os blot 5 m. væk fra støjkilden var niveauet nogensinde over 75 dB i spidserne  Og det i fri synslinie. . Og det vil så sige, at bag minimum 20 stk brede hække og massive træer har vores professionelle audiokollega  Henrik Blegfedberg og hans fascistoide krænkede slæng  her altså måttet udholde et lydtryk, som en beslutsom blåmejse kan præstere. Ham har vi måske ikke fuldstændigt overraskende helt permanent fravalgt som leverandør. Den slags skal man ikke fodre, så langt hellere blåmejserne. Udover at han altså er rigeligt fed i forvejen…

De sidste dage

Til alle tider i menneskehedens historie har der været såkaldte “seere”, der med indskrænkethedens og fanatismens overlegne selvsikkerhed har profeteret verdens  og mere specifikt menneskehedens umiddelbare undergang . Undergangsprofetierne har normalt ikke inkluderet kakerlakker eller skvalderkål eller padderokker, som selv den mest hjernelamme spåmand m/k jo normalt ved egne erfaringer har oplevet at være endda helt usædvanligt modstandsdygtige overfor menneskedens ellers ihærdigste efterstræbelser. Det var så også det eneste element af elementær fornuft, der kan findes i disse dommedagsagtige tider, hvor de sidste dages jesuitiske  hellige med vold og magt og ønsker om tvang forsøger at bekæmpe de sidste kættere. Dem, der mener, at corona ikke nødvendigvis er portalen til ultimativ udslettelse.

For tænk blot, hvordan i alverden kan en lille uvaccineret gruppe her i landet dog true det store gennemvaccinerede flertal. Der jo ellers beviseligt selv er i stand til så rigeligt at holde liv i coronavirusen, der i forhold til sin dødelighed er en bagatelagtig parentes i menneskets historie. For reelt ville det vel være en bedre hypotese, at virussen, der jo trives glimrende blandt vaccinerede, ville kunne udvikle sig mere faretruende på sigt der i lighed med de tilbageværende stafylokokker på landets sygehuse, der jo osse er omhyggeligt selekterede til at være dem, som stort set INTET længere kan bekæmpe.Sådan er naturen så padderok-agtig-padderokken er som visse bekendt den måske ældste nuværende planteslægt på jorden. Det er en sej sag.

Nu må de undergangs-troende derude så nyde den sidste dag i Danmark, hvor corona endnu er at betragte som nutidig pendent til byldepest og fremover klassificeres som mere i familie med en forårsforkølelse. Der jo iøvrigt heller ikke er at spøge med, for som bekendt stiger dødeligheden jo traditionelt voldsomt om foråret. Om det så er desillusion om udsigten til endnu en kontakt- og kærligheds-løs sommer, der slår flok ihjel om foråret , vides ikke. Forkølelse (eller corona) er det næppe), men dør. det gør man.

Vi må så håbe, at “dommedags-apostlene” derude nyder den sidste livsfarlige dag her inden de-klassifikationen af corona. Og måske i samme omgang funderer en smule over, hvad der lige er sket. for til en start mindes jeg ikke nogen journalister eller myndigheder har bemærket det ellers mærkværdige faktum, at det officielle corona-dødstal i Danmark helt præcist kan deles midt over. For ret præcist HALVDELEN af dødsfaldene skete INDEN den første dansker fik det første stik i en helt tilfældigt tilsvarende periode som den siden.

Hvad kan man udlede af det? Det er ikke helt nemt, men helt svært er det nu nok heller ikke.  For mon ikke det er sandsynligt, at de særligt sårbare og svage døde i perioden i de 9 måneder INDEN den første vaccination, mens de knapt så svage fik en juleaften mere med? OG en vaccination med i købet uden at altså dødstallet i den sidste periode på blev påvirket-ikke blot det allermindste. Jo, faktisk lidt, for det STEG, da vi jo ikke helt har nået oktober endnu. Hvis man af dette talmateriale mener at kunne uddrage, at vaccinen har reddet Danmark, tjah, så er næste trin nok fundamentalistisk  ase-tro.

Nå, men der er heldigvis altid håb om en værre fremtid for undergangsapostlene. For endnu en gang har medierne til alt held fundet en virus i Indien med en dødelighed på mellem 40 og 60% At den ligesom den fornyligt medie-bårne undergangsscenario med den ligeles dødbringende svampesygdom ligeledes i Indien (Red.: Squ da godt vi har Indien!) er velkendt og lokal og intet har med corona at gøre er ligegyldigt. Det er som om, at man mener, at de danske undergangsapostle, der må se deres håb om corona som lutring af synderne (=de forkerte)  blive sat på en slags medie-metadon. For når Helvede og Ragnarok og Dommens Dag  og Harmagedon  alligevel ikke viste sig denne gang, så må det da for pokker findes lige om hjørnet.Og der er Indien heldigvis leveringsdygtig i lidt døds-porno. Ja, man har ligefrem helt fornyligt journalistisk svælget i skrækkelige historier om en ellers traditionel og uhyre velkendt lokal virus hos spædbørn, RS-virus.

Hvad det så har med corona at gøre er let at sige-INTETSOMHELST. Det er blot pause-underholdning for pausefisk mens vi venter på noget andet og for mange forhåbentligt værre. Og kan iagttage det danske samfund i frit fald med hensyn til medmenneskelige hensyn og simpel tolerance og kohæsion og tilsvarende kolossal stigning i klager over alt muligt, som tidligere var bagateller. Vi taler om en rutinemæssig klage til 112 over at naboen ikke har lukket sine vinduer, så man lige akkurat kan høre hans musik. Altså ude i haven på en stige i skellet. Givetvis den værste bivirkning af corona-isolationen. og noget, der vil tage mange år at rulle tilbage til normalt menneskeligt samvær.om overhovedet muligt.

Nå, selv vil jeg tillade mig at glæde mig over, at jeg fra i morgen som tidligere smittet OG uvaccineret ikke længere er at betragte som en folkefjende og en paria. For det kan man vel kun vedblive at være  i visse indesneede hifi-kredse når nu corona endeligt klassificeres som det, det er. En slem influenza.

Og mon ikke også vi i lighed med vaccinationerne mod livmoderhalskræft hos unge piger, der jo en tid gav decideret invaliderende bivirkninger over en bred kam, kan regne med, at osse de rapporterede langtidsvirkninger af corona som hos de unge piger vist osse mest var en gevaldig gang “træthed i livet” med voldsomme psykosomatiske symptomer? Hos pigerne forsvandt alle følgerne på magisk vis da det blev klart og tydeligt publiceret, at grundige forsøg afgjorde, at der i virkeligheden ingen bivirkninger var. 

Det har i det hele taget været en sær tid. Ingen forskere har turdet andet end gætte på, hvor mange danskere, der har haft corona. Og det er selvfølgeligt ikke så mærkeligt, når man med den anvendte PCR test jo overhovedet ikke pålideligt kan se, om folk HAR eller HAR HAFT corona. Jeg har selv været i dette test-cirkus i svøbens start, hvor Kåre Mølbak jo efter en undersøgelse af bloddonorer helt tilbage i april 2020 mente, at allerede dengang op mod 20 % af alle danskere havde haft corona. Tallet blev aldrig gentaget. Ikke nødvendigvis, fordi det ikke var korrekt, men nok nærmere fordi man  måske blev eller var klar over, at man ikke anede, hvad det var man målte. Og altså en situation, der varer indtil videre siden ingen forskere heller ikke i dag   tør gisne om, hvor mange, der REELT har haft corona. Jo ellers umiddelbart tilsyneladende en overkommelig opgave i tidens test-raseri. Men “no, Sir!” 

Corona er snarlig nyere historie, selv om denne episode i danskernes liv om sanseløs skræk og umiddelbar undergang for ikke noget videre vel ikke var vores “stolteste stund” Men for de “troende”-nyd denne sidste livsfarlige dag! Næste stop er Valhal.

Som I Hitchcocks “The Birds” fløj de sorte fugle bare væk, ingen anede hvorfor eller hvorhen. Eller hvor de kom fra  Det var som om, de aldrig havde været der.

Et livstegn

Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til for eventuelt bekymrede personager  glædestrålende  at meddele, at jeg har det endda helt usædvanligt overordentligt fint. Slapheden skyldtes vist mest urolig nattesøvn, og den slags rammer jo efter sigende hyppigt mere end almindeligt halvgamle tosser som denne skribent. Ikke alt er dødbringende corona, allermindst vel den aktuelle, selv om en jeg har måttet slette en ellers uhyre ihærdig skribent, der knapt en snes gange forsøgte at lade sin galde flyde ud over denne uvaccinerede skribent, der vist skulle være en helt usædvanligt dårlig samfundsborger. Ja, vel nærmest en slags uønsket paria. Og jeg kan se, at Thomas ovre på hifi2you oplever samme håbløse adfærd fra en fætter, der vist ellers ikke er det bedste eksempel på en decideret sundhedsapostel.

Ja, ja, liver er andet end slap- og sur-hed. Det er også glæden over netop at have afsluttet årsregnskabet for vores lille virksomhed med det i særklasse bedste resultat nogensinde. Så tak til Pia og Kevin og Kaare og alle vores  andre “agenter” derude, der har medvirket afgørende til det.
Næste uge er det business as usual på denne plads og i mellemtiden vil vi påbegynde indsamlingen af den bebudede megabunke af Krell KSA50 og KSA 100 og KMA 100 og KSA 80.
.

 

Isembard Kingdom Brunel

 I dag vil vi af senere afslørede grunde starte med at mindes en mægtig mand. Isembard Kingdom Brunel var en ingeniør af den helt sjældne slags. For det første var han dygtig og visionær, helt vildt skidedygtig og helt vildt visionær. Og derudover havde han det held at få mulighed for i helt usædvanlig grad at realisere sine grandiøse projekter, det være sig broer, jernbaner eller sidst, verdens dengang største skib, “Great Eastern” Brunel var ingen dusinvare, måske ligefrem et seriøst bud på verdens største ingeniør.

Derfor er det også en særlig fornøjelse at introducere et produkt her i huset, der i et eller andet omfang nedstammer direkte fra Brunel og Bristol, byen, hvor manden hovedsageligt huserede fra. Vi taler naturligvis om de netop ankomne Vitavox-stativer til vores store ditto truthorn, der som billedet nederst viser, vel bærer en mere end overfladisk lighed med Brunels forskellige ambitiøse bro-projekter. Det er stor kunst, det her, og skam få dem, der taler ilde herom. Selv er jeg ihvertfald uhyre imponeret og det er jo som den betalende part det vigtigste..

Og selv om den lydmæssige forbedring måske ikke direkte er objektivt konstaterbar, så er den boblende frydefulde proto-seksuelle glæde forbundet med erhvervelsen og dens kondenserede ingeniørindsats deri alligevel rigelig til, at alting lyder bedre. Og dermed er verden i det helt små blevet et bedre sted at være.

At det så ikke gælder alle andre steder i verden er så en anden sag. Og at Afghanistan ikke er et af dem burde vel ikke overraske nogen. Mest overraskende i den sag er vel, at medierne og Vesten i deres syge hønsehjerner har kunnet forestille sig, at det nogensinde selv med vestlig militær tilstedeværelse i landet nogensinde har været eller kunnet blive anderledes. For når de vestlige tropper uundgåeligt kryber i ly i deres passende benævnte  bæltedyrs-lejre/Camp Armadillo for natten, så er det de muslimske natmænds tur. Og en magt, der ikke behersker et område døgnet rundt er IKKE nogen magt.Overhovedet! Og sådan har det været overalt i landet-hele tiden!

Og at vælge at tro, at danskernes tilstedeværelse på nogen selv nok så mikroskopisk måde har betydet bedre skoler for piger hverken i dag eller nogensinde fremover er kontrafaktisk historieskrivning og ønsketænkning og selvbedrag af værste skuffe.Og at ingen militære myndigheder i Vesten har kunnet være i tvivl om den ikke-eksisterende kvalitet af de vestligt uddannede lokale militærstyrker kan samtlige udstationerede enstemmigt berette om. For når der ikke var vest-allierede ledsagere med på patruljerne , så skulle de lokale soldater-lærlinge bestemt ingen steder. Allermindst UD

At så selve uddannelsen af de lokale har været en mere end almindeligt udsat og livsfarlig post for de udsendte vestlige soldater er så en nylig information for denne skribent. Man har simpelthen haft akut-skydeklare livvagter for alle instruktørerne hele tiden. Og ikke for at forhindre angreb udefra , næh, udelukkende for at afskrække eller om fornødent pløkke egne elever. Loyalitet, jo tak, ikke underligt, at en nominel  hær på 300.000 har vist sig at have samme kampkraft som en æske tinsoldater. En hær som den kollapsede afghanske er en af den slags, som man ønsker for ens værste fjende. Men mon ikke Taleban finder ud af noget. Og det kan vel heller ikke udelukkes, at Talebans hukommelse går en del længere tilbage med hensyn til lokale vestlige kollaboratører end de danske politisk-bestemte 2 år. som max. teoretisk asyl-mulighed.

Det var så i al korthed dagens lille historie om selvbedragets kunst. Vi vil allesammen så gerne tro på, at ikke alle ofre, økonomiske som menneskelige, har været helt forgæves. 

Så måske der sidder en lille pige derude i den tidligere dansker-enklave Helmand og drømmer om at komme i gymnasiet. Håbet er lysegrønt-kalifatets farve…

Delta=død

 Nu kan man vel altid sige, at livet er dødens forgård uden at det dog nødvendigvis ligefrem præger denne skønne morgen særligt. For i dag er det nemlig dagen, hvor der fra UK afsendes de ganske originale beslag til at montere gigantiske Vitavox-truthorn forskriftsmæssigt ovenpå Thunderbolt-boxene. Og så bliver livet ligesom ikke meget bedre for en mere end almindeligt midaldrende mand. Og end ikke den sig enhver tid sig nærmende død kan mindske denne barnlige begejstring.

Der er ellers rigeligt at være bange for derude i den store verden. For tilsyneladende er den nyeste Delta-variant af corona allerede forlængst udråbt til at være sygdomssvøben, der vil ende alle andre ubetydelige hændelser i menneskehedens historie og vil få pest og kopper og kolera.til mest at være hyggelige minder fra en fjern og uskyldig tid. Og en mere uskyldig tid VAR de gamle dage jo ihvertfald i den henseende, at en sygdoms alvor direkte blev målt i antal dødsfald direkte forårsaget af sygdommen  fremfor alle mulige oftest skræmmende løgnagtige statistiske omskrivninger af den reelle dødsdårsag, som er tidens trend.

Nå, men nu truer den første svøbe i menneskehedens influenza-historie, hvor al snak om mulig flokimmunitet er ja, åbenbart ammestuesnak. For vaccine-mafiaen kører p.t. en skræmmekampagne om, at selv ikke 95 % vaccination vil kunne give blot den allermindste flokimmunitet. Se, DET er nye tider, fordi al forskning tidligere jo har vist, at flokimmunitet opnås ved LANGT lavere procentuel udsættelse for smitte i en befolkning. Allerede 30 % stækker spredningen af virus gevaldigt. Eller, det GJORDE det, dengang det var før-meget før, helt tilbage i 2020.

Sådan er det så ikke længere i disse i det alt væsentligste medie- og stats-bårne panik-tider, hvor der åbenbart ikke længere er nogen redning mod den seneste delta-variant. Der ganske vist ikke har nogen større om overhovedet nogen dødelighed direkte, men til gengæld i lighed med almindelig influenza er meget smitsom. Eller måske ikke, det er ikke til at vide i disse tider med uendeligt mange eksempler på fake news-man behøver blot tænke tilbage på epidemiens start, hvor viras levetid i fri luft og tomme lokaler og op og ned af stolper af tidens altid vrøvle-parate mode-virologer blev påstået at være op til 8 timer. Det ville man kunne grine af i dag hvis det altså ikke fordi der her så meget længere efter næppe er nogen, der efter det forløbne års virologiske fake-uvejr længere kan huske det her. 

Den slags monumentale fejltagelser er ellers talrige i mediernes mageløse makværk af mikrofonholderi til de mest medieliderlige af mænd som Randrup og Kolmos. For hvem ingen katastrofe er så lille, at den ikke til enhver tid overfor tilstrækkeligt tomhjernede og historieløse journalister ikke straks kan “tales op” til den umiddelbart forestående visse død..

Hvad der dog i disse veritable “sidste tider” for menneskeheden er dog den manglende indsigt i, at nok varierer og muterer influenzavirus, men når man har haft sidste eller forrige eller før-forrige udgave af virus, så er ens modstandskraft bedre målrettet den muterede form. Problemet opstår først, når man i hundrede- eller tusind-vis af år slet IKKE smittes på grund af geografisk isolation. For så er Fanden løs og folk dør i hobetal, ikke MED, men direkte AF influenza. Hvorefter der så måske ikke ganske overraskende i den reducerede befolkning er etableret øjeblikkelig flokimmunitet med i praksis næsten total modstandskraft mod kommende mutationer. Banalt

Men jeg mindes ikke i nogen medier at have set, hvad de gør i Kina, men med blot 1.3 mia. mennesker er det næppe heller  interessant som breaking news  i samme omfang som den nylige død i Danmark  af den allerførste under 18 år med, man mærker næstens mediernes proto-seksuelle frydefulde gysen, JAAH, med corona. At det så var tale om et multihandicappet barn, der næppe direkte havde videre realistiske forhåbninger om at blive nogen moderne Methusalem skulle man kikke godt efter for at opdage.Sådan er verden så fuld af løgn og Ritzau, som alle danske statsstøttede medier så rigeligt benytter helt uredigeret og totalt ukritisk, er et godt bud på denstørste danske skidtspand af plantet fake-news.

Prøv for sjov at finde de mest opsigtsvækkende overskrifter på avisernes netsider og se, hvor mange af dem der er færdigindkøbte useriøse produkter fra Ritzaus permanente og igennem årene afsindigt accelererende nyhedsstrøm. Der næppe overhovedet gennemlæses inden publiceringen på de enkelte avisers egne sider. Simpelthen “gefundenes Fressen” som viljeløst substrat for alskens plantet fake news eller anden misinformation fra interesserede og andre magthavere. “Atterdag”, som den kendte danske konge muligvis ikke engang selv sagde. Det ville jo heller ikke have givet meget mening, da “Atterdag” blot betød noget i retning af “sikke tider”..

Tilbage til hverdagens herligheder og på med en genfunden perle i det mathiasenske diskotek-en LP fra 1990 med Oyster Band og et seriøst bud på verdens bedste sangerinde, June Tabor-den hedder “Freedom and Rain” . Og selv om lyden på videoen herunderikke er ret god, så er der et glimt af damen her i en lidt ældre, men ikke mindre karismatisk udgave

Anbefales på det varmeste at give et lyt.

Kæmmet og kuperet

 Så er driverlivet ovre for denne gang og et herligt et har det da været. Og anderledes var vel heller ikke at forvente med muligheder for mange aktiviteter på fruens farm i de smukkeste og kærligste omgivelser. Og ikke mindst var ferien for os revolutionerende alene derved, at det var den første af tilsvarende længde i over et årti. Det kunne jeg godt have gjort bedre-meget!

Nå, men heldigvis er starten på det nye arbejdsår så netop blevet voldsomt forsødet af en faktura fra selveste Vitavox lydende på nogle originale justerbare vippeophæng og andre pinedød nødvendige adaptorer og øjer til korrekt at installere vores store 220 Hz horn ovenpå Thunderbolt-boxene. Den slags kræver nogen investering i rå materiale-tykkelse, da det store horn uden driver vejer over 35 kg. Men alene det, at firmaet, grundlagt i 1931, stadigvæk laver dem, er da intet mindre end fantastisk. Og det øger helt sikkert ejerglæden over disse enestående lyd-reproduktionsapparater. Jeg er da allerede her inden de overhovedet er ankommet endnu særdeles overstrømmende glad og spændt. Som en lille Poul derude på det yderste næs ved ankomsten af den første ferie-færge.

Ellers er vi som tidligere nævnt blandt de absolutte “first movere” indenfor den nye trend med  vildsomme villahaver med voldsomme vækster. Det er imponerende at opleve naturen tage hævn over op mod et århundredes omhyggelig og nidkær kamp mod selveste naturen, som villahaver jo traditionel i flere generationer har været. Ét år, så går væksterne fra at være trivielt monokultur-græs til at være et orgie af kæmprende og krybende gevækster med højder på langt over en meter. Hvilket øjeblikkeligt har medført en vildsom opblomstring af vildfuglene og alskens sommerfugle og sager. Naturen er squ en sej sag-vildmarks-poeten Tom A. Hawk fra “Anders And” havde ret med sin bog “Da naturen tog hævn” For det har den da godt nok gjort.

Udadtil mod vejen er der så andre boller på suppen. Og både vores hæk og store træers udhæng over vejen er kultiverede, så selv ikke den værste pernittengryn vil kunne finde noget at komme efter. Sådan en inderligt geskæftig person har ellers traditionelt i adskillige årtier huseret her i området og vist osse i andre bydele. Personligt er han en ganske usædvanligt dumt og dominerende og rethaverisk svinehund, som alle håndværkere forlængst og permanent har sagt farvel til. Sådan en slags landsbytosse uden tossens mere forsonlige og godmodige træk.

Denne ørkesløse og afskyelige personage har nu så ellers i adskillige årtier haft nogenlunde monopol på at melde grundejerne til kommunen, hvis disse parcellistiske misdædere var for sent ude med hækkesaksen. Hvilket jo traditionelt er ganske hyppigt forekommende lige netop på denne årstid med normalt længere fravær fra parcellen i ferien. I år melder dog både kommune og sågar politi om helt andre boller på suppen. I år har den gamle tosse åbenbart inficeret et helt folk med en hadsk virus, som næppe nogen i deres værste mareridt ville have kunnet forestille sig. Altså indtil for halvandet år siden..

For i stedet for at sidde og småsmile i kommunen (hvis de da ellers gør den slags i en så seriøs og både strømlinet og hårdtarbejdende organisation) over den sædvanlige gamle idiots brokkerier, så modtager man nu i disse herlige nye tider mere end 10 anmeldelser OM DAGEN om vildtvoksende hække og andre tilsvarende veritable forbrydelser mod menneskeheden. Stikkersamfundet har tydeligvis haft helt usædvanligt let ved at afføre sig den tyndeste civilisations-fernis, men at det skulle blive så hadsk og ikke mindst så altomfattende overalt fra stikkeri af færdsel på is på søer med 40 cm. s vanddybde og omhyggelig optælling af antal biler overalt for at kunne anmelde ved den til enhver tid gældende grænse for forsamlinger er da decideret skræmmende.

Og nu efter sommerens vilde jagt og anmeldelse af al musik, faciliteret her i området af en enkelt nyttig idiot af en journalist på Stiften, der har været et uendeligt uselvstændigt sølle  lammedikkende talerør for blot 2 kværulerende overklasse-kællinger fra området omkring Den Gamle By, så er fest og almindelig livsudfoldelse truet. Og ikke mindst politikerne fra Enhedslisten til DF har i byen stået på mål for uden skelen til tristere forbilleder sydfra simpelthen at deportere al festlighed pr bus langt udenfor bygrænsen. Heldigvis har det lokale politi for en enkelt gangs skyld frigjort sig fra den politiske kåbe og simpelthen lodret stået på mål for, at vi altså allesammen skal være her. Godt gået, politimester Striks!

Tilbage til “vildskaben” og naturen. Heller ikke oppe nordenfjords i “gyllebæltet” har de nye københavnske miljøvinde helt undgået opmærksomhed. Og det selv om den lokale aftapning af miljø-trenden er “interessant” i mangel af et bedre pejorativt udtryk. For den lokale fusions-kommune Brønderslev har simpelthen lanceret sig selv med det vel strengt taget ikke helt grammatikalsk korrekte fyndord “!Brønderslev goes wild” Tydeligvis et koncept indkøbt udenbys eller alternativt korrekturlæst af det, som Gustav Wied så herligt beskrev som “Almuelærerinder” Og som i dag nok mere prosaisk  ville have udgjort lærerstandens absolutte faglige åndselite.

Tilbage til denne veritable vildskab-ganske vist i en noget kastreret, kæmmet og kuperet form. For det er naturligvis ikke nok bare at sælge et koncept om at lade naturen passe sig selv og lynsnart generobre de tabte græftekanter. Næh-næh, den slags er der hverken penge eller nytænkning i-naturen er alligevel blot billig baggrund for de sande værdier, nemlig selviscenesættelse på alskens syge asociale medier.

Derfor  har man måttet ty til vel nok verdens hidtil mest unaturlige natur-projekt. For man har simpelthen lokalt valgt at erstatte selv jorden OG alle de normale frø og vækster med noget helt andet. Og ret meget mindre vild bliver naturen vel ikke, når den har været ignnem ligefrem en sterilisation for at dræbe alle frø? For at slå enhver indbildt “u-natur” ned for evigt.

Man har simpelthen over mange kilometer omkring indfartsvejene til byerne efter omhyggeligt at have skamklippet hele rabatten fræset og fjernet en smal stribe jord og erstattet den med, ja den “rene vildskab” Eller hvad man nu skal sige. Man har simpelthen plantet et tyndet moderigtigt mix af blomster der i den skamklippede rabat en smal stribe i den golde jord uden levedygtige ukrudtsfrø. Derved har man opnået en uendeligt homogent og uendeligt sølle illusion i egne indskrænkede hoveder af total vildskab. At der så indlysende og nædvendigvis  osse lige er nedlagt en vandingsslange til den skrøbelige unaturlige vildskab er så blot en trist parentes. 

Men se selv vildskaben her og en af vildmændene bag. Vildt, ikke?

https://www.google.com/search?q=br%C3%B8nderslev+goes+wild&rlz=1C1GGRV_enDK751DK751&sxsrf=ALeKk03nxAsXM01ERqgW179DFJhx9IKOQQ:1628058331470&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwje95T03ZbyAhUlmYsKHVVFDjgQ_AUoAXoECAEQAw&biw=1920&bih=969#imgrc=3_VZXeWjQtUg3M

https://www.facebook.com/StexaPeter/posts/1903949503113112/

Almindelig ubehjælpsomhed

 Så er det ved at være tid til i betydeligt omfang at nedskalere aktiviteterne i vores lille virksomhed et par uger efter et hårdt år. Hårdheden har nu kun bestået i en eskalerende grad af aktivitet, så det er til at leve med. Men nu osse dejligt at have lidt kvalitetstidtid med madammen og masser af Vitavox-truthorn. I et eller andet forhold, som jeg naturligvis ikke er fuldstændigt herre over.

Ellers skal jeg huske at glæde mig over, at folk ikke længere forekommer at blive helt så paniske grænsende til det ligefrem helbredsskadelige ved at læse den tilsyneladende uendelige føljeton om corona-verdenen. Der har ellers været og da givetvis stadigvæk et helt medie-industrielt kompleks i færd med at orkestrere et katastrofescenario med nye truende mutationer. 

Jamen hallo, når selv denne skribent forrige marts kunne udbrede sig så selvsikkert om den allerede dengang for alle tænkende mennesker indlysende sandhed, at corona var et permanent livsvilkår uanset hvad, så kan det jo ikke have været svært. Eller..? Det er nu ikke nødvendigvis fordi medierne ligefrem gør noget for at forcere nogen normalitet i samfundet. Og det kan blive så grinagtigt, at man næsten ikke kan få luft, hvis vi må citere grosserer Brodtgaard fra Monrad og Rislund igen.

I sidste uge var der for eksempel en længere  hyppigt citeret AFP/Ritzau-historie om den åbenbart håbløse corona-situation i Bangladesh. Sommetider må man åbenbart lidt rigeligt langt  fra både Europa og virkeligheden væk for at finde noget virkeligt truende og farligt. I sidste måned var det jo Indien, hvor en kombination af en endemisk geografisk uhyre begrænset livsfarlig svampelidelse med skrækkelige symptomer blev brugt til at give corona-skrækken lidt ekstra nødvendig kolorit. Nødvendig brugt her, fordi her i landet sker der jo ikke rigtigt noget.

Og det allernemmeste pressestof er jo uden sammenligning bevidstløst at printe allerede ganske bevidstløse nyhedstelegrammer. Tag for eksempel historien fra Bangladesh, der selv efter teoretisk af have været igennem 3 journalistiske redaktioner alligevel forbløffede ja, åbenbart ikke mange udover denne skribent. Historien var ellers både lang og detaljeret om flugten fra hovedstaden i Bangladesh, Dhaka i forbindelse med corona. IKKE en flugt FRA corona, den slags kan man ligesom ikke i et landbrugsland med en befolkningstæthed på over 1000 mennesker pr. km2. Det vil dige, at man bor TÆT TÆT TÆT og i praksis langt tættere end i nogen storby.

Nej, flugten fra Dhaka skyldtes udelukkende truslen for mange arbejdere fra landet om at blive lukket inde i Dhaka ved en nedlukning uden udkomme. Så langt så professionelt-journalistisk loyalt udover at man måske i samme omgang vel kunne garantere, at denne exodus fra et smitteområde til samtlige dele at det lillebitte land (kun 3 gange større end Danmark) i sig selv ville negere enhver effekt at nogen nedlukning. Med mindre altså det hele var et forsøg på indefor en måned at opnå praktisk flokimmunitet.

Nå, dette ellers enestående indlysende problev forblev uomtalt,, men historien fortalte lettere kriblende  frydefuldt om dagens dødstal med corona i Bangladesh på 112, der var det højeste dødsantal hidtil derude.O skræk o ve o klage, som Anders And og Sonja Rindom så hyppigt udbrød. For hvis de 112 døde skulle have været skræmmende og fremmende for vaccinationskampagner af endnu ufødte børn her i landet , så må man jo som selv rudimentært uddannet matematiker tage sig til hovedet.

For med den fart, den åbenbart derude noget affældige “Mand med Leen”havde, så ville corona først gøre kål på hele Bangladesh`nuværende befolkning om et godt stykke tid. Faktisk et endda MEGET godt stykke tid, ret præcist godt 500 år. Og de 500 år medtager endda ikke den ellers antageligt sikre kendsgerning, at dødeligheden vil falde kraftigt efter at de svageste i populationen jo formodes at være dem, der ryger nu, så de 112 formodes at være et absolut maksimum.. Der er vel ca. den samme naturgivne nødvendighed ved forløbet derude, som atr fiskefileterne forsvinder først på et fad med blandet smørrebrød. Og at de trælse med steg altid levnes.

Derudover skal der osse pustes lidt ekstra her i ferien, fordi det meget snart er ved at være tid til at rode rundt med flere tons Krell-forstærkere og alskens andet  fra et dødsbo efter en kær ven. Det bliver på alle måder hårdt at rydde op i et langt vel-levet hifiliv..

Nu er denne ubetydelige virksomhed her jo ellers tæt på at være absolut markedsledende i en  enkelt disciplin uden at det dog i dagligdagen ellers ligefrem er opmuntrende. Vi taler om markedsføring, hvor vi mest brillierer ved at være selv blandt kreativt inkarnerede dværge indenfor disciplinen at være særskilt håbløse. Eller hedder det kæmper her? 

MEN: Heldigvis kan man i denne begyndende ferie-kedsomhed faktisk finde eksempler på nogen, der vel muligvis er ENDNU ringere. Tag for eksempel denne her perle af en sublimt-effektiv “indtrækker” og et monumentalt markedsførings-mesterstykke. Og altsammen med uhyre rettidig skelen til minimering af omkostningerne ved markedsføringstiltaget:.En tyver ex. moms er jo trods alt ikke alverden for de fleste selv mindre virksomheder

https://www.facebook.com/endelave.grill.cafe

Det er, som enkelte muligvis kan spotte, den ambitiøst-storladne minigolf-konkurrence for børn med opulente præmier . Hvad skal man næsten sige+ -“Jeg kan næsten ikke få luft” Vi er blevet inderhalede.

PS: Den skide grill har nu slettet sin konkurrence-den er jo trods alt osse afviklet, men jeg skal for enkelte sent tilkomne repetere:

1) Deltagerprisen var 25,- pr snude 2) Vinderen fik slik for 50,- 3) Nr. 2 og 3 fik slik for 25,- 

Rigtigt god sommer!

Socialkonstruktivisme og paddle-boards

 Der er bestemt forsonende træk ved at blive en gammel tudse som denne skribent efterhånden er blevet. Men at det skulle blive så let ikke længere end ikke i sine vildeste feber-mareridt blot at ønske sig en smule tilbage til en ny ungdom i nutiden er da nådigt nok. Og man ved, at man er virkeligt gammel, når end ikke en gen-oplevning af egne tvivlsomme (omend i den “tintede” erindring sommetider rigeligt rosenrøde) bedrifter igennem et langt levet liv længere lokker.

Det allerbedste ved ikke længere at være ung og ihærdig er vel de mere afdæmpede  ambitioner om nærkontakt med det modsatte køn  Som der så ikke længere er nogen af, selv om dyreverdenen vist ikke har synderlige problemer med at skelne og menneskeheden  ej heller indtil den seneste halve generation. I løbet af skræmmende kort tid er køn blevet til noget, som man blot rutinemæssigt kan vælge til og fra. Det ene eller det andet eller det syvogtyvende eller de uendeligt mange afarter, af  som måske nådigt nok for de unge  ikke er blevet opdaget endnu. Eller med et kvalmende nutidigt udtryk fra krænkelseskulturen. “italesat”

Og naturligvis er det ikke blot det ellers hidtil ukrænkelige køns-begreb, der er under pres. Også alle de dertil normalt henførte mere eller mindre kønsbestemte menneskelige egenskaber skrives ud af historien med en hast, der må forbløffe tænkende mennesker. Som det seneste års tid så har demonstreret rigeligt tydeligt, at der ikke er mange af. Tag for eksempel den igangværende lyn-nedlægning af det seneste års ellers hurtigst voksende industrielle succes-historie, nemlig de utallige teststeder. En multi-milliard forretning for de få derude i skattely, betalt af de mange-uden at kny.

Og DET er jo egentligt mærkeligt, for med en officiel udgift til test og kontrolposter på utallige uddannelsesinstitutioner   på nogle milliarder ugentligt (antageligt ikke anslået for LAVT og stadigvæk anslået 10% af det samlede danske statsbudget  anvendt ud i test-luften)), så kan man dårligt undgå at undre sig over, hvad forskellen lige er på situationen nu og dengang galskaben startede. For blot et par måneder siden. Ingenting er vel det mest dækkende udtryk her. Men det tænker ingen over før de skal i gang med at betale alle skattely-milliardærerne. Og måske ikke engang til den tid.

I det hele taget er det vanskeligt at overvurdere den fortsatte folkelige følgagtighed overfor urimelige love og disses rene tosserier, som der er sket i det seneste gode års tid. Tag for eksempel den mest læste nyhed på Stiften over adskillige dage:

https://stiften.dk/artikel/politiet-sender-patruljer-p%C3%A5-vandet-paddle-surfere-ramt-p%C3%A5-pengepungen

Tjah, hvad skal man næsten sige-med en enkelt brilliant undtagelse blandt kommentatorerne tager alle læsere det her nyindførte idioti for totalt pålydende og ligefrem rimeligt. På næsten samme måde som nylige klager fra en lille halv snes superpriviligerede beboere ved Botanisk Have havde held til delvist at totalt  få forbudt musik i parken. Dette reelt småfascistoide krav om de manges totale underkastelse for de priviligerede få kunne man jo tro ville møde modstand. Den slags var jo aldrig nogensinde gået for blot få år siden. MEN: I byrådet har først  Enhedslisten og nu osse DF stillet forslag om at forbyde AL musik i hele byen. 

Så hvor skulle man som fiktiv “ny-ung” dog så gå hen, når venstre- såvel som højre-fascismen har fundet fælles fodslag? Mod selve livet ligefrem. Det vil kun fremtiden kunne vise, lad os håbe på lidt undommelig oprørstrang mod denne kvalmende dyne af de privilegie-blindes  frelsthed og selvretfærdighed.

Ellers er livet herligt og tiden er nådig mod vores lille virksomhed. Heldigvis har den moderne videnskab så ganske fornyligt fundet en forklaring på fiaskoer, som altid er god at have i baghånden. Nu skal det lige med, at denne skribent ikke i mindste måde er tilhænger af den idiotiske, men vanvittigt faretruende socialkonstruktivisme, der hærger overalt, MEN: I et nyligt studie fandt man alligevel en årsagssammenhæng, som indtil videre for denne skribent står som noget af det akademia-dummeste, som jeg trods mange andre lignende tiltag har set.

Studiet viste entydigt, at når kvindeligt ledede opstartsvirksomheder fejlede, så var fordi disse “female founders” havde for lille netværk. Mulighederne for, at kvindernes ideer blot var lamme fra starten eller blot solidt baseret på tom tarm-luft, som mange osse mange mands-ledede demonstrerer, faldt tilsyneladende ingen ind. Heller ikke, at nogen af kikse-kvinderne måske bedst ville have kunne maksimere deres personlige potentiale ved med skiftende held at lave kaffe i kantinen. Fiaskoen var ihvertfald på ingen måde deres egen fejl.

Om det var anderledes eller mere af det samme for mandligt ledede opstartsvirksomheder viser studiet desværre ikke noget om, det ville som sagt ellers være rart at have det i baghånden som en tilforladelig universel bortforklaingsmodel for egen uformåenhed.. For selv om mange nye virksomheder i deres pressematerialer er decideret kvalmende i kønslig- og klimamæssig korrektheds-jargon, så kan mændene nu sagtens være med. 

Tag for eksempel den her pressemeddelelse, som selv den mest rudimentære sproglige reduktionisme vist lynhurtigt kan afkode til det rene kyniske  “mund-lort”, som nogen tydeligvis har lært på Copenhagen Business School eller lignende. 

https://nerds.dk/node/50

Det er det stadigvæk uhyre bemærkelsesværdigt ved denne tekstlige kraftudfoldelse, at ingen har fortalt forfatteren, at han da fuldstændigt fucker sig selv og sine næsten kvalmende alenlange  beskrivelser af egen klimamæssig fortræffelighed ved i sidste del utvetydigt og ganske umisforståeligt at fortælle den VIRKELIGE grund til at skifte leverandør. Som Åge Brodtgaard altid så korrekt udtrykte det: “Jeg kan næsten ikke få ludt” Her mest af grin.

At så verden derude og klimaaftrykket måske i virkeligheden ville være allerbedst tjent ved slet ikke at fremstille disse vel næppe ligefrem decideret tidløst-stylede rædsler er så en anden sag til en anden dag.