Købe-raseriet fortsætter..

 Så er det sidste “femtende”-festdag inden mit kobberbryllup den 15 januarii, så flaget er oppe på passende vis. Som det sig hør og bør i slige festlige sager.
Flages burde der nu næsten osse for salget i den seneste måned her, der har nået hidtil usete højder. Simpelthen en ren “gange 3” i forhold til ellers gode tidligere tider. Og dagen i dag starter med ekspeditionen af et sæt ATC SCM 50ASL Pro med fragtmanden. Og det er så bare starten og bare i DAG…
Vi får se, om dagen i morgen byder på bedre tid til lidt mere skriveri. Der er ellers nok at skrive om i disse omhyggeligt medie-koreograferede truende sidste tider med obligatorisk brug af ble fra Azerbaijan til Zanzibar. Et scenario så sygt og meningsløst, at ingen vel have kunnet forudsige det for 2 år siden uden at blive haste-indlagt på psyk.
Alligevel er der da små tegn på lys derude, når nu selv stor-viziren for altings ulyksaligheder og skrækkeligheder og verdens snarlige corona-undergang, selveste medie-darligt Allan Randrup udtaler de indlysende, men derfor selvfølgeligt indtil nu omhyggeligt fjernede kendsgerninger omkring smittede og vaccinerede. Og når ingen hidtil har snakket om det her, så kan man dårligt forestille sig, at det kan være nogen tilfældighed. 
https://www.bt.dk/politik/eksperter-coronaretningslinjer-giver-ikke-mening
Men som sagt, der er meget på spil og der er ingen vej tilbage for vaccinations-politikerne, der aldrig nogensinde kan eller vil indrømme egne fejltagelser. Dertil er der simpelthen det allermest vigtige på spil: Beslutningstagernes karriere-intet højere, intet ved siden af!
I det hele taget kan det være svært at acceptere, at man måske selv er blevet rigeligt “tørret”. Tag for eksempel dette herlige hifi-billede fra en sand entusiasts samling:
http://viborghifi.dk/M%C3%B8de%20hos%20Per%20-%20okt%202021%20(13).JPG
Som med alverdens corona-restriktioner og vaccinationer i vildskab med katastrofale følger for det øvrige sundhedssystem er det squ sin sag for den let mismodige ejer her, hvis han nogensinde skulle opleve, at alle hans multimillioners investeringer i hifi-kabler skulle viste sig at være ren placebo og anden fup. Billederne fra bagsiden i anden række ovenfra er vist enten imponerende eller absurde alt efter ens eget ståsted, men der er ingen vej tilbage..INGEN!

4 meninger om “Købe-raseriet fortsætter..”

  1. Min gode ven (selv om jeg er helt uenig i dine vaccinationsbetragtninger og burde føle mig ramt af dine pejorative epiteter (hvad jeg slet ikke gør)) så må jeg kalde til orden her. Der er selvfølgelig tale om en tastefejl i din kobberbryllupsdato. Den partitive genitiv hedder jo som bekendt i dette tilfælde januarii! Da denne vigtige detalje er på plads vil jeg ønske Pia og dig god jul og alt det der. Jeg forventer snart at være så restitueret selv, at jeg kan komme op nordpå og lægge gulv for jer.
    Med de kærligste hilsener.

  2. Farvel Habermas.
    Man kan godt få den mistanke at politikere fra de regeringsbærende partier har flg. prioriteringsrækkefølge; Sig selv, personlig rådgiver, lobbyister, folketingsgruppe, partiet, potentielle nye vælgere og til sidst resten af befolkningen. Jeg er med til at betale deres løn men jeg kan ikke have demokratisk samtale med dem. Den kortslutter de, med deres foldede hænders kommunikations træning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.