Vinterdrømme

 Så er vi atter tilbage i den daglige trummerum efter en længere kærlighedsudflugt i det vendsysselske. Det er et hårdt liv at drive så intensivt, men nogen skal jo gøre det… Til gengæld er hverdagen en noget nådesløs herskerinde med bunker af akkumuleret arbejde og montering og og.. Altsammen såre godt som modvægt mod “the winter blues”

Det er nu ikke fordi denne skribent akkurat er særskilt disponeret for årstidsbestemt tristesse og mismod; jeg har trods alt tilbragt min barndom i den yderste frændeløse udørk uden dengang noget synderligt realistisk håb om nogensinde at slippe væk. Ihvertfald mindes jeg ikke aktivt at have næret denne tanke, nok ikke mindst fordi alene tanken om noget andet og bedre derude ville gøre den ensomme og trivielle barndoms-hverdag helt uudholdelig. Blot mærkeligt, at det slet ikke dengang føltes sådan, men nådigt nok kommer erkendelsen først, når ens livssituation er ændret til den afgjort bedre.

For lige netop disse første skoledage efter juleferien  i min barndoms landsbyskole VAR nu allerede dengang og forblev årets absolutte lavpunkt. For ikke alene ventede vinterens isinge- og stenbider-fiskeri lige om straks med mørke og iskolde morgener inden skoletid i den lille jolle, hvor de eneste decideret positive senfølger har været en absolut temperatur-kontrol over kroppens ekstremiteter såsom fuld motorisk kontrol over fingre nedsænket i længere tid i isvand plus evnen til ikke at fryse i vådt vintertøj. 

Særligt behagelige var disse ellers effektive lektioner i ekstrem  klimatisk tilpasning  nu ikke, men jeg kan da stadigvæk tø en til-iset bilrude op med hænderne. Og gå i shorts og t-shirt i den værste Fimbul-vinter uden at fryse, selv om det muligvis ikke ligefrem er de vigtigste positive overlevelses-parametre i tiden. Og så alligevel..

For en nødig indkøbstur i Dronninglunds største og iøvrigt ganske store  dagligvareforretning her inden årets største højtider afslørede en menneskelig tristesse og håbløshed næsten som dengang på den lille barndoms-ø ved første skoledag efter juleferien. Folk trissede mismodigt og mæleløst rundt med kolossal, nærmest parodisk søgen efter maksimal afstand fra alle andre, og de få par forblev tavse og udtryksfulde som klodset-mekaniske, næppe mobile stenskulpturer. 

Nå, heldigvis var vi jo anderledes muntre i vores lille familie, men det var en skræmmende påmindelse om, at det ellers i selvforståelsen så frie og frejdige og fandenivoldske danske samfund tilsyneladende har endda helt usædvanligt let ved  at dumpe tilbage til den mest autoritetstro slavesjæl. Hvor blot en tilfældig ansamling af biler omgående fører til stikkeri og øjeblikkelig politianmeldelse i en stil, som ellers nådigt er blevet forbigået af Jørgen Hæstrup og alle de andre danske besættelses-historikere.

For man bør i disse myndigheds-dyrkende dage , hvor enhver dissens, endda nok så ubetydelig,  i tiltagende grad bliver synonymt med lands-svigeri, at vi har været der før. Lige der, hvor det gør allermest ondt at mindes. For i de første 2 besættelsesår var det nemlig fuldstændigt ligesådan. Den socialdemokratiske statsminister Stauning opnåede med sin betingelsesløse underkastelse for besættelsesmagten den indtil allernyeste tid allerstørste og mest ubetingede støtte til sin politik. Og ethvert tilløb til selv den mindste utilbørlige optræden overfor vores nye tyske venner blev forfulgt af lovens nidkære tjenere og ikke mindst det danske politi havde deres indtil den allernyeste tid deres værste skændsels-time som vilkårlighedens vogtere.

Det mest skræmmende under den tyske besættelses første år var dog den bredeste befolkning ubetingede opbakning til det mere end  semi-fascistoide danske besættelses-projekt. Mindre overraskende og mere i takt med nutidens politiske aktioner på den danske såkaldte “venstrefløj” var de danske kommunister, der helt præcist indtil morgenen den 22. juni 1941 stod for den allermest nidkære tyskvenlighed.I god stil med Skipper og Enhedslistens nyeste forslag med aktiv smitteopsporing med et frikorps af agenter i de danske hjem. NKVD og Gestapo lever stadigvæk lige under overfladen i dansk politik. Som stikkersamfundet.

Nå, men alt bliver godt igen, eller , måske mere sandsynligt, det gør det ikke.Folkets maske af vankundighed og villighed til at labbe absolutismens smuler i sig for enhver pris er skræmmende.  Barnetroen hos denne skribent om altings grundlæggende fornuft bag al misinformation og anden idioti er ialtfald noget rystet. Var det virkeligt kun det, det ellers så højtbesungne danske frie og oplyste samfund var i stand til?.At tilbede en såkaldt vaccine, hvor allerede producenten IKKE har den ringeste ide om, hvad der sker, hvis der går mere end 3 uger mellem injektion 1 og 2. Det er nemlig ikke testet-OVERHOVEDET. 

Og selv om vi antog, at man kunne vaccinere 100.000 mennesker om dagen, muligvis en anelse optimistisk rent logistisk  for nu at udtrykke det en smule mildt, så er vi vist ikke helt i mål med de der 3 uger. Imens kører coronavirus så den for alle vira velkendte skæve og muterende gang. Med alarmisme og anden pessimisme og uendeligt åndeligt armod som uundgåelige konsekvenser. Men det sker altså kun, fordi vi lader det ske og fordi end ikke besættelsestidens ganske vist noget sølle spæde modstandssignal, den såkaldte “Alsang” længere er tilladt. End ikke sangen i kirken runger længere. Ikke underligt, at folk i Meny i Dronninglund så triste ud. Blot trist, at danskerne lod det her ske, endda med kollektiv applaus. 

Måske man blot kollektivt drømmer om, at man kan komme et par pladser længere frem i den alting-frelsende vaccine-kø, hvis man parerer ordre og stikker et par mere kritiske medborgere? Det er ihvertfald kendte mekanismer under alle  totalitære styrer og sågar set i KZ-lejre. Og altså også i den mere selvvalgte danske version af ubetinget underkastelse for magten.

Nå, lidt munterhed må der vel være plads til, naturligvis med behørig hensynstagen til ikke at synge for meget med. I den kommende tid vil jeg forsøge at linke til et stykke musik, som i særlig grad dyrkes her på den pågældende tid. Nyd for eksempel det her herlige nummer, især velegnet til en rask tur på motorvejen.  Eller alternativt tilbage til den lille barndoms-ø

Forsinket godt nytår!

21 meninger om “Vinterdrømme”

  1. Og godt nytår tilbage, men Poul….. Det musiknummer er jo slet ikke hifi og overhovedet ikke high end, hvem skal høre den slags ? Der er jo elektronisk forstærkerede instrumenter med !
    Man kan jo kun nyde musik når det er i ypperligste kvalitet afspillet på det ypperligste setup i det helt rigtige veldæmpede rum

  2. Man forstår vel, at de gode Dronniglundboere er en anelse grå i deres fremtoning. De er, trods alt, både blevet ramt af Minkgate, zombie-minks og nu yderligere nedlukning. I vores ende af bananen (hvor der var meget få mink) ser det ud til, at folk har vejret morgenluft. Ihvertfald når jeg kigger på beholdningen af toiletpapir i den lokale Meny. Du kan opgive tanken om det rationelle og moralske menneske…..hvis det var det, du drømte om derude på øen

  3. Ja Torben! Jeg vil ikke bestride din beskrivelse af hifi, men det sidste du skriver kan du simpelthen ikke opnå på et anlæg. Det er måske her filmen tit knækker for de folk Thomas refererer til. For der findes simpelthen ikke nogen form for realistisk sans og selvsving over eget anlægs formåen bliver en blanding af tragisk og komisk. Du kan måske komme et lille stykke derhen af, men aldrig hele vejen. Her må du tage ud at høre dem live hvilket i øvrigt også er en oplevelse langt ud over sofaen derhjemme. Af naturlige årsager kan de ikke opleves live alle sammen mere. Jeg har hørt BB og Clapton, skal nå at høre Beck som for mig er noget af det ypperste.

  4. Musikreproduktion handler alene om at genskabe illusionen om at være der, hvor optagelsen er foregået. En illusion vi hver især skaber. En illusion, der skabes ud fra summen af vores sanser, akkumulerede oplevelser og erfaring.
    Vores musikanlæg og dets gengivelse er materialiseringen af illusionen.

  5. Hej Lydjørgen, så fik du lige griflet den samme triste historie ned endnu engang og endda et sted hvor du er blevet bedt om at blive væk 🙂
    Jeg giver ca 0% for dit skriveri, dine meninger osv og er i fuld gang med at modbevise alle dine "hifi"påstande, men egentlig burde det ikke være nødvendigt i dit tilfælde, for du har som flere andre modsagt dig selv flere gange.
    Sandheden er nem at huske, men fantasi, forestillinger og småløgne er meget svære at huske :p

  6. Jeg kan på det varmeste anbefale Jeff Beck live. Ikke nok med at han omgiver sig med fine (mange gange kvindelige) medspillere men han har også en fantastisk 'no-shit' tilgang til det hele….man kan jo gætte på, hvor mange guitarer, han har med på scenen. Da jeg hørte ham, var det 1 (en!)…en gammel, hvid Stratocaster…i øvrigt uden særligt mange pedaler.

  7. Nå, men så kan vi jo trøste os med, at Trump's 'Make America Great Again' ser ud til at lykkes…i hvert fald hvis han mener tilbage til tiden før borgerkrigen, resultatet af hvilken jo nok var lidt uafklaret og stadig ikke accepteret i ganske store dele af befolkningen. Tag det fra en som har boet i Georgia.
    Samtidigt ser de jo ud til at ordne ældrebyrden, og det her med disse ikke-hvide kan de jo lige så godt tage med, nu de er i gang.
    Det ligner en totalløsning…jeg skal nok lade være med at oversætte det til tysk.

  8. Det er vel nemt nok… Man overholder reglerne, længere er den ikke. Gør man ikke må man tage straffen. Det er ikke stikkernes skyld, det er den udførendes. Hvor går grænsen for at overholde regler og love? Det er ikke op til den enkelte, det er ikke et fortolkningsspørgsmål, og det er derfor det er gået så grueligt galt i US de seneste dage.

  9. Og… Stikkere er som regel dem der selv overholder reglerne, derfor er det svært at acceptere at andre ikke kan indse rimeligheden i at vi alle følger de samme regler. I et fælles samfund bøjer man ikke til egen fordel, samfundssind som man siger.

  10. Mht. massagepigen, så er det jo ikke ligefrem et erhverv, der har kunnet udryddes i menneskehedens historie. Og politiet ville heller aldrig ellers have gjort noget ved en anmeldelse, tag det fra en flere årtilang nabo til et etablissement af slagsen med uro så det baskede. Anderledes i dag men næppe i morgen.
    Mht lovmedholdelighed og ret/pligt til stikkeri/anmelderi, så er der da tydeligvis undtagelser blandt selv en skribent her.
    For alle hifi-købere kender vel de brådne kår med hendyn til moms- og skatte-unddragelse i branchen? En del er jo kendt for ikke akkurat at frådse med ligefrem lovlige bilag, ja, nogen har næppe nogensinde lavet et.
    Men her gør de kontante besparelser for kunderne måske, at man firer lidt på de moralske principper-noget mere end meget tyder på det.
    Danmark har i denne situation civilt fint udviklet sig helt parallelt med de første besættelsesår med rasende gamle kællinger på parkeringspladsen i den lokale Lidl, der skræpper om manglende mundbind, når man nu allerede befinder sig på forretningens GRUND. Sådan blev det vistnok første spæde danske modstandsprojekt under 2. verdenskrig, "Churchill-klubben" angivet-af renfærdige venner og muligvis ufravigelige danske støtter af daværende lov og ret.
    Men som sagt, hvis nogen læsere her føler sig højt hævet op på den morelske hest, så er der da rigeligt at anmelde i vores fælles interesse. Selv om det jo nok vil medføre højere priser, nemlig nu med både moms og skat, og hvilken af rytterne på de høje gangere ønsker dog det?

    Og nej, Kim: Et større nyligt realistisk sanfundsstudie i DDR igennem godt 4 årtier tyder absolut ikke på, at stikkeriet har noget til fælles med samfundsmæssig forargelse. Nok snarere personlig forarmelse..

Skriv et svar til Torben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *