Indledningsvis i dag skal vi bringe en sjælden undskyldning på denne plads. Det drejer sig om den snarest muligt afgående chef for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, som vi på denne plads har været rigeligt hårde ved-ikke fuldstændigt berettiget. Selv om andre så har været så langt hårdere ved manden, så må der alligevel korrigeres en smule i den nylige historieskrivning. Dette arbejde er så til alt held i aldeles glimrende faglige hænder hos denne skribent.
Vi har fornyligt her på pladsen bedrevet et mindre karaktermord på Brostrøm ved at beskrive mandens offentlige fremtræden som mest mindende om en syg høne-ikke akkurat den slags folkelige fremtræden, der vidner om inspireret lederskab i en krigslignende samfunds-situation med lovgivning, som end ikke i nogen tidlige dansk ægte krigs-kontekst er set magen. Og det var der jo en skjult forklaring på, som først er kommet frem nu.
For der var en grund til, at Sundhedsstyrelsens og Seruminstituttets anbefalinger helt op til nedlukningen af Danmark var så meget anderledes, end de blev umiddelbart EFTER. Og da denne skribent ALDRIG ser TV-nyheder, så antog jeg, at Brostrøm så ligesådan ud, inden han kom i avisen-en plaget mand med kronisk bekymrede og rådvilde øjne.
Der er så en hel del, der tyder på, at dette ikke har været tilfældet, for mens seruminstituttets anbefalinger var ligeså meget i øst dagen før nedlukningen, som nedlukningen var i vest, så vidner et nyt lækket dokument om, at brostrøm på ingen måde anbefalede nogen generel nedlukning på grund af de uladsigbetaligelige medfølgende samfundsomkostninger.
Nå, men selv om den egentligt ansvarlige embedsmand Brostrøm for området var imod, så lukkedes Danmark ned politisk, blot nødtørftigt legitimeret som myndigheds-anbefalet. Uden altså at være det-OVERHOVEDET! Og allerede i de første billeder af manden efter nedlukningen og i perioden siden har Brostrøm mest lignet noget, som katten har slæbt ind. Han er helt åbenlyst blevet “banket på plads” i en grad, som man nok skal tilbage til de stalinistiske skueprocesser i 1930-erne for helt at se magen til. Der kom de anklagede osse direkte i retten fra NKVD`s torturkamre.Måske ikke akkurat den forvaltningsmæssigt heldigste behandling af en principielt upolitisk top-embedsmand, men sådan fungerer det moderne udenomsparlamentariske spindoktor-demokrati naturligvis. Og egentligt underligt, at Brostrøms oprindelige anbefaling ikke forsvandt eller blev klassificeret som statshemmeligheder. Det har næppe været uforsøgt…
Nå, Brostrøms karriere er allerede forlængst nyere historie, og sidste kapitel for ham er en ligegyldig formalitet. Og han ryger ved førstgivne opportune lejlighed. Han fattede indlysende ikke, at al politik og administration for tiden foregår i hermetisk lukkede beslutningskamre, ligeligt komponeret af politikere og deres spindoktorer og, ikke mindst, udført af omhyggeligt styrede politiske embedsmænd. Brostrøm var efter alt at dømme en både hæderlig og kompetent mand, og det kom til at koste ham karrieren. Og hans udtryk, der mest minder om den evigt bedrøvede politimester Striks i Mickey Mouse, tyder jo på, at erkendelsen kom tidligt.
Ellers fortsætter debatten om den kanoniserede højttalerplacering med skyldig hensynstagen til den apokryfe euklidiske trigonometriske mystiker “Isosceles” Utroligt, som ingen dogtilsyneladende nænner at fortælle trådstarter, at “isosceles” såmænd bare på engelsk betyder “ligebenet”-trekant. Intet andet, ingen vinkler, ingen afstand nada, nul, nix. Selv om man naturligvis heller ikke kan afvise, at trådstarter fatter SAMME nada, nul nix! Det tyder mere og mere på…
Alligevel er der altid en, der kan trumfe selv ganske ligegyldige diskussioner om højttalerplacering. Diskussionen er ellers legio, men underligt nok involveres blot næsten aldrig den allervigtigste komponent i højttalerplaceringen, nemlig VINKLINGEN. Og når man ser billeder af hjemlige opstillinger i den dyreer klasse, så er det reglen, at højttalerne står ganske parallelt med bagvæggen eller med en uhyre minimal vinkling indefter. Jeg mindes ikke udover egen opstilling nogensinde at have set noget, hvor højttalernes akser krydser omkring lyttepositionen. Eller måske endnu bedre i akustisk vanskelige rum, lige FORAN lyttepositionen. Selv om det vist kun er Tannoy, der specifikt har angivet denne i almindelige små-imbecile hificirkler uhørt voldsomme vinkling som den optimale. Det turde ellers være den indlysende rigtige løsning på i videst muligt omfang at minimere rummets indflydelse-som at minimere skaderne på den danske økonomi ved rettidig omhu fremfor politisk bombasteri..Og vi har iøvrigt selv i snart 50 år praktiseret selvsamme opstilling.
Det turde ellers være en indlysende rigtig placering, hvis man altså ønsker ikke at anslå unødvendigt mange tidlige refleksioner fra sidevæggene, men i stedet opfinder hittepåsomme folk små-psykedeliske forklaringer om, at designeren har anbefalet at lade højttaleren skyde ned langs rummets sidevægge. Og det er da en optimal placering hvis man altså efterstræber den teoretisk ringeste frekvensgang for at vilkårligt højttalersystem.
Nå, andre af de mere toneangivende eksistenser indenfor det organiserede hifitossers kred mener så, at man i stedet kan opnå bedre lyd ved at placere højttalerne endnu længere fra hinanden end den ligesidede trekant, som har været normal studiemix-praksis i snart 60 år. Utroligt som mennesket kan bilde sig ind, at noget selvgjort er velgjort, selv om det er aldeles fornuftsstidigt. Men ANDERLEDES, det lyder det helt givet, og da ejeren vistnok er en meget troende mand, så tror han vel på det alternative…Som det er placere højttalerne urimeligt langt fra hinanden ud fra kriterier for musikproduktion jo er..
Nå , men nu er seriøs hifiinteresse bestemt heller ikke for sjov, hvis nogen måtte have denne opfattelse. Se blot det øverste billede i dette link, hvor opfinderen af den revolutionerende ligebenede lytte-trekant med væsentligt over 60 grader er manden i den lyse skjorte. Og ud fra blikket fra en af de andre deltagere måske ikke akkurat en sjov fætter..
Det er en flok muntre fyre, må man sige og man mærker næsten, at næste udtryk er en hjertelig kollektiv latter. Eller..?
Og da det er egne billeder på klubbens egen side må man vel antage, at de er typiske. Her i Århus har vi noget, der faktisk geografisk hedder Døde Å.
Det er som om disse sande entusiasters øjne spejlede sig i denne stendøde å, medlemsskab af klubben bør vist overvejes lige en gang mere.
For selv det sørgeligste morgenblik i mit spejl har da ligegodt aldrig helt set sådan ud! Hifi kan være decideret livstruende-for når man er tilstrækkeligt stor entusiast, så er resten af livet tabt.
http://kbh-hifi.dk/print.php?type=A&item_id=227
PS: Manden i den lyse skjorte hedder Sven
Ja det er da godt at der kan komme en masse sjove indlæg i den alvorlige hifi verden. Mht den famøse lyttetrekant er der nok mange måder at gøre det på, Sven som vises i linket har gjort en masse ud af sit rum og det er jo en god ting 😉
Andre løser samtlige problemer ved at lade være med at vinkle højttalerne og rykke lyttestolen lidt længere tilbage, så er alle "hurdlerne" (hvad det end dækker over) pist væk 😁
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=107712&PN=0&TPN=2
Uha de billeder der, jeg skal undlade at omtale stemningen. Læg for øvrigt mærke til den manglende ESD-sikring af print og arbejdspladser hos Thule, åbenbart ikke nødvendigt her.
Og så er vi jo ved at være tilbage til den normale tilstand af Koyaanisqatsi ,inklusiv forøget pres på folket i Hong Kong. Vi kunne jo passende lade være med at købe Buchardt og samtidig sende de to pandaer retur med fly, ”Mange tak for lån”. Nogle gange kunne man godt ønske at solen igen aldrig ville gå ned over imperiet.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Som sikkert mere end antydet på denne plads, så er jeg heller ikke ligefrem "fan" af nationalromantiske dækhistorier over fjernøstlige OEM-produkter. For det mærkelige ved hifitosser er jo, at de squ falder for diverse dæk-historier om højttaleres proveniens, og at mange udover Buchardt har været der før med at ompakke OEM (Gato ikke mindst på lidt grinagtig vis), så tror nok alligevel få på, at mr. Nike har noget særligt at gøre med Nike -skoene fra sweatshops på Hanoi-kanten.
Jeg er da ikke vidende om, at en sådan kommunikation med mr Nike finder sted på diverse sko-forums, men helt så godt er hifi jo så ikke. Og nej, vi bør ikke købe aldeles ligegyldige kinesiske skod-produkter uanset salgs-dækhistorierne. Og især ikke dem med de mest succesfulde og opfindsomme historier-det fortæller vel en trist historie om egen manglende kritisk sans, lyder det så godt?