Så er det lige før, at der er dømt sommerferie-smådriveri i nogle uger for denne skribent med familie. Det forekommer dog stadigvæk næsten fornuftsstridigt travlt med vedvarende og endnu ikke spor aftagende daglige omsætninger på flere gange sæsonmæssig normal. Så måske verden efter corona kommercielt er endnu mere uforudsigelig end selv forudset af denne altid observante skribent?
Måske, men det er da en herlig business-ballast at tage på ferie på. Og ferie, det skal der nok blive og da ikke mindst nu, hvor der fra et dødsbo er tilflydt os en mega-stak sager. Og på det mere personlige plan er der så mellemlandet 4 stk Lab Gruppen og et par Powersoft M50Q multikanalsforstærkere som indledning til hifi-sommerforlystelserne. Nu håber jeg så bare på koldt og fult og regnfuldt vejr og så kan jeg måske osse undgå det truende arbejde som ufaglært nedrivningsassistent i forbindelse med fruens pågående staldbyggeri. Selv om dette sidste ønskescenarie nu nok næppe bliver en realitet uanset om vejrmagistrene måtte melde slud og snestorme i den kommende måned tid.
Nu har der endnu ikke været tid til den ellers længe med spænding imødesete sammenlignende test af de 2 forstærker-mærker, men til gengæld har der været god til at til at lave visuelle sammenlignende tests-de har nemlig allesammen stået lige foran dette tastatur.i en stor stak.
Og i den sammenhæng er det uhyre påfaldende, i hvilken grad disse Lab gruppen-sager står for et stabilt og kontinuerligt “ikke-design” indenfor professionelle forstærkere. For selv om der har været mange tidligere producenter af professionelle forstærkere (primært engelske, iøvrigt), der har dyrket en lettere landlig/”agricultural” design-stil, så er Lab gruppen alligevel toppen. Eller bunden, hvis man ser det fra den anden side-hvis man altså længere overhovedet kan tale om nogen andre sider i vores multifacetterede totalt ensrettede regnbue-samfund.
Lab Gruppens konsekvente “non-design” signalerer simpelthen total professionel business med entydig fokus på ydelse og funktionalitet, mens Powersoft mere afslører sin italienske herkomst med ekstremt fokus på ydre falbelader og øjeblikkelig visuel brand-genkendelse med den buede blå front. Og som det ses på billedet, så er selv siden af Powersoft forstærkeren pyntet med metallurgiske fimsede filigran-arbejder. Og at sige, at jeg foretrækker Lab Gruppens approach her er en mild underdrivelse.
Nå, men heldigvis larmer begge producenters blæsere så tilpas meget (uden dog overhovedet at opnå Crowns HD-forstærkernes hysterisk hvinende blæserstøj). at der skal foretages visse fysiske placeringshensyn. Så begge modeller skal under alle omstændigheder placeres omme bag højttalerne et sted, så det går nok. Med Crownerne ville det nærmere kræve placering i et andet amt.
Og så blev det alligevel en slags sommer…Og rigtigt god samme til alle derude!
Med hensyn til vejret behøver du ikke frygte. Fra nu og til børnene starter det ny skoleår er der regn og rusk. Hvordan forestiller du dig ellers at salig Simon Spies og Tjæreborgpræsten fik succes med deres projekter?
Opvokset på en gård aktiv deltagende i alt forefaldende arbejde vil jeg advare dig mod at tage hænderne op af lommerne. For straks du gør det som deltager i nedrivningsprojekter og lignende må du se frem til kiropraktorbesøg og i værste fald knoglebrud i vores alder.
Har du fået nedrivningstilladelse af kommunen?
Og har du styr på de miljømæssige krav i.f.m. sortering af materialerne?
Nu er jeg arveligt belastet af et uhyre robust bevægeapparat og ryg, som sagtens an slæbe højttalere på 100 plus kilo. Måske min muntre havnearbejder-fortid udover pengene osse har givet lidt sen-dividende..?
Materialerne er i god universel bondetradition gravet ned som lidt tiltrængt dræn-hjælp, men nu var det så osse blot lidt murbrokker. Metalspær og bliktag er skam ansvarligt bortsolgt.
Jeg tror, at du skal lytte lidt til Kaj:
At flytte en højttaler involverer mestendels statisk fysik (bortset fra benene og svovlende eder fra kæbemuskulaturen) samt velvoksne og stærke knogler. Nedrivning, derimod, vil belaste din muskulatur med (måske hidtil ukendte) dynamiske kræfter. Alle som har studeret bare en anelse fysik, vil vide at der er en faktor 6 på spil (så vidt jeg husker).
Hvis du skriver, hvor du er indlagt, lover jeg at komme på besøg.
Det skal jeg nok, HH. Men jeg er vist heldigvis efterhånden så slap og muskulært affældig, at den dynamiske belastningsevne nogenlunde svarer til den statiske..
Det kunne muligvis tænkes, at der er en helt anden 6-faktor til stede, som ikke umiddelbart kan regnes ind i ligningen.
Pas nu på med graveriet Poul.
Da man i min Nr Uttrupske barndom byggede tunnel og motorvej var der brug for mængder af sand til de lave fjordbunds jorde. Bakker der i landbrugssammenhæng lå i vejen kom væk, og der blev kørt både hvidt sand, og forstå mig ret, masser af sort sand. Derpå opstod ideen om også at tjene penge på at få hullerne fyldt op. Bare kør ud på landet og for en femmer eller en tier komme af med skidtet, og det gjorde oven i købet nytte, for der var jo et hul der skulle fyldes op! Længere tænkte man ikke. Det var simpelthen alt der kom i hullerne. Viste det sig senere at jorden ikke var helt dyrkbar kom der graner i og så var alt glemt.
Eternitplader gjorde også fin nytte på landet, de kom på en hullet markvej og efter et par ture med æ trautor så var den vej repareret.
Så selv om en lokal historiker engang udgav en bog med titlen "Grav hvor du står" så kan det overhovedet ikke anbefales.
Har du fået lært at sige Dronninglund? Ikke noget med tryk på lund. Dronningluud med et meget lille d i slutningen.
Mvh. Kristian Larsen
Hej Kristian
Vær blot rolig-jeg kommer fra det ekstreme Udkantsdanmark, hvor alt giftaffald mm sikkert blev deponeret, uhyre nødtørftigt gravet ned bag maskinhuset. Maskinhuset var iøvrigt typisk mere end halvfuldt af snarligt kommende affalds-maskiner, der så snart måtte imødese deres sidste rejse til øens strandkant som permanent pynt over en landkultur præget af ekstremt svineri..Den nye og fine traktor holdt naturligvis til skue permanent i gården-jo osse mest praktisk, når man skulle til købmanden og blære sig over den formidable og statusgivende voldsomt store Massey-Ferguson 135
Vores brønd ligger iøvrigt ude midt i gården, så der iagttages ekstrem rettidig omhu i brok-arbejdet. Al metal er kørt væk og det eneste, der genbruges umiddelbart bag det nye hul i staldvæggen er rene mursten og brokker. Og i gammel landlig stil bruges de til at nivellere en hulning ved døren nedenfor en stejl skrænt, der er lidt plaget af vandpytter fra bakken.
Heldigvis er vores lille dronninglundske paradis så lille, at der ingen intensiv kemisk drift har været i århundreder.
Og nej, jeg lærer squ aldrig det kaudervælsk, de taler deroppe. Der er fruen heldigere stillet med sin folkeskolegang i Sæby og gymnasietid i Dronninglund og kan heldigvis fungere som kvalificeret tolk i nødvendigt omfang.
Nå, nu forstår jeg: hun er kommet HJEM. Det er min kone faktisk også (Fensmark, that is). Min gamle mor havnede i Løgstør (forstå det hvem der kan), men der var tydeligvis overvældende barndomsminder.
Det her kan vel kun sammenlignes med laksens ubændige drift imod dens fødested.
Måske du skulle foreslå at flytte til Øen…
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Det var nu et rent tilfælde, for i denne del af landet er der faktisk ikke ret mange ikke alt for overrendte større varierede skovområder til ridning. Lige der er Dronninglund Storskov ganske unik i Jylland.
Og meget godt, at de ellers osse udvalgte steder som Vestjylland og Frijsenborg-skovene ikke bød på velegnede prisbillige bebyggelser, for det er et fedt sted, deroppe i skoven nordenfjords.