Det forudsigelige og det helt uventede

 Efterhånden som man i tiltagende omfang bevæger sig mod livets uundgåelige slutfase som mimrende mæleløs gamling (selv om jeg vist trods alt ikke er der helt endnu), så skulle man jo tro, at det ville være rart med et skud ny indsigt engang imellem. Og det er netop sådan et tilfælde, som vi vil berette om lidt senere. At det så måske ikke er direkte muntert, måske mere misantropisk, trækker jo da ikke fra den nye erkendelse, som denne skribent trods alt har erhvervet.

Ellers er alt ved det gamle derude i det danske misinformations-samfund, hvor et par dage helt uden konstaterede dødsfald med corona til alt held kan peppes op i det store selvforstærkende  mediecirkus med foruroligende forlydender om, at der vistnok et sted i det tropiske  Indien er konstateret  en forøgelse af  tilfældene af en ganske vist i årtusinder velkendt såkaldt endemisk alvorlig svampesygdom blandt corona-ramte. Og da svampeinfektionen i lighed med den hidtil nu mere velkendte også her i landet kendte fatale kødædende bakterie til alt (medie) held giver skræmmende akutte symptomer, så kan den naturligvis bruges til at booste angsten i svage slave-sjæle. Som der jo har vist sig at være skræmmende mange af.

Heldigvis kan man altid finde noget at være hunderæd for, blot man tættekæmmer verden nok. Ikke mindst den omtalte kødædende bakterie, der jo ellers ligefrem kostede en fremtrædende dansk medie-mand livet efter et ellers uskyldigt cykelstyrt i Storvorde, burde måske få mere fremme. Ihvertfald end en endemisk tropisk svampesygdom, men sådan er proportionerne så underlige i disse tider.

Tag for eksempel den nyligste kronik i JP, der under normale omstændigheder næppe ville være blevet optaget. Det vil jeg ihvertfald være optimistisk nok med hensyn til den nylige fortid til at antage..Heldigvis for forfatterne er det her nye tider, hvor det bedste og ikke mindst nemmest-forarbejdelige (læs: NUL tankevirksomhed hos mediemedarbejderne) er at bringe katastrofestof. Og atter engang er det den indædt-hadbesatte professor Hans Jørn Kolmos, der står for de tvivlsomme løjer. Kolmos er altid leveringsdygtig i katastrofale tidninger om de sidste dages umiddelbare komme, og har derfor ( på trods af længe at have været emeritus) været flittigt brugt, når samfundsoptimismen og den almindelige livsglæde var ved at boble lidt vel (og politisk tydeligt uønskeligt) rigeligt). 

Denne gang er Kolmos´ hadske kroniske og livslange udbrud mod det danske landbrug om den mulige viruseksplosion af både pandemiske og bibelske dimensioner, som manden ser i det danske svinehold. Som har været mandens primære akademiske aktivitet at hade-altid! Indtil de nylige gunstige  katastrofe-medvinde for manden begyndte at blæse var det nu godt nok ikke virus, det gik ud på, men bakterier og brug af antibiotika. Men da manden vel antager, og sikkert med betydelig ret, at danskerne i disse tiltagende tanketomme tider i kronisk panik-angst for pressen og misinformanternes seneste pandemiske katastrofe-scenarier jo nok næppe vil kunne kende forskel, så ruller kronikken.

Ifølge Kolmos lurer der i dansk landbrug  et sandsynligt og måske ligefrem uundgåeligt endemisk potentiale med hensyn til en virusepidemi, der vil få de  samlede 10 plager i Ægypten til mest at minde om en forårsforkølelse. Hvordan det så lige hænger sammen med den etablerede kendsgerning, at samtlige covid og influenzaepidemier igennem den skrevne verdenshistorie er udsprunget i samme geografisk uhyre afgrænsede område i i det sydøstligste Sydøstasien er tydeligvis en akademisk “smutter” For når man som Kolmos hader nok, så helliger det alle midler, også de måske decideret videnskabeligt uvederhæftige.

Væk fra det trivielle og forudsigelige og tilbage til det erkendelsesmæssige nybrud, som denne skribent oplevede i sidste uge. Først lidt baggrund: Som videnbaseret virksomhed og vel en efterhånden gennem snart 5 årtier omhyggeligt honet faglig kompetence og tiltagende (ikke nødvendigvis til-TALENDE) professionalisme, så spørger alle mulige mennesker om alt muligt og umuligt. Od det er ganske hyggeligt at svare, også på kommercielt aldeles uvedkommende spørgsmål selv om det samtidigt er trist er erkende, at tilsyneladende ingen andre har kunnet svare på de oftest uhyre enkle  problemr, der præsenteres. Tydeligvis en branche i en tiltagende-terminal entropisk tilstand af uendelig uvidenhed.

Nå, denne retræte-kamp for faglighed har nok næppe mere udsigt til succes end Holger Danske havde held med maurerne i Rolands-kvadet. Og den tipskupon er jo ligesom spillet med resultatet “Maurerne: 1-De Kristne 0” Men sejren ligger vel i selve kampen, ikke nødvendigvis i sejren.. 

Tilbage til vores eget Rolands-kvad. En gammel bekendt, der bemærkelsesværdigt nok aldrig har handlet så meget som et bananstik i vores virksomhed trods professionel studie-aktivitet OG ikke mindst geografisk nærhed (300 m.). Nå, man kan ikke tvinge selv voksne børn til at lege sammen, hvis de hellere vil lege med andre, no sweat. Alligevel henvendte denne professionelle musik-spiller sig i forbindelse med nogle kroniske støjproblemer i et nybygget studie, og jeg gav ham et par muligheder til systematisk fejlsøgning. Og gik i alderdommens tiltagende naivitet ud fra, at han ville købe det af os.

Nå, men det gjorde han så ikke og fred da osse være med det. Hvis det altså ikke lige var fordi, at manden guddødemig henvendte sig igen, fordi den billigere løsning som advaret herfra næppe ville løse alle problemerne. Og det vidste han alene derved, at han allerede havde købt det herfra foreslåede økonomi-apparat andetsteds. Til aldeles samme pris som vi havde tilbudt den til.  Her i den professionelle ende er Thomanns priser PRISEN nemlig. Så nu ville han så godt spørge om han ikke lige kunne låne den lidt mere anonymiserede løsning, som jeg havde antydet. For så ville han måske købe den.

Til det var der kun det at svare. “Nej, aldrig nogensinde” For en ting er at trække på ens ekspertise professionelt én gang, og så ikke engang gide købe den til den samme pris hos den, der har ekspertisen og kan kontaktes-iøvrigt tillige uden for normal butikstid. Sådan er det ikke akkurat med det iøvrigt udmærkede firma Thomann.

Noget helt andet er det at gøre det igen i samme anledning efter at man har købt andetsteds. At der så var en tvingende prosaisk forklaring på mandens gen-henvendelse (nemlig at mandens favoritbutik først kunne levere efter sommerferien mens vi havde den vederkvægende og effektive dims på lager) gjorde vel kun vores heltemod større.

Og fuck de 10 k, som vi måske havde kunnet tjene, lige de her principper for anstændig kundeopførsel fraviger vi ikke. Og i smug vil vi da glæde os over, at han med garanti ALDRIG NOGENSINDE vil få held med at fjerne støjen effektivt med tilslutningen af blot denne dyre Furman alene i en studieinstallation. Det kræver både omfattende teknisk og ikke mindst særdeles specifik viden og praktisk erfaring, og manualen og de tilgængelige informationer på nettet er aldeles utilstrækkelige og misvisende og potentielt livsfarlige. Og jeg taler her om en lang og besværlig læreproces.

God fornøjelse og ikke mindst held og lykke derude, Tue! Det får du brug for. Og godt nok ærgerligt, at studiet er ubrugeligt indtil da. Det kunne så nemt have været anderledes.

21 meninger om “Det forudsigelige og det helt uventede”

  1. Jeg har tit undret mig over, hvorfor jeg aldrig har brudt mig om denne blog. Det Kierkegaardske sprog er lidt anstrengende på sigt og er selvfølgelig et påtaget schtick uden det oprindeliges autencitet (og substans). Men det er egentlig ikke derfor. Svaret kom til mig ligesom i en drøm i nat. Poul var direktør for et dilettantselskab. Deres næste produktion er "The Sound of Music". Der er kun Herrer, der spiller med i forestillingen og Poul har allerede skrevet anmeldelsen, der er en meget tæt kopi af den helt oprindelige, der blandet andet siger, "produktion er et varmt pulserende, fængslende drama sat i scene til den mest fantasifulde brug af de muntre Rodgers and Hammerstein-melodier, storslået og med en fremragende rollebesætning". Det er selvfølgelig Poul, der spiller Maria og Hans Henrik der spiller Georg von Trapp. I Pouls Panglossian verden er al Weltschmerz forbudt og han giver det hele armen, når han iklædt forklæde og kjole synger, "The hills are alive with the sound of VitaWrap". Børnene (ingen nævnt; ingen glemt) har runde øjne. Mary Poppins ku' sgu ikke gøre det bedre og alle lever lykkeligt i efterkrigsruinerne.

  2. Vi lader lige for eventuelt klinisk interesserede ovenstående guldkorn stå lidt som typisk repræsentant for de yderligere 15 indlæg fra samme kant, som er slettet. Det forsvinder lige om straks
    Og vi har ved samme lejlighed aktiveret en modereringssluse permanent.

  3. Det er faktisk meget morsomt at man som psykolog læser og skriver på en blog man ikke bryder sig om.
    Poul, jeg tror simpelthen der mangler noget yderst mærkeligt i dine skriverier, noget som ingen kan finde hoved og hale i !

  4. Beklager iøvrigt slusen, men kommentarerne i går fra denne noget tidligere ven var af længde og hyppighed, at jeg ikke rigtigt gad se på det.
    Privat er han er ellers en lille gammel piphans, men så meget mere en farlig karl på nettet. Over and out.

  5. Havde en enestående audiophil oplevelse her til morgen. Var ude at gå med hunden på et gærde ved en af de lokale kornmarker. To lærker steg op i ca. 100 meters afstand og ca. 60 grader ud til hver side og begyndte at synge. Der kan man snakke om bredt perspektiv og dybde osv. osv.
    But then again, Who Cares.
    Vi iler straks videre til den uges højaktuelle musikalske indlæg. Vi skal en tur over i det minimalistiske univers sammen med John Adams. Og ja det er kedeligt og ja det er monotont og nej det er ikke en af mandens mest populere numre og nej igen, i får ikke at vide hvor langt inde i nummeret de afsindige løjer begynder.
    https://www.youtube.com/watch?v=3kTM7if14Gw

  6. Hej Poul! Jeg hører jævnligt om denne forholdsvis nye tendens opstået ved nethandlens fremhersken. Mine svigerforældre er selvstændig erhvervsdrivende indenfor cykler. Her får man rådgivning og mulighed for at afprøve produktet alligevel vælger en del at købe dem andetsteds, billigere og tit som delvist samlesæt. Det kan man ikke forhindre, men de har til gengæld heller ikke skrupler ved at opsøge svigerfar og bede ham om hjælp til at samle lortet….Det ligger helt naturligt for nogle og er stærkt forargeligt for andre. Jeg er opdraget til at hvis man modtager ekspertise et sted så handler man der uanset, at man kan spare en lille smule andetsteds. Mine forældre havde egen købmandsbutik i 8 år i en tid hvor City Vest kom til og blev en stærk konkurrent. Her støttede man det lokale fremfor de store spillere. Det kan man selvfølgelig se på mange måder i dag, men dengang var det sgu svært med de store kæders indtog. Nu er det nethandel der truer.
    Skulle jeg høre ATC højtalere hos dig eller andet og overvejede et køb( desværre økonomisk urealistisk med ATC) blev det 100% hos dig købet foregik såfremt service var god. Jeg ville ikke engang bruge tid på at jagte billigere pris fordi det handler om service, ekspertise, moral og lidt mindre om penge selvom jeg ikke har ret mange af dem. Jeg handler tit med Sound2Vision i Viborg og har han produktet køber jeg hos ham selvom det var muligt med en lavere pris andetsteds. Jeg bor her og har handlet med ham i 20 år. Ellers brugte ting gennem private. Det handler om service, tillid osv. Jeg kan så også sagtens sige nej tak hvis aktuelt. Det kan jeg se er meget svært for andre….ingen nævnt, ingen glemt.

  7. Det i virkeligheden mest komiske ved min studie-historie er jo så, at priserne er identiske mellem os og den anden leverandør…

  8. Ja, men vedkommende har også efterhånden gjort det hele lidt komisk på et andet site der engang kunne bruges bare til en lille smule. De dage er forlængst ovre, men det går såmænd også ligesom du har mange andre ordentlige kunder Så kan vi skælde lidt ud herinde når verden er af lave.

  9. Ja, sådan er der så meget. Der mangler lige den krølle på handelshistorien med fætteren her og hans kammerat, at den dyreste pris var under 4000,- og den laveste nogle hundreder billigere. Mærkeligt at raseriet og forurettelsen kan koge så længe, når nu manden uinviteret besøgte os snesevis af gange over mere end et år derefter. Indtil han blev bedt om at blive væk. Og det er altså flere år siden, men klar og ubetinget afvisning er vist det værste for visse eksistenser..
    Derudover er hans kammerat den eneste, som jeg nogensinde i mit liv med et fast greb har smidt ud af mit hus og sikrede, at han kom i en taxa.
    Altså et par afgjort mindre tab både kommercielt og mnenneskeligt.
    Over and out, selv om jeg egentligt fortryder, at jeg slettede kommentarerne-mindst 20 A4 sider. Klinisk kunne de måske have været interessante.

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *