Når man bliver ældre bliver det efterhånden en sjældnere og sjældnere festdag af få post. Altså fra reelle sider, forstås, for mængden af dubiøst-generøse tilbud fra mellemøstlige mæcener og nederdrægtige nederlandske lotterier og andre indlysende skurkagtige sider er der rigeligt af. Selv om der muligvis kan være et element af lotteri i dagens elektroniske brev. Det er nemlig fra Statens Serum Institut
Nu har jeg ingen videre intention om ufortøvet at åbne skrivelsen fra SSI, selv om den selvfølgeligt kan vise sig at indeholde et betydeligt pengebeløb. Det er dog nu nok næppe til mig, men nærmere til den farmaceutiske industri, så jeg vil nu nok vælge at passe her. Og forblive en af de syndere, der tilsyneladende som en permanent pestbyld truer alle de vaccinerede til evig tid-et absolut “first” i den epidemiske historieskrivning.
I stedet vil jeg vedblive med at forundres over den indlysende totalt manglende nyhedsværdi for medierne i den i efterhånden mange uger særdeles tydelige numeriske opskruning af Danmarks ugentlige dødstal. Et tal, der p.t. ved simpel interpolation skyder langt forbi 10.000 ekstra døde på årsbasis. Vi kan så for de rettroende “vaccinister” håbe, at ekstra-tallet udelukkende omfatter kreperede sølvpapirshatte, selv om dette syge begreb vel nok snart vil blive henvist til sprogets skraldeplads. For den forsinkede kritiske omtanke er heldigvis på fremmarch derude hvis man skal tro kommentarerne på mediernes Facebook-sider. Hvor den tidligere eneherskende udskamning helt har mistet momentum. Vi får så se, om accelerationen af mer-dødsfald fortsætter. Vaccinens frelsende effekt er noget mærkeligt noget.
Nå, men så må man jo finde noget andet og nogle andre at klage over. Tag for eksempel den forløbne uge, hvor vores nabos børn sent på eftermiddagen holdt en lille komsammen i deres carport med uha, MUSIK. Se, den slags kan man ikke længere have her i vores velfriserede parcelhuskvarter, så NU skulle der altså klages i vildskab. Der forefindes ingen tilgængelig statistik for, hvor mange opkald til 112 der blev registreret i denne forbindelse, men antageligt ganske mange.
Der var nu heldigvis ingen på vores egen vej, der bemærkede eller tog anstød af denne ellers i lang tid aldeles uhørte menneskelige uhyre traditionelle livsudfoldelse men nu har svinehundene derude vejret morgenluft. Man mindes næsten sekvensen i den geniale film “Picassos Eventyr” i forbindelse med udbruddet af 1. verdenskrig. Derfor kom der hele korteger af klagere fra et kvarter flere hundrede meter væk, hvor lydtrykket (der allerede var uhyre moderat her i nabohuset-sammenligneligt med højrøstet tale i intensitet) næppe har kunnet høres over duernes kurren. Disse sidste klages der så osse over i vildskab, det siger vel næsten sig selv.
Nå, men heldigvis for klagerne kan den menneskelige hørelse fint decifrere information langt under et andet forstyrrende middelniveau, så som jeg tilfældigt fik at vide af en fag-kollega, der var blandt de selvbestaltede støj-selvtægtsmænd med beboelse omkring 300 m. væk, så kunne man høre, hvilken musik der bleve spillet. Ja, man kunne sågar i glimt genkende teksten. Jamen er det ikke forfærdeligt, mente dette fjols af et blegfedt bløddyr, der tillige kunne berette, at hans børn ikke kunne sove.
Recepten for det sidste turde ellers være simpel: Idioten kunne jo have lukket vinduet her i den begyndende efterårskølighed, men næ nej, hellere skabe selvsvings-hysteri blandt ungerne i sin fascistoide selvretfærdighed omkring, at absolut intet må kunne høres udefra i hans blegfede bløddurs-paradis. Ikke underligt, at der i dette område under vores daglige hundeluftning hersker en dødlignende stilhed. Tragisk for nutiden, endnu mere ildevarslende for selv elementær livsudfoldelse for fremtiden.
For nej, selv for os blot 5 m. væk fra støjkilden var niveauet nogensinde over 75 dB i spidserne Og det i fri synslinie. . Og det vil så sige, at bag minimum 20 stk brede hække og massive træer har vores professionelle audiokollega Henrik Blegfedberg og hans fascistoide krænkede slæng her altså måttet udholde et lydtryk, som en beslutsom blåmejse kan præstere. Ham har vi måske ikke fuldstændigt overraskende helt permanent fravalgt som leverandør. Den slags skal man ikke fodre, så langt hellere blåmejserne. Udover at han altså er rigeligt fed i forvejen…
Der er desværre ret mange der ikke har fattet en brik af Corona og de såkaldte vacciner.
De fleste af dem jeg har snakket med og spurgt om de er "vaccineret" siger; Ja det er jeg nødt til pga mit arbejde hvor jeg er blandt mange mennesker. Eller ja det er jeg, ellers går jeg jo og smitter andre i byen.
Og dem der ikke er vaccineret får skylden for at sprede virus, fordi dem der er "vaccineret" er totalt uvidende om det.
"Vaccinerede" og u"vaccinerede" smitter fuldstændig lige meget.
Jeg troede ikke at det kunne blive værre end kabeldebatter, men Corona´en topper simpelthen alt mht at hoppe i med begge ben mht det der bliver fortalt.